Fagstudierdning fr Bachelruddannelsen i Psyklgi 1 Indledning Til denne uddannelsesspecifikke fagstudierdning knytter sig gså Rammestudierdning fr Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, sm er gældende fr alle bachelr- g kandidatuddannelser ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Rammestudierdningen indehlder regler gældende fr alle fakultetets uddannelser. Studierdningen er gdkendt af Dekan Trels Østergaard Sørensen den 31. maj 2011 g ændringer gdkendt 4. juli 2012, 25. juni 2013, 26. juni 2014 g senest 20. marts 2015. 1.1 Ikrafttrædelse Studierdningen træder i kraft den 1. september 2011 g gælder fr studerende, der påbegynder uddannelsen 1. september 2011 eller senere. Denne revisin vedrører ECTS-vægtningen af Frskningsdesign g videnskabsteri samt tilføjelse af faget Samtaletræning. Lvgivning g etik udgår. Sm følge af ny uddannelsesbekendtgørelse, ny adgangsbekendtgørelse g ny eksamensbekendtgørelse er der desuden fretaget knsekvensrettelser i fråret 2015. Revisin er gdkendt af dekanen d. 20. marts 2015 g har virkning fr studerende mfattet af denne studierdning pr. 1. september 2015. 1.2 Overgangsrdning Efter 1. september 2015 vil der ikke længere blive udbudt undervisning i Lvgivning g etik (5 ECTS) på bachelruddannelsen i Psyklgi. Det vil stadig være muligt at aflægge eksamen til vintereksamen 2015. Studerende, sm 1. september 2015 har bestået Frskningsdesign g videnskabsteri (5 ECTS) men ikke Lvgivning g etik (5 ECTS), kan søge studienævnet m at få knverteret deres eksamen i Frskningsdesign g videnskabsteri til 7,5 ECTS g vil i stedet fr Lvgivning g etik (5 ECTS) skulle tage faget Samtaletræning (2,5 ECTS). Studerende, sm 1. september 2015 har bestået både Frskningsdesign g videnskabsteri samt Lvgivning g etik, skal færdiggøre deres uddannelse uden ændringer. Studerende, sm 1. september 2015 eller tidligere har bestået Lvgivning g etik (5 ECTS), skal tage Frskningsdesign g videnskabsteri (5 ECTS). 2 Titel g tilknytning Uddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelr i Psyklgi (BSc i Psyklgi) På engelsk: Bachelr f Science in Psychlgy. Bachelruddannelsen i Psyklgi er tilknyttet Studienævnet ved Institut fr Psyklgi g censrkrpset fr Psyklgi.
3 Uddannelsens frmål g kmpetenceprfil 3.1 Frmål Bachelruddannelsen i psyklgi er en frskningsbaseret g prfessinsrienteret heltidsuddannelse, der har til frmål at: Uddanne bachelrer med psyklgfaglig viden, færdigheder g kmpetencer, der gør det muligt fr dem at kunne virke selvstændigt inden fr det psyklgiske genstandsmråde på et niveau, der lever p til kriterierne fr bachelrniveauet i den danske kvalifikatinsramme fr livslang læring 1 samt kvalificere bachelrerne til videreuddannelse i frm af kandidatuddannelse i psyklgi g efterfølgende virke sm psyklg eller anden kandidatuddannelse. Frmålene realiseres gennem uddannelsens faglige fkusering, indhld g pbygning g dens verrdnede didaktiske g pædaggiske grundlag (jf. kapitel 4). Den studerende indføres i psyklgiens videnskabelige discipliner, herunder terier, metder g anvendte fag. I frhld til de centrale emner inden fr psyklgiens fagelementer vægtes klassiske såvel sm aktuelle emner g de dertil knyttede terier, begreber, metder g empirisk frskning. Herved pnås en lang række mdulspecifikke mål fr læringsudbytte (jf. kapitel 6), sm tilsammen fører frem til den brede psyklgfaglige viden, færdigheder g kmpetencer, der er beskrevet i kmpetenceprfilen (jf. afsnit 3.2). 3.2 Kmpetenceprfil Bachelren i psyklgi er i stand at løse pgaver, der vedrører det psyklgiske genstandsfelt. Bachelren har bred frskningsbaseret viden m, frståelse af g kan reflektere ver psyklgiens terier, metder g anvendte fag, herunder en grundlæggende frståelse af begreber, terier g metder inden fr persnligheds-, kgnitins-, udviklings- g scialpsyklgi g kendskab til psyklgiske frhld vedrørende rganisatins- g arbejdspsyklgi, klinisk g pædaggisk psyklgi. Bachelren har pnået færdigheder i frhld til at anvende psyklgiens videnskabelige metder g redskaber, vurdere teretiske g praktiske prblemstillinger inden fr det psyklgiske fagmråde, begrunde g vælge relevante analyse- g løsningsmdeller i frhld til psyklgiske emner g pgaver samt frmidle psyklgiske prblemstillinger g løsningsmdeller. Bachelren i psyklgi er i stand at håndtere psyklgiske emner g situatiner ved at analysere, strukturere g sætte mål inden fr et praktisk eller teretisk mråde, g således planlægge, iværksætte g evaluere handlingsfrløb i samarbejde med persner i det psyklgiske fagfelt såvel sm fra andre fagfelter. Desuden kan bachelren i psyklgi identificere egne læringsbehv g strukturere egne læreprcesser. Eksempelvis er en bachelr i psyklgi i stand til: 1 http://fivu.dk/uddannelse-g-institutiner/anerkendelse-g-dkumentatin/dkumentatin/kvalifikatinsrammer
at planlægge g varetage kursusfrløb, der har en eller flere psyklgiske discipliner sm indhld, at frmidle generelle psyklgiske prblemstillinger dvs. gøre rede fr, hvrledes et psyklgisk emne behandles inden fr frskellige psyklgiske discipliner g ud fra frskellige teretiske antagelser g disses metdiske g empiriske grundlag, at håndtere psyklgisk uprblematiske pgaver, hvr psyklgisk viden er påkrævet, såsm at belyse sager vedrørende enkeltpersner, grupper g rganisatiner, at etablere g prethlde kundekntakt sm kræver psyklgisk viden, at deltage i prjekter der skaber bedre vilkår fr børn, unge, vksne g ældre, at deltage i psyklgiske udviklingsprjekter eksempelvis inden fr revaliderings- g arbejdsløshedsmrådet, at assistere ved gennemførelsen af psyklgiske frskningsprjekter, at belyse almenmenneskelige frhld sm invlverer etiske, kulturelle g andre knflikter, g kmme med frslag til deres løsning, at identificere, når mellemmenneskelige frhld mfatter prblemer, der skal løses af færdiguddannede kandidater i psyklgi (psyklger) g/eller andre faggrupper. 3.2.1 Uddannelsens verrdnede didaktiske g pædaggiske grundlag Det kendetegnende ved bachelruddannelsen i psyklgi ved KU er, at uddannelsen er frskningsbaseret, prfessinsrienteret samt pædaggisk g didaktisk bygger på princippet m cnstructive alignment. At uddannelsen er frskningsbaseret vil sige: At undervisningen i høj grad tilrettelægges af aktive frskere inden fr de frskellige fagmråder g at undervisningen helt eller delvist gennemføres af disse frskere. At indhldet i høj grad er evidensbaseret g afspejler den nyeste frskningsmæssige viden. At de studerende tilegner sig videnskabelig, herunder metdisk, viden, færdigheder g kmpetencer, sm kan anvendes både i frsknings- g prfessinsmæssige sammenhænge. At uddannelsen er prfessinsrienteret vil sige: At indhldet i undervisningen i væsentligt mfang relaterer sig til det psyklgiske praksisfelt, g at de studerende tilegner sig prfessinsrelevant viden, færdigheder g kmpetencer, sm kan anvendes direkte i deres efterfølgende arbejde sm psyklger. At uddannelsen pædaggisk g didaktisk bygger på princippet m cnstructive alignment vil sige: At mduler/fagelementer tilrettelægges g gennemføres således, at der er indbyrdes sammenhæng mellem mål fr læringsudbytte, undervisnings- g arbejdsfrmer g prøvefrmer, samt at disse afspejler frmålet med mdulet (alignment). At den studerende gennem de tilrettelagte (g andre) læringsaktiviteter knstruerer deres læreprces g deres læringsudbytte (cnstructive).
Beskrivelserne af fagelementer indehlder således en frmåls- g verrdnet indhldsbeskrivelse, en målbeskrivelse udfrmet sm specifikke mål fr læringsudbytte, en beskrivelse af undervisnings- g arbejdsfrmer samt eksamen. Målbeskrivelser udfrmet sm specifikke mål fr læringsudbytte giver på den ene side undervisere, vejledere g eksaminatrer mulighed fr at tilrettelægge g gennemføre undervisningen g eksamen med henblik på at give den studerende ptimale muligheder fr at pnå det definerede læringsudbytte samt mulighed fr, at graden af målpfyldelse reelt kan vurderes til eksamen. På den anden side gør målbeskrivelser udfrmet sm specifikke mål fr læringsudbytte det tydeligt fr den studerende, hvilket læringsudbytte de frventes at pnå gennem læringsaktiviteterne samt, at det er graden af pfyldelse af disse mål, sm de bliver vurderet på til eksamen. Begge disse frhld knytter an til yderligere t pædaggiske principper: Læringsmæssigt samarbejde: Uddannelsen er et læringsmæssigt samarbejde mellem de studerende g uddannelsens undervisere g frskere. Fra universitetets side stilles frskellige uddannelsesmæssige ressurcer g ekspertise (faglig såvel sm pædaggisk g didaktisk) til rådighed fr de studerende. De studerende påtager sig rllen sm selvstændige studerende med medansvar fr egne læreprcesser g egen uddannelse. Pædaggisk mangfldighed: Uddannelsen er kendetegnet ved pædaggisk mangfldighed, både hvad gælder undervisning, vejledning, andre arbejdsfrmer g læringsaktiviteter samt prøvefrmer, under hensyntagen til princippet m cnstructive alignment. Studerende tilbydes via denne mangfldighed mulighed fr at lære på mange frskellige måder gennem uddannelsen, g således gså at udvikle sig sm lærende. 3.2.2 Kgnitive g færdighedsmæssige verber til målbeskrivelse Mål fr læringsudbytte er på bachelruddannelsen i psyklgi en beskrivelse af, hvad den studerende bør kunne med sin viden g færdigheder, således at graden af målpfyldelse kan evalueres i eksamen. Sm redskab til at pstille mål, sm afspejler de studerendes frventede læringsudbytte, er anvendt en taksnmi af kgnitive g færdighedsmæssige verber, sm er pbygget, så den kmbinerer SOLOtaksnmiens kgnitivt rienterede verber (SOLO = Structure f the Observed Learning Outcme 2 ) med en række færdighedsrienterede verber samt frhlder sig til den del af den danske kvalifikatinsramme fr livslang læring 3, sm angiver videns-, færdigheds- g kmpetencemæssige niveauer fr universitetsbachelr- g kandidatuddannelse i Danmark. Taksnmien (Tabel 1) består af tre niveauer, hvr niveau 1 er det laveste/mest simple g niveau 3 er det højeste/mest kmplekse. De enkelte fagelementer placeres ikke sm helhed på ét niveau, men kan indehlde elementer fra alle tre niveauer afhængigt af m der er tale m bachelr- eller kandidatfag samt, hvr i uddannelsesfrløbet fagelementet er placeret. Niveau 1 g 2 (det mest simple g mellemliggende) er de, sm primært benyttes på bachelruddannelse, mens niveau 2 g 3 (det mellemliggende g mest kmplekse) primært anvendes på kandidatuddannelse. Dette betyder ikke, at niveau 3 ikke kan anvendes til 2 Biggs, J. & Tang, C. (2007). Teaching fr quality learning at university, 3 rd Editin. New Yrk, McCraw Hill Sciety fr Research int Higher Educatin & Open University Press. 3 http://ufm.dk/uddannelse-g-institutiner/anerkendelse-gdkumentatin/dkumentatin/kvalifikatinsrammer/niveauer-i-kvalifikatinsrammen/niveau-6
målbeskrivelse på bachelrniveau, men blt at det bærende på bachelruddannelsesniveauet vil være mål på niveau 1 g 2 (jf. kvalifikatinsrammen), g at mål på niveau 3 kun anvendes i begrænset mfang g sent i uddannelsesfrløbet (fx bachelrprjektet). De tre niveauer af kgnitive g færdighedsverber (tabel 1) udtrykker krtfattet følgende kmpetencer hs den studerende: Niveau 1: Den studerende kan genkende det lærte g kan på frskellig vis reprducere/beskrive erhvervet viden, fx grundlæggende træk ved et psyklgisk genstandsmråde eller væsentlige træk ved en psyklgisk prblemstilling med inddragelse af relevant teri, metde g empiri. Den studerende kan desuden i frhld til praksis udføre eller deltage i udførelsen af simple, definerede/ styrede prcedurer, pgaver eller videnskabeligt begrundede metdikker g praksisfrmer. Niveau 2: Den studerende kan redegøre fr eller frklare (årsags)sammenhænge, kmbinere viden fra frskellige mråder, anvende viden til at løse ukendte pgaver, kunne analysere kmplekse sammenhænge etc. Det kunne fx være at redegøre fr et psyklgisk genstandsmråde eller en psyklgisk prblemstilling g analysere genstands- eller prblemrelaterede frhld mellem relevante terier, metder g empiri. Den studerende kan desuden i frhld til praksis under vejledning udføre lidt mere kmplicerede prcedurer, pgaver eller videnskabeligt begrundede metdikker g praksisfrmer i frhld til knkrete prblemer end på niveau 1. Niveau 3: Den studerende kan frhlde sig til g diskutere divergerende plysninger/meninger, kan vurdere disses væsentlighed, kan frtlke kmplekse resultater g reflektere ver deres betydning, kunne begrunde valg af teri, metde, etc. Det kunne fx være at analysere et psyklgisk genstandsmråde ved hjælp af dets terier, metder g empiri, således at der afledes et prblem eller en prblemstilling, hvis løsning fremstår sm en diskussin, der er en sammenhængende serie af udsagn, sm leder fra et sæt af præmisser til en knklusin. Den studerende kan desuden i frhld til praksis selvstændigt (under supervisin) udvælge g udføre kmplicerede prcedurer, pgaver, pgaver eller videnskabeligt begrundede metdikker g praksisfrmer i frhld til knkrete prblemstillinger. Desuden kan den studerende (under supervisin) krrigere egne praksisfejl.
Tabel 1 Taxnmi med eksempler på kgnitive g færdighedsmæssige verber til frmulering af mål fr læringsudbytte Niveau Verber Eksempelbeskrivelser angiver at her indsættes det fagspecifikke 1. det Nævne/identificere Give navn(e)/betegnelse(r) på mest Skitsere Lave en skitse (ikke-præcis gengivelse) af simple Tegne Lave en præcis tegning, der viser Beskrive Beregne/estimere Definere Udføre simpel Systematisk gengive grundlæggende infrmatin m Beregne ud fra de givne tal/plysninger Beskrive hvad der er karakteristisk g afgrænsende fr Udføre (simple definerede/styrede prcedurer, pgaver mv.)/deltage i udførelse af pgaver mv. 2. Klassificere Inddele i kategrier eller klasser efter fælles kendetegn Sammenligne Analysere Frklare/redegøre Søge/indhente Frmidle Anvende Danne syntese Udføre middel Beskrive frskelle g ligheder mellem g Nedbryde/pdele i dets bestanddele, g at kunne beskrive disse g deres indbyrdes frhld Beskrive g begrunde faktuelle g lgiske sammenhænge mellem g Søge/indhente viden/infrmatin m Frmidle viden/infrmatin m til Anvende begreber, teri, viden på eller i praksis/virkelig prblemstilling. Danne en helhed ud fra bestanddelene af, g at kunne beskrive disse g deres indbyrdes frhld Udføre (prcedurer, pgaver, planlægge, mv. under vejledning) 3. det mest Diskutere Fremsætte frskellige synspunkter på, fx fr g imd, videnskabsteretiske psitiner, mv kmplekse Vurdere/beslutte Afveje alternativer i frhld til, g tage begrundet stilling. Frtlke Reflektere Selv-krrigere Udøve kritik Tage ansvar Teretisere Udføre - kmpleks Frklare g frståeliggøre, fx resultater Tænk ver nget, g skriv eller frtæl m dine vervejelser. Vurdere g krrigere egne praksisfejl/fejlknklusiner ift. Fremsætte begrundet kritik af med udgangspunkt i Tage ansvar fr, fx egen læring, stillede pgaver, mv. Frmulere almen regel eller teri på basis Udføre (kmplekse prcedurer, pgaver, planlægge frløb, mv. under supervisin)
3.3 Adgangskrav g adgangsbegrænsning Optagelse følger de generelle ptagelsesregler på Københavns Universitet. Der gælder følgende mrådespecifikke adgangskrav på alle universitære samfundsvidenskabelige bachelruddannelser, nemlig Dansk på A-niveau, Engelsk på B-niveau g Histrie eller Idehistrie eller Samfundsfag eller Samtidshistrie på B-niveau. Specifikt adgangskrav til Psyklgi er matematik på B-niveau. 4 Uddannelsens indhld g faglige prfil 4.1 Uddannelsens verrdnede indhld Bachelruddannelsen i Psyklgi består af det centrale fag Psyklgi, sm mfatter 9 knstituerende fagelementer (140 ECTS), g 6 bligatriske fagelementer (30 ECTS) samt valgfag (10 ECTS). Der henvises til Kapitel 6 Fagkatalg, hvr indhld g målbeskrivelser samt øvrige detaljer er beskrevet fr alle uddannelsens fagelementer. Supplerende g uddybende plysninger findes i det elektrniske kursuskatalg på http://kurser.ku.dk/. 4.2 Mdulpbygningen af fagelementerne Nedenfr er anført den anbefalede rækkefølge af fagelementerne. Fagelementerne kan tages i anden rækkefølge, dg skal frudsætninger fr deltagelse under det enkelte fagelement pfyldes. 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester Scialpsyklgi Teri g metde Persnlighedspsyklgi Teri g metde Kgnitinspsyklgi Teri g metde Udviklingspsyklgi Teri g metde Klinisk Psyklgi Bachelrprjekt 15 ECTS Bilgisk Psyklgi g neurpsyklgi 5 ECTS Videnskabsteri g psyklgiens histrie 5 ECTS Pædaggisk psyklgi 10 ECTS Arbejds- g rganisatinspsyklgi 10 ECTS Frskningsdesign g videnskabsteri 7,5 ECTS Valgfag 10 ECTS Statistik I Statistik II Psykiatri 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS Samtaletræning 2,5 ECTS Semestre markeret med gråt er mbilitetsvinduer.
Ulige semestre: Efterårssemestret. Lige semestre: Frårssemestret. Mduler/fagelementer udbydes kun i semestrene sm det fremgår af versigten. Knstituerende fagelementer (i alt 140 ECTS) Videnskabsteri g psyklgiens histrie Scialpsyklgi Persnlighedspsyklgi Kgnitinspsyklgi Udviklingspsyklgi Pædaggisk psyklgi Arbejds- g rganisatinspsyklgi Klinisk psyklgi Bachelrprjekt 5 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 15 ECTS Andre bligatriske fagelementer (i alt 30 ECTS) Bilgisk psyklgi g neurpsyklgi Statistik 1 Statistik 2 Psykiatri Frskningsdesign g videnskabsteri Samtaletræning 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 7,5 ECTS 2,5 ECTS eller Frskningsdesign g videnskabsteri Lvgivning g etik 5 ECTS 5 ECTS Valgfag (i alt 10 ECTS) Valgfag vælges blandt følgende: - Valgfag udbudt af Institut fr Psyklgi fremgår af det enkelte semesters undervisningsplan - Frskningsaktiviteter sm valgfag (5 ECTS eller 10 ECTS). - Fag aflagt på andre uddannelser i Danmark eller udlandet.
Frskningsaktiviteter g fag, sm aflægges på andre uddannelser i Danmark eller udlandet skal frhåndsgdkendes af Studienævnet ved Institut fr Psyklgi. 4.3 Tilmeldingskrav til 30 ECTS per semester Universitetet skal sikre, at alle studerende tilmeldes 30 ECTS hvert semester, jf. afsnit 4.2 i rammestudierdningen. Administratinen tilmelder de studerende til undervisning g eksamen på bachelruddannelsens første fem semestre. Dg er studerende, sm har fået dispensatin fra tilmeldingskravet, selv ansvarlige fr, at de er tilmeldt den rigtige undervisning g de rigtige eksaminer. Studerende på resten af uddannelsen tilmelder sig selv til undervisning g eksamen i tilmeldingsperiden. Hvis der senere sker ændringer ift. hvilke studerende, der tilmeldes af administratinen, vil dette blive indført i studierdningen g annnceret på uddannelsessiderne i KUnet. Studerende, der jf. venstående selv er ansvarlige fr at tilmelde sig, g sm inden fr tilmeldingsfristerne ikke har tilmeldt sig de krævede 30 ECTS, vil blive tilmeldt af universitetet efter nedenstående principper: - Studerende vil blive tilmeldt undervisning på det relevante studietrin g hldplaceret på det hld med flest ledige pladser, der ikke verlapper med den studerendes øvrige undervisning. - Studerende, der skal tilmeldes valgfag, vil blive tilmeldt det valgfag med flest ledige pladser, sm ikke verlapper med den studerendes øvrige undervisning. De tilmeldinger universitetet fretager på baggrund af venstående principper er bindende, g kan således ikke ændres, medmindre der freligger udsædvanlige frhld. 5 Eksamen 5.1.1 Bedømmelse g censur Institut fr Psyklgi pfylder censurkravet ved at følgende fagelementer bliver bedømt med ekstern censur: Fagelement nr. 2: Videnskabsteri g psyklgiens histrie Fagelement nr. 7: Kgnitinspsyklgi teri g metde Fagelement nr. 9: Udviklingspsyklgi teri g metde Fagelement nr. 17: Bachelrprjektet 5 ECTS Institut fr Psyklgi pfylder kravet m bedømmelse ved at følgende fagelementer bliver bedømt efter 7- trinsskalaen:
Fagelement nr. 4: Persnlighedspsyklgi teri g metde Fagelement nr. 6: Statistik 2 Fagelement nr. 7: Kgnitinspsyklgi teri g metde Fagelement nr. 8: Pædaggisk psyklgi Fagelement nr. 9: Udviklingspsyklgi teri g metde Fagelement nr. 10: Arbejds- g rganisatinspsyklgi Fagelement nr. 11: Klinisk Psyklgi Fagelement nr. 17: Bachelrprjektet 5 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 15 ECTS 5.1.2 Pensumpgivelser De af faglærerne sammensatte, g af Studienævnet gdkendte, bligatriske pensumlister freligger prim januar, hhv. prim august. I alle fagelementer skal pensum indehlde faglig central g aktuel litteratur. Selvvalgt litteratur kan gdkendes af den eksaminatinsberettigede underviser senest en måned inden aflevering af pgaven. I den selvvalgte litteratur skal mindst en tredjedel være primærlitteratur. Primærlitteratur defineres sm litteratur, hvri frfatteren (eller frfatterne) yder et nyt g riginalt bidrag til faglitteraturen inden fr pågældende mråde. Dette bidrag kan være af empirisk eller teretisk karakter. Primær litteratur mfatter litteratur, der i mderat mfang kan inkludere elementer af referat af anden litteratur, videnskabelige bøger, kapitler fra sådanne bøger samt versigtsartikler (review-artikler). Lærebøger af redegørende karakter er ikke mfattet af definitinen på primær litteratur. Selvvalgt litteratur skal være på samme niveau (eller højere) sm den bligatriske litteratur. Sm selvvalgt litteratur inden fr den krævede pensumramme fr et fagelement kan ikke pgives litteratur, der er pgivet sm bligatrisk eller selvvalgt litteratur inden fr andre fagelementer. Der skal altså være tale m nyt pensumlitteratur. Udver den krævede pensumramme må der dg gerne anvendes supplerende litteratur, sm har været anvendt tidligere. Når der henvises til antal sider i studierdningen menes der nrmalsider. En nrmalside ved pensumpgivelser er mellem 2400 2800 enheder (inklusiv tegn g mellemrum). En nrmalside ved pgaveaflevering er 2400 enheder (inklusiv tegn g mellemrum).
6 Fagkatalg Fagelement nr. 1 Scialpsyklgi teri g metde - Scial Psychlgy thery and methds... 12 Fagelement nr. 2 Videnskabsteri g psyklgiens histrie - Philsphy f science and histry f psychlgy... 14 Fagelement nr. 3 Statistik 1 - Statistics 1... 16 Fagelement nr. 4 Persnlighedspsyklgi teri g metde - Persnality Psychlgy thery and methds... 17 Fagelement nr. 5 Bilgisk psyklgi g neurpsyklgi - Bilgical Psychlgy and Neurpsychlgy... 19 Fagelement nr. 6 Statistik 2 - Statistics 2... 20 Fagelement nr. 7 Kgnitinspsyklgi teri g metde Cgnitive Psychlgy thery and methds... 22 Fagelement nr. 9 Udviklingspsyklgi teri g metde - Develpmental Psychlgy thery and methds... 26 Fagelement nr. 10 Arbejds- g rganisatinspsyklgi - Wrk and Organisatinal Psychlgy... 28 Fagelement nr. 11 Klinisk Psyklgi - Clinical Psychlgy... 30 Fagelement nr. 12 Frskningsdesign g Videnskabsteri - Scientific design and Philsphy f Science... 32 Fagelement nr. 13 Psykiatri - Psychiatry... 34 Fagelement nr. 14 g 15 Valgfag Elective curse... 35 Fagelement nr. 16 Lvgivning g etik - Legislatin and Ethics... 38 Fagelement nr. 17 Bachelrprjektet - Bachelr Thesis... 39 Fagelement nr. 18 Samtaletræning - Cmmunicatin training... 41
Fagelement nr. 1 Scialpsyklgi teri g metde - Scial Psychlgy thery and methds Frmål g indhld Scialpsyklgien udfrsker individets sciale funktinsmåde i sin helhed. Fagmrådet dækker en psyklgisk tilgang, der tager udgangspunkt i individet, g sm ser på dets sciale deltagelse i g påvirkning fra sciale relatiner g samfund, g en samfundsrienteret tilgang, der undersøger individualiseringsprcesser g sciale relatiner set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. Der intrduceres til en lang række fr fagmrådet centrale emner, bl.a. psyklgiske g individuelle funktinsmåders sciale frmning; sciale g samfundsmæssige strukturers indflydelse på individer, grupper g institutiners funktinsmåder; betydningen af attituder, hldninger g nrmer fr scial handling; individualisering g identitetsudvikling; scial integratin g scial deltagelse i sciale institutiner; grupper g sciale relatiner sm bindeled mellem det enkelte individ g samfundet. Frmål er at intrducere til grundlæggende, såvel nyere sm klassiske, terier g empirisk frskning inden fr scialpsyklgien, disses histriske g aktuelle indlejring samt bidrag til frståelse af fagmrådets temaer. Desuden intrduceres til frskellige metdiske traditiner samt mulighederne g begrænsningerne ved brugen af disse. Mål fr læringsudbytte Ved afslutningen af mdulet kan den studerende redegøre fr g anvende scialpsyklgisk teri g metde g anvende disse analyserende i frhld til centrale begreber g prblemstillinger i scialpsyklgien. Den studerende kan frhlde sig analytisk selvkrrigerende til scialpsyklgisk metde g empiri. Den studerende kan: - Redegøre fr g anvende udvalgte scialpsyklgiske begreber, terier g empiri, der er særligt relevante til at belyse en given prblemstilling. - Analysere centrale ligheder g frskelle mellem behandlede begreber, terier g empiri i relatin til bestemte scialpsyklgiske temaer g prblemstillinger. Delmål fr arbejdet med empiriske metder, anvendt inden fr den scialpsyklgiske disciplin - Anvende metder brugt i den scialpsyklgiske disciplin g analysere disses muligheder g begrænsninger i frhld til den givne prblemstilling (genstand). - Vurdere g selvkrrigere eget metdisk-empirisk arbejde i lyset af metdens freskrevne principper, genstandens egenart g etiske rammer. Undervisning g arbejdsfrm Undervisningen består af frelæsninger (teri, metde g empiriske undersøgelser), seminarhld (teri) g øvelseshld (metde g empiriske undersøgelser). - Til frelæsningerne frventes den studerende frberedelse gennem litteraturstudier. Anbefalet
litteratur angives i frelæsningsplanen. - På seminarhldene behandles de frskellige terier, teretiske retninger g begreber via frskellige læringsaktiviteter. Af den studerende kræves aktiv deltagelse, herunder aflevering af respnspapirer. Herudver vil der blive intrduceret til grundlæggende studieteknikker. - På øvelseshldene indgår knkret empirisk metdisk arbejde (spørgeskema metder, sciale eksperimenter g interviewmetder) g diskussin af disse i frhld til fagets terier. Af den studerende kræves aktiv deltagelse herunder udarbejdelse af øvelsesrapprter. Pensum 1800 siders bligatrisk litteratur. Eksamensbestemmelser PRØVEFORM: Afsluttende bunden skriftlig 72 timers hjemmepgave. CENSURFORM: Intern prøve. BEDØMMELSESFORM: Den skriftlige hjemmepgave bedømmes efter7-trins-skalaen. GRUPPEPRØVEBESTEMMELSER: Den skriftlige hjemmepgave kan kun aflægges sm individuel prøve. Respnspapirer skrives individuelt. Øvelsesrapprterne kan skrives i grupper på p til 3 studerende. OMFANG: Omfanget af den skriftlige hjemmepgave er max 10 sider. FORUDSÆTNINGER FOR DELTAGELSE I EKSAMEN: Det er en frudsætning fr pgaveaflevering, at den studerende har fået gdkendt: - 75 % fremmøde g aktiv deltagelse samt aflevering af respnspapirer på seminarhld. - 75 % fremmøde på øvelseshld g aktiv deltagelse i frm af øvelser samt udarbejdelse af øvelsesrapprter.
Fagelement nr. 2 Videnskabsteri g psyklgiens histrie - Philsphy f science and histry f psychlgy 5 ECTS Frmål g indhld Videnskabsteri g psyklgiens histrie beskæftiger sig med intrduktin til almene begreber g prblemstillinger i tilknytning til psyklgien sm videnskab g psyklgiens histriske udvikling. Frmålet er, at den studerende pnår en indsigt i psyklgiens histriske udvikling fra de filsfiske grundantagelser i 1600tallet g med hvedvægt på etableringen i 1800tallet samt en versigt ver de vigtigste retninger i 1900tallet. Videnskabsteretisk intrduceres til grundbegreber mkring ntlgi, epistemlgi, sprg, sandhed, relativisme, teri, empiri, metde (induktiv g hyptetisk-deduktiv tilgang), mdel g de tre fundamentale tilgange til psyklgien: den naturvidenskabelige, den humanistiske g den samfundsvidenskabelige. Mål fr læringsudbytte Ved afslutning af mdulet kan den studerende: - Identificere g redegøre fr grundlæggende videnskabsteretiske antagelser i en given teri, herunder at fremanalysere evt. implicitte antagelser af videnskabsteretisk art (data, empiri, teri, peratinalisering, metde). - Analysere en psyklgisk teri g indsætte den i en histrisk sammenhæng g relatere teriens synspunkter til verrdnede diktmier såsm arv-miljø g frihed-determinatin, ratinalismeempirisme. - Redegøre neutralt fr en teri samt fremanalysere både styrker g svagheder. Undervisning g arbejdsfrm Undervisningen består af frelæsninger g seminarhld. - Til frelæsningerne frventes den studerende at frberede sig gennem litteraturstudier. Anbefalet litteratur angives i frelæsningsplanen. - På seminarhldene behandles de frskellige teretiske retninger g begreber via frskellige læringsaktiviteter. Af den studerende kræves aktiv deltagelse, herunder aflevering af respnspapirer. Studerende får vejledning på hldniveau til udfrmningen af respnspapirer. Udfærdigelse af respnspapirer kan ske i grupper. Pensum 500 sider bligatrisk litteratur.
Eksamensbestemmelser Ordinær prøve: PRØVEFORM: Afsluttende bunden skriftlig 72 timers hjemmepgave CENSURFORM: Intern prøve BEDØMMELSESFORM: Bestået/ikke bestået GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Den bundne skriftlige hjemmepgave er en gruppepgave, der kan skrives i grupper på max. 4 studerende. Ved gruppeprøver skal den enkelte studerendes bidrag kunne knstateres, så det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted. En mindre del af pgaven kan dg være fælles, jf. Studierdning pkt. 4.4. OMFANG: Omfanget af den bundne skriftlige hjemmepgave er max. 12 sider fr 4 studerende, max. 10,5 fr 3 studerende, max. 9 sider fr 2 studerende. FORUDSÆTNINGER FOR DELTAGELSE I EKSAMEN: Det er en frudsætning fr pgaveaflevering, at den studerende har fået gdkendt 75 % fremmøde g aktiv deltagelse på seminarhld i frm af gruppearbejde g respnspapirer. Ekstrardinær prøve + syge-/reeksamen: PRØVEFORM: Skriftlig prøve på universitetet. CENSURFORM: Ekstern prøve BEDØMMELSESFORM: Bestået/ikke bestået. GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Prøven kan kun aflægges sm individuel prøve. OMFANG: Den studerende har 4 timer til sin rådighed. Besvarelsen af hvert enkelt spørgsmål må være på ca. ½ side. HJÆLPEMIDLER: Eksaminanden kan medbringe skriftlige hjælpemidler, se pkt. 4.1.9 i studierdningen. FORUDSÆTNINGER FOR DELTAGELSE I EKSAMEN: Det er en frudsætning fr deltagelse i prøven, at den studerende har fået gdkendt 75 % fremmøde g aktiv deltagelse på seminarhld, herunder respnspapirer.
Fagelement nr. 3 Statistik 1 - Statistics 1 5 ECTS Frmål g indhld Statistik 1 intrducerer statistisk analyse af psyklgiske data. Faget beskæftiger sig med statistiske prcedurer anvendt i analysen af kvantitative frskningsdata, f.eks. i frm af bjektive målemetder, spørgeskemasvar g psyklgiske testresultater. Statistik 1 vil fkusere på planlægning g udførelse af statistiske analyser af simple studier med f.eks. t behandlingsgrupper. Mål fr læringsudbytte Ved afslutning af mdulet kan den studerende: - Udføre simple statistiske undersøgelser. Vurdere g beskrive de statistiske resultater g versætte knklusiner til lægmandssprg. - Redegøre fr videnskabelige artiklers statistiske resultater g kunne frhlde sig analyserende til valg af metder. Undervisning g arbejdsfrm Undervisningen består af frelæsninger (teri, metde g empiriske undersøgelser) g øvelseshld (metde g øvelser bl.a. ved brug af statistisk sftware). - Til frelæsningerne frventes den studerende at frberede sig gennem litteraturstudier. Anbefalet litteratur angives i frelæsningsplanen. - På øvelseshldene gennemgås eksempler på analyse af data g frtlkning af resultater på baggrund af de i frelæsningerne intrducerede statistisk tests. Studerende får vejledning på hldniveau i frbindelse med udarbejdelse af de bligatriske hjemmepgaver. Pensum 250 siders bligatrisk litteratur. Eksamensbestemmelser - PRØVEFORM: Skriftlig prøve på universitetet - CENSURFORM: Intern prøve - BEDØMMELSESFORM: Bestået/Ikke-bestået. - GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Prøven kan kun aflægges sm individuel prøve. - OMFANG: Eksaminanden har 2 timer til sin rådighed. - HJÆLPEMIDLER: Eksaminanden kan medbringe skriftlige hjælpemidler, se pkt. 4.1.8 i studierdningen.. - FORUDSÆTNINGER FOR DELTAGELSE I EKSAMEN: Det er en frudsætning fr pgaveaflevering, at den studerende har fået gdkendt 75 % fremmøde på øvelseshld g aktiv deltagelse i frm af øvelser samt udarbejdelse af 2 øvelsesrapprter på hver max 6 sider.
Fagelement nr. 4 Persnlighedspsyklgi teri g metde - Persnality Psychlgy thery and methds Frmål g indhld Persnlighedspsyklgien udfrsker terier m persnlighed, subjektivitet, identitet, selv mv. Og frskellige metdiske g empiriske måder at studere disse på. Der intrduceres til en bred vifte af teretiske g metdiske retninger g traditiner, bl.a. Omfattende persnlighedstræk, kgnitive, humanistiske, psykanalytiske, scikulturelle g bilgiske terier. Frmål er at intrducere til grundlæggende terier g empirisk frskning inden fr persnlighedspsyklgien sm den aftegner sig internatinalt i frskningen. Den studerende skal gså have kendskab til histriske g mere snævre traditiner indenfr persnlighedspsyklgien. Frskellige metdiske traditiner g persnlighedspsyklgisk testning intrduceres gså, g den studerende vil blive intrduceret til muligheder g begrænsninger ved brugen af disse. Mål fr læringsudbytte Ved afslutning af mdulet kan den studerende samlet set redegøre fr g anvende persnlighedspsyklgisk teri g metde g anvende disse analyserende i frhld til centrale begreber g prblemstillinger i persnlighedspsyklgien. Den studerende kan frhlde sig analytisk selvkrrigerende til persnlighedspsyklgisk metde g empiri: - Redegøre fr g anvende udvalgte persnlighedspsyklgiske terier, begreber g empiriske undersøgelser, der er særlig relevante til at belyse en given prblemstilling. - Analysere de anvendte teriers g metders muligheder g begrænsninger. Delmål fr arbejdet med empiriske metder, anvendt inden fr den persnlighedspsyklgiske disciplin - Anvende metder brugt i den persnlighedspsyklgiske disciplin g analysere disses muligheder g begrænsninger i frhld til den givne prblemstilling (genstand). - Vurdere g selvkrrigere eget metdisk-empirisk arbejde i lyset af metdens freskrevne principper, genstandens egenart g etiske rammer. Undervisning g arbejdsfrm Undervisningen består af frelæsninger (teri, metde g empiriske undersøgelser), seminarhld (teri) g øvelseshld (metde g empiriske undersøgelser). - Til frelæsningerne frventes den studerende at frberede sig gennem litteraturstudier. Anbefalet litteratur angives i frelæsningsplanen. - På seminarhldene behandles de frskellige teretiske retninger g begreber via frskellige læringsaktiviteter. Af den studerende kræves aktiv deltagelse, herunder aflevering af respnspapirer. Herudver vil der blive intrduceret til grundlæggende studieteknikker.
- På øvelseshldene indgår knkret empirisk metdisk arbejde (persnlighedstest, undersøgelser g eksperimenter) g diskussin af disse i frhld til terierne. Af den studerende kræves aktiv deltagelse herunder udarbejdelse af øvelsesrapprter Pensum 1800 siders bligatrisk. Eksamensbestemmelser PRØVEFORM: Tematisk bestemt ugepgave CENSURFORM: Intern prøve. BEDØMMELSESFORM: Den tematisk bestemte skriftlige hjemmepgave bedømmes efter 7-trinsskalaen. GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Den bundne skriftlige hjemmepgave kan kun aflægges sm individuel prøve. Respnspapirerne skrives individuelt. Øvelsesrapprterne kan skrives i grupper på p til 3 studerende: 1 studerende: 3 sider, 2 studerende: 4 sider, 3 studerende: 5 sider. OMFANG: Omfanget af den tematisk bestemte skriftlige hjemmepgave er max 12 sider. FORUDSÆTNINGER FOR DELTAGELSE I EKSAMEN: Det er en frudsætning fr pgaveaflevering, at den studerende har fået gdkendt: - 75 % fremmøde g aktiv deltagelse samt aflevering af respnspapirer på seminarhld. - 75 % fremmøde på øvelseshld g aktiv deltagelse i frm af øvelser samt udarbejdelse af øvelsesrapprter.
Fagelement nr. 5 Bilgisk psyklgi g neurpsyklgi - Bilgical Psychlgy and Neurpsychlgy 5 ECTS Frmål g indhld Bilgisk psyklgi g neurpsyklgi mfatter såvel den nrmale sm sygdms- g skadesramte anatmi, fysilgi g neurkemi. Bilgisk psyklgi g neurpsyklgi beskæftiger sig primært med de basale bilgiske mekanismer af betydning fr frståelsen af centralnervesystemet g dets funktin under nrmale g sygdmsramte mstændigheder. Fkus er bl.a. på basal genetik g genetiske faktrer i udviklingen af såvel nrmale sm patlgiske prcesser inden fr de neurbilgiske, psykiatriske g neurlgiske mråder. Fkus er gså på nervesystemets prænatale (embrylgiske) samt pstnatale udvikling. Inden fr de patlgiske mråder behandles psykpatlgi (psykiatri) g neurpatlgi (neurlgi) belyst i et bilgisk g neurbilgisk perspektiv. Herunder dækkes gså psyk- g neurfarmaklgi. Der behandles det rganiske (primært neurale) substrat fr kgnitive prcesser, g generelt intrduceres g behandles nervesystemets funktiner. Mål fr læringsudbytte Ved afslutning af undervisningsmdulet kan den studerende: - Identificere g redegøre fr begreber, metder g empiriske resultater inden fr den bilgiske psyklgi g neurpsyklgien. Undervisning g arbejdsfrm Undervisningen består af frelæsninger. - Til frelæsningerne frventes den studerende at frberede sig gennem litteraturstudier. Anbefalet litteratur angives i frelæsningsplanen. Pensum 350 siders bligatrisk litteratur. Eksamensbestemmelser PRØVEFORM: Multiple chice eksamen CENSURFORM: Intern prøve BEDØMMELSESFORM: Bestået/ikke-bestået GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Prøven kan kun aflægges sm individuel prøve OMFANG: Eksaminanden har 2 timer til sin rådighed HJÆLPEMIDLER: Eksaminanden kan ikke medbringe hjælpemidler til prøven
Fagelement nr. 6 Statistik 2 - Statistics 2 5 ECTS Frmål g indhld Statistik 2 intrducerer statistisk analyse af psyklgiske data. Faget beskæftiger sig med statistiske prcedurer anvendt i analysen af kvantitative frskningsdata, f.eks. i frm af bjektive målemetder, spørgeskemasvar g psyklgiske testresultater. Statistik 2 vil fkusere på statistiske analyser af mere kmplekse studier med multiple behandlingsgrupper g/eller gentagne målinger. Mål fr læringsudbytte Ved afslutning af mdulet kan den studerende - Udføre statistiske undersøgelser. Vurdere g beskrive resultater af statistiske undersøgelser g deres frudsætninger. Drage knklusiner m ukendte størrelser, parametre, knyttet til ppulatinen. - Beskrive faglige prblemer sm statistiske prblemer. Anvende hensigtsmæssige statistiske metder til at løse prblemet. Frtlke resultaterne g frmidle statistiske knklusiner til lægmandssprg. - Redegøre fr videnskabelige artiklers statistiske resultater g kunne frhlde sig analyserende til valg af metder samt de knklusiner, der drages på baggrund af det statistiske materiale. - Udføre statistiske analyser ved brug af et statistik-prgram, fx SPSS. Undervisning g arbejdsfrm Undervisningen består af frelæsninger (teri, metde g empiriske undersøgelser) g øvelseshld (metde g øvelser bl.a. ved brug af statistisk sftware). - Til frelæsningerne frventes den studerende at frberede sig gennem litteraturstudier. Anbefalet litteratur angives i frelæsningsplanen. - På øvelseshldene gennemgås eksempler på analyse af data g frtlkning af resultater på baggrund af de i frelæsningerne intrducerede statistisk tests. Studerende får vejledning på hldniveau i frbindelse med udarbejdelse af de bligatriske hjemmepgaver. Pensum 250 siders bligatrisk litteratur.
Eksamensbestemmelser PRØVEFORM: Skriftlig prøve på universitetet. CENSURFORM: Intern prøve. BEDØMMELSESFORM: 7-trins skalaen. GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Prøven kan kun aflægges sm individuel prøve. OMFANG: Ved den skriftlige prøve har eksaminanden 3 timer til rådighed. HJÆLPEMIDLER: Eksaminanden kan medbringe skriftlige hjælpemidler, se uddannelsessiderne på intranet.ku.dk. FORUDSÆTNING FOR DELTAGELSE I EKSAMEN: Det er en frudsætning fr deltagelse i eksamen, at den studerende har fået gdkendt 75 % fremmøde på øvelseshld g aktiv deltagelse i frm af øvelser samt udarbejdelse af øvelsesrapprter Frudsætning fr tilmelding Det anbefales, men kræves ikke, at Statistik 1 er bestået frud fr Statistik 2.
Fagelement nr. 7 Kgnitinspsyklgi teri g metde Cgnitive Psychlgy thery and methds Frmål g indhld Kgnitinspsyklgien beskæftiger sig med menneskets grundlæggende mentale g erkendelsesmæssige prcesser g frskellige videnskabelige metder til at studere disse. Der intrduceres til en bred vifte af kgnitive fænmener: sansning g perceptin, pmærksmhed, adfærds- g kgnitiv indlæring, hukmmelse, sprg, tænkning g prblemløsning, kgnitiv styring samt emtinelle prcesser g scial kgnitin. Frmål er at intrducere grundlæggende terier g empirisk frskning inden fr kgnitinspsyklgien, sm den aftegner sig internatinalt i frskningen. Der lægges derfr særlig vægt på eksperimentelle kgnitinspsyklgiske g neurvidenskabeligt baserede frskningsmetder samt kvantitativ statistisk analyse af frsøgsresultater fra disse. Den studerende vil blive intrduceret til muligheder g begrænsninger ved brugen af disse metder. Mål fr læringsudbytte Ved afslutning af mdulet kan den studerende samlet set redegøre fr g anvende kgnitinspsyklgisk teri g metde g anvende disse analyserende i frhld til centrale begreber g prblemstillinger i kgnitinspsyklgien. Den studerende kan frhlde sig analytisk selvkrrigerende til kgnitinspsyklgisk metde g empiri: - Redegøre fr g anvende udvalgte kgnitinspsyklgiske terier, begreber g empiriske undersøgelser i frhld til den afsluttende mundtlige prøve. - Analysere de anvendte teriers g metders frdele g begrænsninger. - Identificere centrale elementer ved udvalgte kgnitinspsyklgiske frskningsartikler. Delmål fr arbejdet med empiriske metder, anvendt inden fr den kgnitinspsyklgiske disciplin - Udføre kgnitinspsyklgiske eksperimenter g undersøgelser under anvendelse af kgnitinspsyklgiske metder g analysere disses muligheder g begrænsninger i frhld til kgnitinspsyklgiske terier. - Vurdere g selvkrrigere eget metdisk-empirisk arbejde i lyset af metdens freskrevne principper, genstandens egenart g etiske rammer. Undervisning g arbejdsfrm Undervisningen består af frelæsninger (generel teri g metdik), seminarhld (generel teri g metdik), artikelhld (udvalgte videnskabelige artikler) g øvelseshld (praktisk eksperimentel metde). - Til frelæsningerne frventes den studerende at frberede sig gennem litteraturstudier. Anbefalet litteratur angives i frelæsningsplanen.
- På seminarhldene behandles de frskellige teretiske retninger g begreber via frskellige læringsaktiviteter. Af den studerende kræves aktiv deltagelse i disse læringsaktiviteter. - På artikelhldene undervises der i analyse af knkrete videnskabelige artikler. Af den studerende kræves aktiv deltagelse i frm af aflevering af respnspapirer, fremlæggelser samt diskussiner i grupper g plenum. - På øvelseshldene indgår knkret empirisk metdisk arbejde (kgnitinspsyklgiske eksperimenter), kvantitativ statistisk analyse af frsøgsresultaterne g diskussin af disse i frhld til terierne. Af den studerende kræves aktiv deltagelse herunder udarbejdelse af øvelsesrapprter. Pensum 1800 siders bligatrisk. Heraf udgør ca. 300 sider et antal eksamensartikler, hvrfra den studerende trækker 1 artikel sm spørgsmål til eksamen. En liste ver eksamensartiklerne ffentliggøres 1 måned før eksamensperidens start. Eksamensbestemmelser PRØVEFORM: Mundtlig prøve med frberedelse. CENSURFORM: Ekstern prøve. BEDØMMELSESFORM: 7-trins-skalaen. GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Prøves kan kun aflægges sm individuel prøve. OMFANG: Eksaminanden afleverer inden eksamen i alt 5 øvelsesrapprter. Emnerne fr de 5 øvelsesrapprter bestemmes af fagets undervisere. Ved eksamen trækker eksaminanden blindt 1 spørgsmål i frm af en artikel fra listen af eksamensartikler g 1 ud af de 5 øvelsesrapprter. Eksamenstiden er ca. 45 minutter inklusiv ca. 10 min vtering g feedback. Eksaminanden frbereder sig i ca. 15 minutter inden eksamen. Under frberedelsen er øvelsesrapprten tilgængelig fr eksaminatr g censr. Under eksaminatinen kan rapprten inddrages i den studerendes præsentatin g i den efterfølgende diskussin. Øvelsesrapprterne indgår ikke i bedømmelsen af eksaminandens præstatin. HJÆLPEMIDLER: Eksaminanden kan medbringe alle hjælpemidler (inkl. elektrniske, dg ikke mbiltelefner) til frberedelsen. SÆRLIGE BESTEMMELSER: Prøven har frm af en ca. 5 minutters fremstilling af eksamensartiklen fulgt af ca. 15 minutters af eksaminatr ledet diskussin mellem eksaminand, eksaminatr g censr. Diskussinen tager udgangspunkt i eksamensartiklen, sm diskuteres g perspektiveres i frhld til det øvrige pensum. Herefter følger ca. 5 minutters intrduktin af øvelsesrapprten ved den studerende igen fulgt af ca. 10 minutters af eksaminatr ledet diskussin mellem eksaminand, eksaminatr g censr. FORUDSÆTNING FOR DELTAGELSE I EKSAMEN: Det er en frudsætning fr deltagelse i den afsluttende mundtlige prøve, at den studerende har fået gdkendt 75 % fremmøde g aktiv deltagelse på seminar-, artikel- g øvelseshld samt de første 5 øvelsesrapprter i semesteret. Aktiv deltagelse på seminarhldet indbefatter aflevering af et antal respnspapirer. Aktiv deltagelse på øvelseshldet indbefatter deltagelse i 10 øvelser samt udarbejdelse af 10 øvelsesrapprter. Fem af senirlærer udvalgte øvelsesrapprter indgår i den afsluttende mundtlige prøve. Frudsætning fr tilmelding Det anbefales at Statistik 1 g Statistik 2 samt Bilgisk psyklgi g neurpsyklgi bestås frud fr Kgnitinspsyklgi. Især vurderes det at være særdeles svært at gennemføre faget uden gdt kendskab til statistik.
Fagelement nr. 8 Pædaggisk psyklgi - Educatinal Psychlgy 10 ECTS Frmål g indhld Den pædaggiske psyklgi udfrsker de psykiske aspekter ved pædaggiske prcesser g praksisfrmer. Faget handler m undervisning g læring hs børn g vksne i frskellige sammenhænge, g hvrdan psyklgen på frskellige måder g ud fra frskellige betingelser kan intervenere f.eks. verfr indlæringsvanskeligheder, prblemadfærd g andre pædaggisk relaterede udfrdringer. Frmålet er at intrducere til grundlæggende terier, metder g frskellige frskningstraditiner inden fr pædaggisk psyklgi. Der intrduceres til fagets frskellige praksisfrmer, felter g traditiner, sm de udfrmer sig både i Danmark g internatinalt. Knkrete interventinsprblematikker g metder, udrednings- g interventinsfrmer sm de udspiller sig i frskellige knkrete praksissammenhænge, f.eks. en skle, vil blive analyseret. Mål fr læringsudbytte Ved afslutning af mdulet kan den studerende samlet set redegøre fr g anvende pædaggisk psyklgisk teri g metde g analysere disse i frhld til en knkret interventinsprblematik inden fr en bestemt praksissammenhæng. Den studerende kan frhlde sig analytisk til pædaggisk psyklgisk teri, metde g empiri: - Identificere centrale emner ved pædaggisk psyklgiske prblemstillinger. - Redegøre fr g udvælge pædaggisk psyklgiske terier, begreber g interventinsmetder i frhld til den tematisk bestemte skriftlige hjemmepgave g den givne prblematik, herunder redegøre fr centrale ligheder g frskelle mellem de behandlede begreber, terier g empiri. - Analysere de anvendte teriers g metders muligheder g begrænsninger i frhld til prblemfeltet. Undervisning g arbejdsfrm Undervisningen består af frelæsninger (teri, metde g praksisfrmer), seminarhld (teri, metde, praksisfrmer). - Til frelæsningerne frventes den studerende at frberede sig gennem litteraturstudier. Anbefalet litteratur angives i frelæsningsplanen. - På seminarhldene behandles de frskellige teretiske retninger g metder via frskellige læringsaktiviteter. Via cases intrduceres den studerende til frskellige interventins- g praksisfrmer. Pensum 1000 siders bligatrisk litteratur.
Eksamensbestemmelser Ordinær prøve: PRØVEFORM: Bunden skriftlig ugepgave. CENSURFORM: Intern prøve. BEDØMMELSESFORM: 7-trins-skalaen. GRUPPEPRØVEBESTEMMELSER: Prøven kan aflægges sm gruppeprøve med p til 3 deltagere. Ved gruppeprøver skal den enkelte studerendes bidrag kunne knstateres, så det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted. En mindre del af pgaven kan dg være fælles jf. studierdningens pkt. 4.4. OMFANG: Omfanget af den bundne skriftlige hjemmepgave er max 12 sider ved 1 studerende, max 18 sider ved 2 studerende g max 21 sider ved 3 studerende. FORUDSÆTNINGER FOR DELTAGELSE I EKSAMEN: Det er en frudsætning fr pgaveaflevering, at den studerende har fået gdkendt mindst 75 % fremmøde på hldundervisning. Ekstrardinær prøve + syge-/reeksamen: PRØVEFORM: 72-timers pgave. CENSURFORM: Intern prøve (reeksamen dg ekstern prøve). BEDØMMELSESFORM: 7-trins-skalaen. GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Prøven kan kun aflægges sm individuel prøve. OMFANG: Omfanget af pgaven er max 10 sider. SÆRLIGE BESTEMMELSER: Det er en frudsætning fr deltagelse i prøven, at fremmødet er gdkendt. Frudsætning fr tilmelding Det anbefales, men kræves ikke, at følgende fagelementer skal være bestået frud fr pædaggisk psyklgi: Videnskabsteri g psyklgiens histrie. Statistik 1 g Statistik 2.
Fagelement nr. 9 Udviklingspsyklgi teri g metde - Develpmental Psychlgy thery and methds Frmål g indhld Udviklingspsyklgi beskæftiger sig med, hvrledes individet udvikler sig sm persn g sm kulturmedlem gennem barne- g ungdmsårene. Udviklingspsyklgien betner, at individet på én gang gennemgår en generel menneskelig udvikling, en udvikling sm deltager i særlige kulturelle sammenhænge, g en udvikling sm en persn med et unikt perspektiv g særpræg. Mdulet har til frmål at intrducere grundlæggende terier g empirisk frskning inden fr det udviklingspsyklgiske felt med særlig henblik på børns g unges udvikling g den flerhed af udviklingskntekster, de lever i. Endvidere vil mdulet intrducere metder anvendt i det udviklingspsyklgiske felt g præsentere g diskutere deres muligheder g begrænsninger. Endelig er det sigtet at præsentere dminerende samtidige diskurser m børn g unge g deres udvikling, samt diskutere disse i frhld til relevante udviklingsteriers perspektiver. Mål fr læringsudbytte Ved afslutning af mdulet kan den studerende samlet set redegøre fr g anvende udviklingspsyklgisk teri g metde analyserende ver fr udviklingsprblemstillinger g pgaver i børne- g ungdmslivet g frhlde sig analytisk selvkrrigerende til eget empirisk-metdisk arbejde: - Afgrænse g frmulere en prblemstilling inden fr et givent udviklingspsyklgisk tema. - Redegøre fr udviklingsbetingelser g udviklingspgaver, der er betydningsfulde fr børn g/eller unge set i lyset af den selvvalgte prblemstilling. - Redegøre fr g anvende udvalgte udviklingspsyklgiske terier, begreber g empiriske undersøgelser, der videnskabeligt kan belyse den tematisk bestemt skriftlige hjemmepgave g den udvalgte prblemstilling. - Analysere de anvendte teriers g metders frdele g begrænsninger i frhld til at kunne belyse prblemstillingen. Delmål fr arbejdet med empiriske metder, anvendt inden fr den udviklingspsyklgiske disciplin - Anvende udviklingspsyklgiske metder i knkret empiriske kntekster g analysere disses muligheder g begrænsninger i frhld til den givne prblemstilling (genstand). - Vurdere g selvkrrigere eget metdisk-empirisk arbejde i lyset af metdens freskrevne principper, genstandens egenart g etiske rammer. Undervisning g arbejdsfrm Undervisningen består af frelæsninger (teri, metde g udviklingspsyklgiske temaer), seminarhld (teri g udviklingspsyklgiske temaer) g øvelseshld (metde).