Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen Svogerslev 5 km vest for Roskilde. Byen har ca. 5.000 indbyggere. Skolen er en meget velholdt skole med rummelige faglokaler, teatersal, gode idrætsfaciliteter og grønne områder. Skolen har 619 elever fra 0. - 9. klasse fordelt på 29 klasser. Lærerne er organiseret i selvstyrende team. Flertallet af eleverne kommer fra ressourcestærke hjem. Lynghøjskolen er en udviklingsorienteret skole, hvor både det faglige, sociale og det praktisk/musiske indhold vægtes højt i alle fag. Vi arbejder med tværfaglige emner og projekter. Det er vores målsætning og pejlemærke for vores daglige virke, at elever, der forlader Lynghøjskolen, er nysgerrige, tolerante, selvstændige og ansvarlige unge med solide faglige og sociale kompetencer. Vi er ambitiøse på elevernes vegne, og vi lægger stor vægt på, at eleverne mødes med faglige udfordringer, så de lærer mest muligt uanset deres forudsætninger. 85 % af Lynghøjskolens elever fortsætter efter 9. eller 10. klasse på en gymnasial ungdomsuddannelse. Hvorfor vil vi gerne være med i projektet? Lynghøjskolen ønsker at støtte op om de intentioner, som Ny Nordisk Skole repræsenterer, og som er i overensstemmelse med skolens værdier og vision. Det er en del af vores målsætning at udfordre alle børn, så de bliver så dygtige, de kan. Vi har som mål altid at være ambitiøse og sætte krævende og realistiske mål for såvel elever som ansatte. Vi er ambitiøse og ønsker at give undervisning og læring endnu et fagligt løft ved at anvende videndeling og faglig sparring med lærere fra andre skoler. Det er skolens erfaring, at forankring af it- understøttet læring i fagene bedst opnås ved at tage udgangspunkt i fagenes mål, og at dette gøres bedst ved at styrke lærernes fagdidaktiske kompetencer. Trods fagligt dygtige elever og elevernes høje motivation for anvendelsen af it i undervisningen, oplever vi ikke, at it i tilstrækkelig grad bliver inddraget i den daglige undervisning. Der er flere årsager til dette, men det er vores vurdering, at det primært skyldes manglende tilgængelighed til it og udfordringer med lærernes kompetenceudvikling. For at understøtte tilgængeligheden og fælles digitale læringsrum har vi derfor besluttet, at vi allerede i indeværende skoleår vil afsætte midler til opsætning af projektorer i alle undervisningslokaler. Vi har ligeledes besluttet, at hver lærer vil få mulighed for at få/låne en pc eller tablet. Alle elever i overbygningen vil blive opfordret til at medbringe egen pc, men skolen stiller selvfølgelig pc er til rådighed for de elever, der ikke kan medbringe egen pc. Skolen har store forventninger til denne investering, men har erkendt, at det store arbejde ligger forude med selve 1
kompetenceudviklingen af lærerne, innovering af undervisningen og videndeling i forhold til god faglig undervisning understøttet af it. Vi vil med de nye digitale medier og teknologier helt ude i det enkelte undervisningslokale nytænke undervisningen og fagdidaktikken og forløse nye læringspotentialer for alle elever. Adgangen til digitale læremidler vil udfordre vanetænkning og få den enkelte lærer til at tænke undervisning pa nye mader. Skolens største udfordring bliver at fa forankret it-understøttet læring i udvalgte fag til gavn for alle elever, og at få alle lærere til at tage ansvar for valg af metoder og arbejde i et systematisk undersøgende samarbejde med professionsforskere. Hvordan vil I skabe forandringen? Roskildes Ny Nordiske Skole er et projekt, der nytænker undervisning og udvikling af uddannelsesinstitutioner. Uddannelserne i projektet har sammen udviklet den forandringsmetode, som projektet vil udvikle sine resultater med. Forandringerne vil projektet skabe ved at anvende samarbejdsdrevne innovationsmetoder, som bygger på erfaringer i Roskilde, der peger på, at resultater genereret i udviklingsprojekter på uddannelsesområdet med fordel kan implementeres og forankres, hvis elever, medarbejdere og ledelse samarbejder om udviklingsprocesser ved hjælp af innovative metoder. Projektet er i dialog med en Professionshøjskole, og det er intentionen at professionsforskere samarbejder med de tre institutioner om udvikling af projektets resultater. I projektet vil undervisningen og organiseringen af undervisningen være eksperimenterende og have som ambition at udvikle forbedret læring for alle elever indenfor rammerne af de opstillede mål. Projektets aktører vil udvikle ny og blivende praksis i en inter-institutionel forandringsproces, der skal bidrage til at skabe de ledelsesmæssige-, strukturelle og relationelle forudsætninger for forankring af projektets resultater på de tre deltagende institutioner. Organisatoriske forandringsområder Forandringsledelse Forankring og videreudvikling af resultater Pædagogisk ledelse og i særdeleshed forandringsledelse ser vi som afgørende for, om projektet vil lykkes, idet vi har erfaret at ildsjæle alene, ikke kan løfte forankringsopgaver på uddannelsesinstitutioner, og at ledelseslaget skal tættere på de reelle udviklingsprocesser end tidligere antaget. Projektet ser ikke forankringsambitionen som en formidlingsopgave. Projektet udfordrer, hvordan uddannelsesinstitutioner på tværs af grundskoler og ungdomsuddannelse og på tværs af offentlig og privat virksomhed kan lære af og med hinanden. Projektplan Januar marts 2013: april- juni 2013: August-december 2013: Januar-juni 2014: August-november 2014: December 2014: Udvikling af overordnet projekt- og evalueringsdesign. Udvikling af de første overordnede designs af undervisningsforløb. Afprøvning af undervisningsforløb, evaluering og re-designs. Afprøvning af re-designs, evaluering og udvikling af forankringsplan Forankring af ny praksis på institutionerne. Evaluering af projektet. 2
Hvilke udfordringer vil I løse med Ny Nordisk Skole? Vi vil gøre anvendelsen af it til en naturlig del af hverdagen. It skal være tilgængelig i alle undervisningslokaler og anvendelse som et naturligt redskab i udvalgte fag. Planen er, at børn og unges it- og mediekompetencer på skolen skal udvikle sig i takt med nutidens informations- og vidensamfund. Internettets muligheder og de deraf følgende udfordringer har stor betydning for, hvordan undervisning foregår på skolen. Vi vil udfordre vores elever i overbygningen, sa de bliver sa dygtige, som de kan, ikke til it, men til at udfolde sig i de udvalgte fag. Det er helt centralt for os, at vores it satsning løfter fagligheden yderligere, og vi ønsker, at vores elever bliver endnu dygtigere i hele skolens fagrække. Vi har valgt at sætte særligt fokus på fagene dansk, matematik og engelsk. For lærerne vil der blive brug for en målrettet kompetenceudvikling på flere niveauer. Dels tekniske kompetencer og dels kompetencer i forhold til at arbejde med pædagogisk med digitale læremidler. Vi har på skolen en god kultur for videndeling, hvor vi i fællesskab stadig dygtiggør hinanden. Vi deler undervisningsforløb, sparrer formaliseret med hinanden og begrunder valg af metoder. Den kultur ønsker vi forsat at udvikle på skolen og i samarbejde med lærere på de to andre deltagende institutioner i projektet. Hvordan vil jeres forandringsproces have et udviklende og lærende perspektiv for de professionelle på jeres institution? Erkendelsen bag forandringsmetoden er, at hvis vi skal udvikle medarbejdernes virke og forankre denne til blivende og ny praksis, gøres dette bedst sammen med medarbejderne, og ved at inddrage medarbejderne i flest mulige processer. Projektet udfordrer med sin forandringsmetode forestillingen om at selvledende medarbejdere præsterer bedst i ledelsesfrie rum. I Roskilde har vi set, at medarbejderstyrede uddannelsesprojekter ofte kun opnår en relativt begrænset succes, idet de ikke har kunnet sprede resultaterne og udvikle hele uddannelsesinstitutionen. Problemet har været, at projekterne ikke har haft et løbende samarbejde med ledelsen. Ledelsen har ofte kun været med i projektopstarten og i projektafslutningen, og har derfor haft vanskeligt ved at være med til at identificere og evaluere projekternes resultater og efterfølgende vurdere, hvilke resultater der er robuste nok til at kunne spredes til hele organisationen. Derfor fordres nye ledelsesgreb, som kan iscenesætte mere løbende og dynamisk forandringsledelse, hvor ledelsen i langt højere grad kan støtte sine medarbejdere i forandringsprocesserne. I Roskilde har vi gennem flere år udviklet gode meget praksisnære resultater i samarbejdet ml. lærere og professionsforskere. Dette samarbejde vil vi gerne indenfor rammerne af projektet videreudvikle, da vi forudser, at de faglige forandringsområder især kan drage nytte heraf. Lærere og professionsforskere vil samarbejde om tre forskellige processer: Design af undervisningsforløb og re-design af undervisningforløb. Afprøvning af undervisningsforløb Analyse og evaluering Forandringsprocesserne starter med en designfase og bygger på erfaringer i Roskilde om, at det første design og den efterfølgende afprøvning af designet i praksis ofte mislykkes, da designet ikke har taget højde for alle praksis udfordringer. Den første afprøvning bruges derfor mest til at få blotlagt de ubekendte faktorer, som altid er på spil, når praksis i undervisningen udfordres grundlæggende. Afprøvningen analyseres i workshops i samarbejde mellem lærere og professionsforskere. På baggrund af evalueringen re-designes undervisningsforløbet og afprøves 3
derefter igen. Forandringsprocessen fortsætter, indtil den nye og forbedret praksis er forankret i elevernes læringsrum. Beskrivelse af konkrete mål i forhold til hver af de nævnte udfordringer samt beskrivelse af, hvordan disse konkrete mål kan relateres til de tre mål for Ny Nordisk Skole Elever på Lynghøjskolen skal møde en undervisning, som ruster dem til at klare sig godt i det digitaliserede samfund og videre uddannelsesforløb. Ledelse og medarbejdere vil derfor i tidsrummet 2013-2015 udvikle skolens digitale profil, så alle elever får de bedste muligheder for at tilegne sig digitale færdigheder. Der vil opstå helt nye muligheder og helt nye læringsprocesser og potentialer, når elevernes og lærernes adgang til it ændres så radikalt, som vi har planlagt. Når vi har valgt at gøre it tilgængeligt helt ude i klasserne er det, fordi vi ønsker, at lærerne skal inddrage og gøre it til en naturlig del af undervisningen. Undervisningen og læringsprocesserne ændres dog ikke ved tilgængelighed alene. Lærere og elever kan også med fordel arbejde sammen og at udvikle de digitale læringsrum. Denne udvikling kræver risikovillighed og innovativ tænkning af lærere og ledelse. På baggrund af overstående har vi opsat følgende ambitiøse mål for vores projekt: De tre partner institutioners fælles mål It skal understøtte elevernes læring i fagene dansk, matematik og engelsk i grundskolens overbygning og for 1.g og 1.hf. Vi vil undersøge og udvikle, hvordan it kan styrke elevernes nysgerrighed, så alle unge kan blive så dygtige, som de kan. Vi vil undersøge og udvikle hvordan it kan understøtte undervisningsdifferentiering, så alle elever kan tilbydes meningsfulde læringsrum. Lynghøjskolens mål for projektet It skal anvendes til at understøtte læring for elever med særlige vanskeligheder. Skolernes virksomhedskultur skal understøtter videndeling, erfaringsudveksling, sidemandsoplæring om anvendelsen af it som redskab i dansk, matematik og engelsk Målenes relation til de tre mål for Ny Nordisk Skole På Lynghøjskolen dannes og uddannes vore børn og unge fra Svogerslev og omegn. Vi lægger I fællesskab fundamentet for de ressourcer, fremtidens samfund rummer. På Lynghøjskolen mødes børn, forældre, lærere og pædagoger på tværs af, sociale, økonomiske, uddannelsesmæssige og for nogle få elever også kulturelle og etniske forskelle. Lynghøjskolen er med andre ord med til at sikre sammenhængskraften i vores lille samfund og forberede eleverne til livslang uddannelse. Derfor er det så afgørende for os, at eleverne mødes af professionalisme, faglig dygtighed og stærke lærere. Vores børn skal stå på tæer, og de skal have mulighed for at udfolde deres fulde potentiale, mens de er på skolen. Vi ønsker med afsæt i fælles mål i de enkelte fag og ved hjælp at digitale redskaber at udfordre alle børn og unge, sa de bliver sa dygtige, de kan. Vi tror på at anvendelsen af it og lærernes fagdidaktiske udvikling, kan være med til at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. It åbner op for en anden tilgang til læring, som passer mange af vores drenge. Spil og anvendelsen af sociale medier i en faglig kompetent undervisning vil kunne imødekomme elevgrupper, som vi oplever ofte mister interessen og motivationen for undervisningen i de første teenageår, og hjælpe lærerne med undervisningsdifferentieringen. 4
Hvordan vil I udnytte hinandens kompetencer på tværs i netværket? De tre uddannelser er rundet af forskellige kulturer og skolesyn og vil derfor udfolde forandringsmetoden på hver deres særegne måde, således at potentialet i forandringsmetoden forløses bedst muligt på de tre institutioner. Samtidigt vil institutionerne, i et formaliseret samarbejde, lære af hinandens forskellige måder at håndtere og iscenesætte forandringerne på. De tre institutioner vil løbende udvikle og sparre om forandringsledelse og forandringsmetodernes udvikling og anvendelse i praksis på to organisatoriske niveauer: Styregruppe Tre faglige udviklingsgrupper Styregruppen Styregruppen vil fra projektstart blive nedsat med deltagelse af ledere fra hver institution samt koordinatorer fra de faglige udviklingsgrupper. Styregruppen mødes løbende gennem hele projektet. Roskilde Kommune stiller et projektsekretariat til rådighed for projektet samt en forandringskoordinator, som skal samarbejde med styregruppen om at understøtte forankringen af projektets resultater. Hovedopgaven for styregruppen bliver at sørge for, at de tre faglige udviklingsgrupper holder fokus på projektets overordnede mål samt sørge for at vilkårene for, at udviklingsgrupperne kan præstere og udvikle ny praksis løbende justeres. Styregruppen vil også sparre om forandringsledelsen på egen institution og løbende revurdere, om ledelsesgrebene fungerer hensigtsmæssigt og om nødvendigt re-designe forandringsledelsen. Tre faglige udviklingsgrupper Lærere og professionsforskere samarbejder i tre faglige udviklingsgrupper; én i hvert af fagene dansk, matematik og engelsk om udviklingen af ny praksis jvf. projektets mål. De faglige udviklingsgrupper ledes af faglige koordinatorer fra de tre institutioner. Deltagerne vil være faglærere fra hver institution. Vores forventninger til arbejdet i netværket Vi ønsker at indgå i et fællesskab med andre skoler og ungdomsuddannelser for ikke at begrænse lærernes faglige sparring til egen skole. Vi vil gerne videndele med lærere fra andre skoler og skoleformer og på den måde udvide muligheden for videndeling. Vi er overbeviste om at faglig sparring med f.eks. lærerne på et gymnasium, hvor 85% af vores elever forsætter deres uddannelse, vil udvikle vore læreres og gymnasiets lærere didaktiske tilgang til såvel eleverne som til fagene. Et tættere samarbejde, en forventningsafstemning og fagdidaktisk samarbejde med ungdomsuddannelserne på lærerniveau, forventer vi vil løfte det faglige niveau og lette overgangen til ungdomsuddannelserne for den enkelte elev. Vi vil også være interesseret i et samarbejde med de øvrige skoler på elev- og klasse niveau. Vi forestiller os fx samarbejde om faglige forløb i dansk, matematik og engelsk mellem en 9. klasse og en 1.g. klasse. 5