Den danske velfærdsstat: Grundlæggende begreber og logik

Relaterede dokumenter
Velfærdsstaten under pres

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig Aktører i velfærdssamfundet.

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse

PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Hvorfor er velfærdsreformer så svære at gennemføre i praksis: - forskningsbaserede temaer

Mersalg til eksisterende kunder. Flemming Dufke Mercuri International

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?

Hvordan får vi Danmark op i gear?

1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg.

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Perioden mellem afslutningen på anden

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen

Danmarks udenrigshandel Fødevareklyngen. Markedsblik - Eksportmarkederne jan-okt. Udskrevet:

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Modernitet, velfærd og solidaritet

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

Statistik om udlandspensionister 2011

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Muligheder og udfordringer for digital forvaltning. Digital forvaltning i Danmark

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Velfærdsstaten under pres? Konsekvenser for uddannelserne

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

Forord. Maj 2006 Forfatterne

Velfærdsstater i Latinamerika

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

VELFÆRD PÅ AMERIKANSK? Henrik Jacobsen Kleven, lektor, ph.d. Claus Thustrup Kreiner, professor, ph.d. David Dreyer Lassen, lektor, ph.d.

Den kreative klasse i Danmark og Norden

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

Alligevel har mere end 40% af tandlægekunderne på et tidspunkt været utilfreds med en tandlæges.

Undervisningsbeskrivelse

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Indkomster. Indkomstfordelingen :2. 1. Indledning

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

Aktuel udvikling i dansk turisme

Transkript:

Program Den danske velfærdsstat i komparativt perspektiv Velfærdsstatens politiske logik: Bestikkelse eller betinget solidaritet? Reformpolitik i velfærdsstaten: Udvikling eller afvikling?

Komparativ velfærdsstatsforskning: Hvad laver vi? 1970-1990: Analyser af velfærdsstatens opståen og udvikling 1990-2000: Analyser af nedskæringer 2000 - : Bredere om velfærdsstatens tilpasning Analyser af variationer mellem velfærdsstaterne kvalitative og kvantitative Analyser af reformpolitik: årsager og effekter

Gøsta Esping-Andersen og regime-teorien Universelle => Socialdemokratiske velfærdsstater Orienteret mod universel dækning af medborgerne, velfærdsydelser som sociale rettigheder, stærk og omfattende opbakning til velfærdsstaten (Sverige, Danmark, Norge) Selektive => Konservative velfærdsstater Selektive/målrettede ydelser, familien og kirken som velfærdsproducenter specielt på servicesiden, stærk korporatisme og etatisme (Tyskland, Frankrig, Italien, Østrig) Residuelle => Liberale velfærdsstater Målrettede minimumsydelser, individualisering af sociale risici, markedet som løsning på borgernes velfærdsproblemer (USA, UK, Australien, New Zealand)

Universel Selektiv Residuel Personkreds Alle medborgere Personer i arbejde Personer i nød Ydelsesdimensio ner Welfare in cash & in kind Welfare in cash (& in kind) Welfare in cash Tildelingskriterie Universel rettighed Selektiv rettighed/behovs vurdering Indkomst/behovs vurdering Tildelingsenhed Individet Male breadwinner, familien Individet Finansiering Skatter Obl. socialforsikring Skatter

Den universelle velfærdsstat som idealtype Universelle ydelser: Overførsler & service Ydelser på et højt niveau og af god kvalitet Velfærden allokeres til alle egne af landet Statslig / offentlig organisering Skattefinansiering Stor vægt på høj beskæftigelse herunder aktiv arbejdsmarkedspolitik

Hvorfor kan humlebien flyve? Bestikkelsestesen: De universelle ordninger giver alle et incitament til at bakke op Betinget solidaritet: De universelle institutioner opfattes som legitime og løser et kollektivt handlingsproblem. Betinget solidaritet som effekt og ikke præmis

Bestikkelsestesen Kun et spørgsmål om tid Den arbejdende middelklasse er nettobidragsydere Det kollektive samarbejde om at løse sociale problemer kan ikke etableres eller bryder sammen

Den betingede solidaritet Individet parat til at handle kollektivt, hvis de andre også er: Det er dumt (men modigt) at gå i krig alene Universelle velfærdsinstitutioner opfattes som retfærdige Det kollektive samarbejde om at løse social problemer kan etableres, og er stabilt

Substantiel legitimitet er de velfærdspolitiske mål retfærdige? Procedurelegitimitet er procedurerne retfærdige? Er den økonomiske byrdefordeling retfærdig?

Reformer i den universelle velfærdsstat: Udvikling eller afvikling Reformer som bryder med rammerne kan skabe nye udviklingsdynamikker (pathdependencies), men: Der er rum for en række reformtiltag indenfor modellens rammer Det onde dyr i åbenbaringen: Øget målretning og behovstest