Tovholder 2. Torben Bloksgaard 1

Relaterede dokumenter
Roskilde d. 28 marts

Preventing Dropout slutkonference 20. november 2014

Skovbakkeskolen, Odder

Organisering af LP-modellen

Rummelighed er der plads til alle?

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

Analysemodellen TOPI. Formålet med Analysemodellen. Hvem, hvad, hvornår?

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

Brønderslev d. 3 september De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

LP-modellen Den konkrete anvendelse af modellen

læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

Samarbejde og vurdering. 6. Samling Tanja Miller UCN CEPRA

Systematik og overblik

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen

TEAMGUIDE. Systemanalyse af Pædagogiske Udfordringer TEAMGUIDE SPU

Greve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

MENTALISÉR DIN KOLLEGA

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 6.0 Marts Forberedelse

MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 7.0 August Forberedelse

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

Det gode forældresamarbejde. Lykke Mose, cand. psych., konsulent, Perspektivgruppen.

Gladsaxe d. 7 november

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Livskvalitet/driftsledelse/arbejdsforhold

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Sammenhænge. Sammenhænge. ll l i ilj. Opretholdende. Opretholdende. Sammenhænge. Observeret adfærd. Sammenhænge. Opretholdende.

Læringssamtaler i team om relations kompetente handlinger /Helle Lerche Nielsen

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Dobbeltpositions-modellen. Hvad går den ud på? Og hvordan kan vi bruge den?

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER

SEMINAR: VÆRDISKABENDE MØDER

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål

HVAD ER SELV? Til forældre

Konkrete indsatsområder

Vejledere Greve Skolevæsen

Sprogpakken. Forankring af praksis i. Indhold. Om at møde udfordringer: skabe længsler og drømme

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Teamets guide til L-SAM LEJRE SAMARBEJDSMODEL

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

Vejledning til opfølgning

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November

Fra aktiv lytning til Karl Tomm

Dokumentationskonferencen, onsdag d. 27. maj 2015 Workshop v. Dina Dot Dalsgaard Andersen Lektor, Pædagoguddannelsen Aarhus, VIA University College

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

PALS problemløsningsmodellen

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

To eksempler på pædagogiske tilgange og metoder, brugt i ADHD-foreningens arbejde..

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag

Hvordan skaber vi trivsel og læring for alle børn og voksne i vore institutioner og skoler?

Velkommen. Hvad er din kommunikative styrke?

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Børne- og Ungepolitik

Forord. og fritidstilbud.

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

10 principper bag Værdsættende samtale

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Trivselsundersøgelse enhed1 okt 13

Systemisk Analyse af Læringsmiljøer

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL DEL 2

VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2017

LUF 2012 Rummer skolen sk alle børn?

Fra min faglighed - til din forretning

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt

Samtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Teamets guide til L-SAM LEJRE SAMARBEJDSMODEL DAGTILBUD

dig selv og dine klassekammerater

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Dobbeltpositions-modellen. Hvad går den ud på? Og hvordan kan vi bruge den?

Formand, Majbrit Berlau

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Velkommen! KONFLIKTHÅNDTERING FORMÅLET MED MØDET PLAN FOR MØDET

Transkript:

Tovholder 2 Torben Bloksgaard tobg@ucn.dk 1

Program Intro Gruppe arbejde Mødeledelse, kommunikation systemteori Øvelse Oplæg analysemodellen Øvelse Opsamling Afrunding og spørgsmål 2

Tovholderens 2-3 største udfordringer: 1. Hvert gruppemedlem bruger 5 minutter på, at beskrive egne 2-3 største udfordringer 2. Gruppen fortæller historier om udfordringer til hinanden 3. Gruppen skitserer på et flip- over papir, de 3 4 største udfordringer i rollen som tovholder 3

Tovholderens rolle og opgave Tovholderen har tre primære opgaver: 1. strukturerer og styrer lp-mødet, 2. har fokus på loyalitet overfor modellens faser og fælles beslutninger 3. støtter og bidrager til en ligeværdig og anerkendende kommunikation.

Kommunikationsniveauer for mødeledere Procesniveau Kontrakt aftale emne, mål og arbejdsform. Time out samtale om samtalen, genforhandling af kontrakt Afslutning Opsumer udbyttet af samtalen Handlingsniveau Samtale og spørgsmål Tovholdere: mestrer proces- og handlingsniveau og omsætter det i handling 5

Effektiv mødeledelse: tips og tricks Brug kontrakt, time-out og afslutning Sørg for at skabe en ramme, hvor alle kommer til orde Variér mellem forskellige samtaleformer Referent (nb. Ikke den samme som mødelederen!) Brug et visuelt stillads til at fastholde samtalens vigtige pointer, beslutninger mv. Ved næste møde: lav kobling tilbage til sidste møde = kontinuitet

Asymmetrisk? Ja! Gruppen har en særlig rolle i forhold til tovholderen Gruppen/caseholderen/vejsøgeren skal igennem en undersøgelses og refleksionsproces Tovholderen hjælper den proces på vej gennem rammer, hjælp til kommunikation og struktur Tovholderen har fokus på processen, gruppen har fokus på indhold og mål 7

Struktur Gennemgår dagsorden og sætte arbejdet i gang Strukturerer arbejdet og disponerer tiden Sikrer at arbejdet munder ud i konkrete forslag Opsummerer beslutninger og sikrer en fælles forståelse af de opretholdende faktorer og tiltag Gennemgår mødereferatet (hvis udfærdigelse kan gå på omgang ) og tegner konturerne af det kommende møde

Loyalitet overfor modellen Sikrer at principperne i analysemodellen bliver fulgt Overholder rækkefølgen i modellens trin og faser Sikrer at kontekst-, aktør- og individperspektivet indtænkes i alle modellens trin Anvender sammenhængscirklen i analysen af de opretholdende faktorer, der påvirker og opretholder problemet Sikrer en tidsfastsætte af evaluering/revidering

Kommunikation Tilstræber at alle i gruppen føler sig fagligt og kollegialt ligeværdige Understøtter en åben, respektfuld og anerkendende atmosfære Støtter og forstyrrer kolleger gennem reflekterende og forstyrrende spørgsmål Arbejder på at udvide og ændre fastlåsende forståelser Motiverer til at finde fælles løsninger og svar på kollegers udfordringer og spørgsmål Skaber refleksion over samtaler, diskussioner og arbejdsproces (metakommunikation) Forsøger at holde den røde tråd i arbejdet og skaber overblik

Systemteori LP-modellen er et hjælpeværktøj til at lære at arbejde ud fra mere end ét perspektiv. Social systemteori betyder et brud med årsags-virkningsforhold Vi går fra en lineær tænkning til en cirkulær tænkning I en skole, klasse eller andre grupperinger griber hændelser eller begivenheder ind i hinanden og påvirker gensidigt hinanden Virkeligheden er mere kompleks end vi gør den til Vi ser ikke alt i klassen Jo mere vi tror, jo mere blinde er vi 11

Kontekst Aktør Individ 12

Individ perspektivet: Alle gør deres bedste. 13

Aktørsyn 1. Børn gør det bedste de kan i de givne omstændighed og ud fra egne ressourcer 2. Børn ønsker at være en del af et fællesskab 3. Børn ønsker mening med deres liv 4. Børn vil tages alvorligt 5. Børn vil gerne ses og høres 6. Børn vil respekteres 14

Med de antagelser i mente, hvordan anskuer vi så fremover børn der: Yder modstand mod undervisningen Der slår Der provokerer Der driller 15

Børn gør det rigtige, hvis de kan (Ross Greene) Hvis børn ikke lykkes ift. De krav, forventninger mm. vi stiller i skole og SFO, er det de voksnes ansvar at finde ud af, hvad der står i vejen for barnet så vi kan hjælpe det til at lykkes 16

Hvis antagelsen i stedet var: Børn gør det rigtige, hvis de vil Så siger vi typisk hvis der er problemer: Hun vil bare have opmærksomhed Hun vil altid bare have sin vilje Hun manipulerer med os og de andre Han er ikke motiveret Hendes søster var på samme måde Barnet bliver altså problemet Ovennævnte forklaringer er udbredte og kan blive en undskyldning for ikke at gøre noget! 17

Løsningerne Adfærden er ledetråden ikke problemet Et syn på udfordrende adfærd: Udfordrende adfærd er barnets forsøg på at løse et problem i lyset af manglende færdigheder Det centrale spørgsmål er derfor: Hvilke færdigheder/strategier skal barnet lære? 18

Påstande: 1. Intet barn er et problem i sig selv Børn kan ikke være et problem, men kan være i vanskeligheder. Og når børn er i vanskeligheder har de voksne ansvaret. 2. Adfærd som gøres til genstand for opmærksomhed gentager sig 3. Det er umuligt at forandre sig når man er negativt beskrevet 4. Alle gør sit bedste 5. Børn handler i overensstemmelse med det der giver mest mening for dem 6. Alle børn knokler for kontakt 19

Påstande fortsat Ønsket om at være sammen med nogen er mere styrende for børns adfærd end det de er sammen om fællesskab er derfor et nøgle ord. Det største problem for børn, der kommer fra vanskelige sociale kår er ikke, at de kommer fra sociale kår Men andres forestilling om dem og forventninger til dem (Morten Ejernæs) 20

Aktør perspektivet At arbejde i Aktørperspektivet forudsætter: At kunne sætte sig i den andens sted. At I tilsidesætter jeres egne regler, normer og værdier for en stund At i inddrager virkeligheden og opfattelserne fra eleverne Ment på den måde at lytte til eleverne og forstår deres perspektiver uden at bedømme og tolke på dem men anerkender deres ret til at være i verden blot fordi de er! 21

Aktør: Hvad fortæller aktør perspektivet om de andre perspektiver? Det betyder ikke noget at lave lektier Jeg kan heller ikke finde ud af det De andre kan ikke lide mig Lorteopgaver, det er kedeligt! Jeg har aldrig nogen at lege med jeg kan ikke koncentrere mig 22

Kontekstperspektivet Det er umuligt at forandre sig når man er negativt beskrevet. 23

Kontekst perspektivet Den ramme en given situation udspiller sig i Relationer Organisering Regler (formelle/uformelle) Hierarkier Samspil Undervisningsform Læringsmiljø Fysiske ramme 24

Kontekst perspektivet Dårlig relation mellem elev og lærer. Utilfredsstillende struktur i undervisningen, mange aktivitetsskift. Sjælden forekomst af proaktiv klasseledelse. Manglende differentiering og tilpasning af undervisningen. Ringe vægt på mestring og opmuntring. Uklare regler og stærkt negative konsekvenser. Konflikter mellem elever. Ikke inkluderende elevmiljøer. Manglende samarbejde mellem hjem og skole. Ringe vægt på social kompetence. Uhensigtsmæssig organisering af skoledagen. 25

Kommunikation Bekræftende kommunikation Refleksiv kommunikation Ved tolkninger er der stor sandsynlighed for misforståelser. Ved beskrivelser ser vi det samme. Stil spørgsmål til det i tror I allerede ved. Beskriv det i SER, det i VED og det der SKER! 26

Analysemodellen 27

Konflikter Relationer Undervisning, der ikke fungerer efter hensigten Forstyrrelser, brok, uro Inklusion Børn der er udenfor OSV. Alle lærere/klasser har udfordringer og udviklingspotentiale! Der er ingen fribilletter! 28

Problemformuleringen Problem formuleringen skal tage udgangspunkt i situationer Udfordringer over længere tid. Det er personalet, der står med udfordringen, som formulerer problemstillingen. Det er en forudsætning at der er åbenhed og nysgerrighed over for at kigge på situationerne og udfordringerne ud fra flere perspektiver. 29

Problemformuleringen klassens engagement i dansk er lavt. (Med engagement mener jeg ) Jeg oplever mange forstyrrelser i undervisningen. (Med forstyrrelser mener jeg ) Peter går ikke i gang med sine opgaver i matematik (med i gang mener jeg?...) Klassen har ikke deres lektier med I kan eventuelt starte med hvorfor Husk at beskrive hvad I mener med tolkninger.

Modellering 2 og 2 31

Målformulering: Skal være retningsgivende eller konkret Vend problemfoprmuleringen om... Ingen tiltag! Individ fælden!!! Pas på ikke give eleven ansvaret! (Eks. Peter skal blive bedre til at se sin egen andel i konflikter og tage imod anvisninger fra de voksne) 32

Informations indhenting: Beskriv jeres situationer hvor problemet opstår i så objektivt som muligt. Gruppen hjælper med at spørge til tolkninger Led efter forskelle og ligheder. Beskriv det I VED, det I SER og der, der SKER. Undgå at tolke Husk at finde ud af hvornår det fungerer! 33

Analysemodellen Indhentning af information: Samtaler i lærerteam Elevsamtaler Forældresamtale i grupper og enkeltvis Systematisk observation Anvendelse af video i klassen Spørgeskema til elever Forskning Andre skoler 34

Opretholdende faktorer Opretholdende faktor Opretholdende faktor Udfordring Opretholdende faktor Opretholdende faktor Opretholdende faktor 35

Analysemodellen Analyse af opretholdende faktorer: På baggrund af den indsamlede information, trækkes de opretholdende faktorer ud. Det handler ikke om at finde bekræftelse på det vi allerede ved. Jo mere konkret i beskriver information jo mere konkrete opretholdende faktorer får I. Fokuser på de I kan ændre på! 36

Opretholdende faktorer. Dårlig relation mellem elev og lærer. Utilfredsstillende struktur i undervisningen, mange aktivitetsskift. Sjælden forekomst af proaktiv klasseledelse. Manglende differentiering og tilpasning af undervisningen. Ringe vægt på mestring og opmuntring. Uklare regler og stærkt negative konsekvenser. Konflikter mellem elever. Ikke inkluderende elevmiljøer. Manglende samarbejde mellem hjem og skole. Ringe vægt på social kompetence. Uhensigtsmæssig organisering af skoledagen. Uhensigtsmæssige mestringsstrategier. 37

Gennemførelse af valgte strategier og tiltag Udvælg 2-3 opretholdende faktorer i vil gøre noget ved. Jo mere I har beskrevet, jo mere konkret bliver jeres tiltag Inddrag viden! (teori, forskning mv.) Pas på ikke at blive individ fokuserede Udfør dem loyalt og 100% (25/75 princippet) Mindst 80% kontekst Gerne 0% individ 38

Tal om hvordan i vil måle og evaluere arbejdet Uddeleger konkrete opgaver! Hvem gør hvad? Hvordan? Hvornår? Hvorfor (teori) Dokumentation Revidering 39

Analysemodellen 40

Gruppens konstituering Hver person bruger 2 minutter på at formulere 3 ting gruppen skal gøre for at holde produktive og effektive møder. Runde: hver person fremlægger sine 3 punkter Gruppen taler sig frem til de 3 punkter gruppen vil have fokus på Konstitueringsaftalen bliver grundlaget for jeres metakommunikation, sammen med det der dukker op på møderne 41

Gruppearbejde 1. Formulering af problemstilling 2. Formulering af mål 3. Indhentning af information 4. Analyse af opretholdende faktorer Hvad fremmer og hvad hæmmer? ------------------------ 42

To change a habit: Make a conscious decision, then act out the new behaviour. Psykolog, Dr. Maxwell Maltz 43

www.lp-modellen.dk Torben Bloksgaard LP-modellens kompetencenetværk Mail: tobg@ucn.dk Telefon: 3133 1480

1) Eksempler på detektivspørgsmål - fortidsorienterede simple spørgsmål Hvordan vil du beskrive din udfordring/hvad du er optaget af (kort)? Hvem er involveret? Hvor længe har det stået på? Hvilken betydning har det for dig? Og andre? Beskriv den seneste situation, hvor du har oplevet denne udfordring. Hvad gjorde du i situationen? Hvornår opstår denne udfordring typisk? Hvornår er den der ikke? Hvad er de bedste erfaringer, du har med at håndtere udfordringen? Hvem plejer du at tale med om disse udfordringer? NB! Det anbefales at udvælge nogle af spørgsmålene og alene stille de spm., som passer bedst til den aktuelle udfordring. 45

2) Eksempler på antropologspørgsmål - fortidsorienterede komplekse spørgsmål Hvad ville andre (i din organisation) fortælle om din udfordring? Hvad ville de fortælle om din måde at håndtere udfordringen? Hvad vil være den største forskel på det andre fortæller, og det som du selv oplever? I hvilke sammenhænge har du oplevet, at det har været vanskeligst at håndtere udfordringen? I hvilke sammenhænge har du oplevet, at det har faldet dig nemmere? Hvad ville jeg ikke kunne undgå at værdsætte ved din måde at håndtere denne udfordring? Hvad er den mest positive effekt, som du oplever, når det lykkes for dig at håndtere denne udfordring? For dig? For andre? Hvis jeg spurgte din kollega, hvad ville hun sige om situationen? 46

3) Eksempler på fremtidsforskerspørgsmål - fremtidsorienterede komplekse spørgsmål Hvis der skete et mirakel i nat, og dit problem havde løst sig mens du sov, hvad ville være ændret? Hvem ville ellers bemærke ændringen? Hvad ville du gøre anderledes? Hvilken effekt ville det have på de andre? Lad os forestille os, at du er i stand til at håndtere denne type af udfordringer på en måde, som du finder helt ideel: hvad kendetegner så situationen Beskriv idealsituationen så konkret som muligt. Hvad gør du i situationen - hvad gør andre? Hvordan tror du andre ville beskrive idealsituationen? Hvad vil være det mest vigtige for dig at lykkes med? Hvilken positiv forskel ville det gøre for dig (og andre) at du kunne håndtere udfordringen på denne måde? Hvordan vil du fejre succesen, når du har nået idealsituationen? 47

4) Eksempler på kaptajnspørgsmål - fremtidsorienterede simple spørgsmål Hvilke af de muligheder, som du har skitseret tror du mest på? Hvornår skal du have gjort noget ved denne udfordring? Hvad vil være det mindste skridt, som du kan tage, som vil have den største effekt? Hvad vil være dit første skridt? Hvilken positiv udvikling vil vi allerede kunne se om 1 måned, når du har taget dette skridt? Hvem skal hjælpe dig til at holde dig fast på første skridt og efterfølgende skridt? Hvem bliver i øvrigt involveret? Hvilke mål vil du opstille for de næste 3 måneder? Hvad har du opnået, næste gang vi taler sammen? Et meget ledende spm: Hvordan vil det være, hvis du i højere grad får andre med på banen, når du skal håndtere denne type udfordringer? 48