SAG 7. Innovation og modernisering af kommunens drift Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på denne afskrift. Borgmesteren: Sag nr. 7, innovation og modernisering af kommunens drift fra Borgmesterens Afdeling. Bemærkninger? Er det kort? Ja? Det er der hele vejen rundt? Godt. Så er det Lotte Cederskjold, Socialdemokraterne. Lotte Cederskjold: Vi er meget ambitiøse i Aarhus, og det er vi, fordi vi kan. Men for at vi kan lykkes med vores ambitiøse mål, så kræver det, at vi kan gøre tingene smartere og mere effektivt. Medarbejderne arbejder dagligt på at finde nye veje og løsninger. Over hele organisationen fokuseres der på innovation, men vi kan blive endnu bedre ved at udvikle en kultur, hvor kreativitet og innovationskraft er det bærende element. I budgettet for 2012 besluttede forligspartierne at afsætte midler til en udviklingspulje på 40 millioner, og den pulje den skal skabe en platform for det innovative arbejde i Aarhus Kommune, og den skal styrke modet til at komme med kreative løsninger og nye metoder. Vi synes, det ville være fornuftigt at opdele udviklingspuljen til to formål. Dels til tværgående strategiske projekter samt til mere lokalt forankrede ideer. Med lokale innovationsmidler kan vi sikre, at vi får udbredt innovation til den enkelte arbejdsplads ude lokalt. Og herved kan vi sikre en forankring og en inddragelse af medarbejderne bredt. Og ofte er det jo sådan set også medarbejderne, som har guldkornene til, hvordan vi løser opgaverne smartere og mere effektivt. Men der er sådan set også behov for at sikre mere strategi på innovationsarbejdet. Og derfor foreslog byrådet også en række temaer, som ligesom kunne give os en retning på det her innovationsarbejde. Et af de her temaer, det var inklusion og medborgerskab. Og det er jo netop to begreber, som kan skabe en sammenhængskraft i Aarhus. Et stærkt medborgerskab skal styrke det personlige ansvar for fællesskabet og medvirke til, at såvel borgere som virksomheder spiller en aktiv rolle i at løse de fælles opgaver, vi står med. Vi skal altså, i samarbejde med borgere og virksomheder, yde den bedst mulige service. Vi skal simpelthen turde, og vi skal have mod til at bringe nye løsninger i spil og eksperimentere, og til det skal både kommunen, politikere, borgere, virksomheder og medarbejdere arbejde sammen, og i bedste 2017-ånd skal vi så og sige gentænke. Jamen, vi ved jo alle sammen, at den økonomiske situation stiller os under et hårdt pres. Det betyder også, at vi skal kunne etablere helt nye løsninger på de udfordringer, som vi står overfor, enten til det samme serviceniveau eller måske endda til et bedre serviceniveau. Og det kræver risikovillighed at finde nogle af de her helt gode og også helt nye ideer, og det synes jeg også, at der er lagt op til med den her indstilling. 1
På mange måder er det her en rigtig fornuftig indstilling, der er lagt frem. Der er både en god balance mellem det tværgående samarbejde omkring innovation og også omkring det nære samarbejde, lokal innovation, på de enkelte arbejdspladser. Vi synes også, det er positivt, at der er stort fokus på, at ledelsen har en særlig opgave med at være kulturbærere af innovation og accepterer og er åbne over for de ideer, som medarbejderne komme med. Og lige nøjagtig det også, at der er stor fokus på at få medarbejderdrevet innovation, er jo også sindssygt godt. Vi skal ikke tro, at de her ideer skal udspringe fra sekretariaterne her inde på Rådhuset, men det er også noget, der skal foregå i vekselvirkningen med de praktikere, vi rent faktisk har på arbejdspladserne. Og ud over medarbejdere og ledere så er der også borgerne, det vil Henrik Vestergaard sikkert sige lige om lidt, og det synes jeg også er rigtig vigtigt, at de også har fået en fremtrædende plads i den her indstilling, som nogen vi vil arbejde sammen med, nogen vi vil give medbestemmelse og nogen, som vi vil inddrage på højt niveau. Så vi kan bakke op om indstillingen. Venstre støtter selvfølgelig den her pulje, ellers havde vi jo ikke været med til at vedtage den, og vi synes faktisk, det er en rigtig positiv proces, der har været omkring inddragelse af byrådets medlemmer i forhold til at finde ud af, hvad det så er, puljen bør beskæftige sig med. Jeg er rigtig glad for, at Lotte Cederskjold nævner, at man skal gentænke, fordi det er den identitet, som Aarhus påstår, den har at byde ind på i Europa. Så skulle det da være mærkeligt, at vi i vores egen organisation, ikke også sætter det som en værdi og som en milepæl for det arbejde, vi gerne vil, nemlig at tillade os selv, tillade bysamfundet, tillade vores samarbejdspartnere og prøve at se, om vi kan gøre tingene på en lidt anden måde, på en lidt smartere måde, selvfølgelig byggende på den måde, man gør det på i dag, når man tænker på kanten af boksen og helt nyt, hvis man tør at tænke ud af boksen. Hvis byrådet vil sende signal om, til sine medarbejdere og til sine samarbejdspartnere, at det her er noget, vi værdsætter højt, så har det været Venstres ønske, og det er et af vores pejlemærker til budgetforhandlingerne, at få det her afkoblet fra de almindelige budgetforhandlinger. For der er ikke noget i vejen for, at et eller andet parti kunne vælge at sige: Ej, vi må altså vente med den her pulje, det kan vi bruge til at sørge for, at der er mere plejepersoner, for eksempel. Det er jo fair nok, det er en reel betragtning. Men for Venstre er det bare vigtigt, at få sat den her proces i gang. Vi har efterlyst det at omstille sig kulturelt, tankemæssigt inde i hovedet, også på vores medarbejdere, siden i hvert fald, jeg tog de første holmgange med Peter Thyssen i sin tid blandt andet omkring servicebegrebet. Det var så over for erhvervsvirksomheder. I dag er det jo ikke mindre påkrævet over for borgere. 2
Vi vil godt sætte den her i udvalg. Dels fordi, vi jo har det som pejlemærke at skabe en udviklingspulje, eller en gentænkt pulje, i forbindelse med budgetforhandlingerne, der skal den nemlig skabes, men så den køres uden om. Men vi vil faktisk godt diskutere organiseringen af, hvordan de enkelte projekter så bliver kørt frem og bliver vedtaget, for det kunne godt være at byrådsmedlemmerne skulle have endnu mere indflydelse end det, der er lagt op til, for at sende det signal, at det er det her, vi vil, og at vi gør det fælles som byråd. Så den tager vi lige en udvalgsbehandling på. Lars Skov: Jamen, det her er jo noget, som budgetforligspartierne, fra 2012 og fremadrettet, har vedtaget, men vi har haft det oppe på en budgetkonference, og Dansk Folkeparti synes, det er rigtig spændende, og vi vil gerne tilslutte os det her forslag. Tak. Rabih Azad-Ahmad: Vi synes også, at det er en rigtig god indstilling, som vi godt kan tiltræde. Det som vi, i det Radikale Venstre, tænker, i forhold til den her slags indstillinger og pulje, det er jo, at vi tænker det isoleret i forhold til, at vi står i en finanskrise. Det her, det er jo noget. Det er vejen frem, at vi tænker løsninger af opgaver på en smartere måde. Ikke kun fordi der skal findes nogle penge men også fordi, der ofte er nogle, hvad skal man sige, klogere måder at løse kommunale opgaver på. Og derfor er det jo selvfølgelig vigtigt, at det ikke bliver kodet og koblet sammen med et besparelsesinitiativ. De overordnede måder, vi gerne vil tænke det på, det er i forhold til for eksempel kultur med møder, det synes vi også er meget fint. Men det, som jeg måske kan efterlyse i forhold til det her, er, hvordan man rent konkret, i de yderstillede, altså i forhold til borgerne, har tænkt sig at skulle udmønte det. Altså, hvordan helt præcist får en medarbejder i en institution for eksempel, lad os nu sige en daginstitution, den tanke, at de skal tænke smartere? Hvad er det for nogen mekanismer? Hvordan tager man fat i de her ude i de yderste led? For de skal selvfølgelig også være en del af dem, der også gerne skulle kunne komme med nogle nye måder og smartere måder at løse de opgaver, de også sidder med til hverdag. Til det sidste først. Jeg tænker, det er noget, man selvfølgelig arbejder med i den enkelte magistratsafdeling, og man laver måske også en samlet struktur omkring det. Men jeg synes da, det kunne være interessant, hvis man siger, at vi prøver at afkoble det her system fra det normale hierarki, vi har. Som medarbejder har man simpelthen ret til bare at gå direkte til en person højt oppe i hierarkiet og så spille frem med de her ideer. Altså, så du ikke nødvendigvis skal have det godkendt først i det ene lag, så det andet lag, så det tredje lag og så det fjerde lag, før du ligesom kan få det i spil. Det vil i hvert fald være rigtig ærgerligt, og så tror jeg, vi vil miste noget af den drivkraft, der kan være i nogle af de her projekter. Men det ved jeg ikke, om vi nødvendigvis skal ind og lave sådan en eller anden prioritering af. 3
Det der egentlig fik mig til at tage ordet, det var mere, at jeg synes, det er interessant, når man laver sådan en tjekliste, som Venstre har lavet, frem til budgetforliget med fire punkter om, hvad man kunne få gennemført, så er det jo altid godt, hvis man gerne vil have gennemført mange af sine løfter og ønsker, at vælge nogen, som i virkeligheden allerede er godkendt. Altså, der har jo aldrig været nogen partier her i byrådet, der har ønsket, at det her skulle være noget, som var en slagplads i budgetforhandlingerne. Tvært imod, så er det i hvert fald min opfattelse, at der hele vejen igennem har været opbakning bag om det her med at have det her som en afsondret proces. Men tillykke til Venstre for at de kan sætte et kryds på tjeklisten over deres fire løfter her til budgetforhandlingerne. Jette Jensen: Jeg er meget enig med SF s ordfører i bemærkningerne omkring forslaget omkring innovation. Muligheden for at gå uden om det normale system og hele hierarkiet. Det eneste jeg godt kunne tænke mig, der lå i det, og det er jo lidt fordi, det trods alt er byrådet, der har vedtaget projektet og den økonomiske ramme, det var, at byrådet løbende blev orienteret. Det sker jo faktisk ikke i forhold til indstillingen. Der vil det være økonomiudvalget, der bliver løbende orienteret. Jeg forestiller mig ikke, at det kræver vildt meget papirarbejde, men bare det, at byrådet også kan følge med i, hvad er det, der foregår på området, det kunne jeg rigtig godt tænke mig. Til Jan Ravn Christensen vil jeg bare sige, i Venstre der er det ikke sådan, at vi tager gevinsterne, før vi er helt sikre på, de er hjemme. Og for eksempel det pejlemærke, der hedder, at få den her udviklingspulje, gentænkt pulje, innovationspulje, afkoblet fra budgetforhandlingerne, men stadigvæk med en bred politisk aftale, det foreslog borgmesteren for 14 dage siden, og jeg vil bare sige: Den aftale er jo ikke skrevet under endnu. Så vi er ikke i mål, men vi vil rigtigt gerne i mål, og vi hjælper gerne SF til at holde hånden, hvis det kniber med at få skrevet under. Så har vi det pejlemærke igennem. Jeg er glad for, at Jan Ravn Christensen siger, at de tre andre pejlemærker også kommer igennem. For sådan hørte jeg det. Et af dem er jo, at vi ikke skal have skattestigninger eller afgiftsstigninger, altså at det ikke skal være dyrere at være århusianer, og det glæder jeg mig da til at se, om vi kan få fuld opbakning til i hele byrådet. Lars Skov: Jamen, det gode og nytænkende i det her, det er jo det, der står i akt 3, hvis man læser det. Der står, at økonomiudvalget løbende orienteres på et generelt plan om alle projekter og tiltag. Og fagudvalgene orienteres om de projekter, der er relevante for det pågældende område. Det er jo rigtig godt. Fordi, i dag er det jo sådan, at rådmanden alene er ansvarlig, og det er ikke altid, at alle rådmænd har lyst til at involvere udvalget i deres beslutninger. Her sker der faktisk en nytænkning. Her skal de gøre det, når det drejer sig om innovationsmidler ned til fagudvalgene, så at alle byrådsmedlemmer forhåbentlig bliver orienteret. Tak. 4
Jamen, det er jo ikke fordi, jeg skal tage forskud på budgetdebatten i morgen, men Venstre har selv været fremme med et forslag, der gør det dyrere at være århusianer, nemlig at der skal være afgift på overnatninger på byens hoteller, så det tog ikke så lang tid, inden man så fik afskrevet en af den de fire løfter i hvert fald. Jo, men det er klart, jeg er jo nødt til at rive det ud af den vildfarelse. Nej, det er jo sådan set en mulighed for at lave markedsføring, altså det fra markedsføringsbudget, på hoteller og restauranter. De kan vælge, om de ønsker at betale det. Det gør man jo også, når man sætter en annonce i avisen. Så det er simpelthen et spørgsmål om, hvor man putter sine markedsføringskroner hen, og det er jo ikke bundet. Det er jo frit for den enkelte at vælge. Så der tager Jan Ravn Christensen fejl, men så er det jo godt, vi har lang tid til at snakke sammen, så vi kan rive ham ud af vildfarelsen. Borgmesteren: Godt. Jeg vil, - øh, vi har en udvalgsbehandling, så vi får lejlighed til at drøfte den her sag en gang til. Men jeg vil egentlig godt have lov til at kvittere, både for den ånd og den flotte modtagelse, der har været for den her indstilling. Det er jo en udløber af sidste års budgetforlig, og jeg noterer, at der er meget bred opbakning til at fortsætte den kurs, der er lagt. Nemlig, at hvis vi skal sikre en fortsat positiv udvikling af Aarhus Kommune, den service vi kan levere til borgerne, så er det helt afgørende, at vi skaber et råderum, et albuerum, til at tænke nyt og til at gå løs på de opgaver, vi har, på en ny måde, og at der også er ressourcer til at sætte initiativer i værk, der understøtter de processer. Og det er, som det også er fremgået af debatten, noget, der jo kan ske i alle led af vores organisation fra øverste chef til den menige medarbejder og ude hos de enkelte borgere. Og sågar kunne man forestille sig, der var gode ideer, der opstod her i byrådssalen. Alle dele af vores organisation er en aktiv medspiller i den her proces. Efter min opfattelse er det en fuldstændig afgørende og nødvendig forudsætning for, at vi kan udvikle vores velfærdssamfund, og at vi kan skabe den modernisering, som er nødvendig for, at vi også har et stærkt fællesskab i form af et velfærdssamfund i de år, der kommer. Ikke mindst i lyset af, at økonomien, og verdensøkonomien, er, som den er. Så tak for modtagelsen, og nu får vi lejlighed for at drøfte det i udvalget. Jeg tror, der er en bred opbakning til den proces, der er tilrettelagt her, herunder at det her er en selvstændig proces og ikke en del af budgettet. Og det får vi så lejlighed til også at præcisere i de videre forløb. Men tak for modtagelsen. Sagen er sendt til behandling i Økonomiudvalget. 5