Statusrapport om inklusion

Relaterede dokumenter
Statusrapport om inklusion

WORKSHOP 8 PPR SOM RÅDGIVNINGSENHED BLIKKET UDEFRA

Skolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1%

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Evaluering af inklusionsindsatsen i Aalborg Kommune

Børne-, Unge- og Familieudvalget

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

STATUS PÅ ARBEJDET MED INKLUSION I VORDINGBORG KOMMUNE

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Spørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse.

TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet

Notat Statusanalyse og handleplan for arbejdet med inklusion

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Børn og Unge i Furesø Kommune

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Program for læringsledelse

Baselinerapport Middelfart Kommune

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

STATUS PÅ ARBEJDET MED INKLUSION

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere.

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Evaluering af de nye læreres møde med praksis

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse. Tabelrapport

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2013

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Inklusionsundersøgelsen 2016

Indledning...3. Inklusion som politisk indsatsområde...3. Undersøgelser af status...4. EVA statusrapport...4

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse. En kortlægning blandt dagtilbudschefer

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

Tårnby Kommune Pædagogisk UdviklingsCenter

Totalrapport Svarprocent: 40,1% Antal besvarelser: Skolerapport

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

PULS Tilsyn. Handleplan for tilsyn i Thisted Kommunes Dagtilbud August 2019

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Tabelrapport. Understøttende undervisning

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Samarbejdsaftale - Dagtilbud og Interkulturelt Team - Sproglig og Interkulturel Indsats i Dagtilbud. Samarbejdsaftale

Inklusion i dagtilbud

In INKLUSIONSPOLITIK

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

INKLUSION. en medlemsundersøgelse i Helsingør Lærerforening januar 2017

RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET, EFTERÅR 2016

Samleanalyse for kredsenes inklusionsundersøgelser

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Der mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

PROCEDURE FOR OMGÆNGERE BØRNEHAVE OG INDSKOLINGEN HERNING KOMMUNE

Inklusionsundersøgelse 2018

Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue

NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag

Læring til livet. En sammenhængende dag En ny folkeskolereform Nye fritidstilbud nye muligheder

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Sct. Georgsgården

Selvevaluering. Selvevalueringen er et led i Task Forcens screening og analyse af kommunens organisering og sagsbehandling på børne- og ungeområdet.

Cubion værdiskabende udvikling TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT

Inklusionspolitik på Nordfyn

Tilsynsnotat Bøgehaven/Nøddehøj

Tema Beskrivelse Tegn

Skolerapport Svarprocent: 59,5% Antal besvarelser: 50 Skovagerskolen

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis. Tabelrapport

Indledning Kvalitetsmåling Formål og rammer for tilsyn Kvalitet- og tilsynsprocessen År 1 ulige år År 2 lige år...

Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører

Skolerapport Svarprocent: 55,7% Antal besvarelser: 244 NOVAskolen

Skolerapport Svarprocent: 78,4% Antal besvarelser: 395 Fælleshåbsskolen

Brugertilfredshedsundersøgelse på skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune

SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET

Skolerapport Svarprocent: 66,2% Antal besvarelser: 477 Hældagerskolen

Forældretilfredshed og Indhold

Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen

Specialundervisning/inklusion

Aug Kommissorium for ressourceteams

RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Skolerapport Svarprocent: 80,7% Antal besvarelser: 209 Firehøjeskolen

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport skoleledere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune Mosegården. Formål:

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen

Forældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Transkript:

Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Skole- og fritidsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12

Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 12 4 Fælles retning og forståelse 19 5 Overgangen mellem dagtilbud og skole 23 6 Samarbejdet med PPR og ressourcepersoner, der varetager opgaver i forbindelse med inklusion 25 7 Det tværgående samarbejde 28 8 Udfordringer med inklusion 30 9 Styring og økonomi 34

Forord Statusanalysen er et internt redskab til jeres kommune, der giver en status på jeres kommunes inklusionsindsats og pejlemærker for, hvilke områder, der skal prioriteres i det videre arbejde. Statusanalysen kan blandt andet vise, i hvilket omfang der er fælles retning og forståelse af inklusionsindsatsen i jeres kommune, og om lærere og pædagoger føler, at de er klædt godt nok på og har adgang til viden, og om rammerne er hensigtsmæssige. Statusanalysen er udarbejdet og udført af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for rådgivningsteamet for inklusion under Ministeriet for Børn og Undervisning. Statusanalysen tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse på skole- og fritidsområdet gennemført i august 2012. Spørgeskemaet er på skoleområdet sendt ud til skoleledere, lærere, pædagoger beskæftiget med opgaver i forbindelse med undervisning i skolen og PPR-ansatte. På fritidsområdet har ledere af fritidshjem, afdelingsledere i SFO er, og pædagoger i SFO er og fritidshjem modtaget spørgeskemaet. I spørgeskemaet er inklusion på skoleområdet defineret som etableringen af fælles inkluderende læringsrum for alle børn og unge, så alle børn har udbytte af almenundervisningen og deltager aktivt i det sociale fællesskab i almenklassen. På fritidsområdet er inklusion defineret som etableringen af fælles inkluderende læringsrum for alle børn og unge, så alle børn udvikler kompetencer og er en reel del af det sociale fællesskab blandt børn og voksne i fritidstilbuddet. 176 personer besvarede spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 38 % for skole - fritidsområdet i Rebild Kommune. Svarprocenten bygger på det samlede antal svar der er modtaget for området, i afrapporteringen indgår dog ikke kategorier med under 20 % svar. Statusanalysen for Rebild Kommune bygger på svar fra: 19 Skoleledere 8 SFO ledere 120 Lærere 22 SFO Pædagoger 7 PPR-medarbejdere For at skabe det bedst mulige grundlag for sammenligning mellem de enkelte grupper af medarbejdere er besvarelserne illustreret i fælles diagrammer i de tilfælde hvor det er muligt. Dette betyder samtidig at spørgsmålsformuleringerne over diagrammerne er ændret en smule i forhold til formuleringerne i spørgeskemaerne til de enkelte medarbejdergrupper. Den præcise formulering findes i bilag. For overskuelighedens skyld er pædagoger i både SFO og Fritidshjem betegnet SFO pædagog, ligesom ledere i både SFO er og fritidshjem er betegnet SFO leder. I den grafiske fremstilling er udeladt svarkategorier som ingen respondenter har benyttet. Som bilag er vedlagt en tabelrapport, samt spørgeskemaerne til de enkelte medarbejdergrupper. Statusanalyse af inklusion 3

Inklusionsrådgivningen Ministeriet for Børn og Undervisning og Social- og Integrationsministeriet har i august 2012 etableret et nationalt rådgivningsteam for inklusion. Inklusionsrådgivningen skal bistå kommunerne med rådgivning og processtøtte til den igangværende omstilling til øget inklusion på dagtilbuds-, skole- og fritidstilbudsområdet. Rådgivningsteamet vil yde landsdækkende rådgivning til alle interesserede kommuner og indgå forpligtende samarbejde med cirka 20 kommuner, der ønsker at kvalificere deres inklusionsindsats. Læs mere om rådgivningsteamet og ansøgningsrunden for kommuner, der ønsker at indgå forpligtende samarbejde med rådgivningsteamet på www.uvm.dk/inklusion Statusanalyse af inklusion 4

1 Status på arbejdet med inklusion I hvilken grad vurderer du at arbejdet med inklusion lykkes samlet set? Figur 1.1 For PPR lyder spørgsmålet: I hvilken grad vurderer du at arbejdet med inklusion lykkes på de skoler / i de SFO er og fritidshjem i kommunen du samarbejder med? I hvilken grad vurderer du at arbejdet med inklusion lykkes i din daglige praksis? Figur 1.2 Spørgsmålet er alene stillet til lærere og pædagoger. Statusanalyse af inklusion 5

2 Rådgivning og vejledning I hvilken grad har lærere / pædagoger adgang til den rådgivning og vejledning de har brug for i deres arbejde med inklusion? Figur 2.1 Svarmuligheden Ved ikke er alene tilgængelig for PPR. Hos hvilke fagpersoner søger lærere / pædagoger især rådgivning og vejledning i arbejdet med inklusion? (Sæt gerne flere markeringer) Svarkategorier: - Teamkolleger - Kollegaer - Ressourcepersoner på skolen / i institutionen - Ledelsen - Ansatte i PPR - Kommunens specialtilbud - Konsulenter i kommunen - Andre fagpersoner - Der søges ikke råd og vejledning hos fagpersoner - Ved ikke hvilke fagpersoner, der søges rådgivning og vejledning hos Statusanalyse af inklusion 6

Skoleleder: Figur 2.2.1 svarmuligheder. Svarmuligheden Teamkolleger indgår alene for lærere og skoleledere. Ved ikke - svarmulighed er alene tilgængelig for skoleleder og SFO leder. Spørgsmålet er ikke stillet til PPR. SFO leder: Figur 2.2.2 svarmuligheder. Svarmuligheden Teamkolleger indgår alene for lærere og skoleledere. Ved ikke - svarmulighed er alene tilgængelig for skoleleder og SFO leder. Spørgsmålet er ikke stillet til PPR. Statusanalyse af inklusion 7

Lærer: Figur 2.2.3 svarmuligheder. Svarmuligheden Teamkolleger indgår alene for lærere og skoleledere. Ved ikke - svarmulighed er alene tilgængelig for skoleleder og SFO leder. Spørgsmålet er ikke stillet til PPR. SFO pædagog: Figur 2.2.4 svarmuligheder. Svarmuligheden Teamkolleger indgår alene for lærere og skoleledere. Ved ikke - svarmulighed er alene tilgængelig for skoleleder og SFO leder. Spørgsmålet er ikke stillet til PPR. Statusanalyse af inklusion 8

Hvor søger lærere / pædagoger især viden om inklusion og inkluderende praksis? (Sæt gerne flere markeringer) Svarkategorier: - Kollegaer - Ressourcepersoner på skolen/ i institutionen - Kommunens ressourcecenter/kompetencecenter - PPR - Ledelsen - Faglitteratur - Faglige fora på internettet/nyhedsbreve - Faglige netværk - Kurser og konferencer/efteruddannelse - Kommunens specialtilbud - Der søges ikke viden om inklusion - Ved ikke hvor der søges viden om inklusion Skoleleder: Figur 2.3.1 svarmuligheder. Ved ikke -svarmulighed er alene tilgængelig for skoleleder og SFO leder. Spørgsmålet er ikke stillet til PPR. Statusanalyse af inklusion 9

SFO leder: Figur 2.3.2 svarmuligheder. Ved ikke -svarmulighed er alene tilgængelig for skoleleder og SFO leder. Spørgsmålet er ikke stillet til PPR. Lærer: Figur 2.3.3 svarmuligheder. Ved ikke -svarmulighed er alene tilgængelig for skoleleder og SFO leder. Spørgsmålet er ikke stillet til PPR. Statusanalyse af inklusion 10

SFO pædagog: Figur 2.3.4 svarmuligheder. Ved ikke -svarmulighed er alene tilgængelig for skoleleder og SFO leder. Spørgsmålet er ikke stillet til PPR. Statusanalyse af inklusion 11

3 Kompetencer I hvilken grad har lærere / pædagoger de fornødne kompetencer til at skabe inkluderende undervisning / pædagogik? Figur 3.1 Svarmuligheden Ved ikke er alene til stede for PPR. På hvilke områder har lærere / pædagoger et behov for at styrke kompetencerne i forhold til arbejdet med at skabe et inkluderende læringsmiljø? (Markér de tre vigtigste områder) Svarkategorier: - Planlægning og gennemførelse af undervisning/pædagogiske aktiviteter - Relationskompetencer - Klasse- og læringsledelse - Brug af forskellige undervisningsmetoder/pædagogiske metoder - Dokumentation og evaluering af undervisning/pædagogiske aktiviteter - Forældresamarbejde - Tværgående samarbejde - Ved ikke Statusanalyse af inklusion 12

Skoleleder: Figur 3.2.1 svarmuligheder. Svarmuligheden Ved ikke er alene til stede for PPR. SFO leder: Figur 3.2.2 svarmuligheder. Svarmuligheden Ved ikke er alene til stede for PPR. Statusanalyse af inklusion 13

Lærer: Figur 3.2.3 svarmuligheder. Svarmuligheden Ved ikke er alene til stede for PPR. SFO pædagog: Figur 3.2.4 Statusanalyse af inklusion 14

svarmuligheder. Svarmuligheden Ved ikke er alene til stede for PPR. PPR ift skole: Figur 3.2.5 svarmuligheder. Svarmuligheden Ved ikke er alene til stede for PPR. PPR ift SFO/fritidshjem: Figur 3.2.6 Statusanalyse af inklusion 15

svarmuligheder. Svarmuligheden Ved ikke er alene til stede for PPR. I hvilken grad har ledelsen de relevante kompetencer til at lede arbejdet med inklusion? Figur 3.3 Spørgsmålet er ikke stillet til lærere og SFO pædagoger. Statusanalyse af inklusion 16

I hvilken grad har ledelsen adgang til den relevante kompetenceudvikling i forhold til at lede arbejdet med inklusion? Figur 3.4 Spørgsmålet er ikke stillet til lærere og SFO pædagoger. I hvilken grad har lærere / pædagoger mulighed for den kompetenceudvikling, de har behov for i arbejdet med inklusion? Figur 3.5 Statusanalyse af inklusion 17

Spørgsmålet er ikke stillet til skoleledere og SFO ledere. Statusanalyse af inklusion 18

4 Fælles retning og forståelse Har kommunen en inklusionspolitik eller lignende for området? Figur 4.1 gsmålet er ikke stillet til PPR. Spør I hvilken grad skaber kommunens inklusionspolitik klare retningslinjer for arbejdet med inklusion? Figur 4.2 Spørgsmålet er ikke stillet til PPR. Statusanalyse af inklusion 19

Har kommunen udarbejdet en handleplan for arbejdet med inklusion? Figur 4.3 Spørgsmålet er ikke stillet til PPR. I hvilken grad skaber kommunens handleplan klare retningslinjer for arbejdet med inklusion? Figur 4.4 Spørgsmålet er ikke stillet til PPR. Statusanalyse af inklusion 20

Har I haft drøftelser om hvad det i praksis betyder at arbejde med inklusion? Figur 4.5 Spørgsmålet er ikke stillet til PPR. Har I jeres egne nedskrevne retningslinjer for arbejdet med inklusion? Figur 4.6 Spørgsmålet er ikke stillet til PPR. Statusanalyse af inklusion 21

I hvilken grad står det klart for dig, hvad dit ansvar er i forhold til at arbejde med inklusion? Figur 4.7 Statusanalyse af inklusion 22

5 Overgangen mellem dagtilbud og skole Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om overgangen mellem dagtilbud og skole? Der er et godt samarbejde mellem daginstitution og skole om overgangen for børn med særlige behov Figur 5.1 Spørgsmålet er ikke stillet til PPR. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om overgangen mellem dagtilbud og skole? Der er klare retningslinjer for samarbejdet mellem daginstitution og skole om overgangen for børn med særlige behov Statusanalyse af inklusion 23

Figur 5.2 gsmålet er ikke stillet til PPR. Spør Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om overgangen mellem dagtilbud og skole? Skolerne bruger den viden daginstitutionerne har om barnet i forbindelse med overgangen til indskolingen Figur 5.3 Spørgsmålet er ikke stillet til PPR. Statusanalyse af inklusion 24

6 Samarbejdet med PPR og ressourcepersoner, der varetager opgaver i forbindelse med inklusion Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om samarbejdet med PPR? PPR understøtter arbejdet med at skabe inkluderende læringsmiljøer Figur 6.1 Svarmuligheden Der har ikke været samarbejde med PPR er ikke tilgængelig for PPR. Statusanalyse af inklusion 25

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om samarbejdet med PPR? Samarbejdet med PPR giver bedre forudsætninger for at arbejde med inklusion Figur 6.2 Svarmuligheden Der har ikke været samarbejde med PPR er ikke tilgængelig for PPR. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om samarbejdet med skolens ressourcepersoner? Ressourcepersoner understøtter arbejdet med at skabe inkluderende læringsmiljøer Figur 6.3 Spørgsmålet er alene stillet til skoleledere og lærere. Statusanalyse af inklusion 26

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om samarbejdet med skolens ressourcepersoner? Samarbejdet med ressourcepersoner giver bedre forudsætninger for at arbejde med inklusion Figur 6.4 Spørgsmålet er alene stillet til skoleledere og lærere. Statusanalyse af inklusion 27

7 Det tværgående samarbejde Er der et tæt samarbejde med socialforvaltningen om barnets udvikling, trivsel og læring? Figur 7.1 Svarmuligheden Ved ikke er alene tilgængelig for PPR. Statusanalyse af inklusion 28

Afholdes der netværksmøder hvor de relevante parter omkring barnet er til stede? Figur 7.2 Svarmuligheden Ved ikke er alene tilgængelig for PPR. I hvilken grad bidrager netværksmøderne til at skabe tværgående indsatser for barnets udvikling, trivsel og læring? Figur 7.3 Statusanalyse af inklusion 29

8 Udfordringer med inklusion Hvad er de væsentligste udfordringer i arbejdet med inklusion? (Markér max tre udfordringer) Svarkategorier: - Samarbejdet om inklusion internt på skolen / i SFO en - Samarbejdet med PPR - Samarbejdet med ressourcepersoner - Samarbejdet med forældre til børn med særlige behov - Samarbejdet med øvrige forældre - Lærere og pædagoger mangler kompetencer til at arbejde inkluderende - Der mangler støtte i den daglige praksis (fx støttepædagoger og støttelærere) - Der mangler adgang til faglig sparring og udvikling af praksis - Der mangler klare retningslinjer for inklusionsarbejdet - Der mangler fælles forståelse af inklusionsarbejdet Skoleleder: Figur 8.1.1 svarmuligheder. Svarmuligheden Samarbejdet med ressourcepersoner er alene tilgængelig for skoleleder og lærer. Statusanalyse af inklusion 30

SFO leder: Figur 8.1.2 svarmuligheder. Svarmuligheden Samarbejdet med ressourcepersoner er alene tilgængelig for skoleleder og lærer. Lærer: Figur 8.1.3 svarmuligheder. Svarmuligheden Samarbejdet med ressourcepersoner er alene tilgængelig for skoleleder og lærer. Statusanalyse af inklusion 31

SFO pædagog: Figur 8.1.4 svarmuligheder. Svarmuligheden Samarbejdet med ressourcepersoner er alene tilgængelig for skoleleder og lærer. PPR ift skole: Figur 8.1.5 svarmuligheder. Svarmuligheden Samarbejdet med ressourcepersoner er alene tilgængelig for skoleleder og lærer. Svarmuligheden Samarbejde med PPR dækker for PPR-medarbejderne over deres samarbejde med skolerne. Statusanalyse af inklusion 32

PPR ift SFO/fritidshjem: Figur 8.1.6 svarmuligheder. Svarmuligheden Samarbejdet med ressourcepersoner er alene tilgængelig for skoleleder og lærer. Svarmuligheden Samarbejde med PPR dækker for PPR-medarbejderne over deres samarbejde med SFO/fritidshjem. De fem væsentligste udfordringer i arbejdet med inklusion på tværs af medarbejdergrupper: 1. Lærere og pædagoger mangler kompetencer til at arbejde inkluderende 2. Der mangler støtte i den daglige praksis (fx støttepædagoger og støttelærere) 3. Samarbejdet med PPR 4. Der mangler adgang til faglig sparring og udvikling af praksis 5. Der mangler klare retningslinjer for inklusionsarbejdet Statusanalyse af inklusion 33

9 Styring og økonomi I hvilken grad vurderer du, at kommunens ressourcetildelingsmodel understøtter ønsket om at udvikle inkluderende tilbud? Figur 9.1 Spørgsmålet er alene stillet til skoleleder og SFO leder I hvilken grad opstiller forvaltningen tydelige mål for arbejdet med inklusion? Figur 9.2 Statusanalyse af inklusion 34

Spørgsmålet er alene stillet til skoleleder og SFO leder I hvilken grad følger forvaltningen aktivt op på, i hvor stort omfang målene for inklusion, er opnået? Figur 9.3 Spørgsmålet er alene stillet til skoleleder og SFO leder Statusanalyse af inklusion 35