KOMMUNEBESKRIVELSE 21 SAMSØ KOMMUNE EBESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND Maj 21
Indhldsfrtegnelse 1. Indledning g sammenfatning... 1 2. Faldende beskæftigelse g stigende ledighed... 2 3. Arbejdsstyrkeudfrdringen g uddannelsesbalancen... 5 4. Ministerens 4 mål: Udvidelse g pkvalificering af arbejdsstyrken... 8 5. Ministerens mål 1: Begrænsning af arbejdskraftreserven... 9 6. Ministerens mål 2: Begrænsning af persner, sm mdtager permanent ffentlig frsørgelse... 13 7. Ministerens mål 3: Indsatsen fr unge... 16 8. Ministerens mål 4: Integratin af indvandrere g efterkmmere... 2
Frrd Arbejdsmarkedet i 211 g fremver vil være anderledes end det arbejdsmarked, vi gik ind i krisen med i 28. Og mange af de jb, der frsvandt i lavknjunkturen, kmmer ikke igen, men vil blive erstattet af jb med langt større krav til arbejdskraftens kvalifikatiner. Hvad betyder det fr Samsø? Hvad betyder det fr jbcentrets indsats g strategi i 211? Det er ngle af de spørgsmål, sm Beskæftigelsesreginen i Midtjylland prøver at besvare i dette års kmmunebeskrivelse. Udver at tage fat på de beskæftigelsesplitiske udfrdringer på Samsø, sætter vi i år gså spt på jbcentrets indsats, den øknmiske betydning g endelig g sm nget nyt kmmer vi med bud fr niveauet fr de 4 ministermål på Samsø. Efter et par år, hvr arbejdsmarkedet har været præget af lavknjunktur med stigende ledighed g faldende beskæftigelse, frventes udviklingen at vende i midten af 211. Det vil sætte frnyet pres på efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft. Et pres der frstærkes af, at antallet af brgere i den erhvervsaktive alder ikke vkser tilstrækkeligt, at et strt antal brgere i den erhvervsaktive alder står uden fr arbejdsstyrken, g at de ældre, der frlader arbejdsmarkedet, ikke erstattes af tilstrækkeligt mange unge med tilsvarende kvalifikatiner g kmpetencer. Beskæftigelsesindsatsen i Samsø Kmmune kan derfr med frdel planlægges, så den mellemliggende peride udnyttes til en massiv beskæftigelsesindsats med fkus på at gøre den passive arbejdskraft aktiv - til gavn fr den enkelte brger, den enkelte kmmune, virksmhederne g fr vækstbetingelserne i reginen. Beskæftigelsesmrådet er et centralt kmmunalt plitikmråde båret af et tæt samspil mellem de frskellige plitikmråder g aktørerne på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesreginen håber, at denne kmmunebeskrivelse kan bidrage med et væsentligt input til beskæftigelsesplan 211 g de plitiske drøftelser i frbindelse hermed. Sm nget nyt skal jbcentrene psætte måltal fr ministerens mål. Og gså sm nyt skal vi i år have en dialg med jer m beskæftigelsesplanen herunder jeres niveau fr ministermålene. Beskæftigelsesrådet/reginen har sat ambitiøse mål fr indsatsen i 211 g de 4 mål. Det har vi på baggrund af den demgrafiske udvikling, den frventede vending i knjunkturerne i løbet af 211 - kblet med en frtsat stærk indsats i jbcentrene. Jeg ser frem til en gd g knstruktiv dialg. Med venlig hilsen Palle Christiansen Direktør Beskæftigelsesregin Midtjylland
1. Indledning g sammenfatning I det kmmende år frventes en frtsat stigning i ledigheden i Midtjylland. Dg frventes ledighedsstigningen at aftage i 2. halvår 21, g i løbet af 211 frventes ledighedskurven at vende, så der er lidt færre ledige i slutningen af 211 end i begyndelsen. 211 ventes dermed at blive et mstillingsår fr beskæftigelsesindsatsen. Udviklingen på arbejdsmarkedet vil kendetegnes ved både knjunkturelle g strukturelle ændringer med stre frskelle i udviklingen inden fr brancher, faggrupper g gegrafiske mråder. Uafhængigt af udviklingen på arbejdsmarkedet vil der dg frtsat være mange jbåbninger g en høj jbmsætning på arbejdsmarkedet. Hvis de reginale prgnser slår fuldt igennem på Samsø frventes beskæftigelsen at falde med 55 persner på Samsø fra 28 til 212 (2,9 pct.), g ledigheden vil stige til et niveau på 9 persner ultim 211, svarende til 4,8 pct. Den strukturelle udvikling på arbejdsmarkedet i reginen g på Samsø betyder, at et strt antal ældre brgere vil frlade arbejdsmarkedet i de kmmende år. Det vil sætte et frnyet pres på efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft, ikke mindst frdi mange af de ældre er beskæftiget inden fr brancher med mange højtuddannede g faglærte. Samtidig betyder den strukturelle udvikling, at mange af de jb, der frsvandt i lavknjunkturen ikke kmmer igen, men vil erstattes af jb med langt større krav til arbejdskraftens kvalifikatiner. Hvedudfrdringen fr beskæftigelsesplitikken både på krtere g længere sigt er derfr at udvide, pkvalificere g mskle arbejdsstyrken målrettet, så arbejdsmarkedet får den arbejdskraft, de efterspørger: Flere unge skal tage en uddannelse, så der sikres en øget tilgang af velkvalificeret arbejdskraft Det skal sikres, at langtidsledigheden ikke sætter sig fast Flest mulige brgere skal væk fra ffentlig frsørgelse Arbejdsstyrken skal øges g sikres de rette kvalifikatiner Fr at imødegå venstående hvedudfrdringer har beskæftigelsesministeren udmeldt følgende 4 mål fr beskæftigelsesindsatsen i 211: Ministerens mål 1: Jbcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ffentlig frsørgelse (arbejdskraftreserven) begrænses mest muligt. Ministerens mål 2: Jbcentrene skal sikre, at antallet af persner på permanente frsørgelsesrdninger (ledighedsydelse, fleksjb g førtidspensin) begrænses mest muligt. Ministerens mål 3: Jbcentrene skal sikre, at antallet af unge under 3 år på ffentlig frsørgelse begrænses mest muligt Ministerens mål 4: Jbcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere g efterkmmere på ffentlig frsørgelse begrænses mest muligt. I nedenstående faktaark er vist centrale nøgletal fr demgrafi, arbejdsmarkedsudvikling g beskæftigelsesindsatsens målgrupper på Samsø g i Regin Midtjylland. 1
FAKTAARK FOR SAMSØ OG MIDTJYLLAND BEFOLKNING OG ARBEJDSSTYRKE SAMSØ Udvikling det Faktiske tal seneste år MIDTJYLLAND Udvikling det Faktiske tal seneste år Beflkningen 21 4.1,2% 1.253.998,5% Arbejdsstyrken 28 (16-66 år) 1.838 -,6% 646.81 1,1% Arbejdsstyrkeprgnse 218 (udvik. 28-218) 1.74-7,3% 654.452 1,2% Arbejdspladser i alt 28 1.924 1,1% 656.82 2,% Beskæftigede i alt i 28 1.919,2% 66.612 1,9% Indpendling (+) / Udpendling (-) 5 - -3.792 - Prgnse fr beskæftigede 212 (udvik.28-212) 1.864-2,9% 638.298-3,4% Ledige 4.kvt. 29 75 53,1% 24.538 136,% Ledige i prcent af arbejdsstyrken 4,1% +1,4 %-pint 3,8% +2,2 %-pint Ledighedsprgnse 4. kvt. 211 (Udvik. 4.kvt 9-4.kvt.11) 89 18,8% 29.158 18,8% OFFENTLIGT FORSØRGEDE Offentligt frsørgede i alt december 29 54 7,5% 153.625 16,9% Offentligt frsørgede i pct. af beflkningen (16-64 år) 21,% +1,3 %-pint 18,9% +2,5 %-pint MINISTERMÅL 1 Persner i arbejdskraftreserven nvember 29 63 57,5% 22.59 165,8% Dagpenge 4 6,% 18.971 26,7% Kntanthjælp 23 53,3% 3.619 56,5% Reginalt mål december 211 61-22. - MINISTERMÅL 2 Fuldtidspersner på permanente ydelser december 29 282-2,1% 74.939 2,8% Ledighedsydelse 16-5,9% 4.96 29,1% Fleksjb 24-7,7% 15.513 2,9% Førtidspensin 242-1,2% 55.33 1,2% Reginalt mål december 211 267-71. - MINISTERMÅL 3 Offentligt frsørgede ml. 16-29 år december 29 24-7,7% 22.826 31,5% Dagpenge 4-5,% 5.8 122,6% Kntanthjælp, starthjælp g intrduktinsydelse 15 25,% 9.26 27,7% Sygedagpenge 4 33,3% 2.861-2,2% Førtidspensin 1,% 2.728 7,5% Øvrige ydelser - -1,% 2.177 6,8% Reginalt mål december 211 23-22. - MINISTERMÅL 4 Offentligt frsørgede med ikke vestlig-baggrund dec 29 6 2,% 16.281 12,6% Dagpenge 1-2.267 81,8% Kntanthjælp, starthjælp g intrduktinsydelse 4,% 5.169 3,1% Øvrige ydelser 1,% 8.845 7,9% Reginalt mål december 211 6-16.281 - Kilde: Danmarks Statistik, jbindsats.dk, DREAM g egne beregninger. Anm: Opgørelsen af arbejdskraftreserven i nvember 29 er grundet efterregistreringer i DREAM en smule højere end det angivne niveau i RBR s Kntrakt 211-213 2
2. Faldende beskæftigelse g stigende ledighed Beskæftigelsen i Midtjylland er faldet kraftigt siden efteråret 28, hvr knjunkturmslaget satte ind. I løbet af 29 vurderes beskæftigelsen således at være faldet med ca. 16.65 persner i Midtjylland, et fald på 2,5 pct. Faldet i beskæftigelsen er dg sket fra et histrisk højt niveau. Lavknjunkturen har indtil nu især ramt industrien g byggeriet, men gså transprtmrådet, landbruget g engrshandelen har plevet større fald i beskæftigelsen. Beskæftigelsen i Midtjylland frventes at frtsætte sit fald i det kmmende år. Fremadrettet frventes således et fald på ca. 14.55 beskæftigede fra prim 21 til prim 212, svarende til et fald på 2,2 pct., jf. figur 1. Et fald i denne størrelsesrden vil bringe beskæftigelsen tilbage til niveauet, sm var gældende i reginen i midten af 26, jf. figur 1. Knjunkturnedgangen frventes imidlertid at aftage i styrke i løbet af 211, så beskæftigelsen igen frventes at vkse. Figur 1. Udviklingen i beskæftigelsen i Regin Midtjylland 1995-212 Beskæftigede 68. Branchesammensætningen har str betydning fr, hvr hårdt den enkelte kmmune rammes af krisen. Ca. 15 pct. af de beskæftigede på Samsø var ansat i landbruget i 28, hvilket var en større andel end i Regin Midtjylland sm helhed. Industrien mfattede ca. 5 pct. af de beskæftigede på Samsø mens frretningsservice mfattede 6 pct., hvilket er lidt mindre end i hele reginen. 66. 64. 62. 6. 58. 56. 54. 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 Beskæftigede 68. 66. 64. 62. 6. 58. 56. 54. Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriets prgnse fr beskæftigelsesudviklingen g egne beregninger Da Samsø har relativt få beskæftigede inden fr brancher, der er hårdt ramt af den øknmiske krise, har kmmunen udsigt til at blive ramt mindre hårdt af de negative knjunkturer end reginen sm helhed. Hvis udviklingen på Samsø følger prgnsen fr udviklingen i Midtjylland, vil landbruget miste ca. 29 arbejdspladser i de kmmende år, mens byggeriet vil miste ca. 28 arbejdspladser, jf. figur 2. Mdsat vil antallet af ffentlige arbejdspladser samlet set stige med ca. 29. Figur 2: Udviklingen i beskæftigelsen på Samsø 28-212 hvis den reginale brancheudvikling slår fuldt igennem 2 1-1 -2-3 -4 Arbejdspladser -29-28 -12-11 -3-2 -1-1 Arbejdspladser 1 2 2 3 5 1 1 Landbrug/fiskeri Bygge/anlæg Industri Transprt Htel/restau. Pst/tele Frretningsservice Authandel mv. Finans mv. Engrshandel Uplyst Ejendmsfrmidling Detailhandel Kultur Sundhedsvæsen Offentlig adm. Undervisning Sciale institutiner Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriets prgnse fr beskæftigelsesudviklingen g egne beregninger 2 1-1 -2-3 -4 Samlet set vil beskæftigelsen på Samsø falde med 55 frem til 212, hvis den frventede udvikling i reginen slår igennem lkalt, g når der tages højde fr branchesammensætningen på Samsø. Det svarer til et fald på 2,8 pct. md et frventet fald på 3,4 pct. i hele reginen. 3
Det aktuelle fald i beskæftigelsen er primært knjunkturbestemt, idet finanskrisen har medført faldende efterspørgsel på både hjemmemarkedet g eksprtmarkederne. Samtidig påvirkes erhvervs- g beskæftigelsesudviklingen i kmmunen i stigende grad af en række strukturelle udviklingstræk, sm indebærer, at der nedlægges en lang række arbejdspladser inden fr især industri g landbrug. Samtidig etableres nye jb i andre sektrer med betydeligt større krav til arbejdskraftens kvalifikatiner. Der er meget sm tyder på, at den aktuelle knjunkturnedgang har fremskyndet den strukturelle udvikling, idet f.eks. industrien inden fr meget krt tid har nedlagt en række arbejdspladser i Danmark, sm frmentlig ikke kmmer igen, selvm knjunkturerne vender. I stedet vil de nye arbejdspladser blive placeret i lavtlønslande. Den strukturelle udvikling er derfr en str udfrdring fr den lkale beskæftigelsesindsats. I de kmmende år vil mange brgere på Samsø g på det østjyske arbejdsmarked således skulle skifte jbmråde g pkvalificere/mskle sig fra brancher i nedgang til de brancher, hvr de nye jb kmmer g hvr kravene til kvalifikatiner g uddannelse typisk er højere. Bks 1: Strukturelle udviklingstræk i udvalgte brancher ver de næste 1 år Industri: På krt sigt faldende beskæftigelse pga. lav efterspørgsel på de største eksprtmarkeder g det indenlandske marked. På både krt g langt sigt kan der frventes en frtsat udflytning af arbejdspladser til lavtlønsmråder. Den frtsatte autmatisering betyder endvidere, at industrien bliver mindre arbejdskraftintensiv. Dermed er der udsigt til faldende beskæftigelse på længere sigt. Bygge/anlæg: På krt sigt vil antallet af arbejdspladser falde sm følge af krisen på bligmarkedet. På længere sigt frventes en stabil beskæftigelse, der sandsynligvis er præget af imprteret arbejdskraft. De ffentlige anlægsinvesteringer kan have str betydning fr beskæftigelsen lkalt. Offentlig sektr: Stigende beskæftigelse. I de kmmende år vil en str andel af de ffentligt ansatte trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på grund af alder, hvilket frventes at medføre mange jbåbninger. Endvidere frventes en stigende efterspørgsel efter serviceydelser, msrg, pleje mv., sm følge af den demgrafiske udvikling. Privat service: Den private servicesektr vil vkse de kmmende år. Flere pgaver fra industrien vil blive utsurcet til private servicevirksmheder, g sektren kan frventes at stige sm følge af et øget ffentligt-privat samarbejde m pgaveløsningen. Der vil være str frskel mellem de enkelte undersektrer inden fr privat service, men samlet set frventes en psitiv udvikling. Handel g transprt: Det er udsigt til stigende beskæftigelse på længere sigt. Den frtsatte internatinalisering betyder stadig øget handel, herunder e-handel, der gradvist vil tiltage i mfang. Handelen betyder endvidere øget gdstrafik g håndtering af passagerer. Ledigheden rammer især unge g ufaglærte Den negative knjunkturudvikling har betydet, at ledigheden begyndte at stige i efteråret 28 både på Samsø g i hele landet, jf. figur 3. I starten af 21 var ledigheden på 16 persner på Samsø, svarende til en stigning på 51 pct. det seneste år. Stigningen det seneste år har været mindre end i reginen 4
sm helhed. Især de unge g ikke-faglærte er blevet hårdt ramt af ledighed. Dette kan skyldes, at de ftere har løsere ansættelsesfrmer, er nyuddannede g/eller arbejder i brancher med høj jbmsætning. Endvidere har lavknjunkturen hidtil ramt brancher, hvr en str andel af de beskæftigede er mænd. Denne udvikling frventes reginalt at frtsætte i 21 g 211. Hvedparten af stigningen frventes i 1. halvår 21, hvrefter ledigheden frventes at stabilisere sig frem md 211. Den stigende ledighed frventes særligt at mfatte a- kasserne 3F, Metal g Byggefagene. Hvis beskæftigelsesreginens ledighedsprgnse verføres til Samsø, vil ledigheden ultim 211 være på 9 persner svarende til 4,8 pct. Den stigende ledighed har medført en stigning i antallet af langtidsledige på Samsø, jf. figur 4. Det gælder især antallet af langtidsledige kntanthjælpsmdtagere, der er steget med 4 persner svarende til 29 pct. fra 4. kvartal 28 til 4. kvartal 29. Samlet set var der i 4. kvartal 29 ca. 3 langtidsledige på Samsø. Erfaringer fra tidligere lavknjunkturer viser, at hvis flere brgere bliver langtidsledige, øges risiken fr, at de helt mister kntakten til arbejdsmarkedet. Det er derfr vigtigt, at jbcentret har fkus på at imødegå langtidsledighed, så det undgås, at brgere marginaliseres sm følge af ledighed, g så flest mulige brgere er klar til at møde virksmhedernes efterspørgsel, når knjunkturerne vender. Figur 3. Udviklingen i ledigheden på Samsø Ledige 35 3. Arbejdsstyrkeudfrdringen g uddannelsesbalancen Beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland står ver fr den stre udfrdring, at der fremver bliver markant flere ældre i beflkningen. I de kmmende år vil et stigende antal persner frlade arbejdsmarkedet på grund af alder, g der kmmer ikke en tilsvarende tilgang af yngre aldersgrupper til at erstatte den arbejdskraft, der vergår til efterløn g pensin. Den demgrafiske udvikling øger presset på arbejdsstyrken g dermed grundlaget fr at sikre en psitiv udvikling i erhverv g beskæftigelse i de kmmende år i det midtjyske mråde. I Midtjylland sm helhed frventes arbejdsstyrken således at være strt set uændret de kmmende ti år. Derefter frventes arbejdsstyrken at falde. 3 25 2 15 1 5 apr- Kilde: Danmarks Statistik jan-1 kt-1 jul-2 apr-3 jan-4 kt-4 jul-5 apr-6 jan-7 kt-7 jul-8 apr-9 jan-1 Ledige 35 Figur 4: Udviklingen i antallet af langtidsledige i Samsø kmmune Persner 8 7 6 5 4 3 2 1 3. kvt. 26 1. kvt. 26 2. kvt. 26 4. kvt. 26 1. kvt. 27 2. kvt. 27 3. kvt. 27 4. kvt. 27 1. kvt. 28 2. kvt. 28 3. kvt. 28 4. kvt. 28 1. kvt. 29 2. kvt. 29 3. kvt. 29 4. kvt. 29 3 25 2 15 1 5 Persner 8 Dagpengemdtagere Kntanthjælpsmdtagere I alt Kilde: DREAM g egne beregninger. Anm.: Langtidsledige har været ledige i minimum 8 pct. af tiden det seneste år 7 6 5 4 3 2 1 5
En fremskrivning viser, at hvis antallet af brgere på Samsø udvikler sig, sm frventet, g hvis de frskellige aldersgruppers erhvervsdeltagelse frtsætter på det hidtidige niveau, så vil arbejdsstyrken falde med 128 persner i løbet af de kmmende 2 år, jf. figur 5. Da Samsø kan se frem til et fald i arbejdsstyrken, er der risik fr, at der på sigt vil pstå udbredt mangel på arbejdskraft. Det skyldes bl.a., at mkringliggende kmmuner g reginen sm helhed samtidig frventes at pleve en uændret/faldende arbejdsstyrke. Figur 5: Den faktiske g demgrafisk betingede udvikling i arbejdsstyrken på Samsø 1995-23 Persner 2.5 2. 1.5 1. 5 1995 1997 1999 21 23 25 27 29 211 213 215 217 219 221 223 225 227 229 Persner 2.5 Kilde: Danmarks statistik g egne beregninger. Prgnsen er baseret på Danmarks Statistiks beflkningsprgnse samt på en fremskrivning af det hidtil kendte erhvervsdeltagelsesmønster på aldersgrupper 2. 1.5 1. 5 Den viste fremskrivning er endvidere følsm ver fr, m brgerne på Samsø gså fremadrettet deltager på arbejdsmarkedet i lige så høj grad sm i dag. Hvis erhvervsdeltagelsen falder, vil det få negativ indflydelse på arbejdsstyrkeudviklingen. Arbejdsstyrken vil således frmindskes, hvis flere ældre på Samsø trækker sig tilbage på efterløn, sm følge af ledighed, eller hvis flere brgere marginaliseres sm følge af langtidsledighed eller længerevarende sygdm. Samlet set har udviklingen i arbejdsstyrken således str betydning fr mulighederne fr vækst på Samsø g de mkringliggende kmmuner. Figur 6 viser, at hvis beskæftigelsesudviklingen i Opland Øst på længere sigt skal vkse ligeså psitivt sm i periden siden 1981, er det nødvendigt at øge arbejdsstyrken med ca. 2.6 persner pr. år. Figur 6: Udviklingen i beskæftigelsen ved en histrisk stigningstakt frem md 23 g en demgrafisk fremskrivning af arbejdsstyrken i Opland Øst 1 Persner 45. 43. 41. 39. 37. 35. 33. 31. 29. 27. Arbejdsstyrken Beskæftigelsen 25. Med andre rd er det nødvendigt at iværksætte initiativer, der kan understøtte, at arbejdsstyrken udvides g pkvalificeres, hvis knjunkturnedgangen g den faldende beskæftigelse skal efterfølges af frnyet vækst på længere sigt. I mdsat fald kan vækstmulighederne frhindres af mangel på arbejdskraft. 1981 1984 1987 199 1993 1996 Persner 45. Demgrafisk fremskrivning af arbejdsstyrken 43. Prgnse Vækstscenarium 1999 22 25 28 211 214 217 22 223 226 229 41. 39. 37. 35. 33. 31. 29. 27. 25. Kilde: Danmarks Statistiks beflkningsfremskrivning g egne beregninger, DST (RAS) g egne beregninger Anm: I den demgrafiske fremskrivning er ikke medtaget knsekvenser af de vedtagne refrmer vedr. efterløn g flkepensin fra 219. 1 Opland Øst mfatter kmmunerne Favrskv, Hedensted, Hrsens, Nrddjurs, Odder, Samsø, Skanderbrg, Syddjurs, Randers g Århus. 6
Udsigt til massiv tilbagetrækning fra flere brancher I de kmmende 5-15 år vil både ffentlige g private virksmheder på Samsø g de mkringliggende kmmuner skulle imødese en betydelig afgang af medarbejdere, sm trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, jf. figur 7. Aktuelt er 27 pct. af de beskæftigede på Samsø ver 55 år. Ca. en tredjedel af alle ansatte indenfr ffentlig administratin på Samsø er i dag ver 55 år, g senirerne ver 55 år udgør ver 4 pct. indenfr sundhedsvæsnet. Blandt de private virksmheder er der blandt andet risik fr str tilbagetrækning inden fr landbrug, transprt, industrien g finansiering. Generelt fylder andelen af persner ver 55 år meget i brancher, sm typisk gså beskæftiger mange med videregående uddannelser, herunder bl.a. undervisning, ffentlig administratin, finanssektren, sundhedsvæsen mv. Stigende kvalifikatinskrav til arbejdsstyrken I de kmmende år vil efterspørgslen efter faglærte g højtuddannede persner vkse. De fremtidige krav til uddannelse g kvalifikatiner afhænger af, hvrdan beskæftigelsen knkret udvikler sig i de kmmende år. Figur 7: Andelen af beskæftigede ver 55 år frdelt på alder g brancher på Samsø 28 Prcent 7 6 5 4 3 2 1 6 43 43 32 35 23 24 25 25 26 27 27 27 28 12 14 Prcent 7 59 6 Pst/tele Htel/restau. Engrshandel Sciale institutiner Detailhandel Bygge/anlæg Undervisning Frretningsservice Transprt Landbrug mv. Industri Authandel mv. Offentlig adm. Finanssektren Kultur/renvatin Sundhedsvæsen Ejendmsfrmid. mv. I alt 55-59 år 6-64 år 65+ år Kilde: Danmarks Statistik g egne beregninger 27 5 4 3 2 1 Dette kan illustreres i t scenarier fr udviklingen i Opland Øst frem md 217, jf. Figur 8. Et vækst-scenarium med en meget psitiv frventning til beskæftigelsen g et basisscenarium, hvr frventningerne er mere afdæmpede. I begge scenarier frventes efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft at stige, mens efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft falder. Scenarierne viser en risik fr, at udbuddet af uddannet arbejdskraft selv med beskedne frventninger til beskæftigelsen - ikke er tilstrækkelig til at dække efterspørgslen. Dette skal gså ses i lyset af, at der inden fr de enkelte uddannelseskategrier både kan være situatiner med arbejdskraftmangel (f.eks. mangel på ingeniører) g høj ledighed (f.eks. blandt humanistisk uddannede AC ere). Figur 8: Udvikling i udbud g efterspørgsel efter uddannelser - Opland Øst 27 til 217 Persner 26. 21. 16. 11. 6. 1. -4. -9. -14. -19. -24. -2.822-11.735-7.359 Samtidig viser scenarierne risik fr et strt verudbud af ufaglært arbejdskraft. Udbud Ufaglærte -9.87-1.26 Faglærte 4.779 5.6 2.969 4.33 KVU 1.59 9.175 12.628 MVU 6.982 4.179 6.881 LVU 1.138 3.562 I alt 21.259 Persner 26. 21. 16. 11. 6. 1. -4. -9. -14. -19. -24. Efterspørgsel: Basisscenarium Efterspørgsel: Vækstscenarium Kilde: SAM-k/LINE g egne beregninger. Se gså publikatinen Kmmunebeskrivelse 29: Den strukturelle udvikling i de næste 1 år, www.brmidtjylland.dk 7
Samlet illustrerer scenarierne, at der i de kmmende år vil være et stigende pres på uddannelsesbalancen på arbejdsmarkedet i Midtjylland med risik fr mangel på uddannet arbejdskraft g med risik fr en verledighed blandt ufaglærte grupper. Der er derfr behv fr, at beskæftigelsesindsatsen har fkus på at sikre et højere uddannelsesniveau g målrettet pkvalificering g mskling af arbejdsstyrken, herunder at alle unge pnår en kmpetencegivende uddannelse. I mdsat fald er der risik fr, at vækstmulighederne bremses pga. mangel på kvalificeret arbejdskraft. 4. Ministerens 4 mål: Udvidelse g pkvalificering af arbejdsstyrken Hvedpgaven fr de kmmende års beskæftigelsesindsats både på krtere g længere sigt er at udvide, pkvalificere g mskle arbejdsstyrken, så arbejdsmarkedet får den arbejdskraft, der efterspørges. Fr at understøtte den frventede vending af knjunkturen i 211 g sikre balance på arbejdsmarkedet på længere sigt, er det derfr centralt, at den lkale beskæftigelsesindsats har fkus på at imødekmme virksmhedernes behv fr arbejdskraft, få uddannet de unge, hindre langtidsledighed, udvide arbejdsstyrken g begrænse antallet af persner på ffentligt frsørgelse. Det største ptentiale fr at imødegå disse udfrdringer er at øge erhvervsdeltagelsen, kmpetencer g mstillingsparathed blandt de grupper, der er mfattet af jbcentrets indsats. På Samsø mdtager 21 pct. af beflkningen i den erhvervsaktive alder ffentlig frsørgelse, jf. figur 9. Den største andel af de ffentligt frsørgede på Samsø er mdtagere af førtidspensin. Således står 242 persner helt uden fr arbejdsstyrken. Ptentialet fr at øge g kvalificere arbejdsudbuddet skal blandt andet findes blandt de 88 dagpengemdtagere, de 5 kntanthjælpsmdtagere g de 69 sygedagpengemdtagere. Figur 9: Andelen af 16-64-årige der er ffentligt frsørgede i Regin Midtjylland i december 29 Prcent Prcent 25 15 16 17 17 17 18 18 18 18 21 21 21 21 22 25 19 19 19 19 19 2 19 5 6 6 5 5 7 7 7 7 7 8 7 7 7 7 1 8 8 8 18 2 15 7 7 15 3 3 3 3 3 3 2 1 2 2 3 3 3 3 3 3 2 2 2 4 4 3 3 2 3 2 2 3 3 2 3 3 2 2 2 2 3 3 2 2 3 3 3 2 3 3 3 1 2 3 3 3 3 3 3 2 1 3 3 5 2 3 3 3 3 3 5 3 3 3 4 4 3 4 3 3 3 4 4 4 4 4 4 4 5 4 4 3 Skanderbrg Favrskv Odder Silkebrg Hedensted Lemvig Hlstebr Ringkøbing- Vibrg Århus Herning Ikast-Brande Struer Syddjurs Hrsens Samsø Nrddjurs Skive Randers Midtjylland Hele landet Dagpenge Kntanhjælp mv Sygedapenge Øvrige ydelser Førtidspensin Kilde: Jbindsats.dk g egne beregninger Anm.: Eksl. SU g efterløn Samlet set er der på Samsø en større andel af beflkningen, sm mdtager ffentlig frsørgelse, end i de fleste kmmuner i reginen samt i hele landet. I 211 vil mdrejningspunktet fr den beskæftigelsesplitiske indsats være de 4 plitiske mål, beskæftigelsesministeren har udmeldt. Alle 4 mål har til hensigt at frebygge langtidsledighed, at nedbringe antallet af persner på ffentlig frsørgelse g at sikre et velkvalificeret g tilstrækkeligt strt udbud af arbejdskraft. 8
Bks 2: Beskæftigelsesministerens mål fr 211 Ministerens mål 1: Jbcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ffentlig frsørgelse (arbejdskraftreserven) begrænses mest muligt. Ministerens mål 2: Jbcentrene skal sikre, at antallet af persner på permanente frsørgelsesrdninger (ledighedsydelse, fleksjb g førtidspensin) begrænses mest muligt. Ministerens mål 3: Jbcentrene skal sikre, at antallet af unge under 3 år på ffentlig frsørgelse begrænses mest muligt Ministerens mål 4: Jbcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere g efterkmmere på ffentlig frsørgelse begrænses mest muligt. 5. Ministerens mål 1: Begrænsning af arbejdskraftreserven Beskæftigelsesministerens mål 1 sætter fkus på at begrænse arbejdskraftreserven mest muligt fr at sikre, at virksmhederne får den arbejdskraft, de har behv fr, g fr at undgå en yderligere stigning i langtidsledigheden. Beskæftigelsesreginen har fastsat et mål m at begrænse antallet af persner i arbejdskraftreserven til 22. persner på reginalt niveau i december 211. I nvember 29 var der tilsvarende 22.14 i målgruppen. Målsætningen er dermed, at antallet af persner i arbejdskraftreserven i regin Midtjylland ved udgangen af 211 er på samme niveau sm ultim 29. Målsætningen m et uændret niveau fr arbejdskraftreserven er ambitiøs set i lyset af, at der frtsat frventes stigende ledighed særligt i 1. halvår 21. Det er imidlertid reginens vurdering, at udsigten til langsmt frbedrede knjunkturbetingelser i løbet af 21/211 samt effekterne af indsatsen fra de 18 jbcentre i reginen, a-kasser g andre aktører mv., bør gøre det muligt at realisere målet. Dette gælder ikke mindst effekterne af den øgede indsats fr unge, sm udgør en relativt str andel af reserven. Bks 3: Hvem er mfattet af arbejdskraftreserven på Samsø Arbejdskraftreserven er steget med 58 pct. på Samsø fra nvember 28 til nvember 29, heraf dagpengemdtagerne med 6 pct. g kntanthjælpsmdtagerne med 53 pct. I nvember 29 var ca. 63 persner i arbejdskraftreserven, hvraf de fleste (63 pct.) var dagpengemdtagere. Ca. halvdelen er i aldersgruppen 3-49 år, mens 14 pct. er under 3 år. 59 pct. er kvinder. 44 pct. af arbejdskraftreserven har været ledige mere end et år. Styrket indsats fr at virksmhederne får den arbejdskraft, de har behv fr Mål: Jbcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ffentlig frsørgelse (arbejdskraftreserven) begrænses mest muligt Status i nvember 29 22.14 Mål i december 211 22. I nvember 29 udgjrde dagpengemdtagere i arbejdskraftreserven 5 pct. af det samlede antal dagpengemdtagere, mens kntanthjælpsmdtagere i arbejdskraftreserven udgjrde 74 pct. af det samlede antal kntanthjælpsmdtagere. De samlede ffentlige frsørgelsesudgifter til persner i arbejdskraftreserven i Samsø Kmmune var på 8 mi. kr. i 29. 9
Arbejdskraftreserven er steget med 58 pct. på Samsø i det seneste år. Det er især antallet af dagpengemdtagere, der er steget, g de udgør 63 pct. af reserven. Arbejdskraftreserven på Samsø mfatter en mindre andel af arbejdsstyrken end i både Midtjylland g hele landet, jf. figur 1. Samtidig har Samsø gså plevet en mindre tilgang til reserven det seneste år. Kmmunen har en str pgave med hensyn til at begrænse tilgangen til, g sikre afgang fra, arbejdskraftreserven. Figur 1: Udviklingen i arbejdskraftreserven g andel af arbejdsstyrken (16-66 årige) i arbejdskraftreserven i 29 Udvikling i arbejdskraftreserven 45 4 35 3 25 2 15 1 5 Større tilgang Lavere andel Mindre tilgang lavere andel Samsø Midtjylland Hele landet Større tilgang højere andel Mindre tilgang højere andel 2,6 2,8 3, 3,2 3,4 3,6 3,8 4, 4,2 4,4 4,6 Andel af arbejdsstyrken i arbejdskraftreserven Kilde: DREAM g egne beregninger Anm.: X-aksen viser andelen af arbejdsstyrken i arbejdskraftreserven i 4. kvartal 29. Y-aksen viser den prcentvise udvikling i arbejdskraftreserven i 29 Udviklingen i ministerens mål i 21 g 211 Beskæftigelsesreginens målsætning er, sm nævnt, at begrænse antallet af persner i arbejdskraftreserven til 22. i 211. Hvis det reginale mål versættes til Samsø, vil arbejdskraftreserven ved udgangen af 211 skulle udgøre ca. 6 persner, jf. figur 11. Udver et muligt scenarium fr det reginale mål er der gså i figuren vist et scenarium, hvr arbejdskraftreserven frtsætter med at stige i takt med ledighedsudviklingen i 21 g 211. Herved vil reserven stige til gdt 8 ledige i 211. Sm det fremgår af bksen nedenfr, er der væsentlige øknmiske gevinster frbundet med at begrænse arbejdskraftreserven. Hvis reserven frtsætter med at stige i takt med ledighedsudviklingen i 21 g 211, kan der på Samsø frventes en stigning i reserven på 2 persner, svarende til en årlig merudgift til ffentlig frsørgelse på ca. 3 mi. kr. Figur 11: Udviklingen i arbejdskraftreserven siden 26 g scenarier fr udviklingen i 21 g 211 Antal 12 11 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 26 27 Scenarium med frtsat stigning 28 29 Reginalt mål 21 211 Antal Kilde: DREAM g egne beregninger Anm: Det reginale mål fr 211 er versat til lkalt niveau med udgangspunkt i kmmunens andel af den reginale arbejdskraftreserve i nvember 29. Det histriske niveau i nvember 29 er grundet efterregistreringer i DREAM en smule højere end det angivne niveau i RBR s Kntrakt 211-213 12 11 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Bks 4: Øknmiske knsekvenser af udviklingen i arbejdskraftreserven Hvis den reginale målsætning m uændret arbejdskraftreserve fra 29 til 211 realiseres på Samsø vil de samlede ffentlige frsørgelsesudgifter være uændrede i 211 i frhld til i dag. Hvis stigningen i reserven frtsætter i 21 g 211 i takt med ledighedsudviklingen, vil reserven derimd stige med yderligere 2 persner, g de samlede ffentlige frsørgelsesudgifter på Samsø vil vkse med 3 mi. kr. Anm: Enhedspriser til ffentlig frsørgelse er beregnet på baggrund af udtræk fra jbindsats.dk. 1
Fkus på at øge den gegrafiske g faglige mbilitet Et vigtigt fkus fr beskæftigelsesindsatsen på Samsø i 21 g 211 bliver at imødegå det frøgede pres på arbejdskraftreserven. Udfrdringen består i at sikre, at færrest mulige får lange sammenhængende perider med ledighed g dermed risikerer at ende i langtidsledighed. Fr at lykkes med indsatsen er det centralt, at der fra start i ledighedsperiden er fkus på, at den enkelte kmmer hurtigst muligt i jb eller uddannelse. Det er i den frbindelse vigtigt at være pmærksm på, at der på trds af den aktuelt faldende beskæftigelse frtsat vil være mange jbåbninger i Midtjylland i 21 g 211. Det danske arbejdsmarked er således kendetegnet ved en str jbmsætning, uanset m der er lav- eller højknjunktur. Det er imidlertid centralt, at jbbene synliggøres effektivt fr de ledige, g at de ledige understøttes i at søge bredt både gegrafisk g fagligt. Antallet af jbåbninger øges markant, j længere man er villig til at transprtere sig, g j bredere den ledige søger jb. F.eks. var der 24 ledige stillinger på Jbnet på Samsø i januar 21, mens der var 2.725 stillinger, hvis jbsøgningen udvides til hele plandet. Et centralt fkus fr Stillinger i Jbnet - januar 21 Kmmune Samsø 24 Opland Opland Øst 2.725 Regin Midtjylland 4.43 Hele landet 16.376 jbcenteret er således at sikre, at de knkrete jb synliggøres fr den enkelte ledige, herunder jb tæt på færgehavnene på fastlandet. I lyset af den stre mstilling på arbejdsmarkedet på Samsø g de nærliggende fastlandskmmuner er det særligt vigtigt, at jbcenteret gså understøtter den faglige mbilitet blandt de ledige, så den enkelte ledige understøttes i at skifte branche g/eller jbfunktin. F.eks. fra jb i industrien til jb i den ffentlige eller private servicesektr. Endelig er der behv fr en særlig indsats fr, at unge under 3 år påbegynder g gennemfører en uddannelse, så periden med stigende ledighed udnyttes til at sikre, at flere unge får en uddannelse g dermed får frbedret deres fremtidsmuligheder på arbejdsmarkedet. Tidlig g intensiv kntaktfrløb fr ledige Landsdækkende frsøg har vist, at en tidlig g intensiv kntakt med jbklare ledige afkrter ledighedsperiden fr den enkelte brger g øger det effektive arbejdsudbud i frhld til virksmhederne. 11
Dest tidligere der sættes ind med målrettede jbsamtaler, dest hurtigere kan den enkelte pnå vejledning g afklaring ift. jbåbninger g muligheder på arbejdsmarkedet. Samtidig kan en intensiv kntakt medvirke til at have løbende g knstant fkus på målrettet jbsøgning. Aktuelt er der en str spredning mellem jbcentrene i Midtjylland med hensyn til, hvr tidligt g intensivt der sættes ind ver fr nyledige. I Samsø Kmmune sættes der sent ind med jbsamtaler ver fr nyledige, men Figur 12: Tidlig g intensiv indsats i Regin Midtjylland frdelt på kmmuner til gengæld er intensiteten i jbsamtalerne højere end gennemsnittet i Midtjylland, jf. figur 12. Der kan således være et ptentiale fr at styrke den tidlige indsats fr de nyledige på Samsø g dermed understøtte, at tilgangen til arbejdskraftreserven begrænses. Målrettet aktivering fr ledige i arbejdskraftreserven Selvm fkus fr de nyledige er hurtigst muligt i jb eller uddannelse, kan der være grupper, fr hvem der vil være en psitiv effekt af aktivering. Det gælder en tidlig aktiveringsindsats fr ledige, sm er i risik fr at blive ramt af langtidsledighed g aktive tilbud til persner i arbejdskraftreserven med længere ledighed bag sig. Erfaringerne viser, at de største effekter af aktiveringen pnås, når aktiveringen fregår på en virksmhed i frm af privat eller ffentligt løntilskud samt virksmhedspraktik. Gns. tidspunkt fr første samtale 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Senere g mindre intensiv indsats Tidligere g mindre intensiv indsats Hele landet Samsø Midtjylland Senere g mere intensiv indsats Tidligere g mere intensiv indsats 1,5 1,7 1,9 2,1 2,3 Antal samtaler per fuldtidsledig Kilde: DREAM g egne beregninger. Anm.: X-aksen viser antallet af jbsamtaler pr. fuldtidspersn i arbejdskraftreserven i 4. kvartal 29. Y-aksen viser det gennemsnitlige tidspunkt fr første samtale efter nytilgang til dagpenge eller arbejdsmarkedsparat kntanthjælp i 1. halvår 29 nyledige er ikke medtalt i pgørelsen, hvis de ikke har mdtaget en samtale. Aktuelt er der en str spredning mellem jbcentrene i Midtjylland med hensyn til, hvr mange i arbejdskraftreserven, der er i aktive tilbud, g hvr meget af aktiveringen, der er virksmhedsrettet, jf. figur 13. Samsø har en lav aktiveringsgrad fr ledige i arbejdskraftreserven sammenlignet med både reginen g hele landet. Til gengæld har Samsø en højere andel af virksmhedsrettet aktivering end gennemsnittet. Mere end 7 pct. af aktiveringen på Samsø er virksmhedsrettet, dvs. løntilskud g praktik. Figur 13: Aktiveringsgrad fr arbejdskraftreserven g andelen af virksmhedsrettet aktivering Andel af aktivering der er virksmhedsrettet 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Lav aktiveringsgrad mere virksmhedsrettet Samsø Midtjylland Lav aktiveringsgrad mindre virksmhedsrettet Høj aktiveringsgrad mere virksmhedsrettet Hele landet Høj aktiveringsgrad mindre virksmhedsrettet 25 3 35 4 45 5 Aktiveringsgrad Kilde: DREAM g egne beregninger. Anm.: X-aksen viser aktiveringsgraden fr persner i arbejdskraftreserven. Y-aksen viser andelen af aktivering, der er virksmhedsrettet i frm af virksmhedspraktik eller løntilskud. Samlet kan der peges på følgende fkusmråder i indsatsen fr at begrænse arbejdskraftreserven: 12
Centrale fkusmråder i indsatsen fr at begrænse arbejdskraftreserven Rette tilbud til rette persn på rette tidspunkt, så tilgangen til langtidsledighed stppes, g arbejdsstyrken pkvalificeres Tæt kntakt g samarbejde med virksmhederne m at skaffe de ledige i jb herunder mulighederne fr at udplacere ledige i virksmhedsrettede tilbud, fremskaffe praktikpladser g vksenlærlingeaftaler Udfrdring af de ledige i frhld til deres jbsøgning der er stre gegrafiske frskelle på jbmuligheder Opkvalificering målrettet mangelmråder g mråder med mange jbåbninger Fkus på ledige, der ikke selv kan kmme i jb Individuel, tidlig, aktiv g tæt kntakt med fkus på jb hurtigst muligt Individuelt tilpassede frløb med krte jbrettede kurser En lille kntakt til arbejdsmarkedet er bedre end ingen kntakt Samarbejde med a-kasserne 6. Ministerens mål 2: Begrænsning af persner, sm mdtager permanent ffentlig frsørgelse Beskæftigelsesministerens mål 2 sætter fkus på at øge arbejdsudbuddet g begrænse antallet af persner på permanente ffentlig frsørgelsesydelser. I de seneste år er antallet af brgere, sm mdtager førtidspensin, ledighedsydelse g fleksjb steget betydeligt. Der er derfr et strt ptentiale fr at øge arbejdsudbuddet, hvis tilgangen til de permanente ydelser kan nedbringes. Beskæftigelsesreginen har fastsat et mål m, at antallet af persner på førtidspensin, fleksjb g ledighedsydelse i Midtjylland skal reduceres fra 74.939 persner i december 29 til 71. persner i december 211. Styrket indsats fr at mdvirke stigningen i antallet af persner på ffentlig frsørgelse Mål: Jbcentrene skal sikre, at antallet af persner på permanent ffentlig frsørgelse (ledighedsydelse, fleksjb g førtidspensin) begrænses mest muligt Status i december 29 74.939 Mål i december 211 71. Reginens mål er fastsat på baggrund af en vurdering af den demgrafiske udvikling samt reginens frventninger til udviklingen i knjunkturerne. Desuden bygger målfastsættelsen på den frventede effekt af jbcentrenes indsats, herunder den styrkede indsats på ungemrådet, sm samlet set frventes at betyde en mindsket tilgang af persner til permanent ffentlig frsørgelse. Bks 5: Hvem mdtager permanent ffentlig frsørgelse på Samsø? Fra december 28 til december 29 er antallet af persner på permanent ffentlig frsørgelse på Samsø faldet med 6 persner, svarende til et fald på 2,1 pct. Det er især antallet af persner på ledighedsydelse g i fleksjb, der er faldet, mens antallet på førtidspensin strt set er uændret. Det strt set uændrede antal førtidspensinister dækker ver en afgang fra gruppen på 31 persner (7 dødsfald, 15 aldersbetinget afgang, 9 fraflytning) g en tilgang til gruppen på 28 persner (18 nytilkendelser g 1 tilflytning). I december 29 var der 282 persner på permanent ffentlig frsørgelse på Samsø, heraf 242 på førtidspensin, 24 i fleksjb g 16 på ledighedsydelse. 13
I december 29 var der blt 1 i alderen 16-3 år på permanent ffentlig frsørgelse. Hvedparten af de nytilkendte til førtidspensin kmmer fra sygedagpenge (45 pct.), mens ca. 25 pct. kmmer fra kntanthjælp. De samlede ffentlige udgifter til ledighedsydelse, fleksjb g førtidspensin i Samsø Kmmune var på 43 mi. kr. i 29. I lighed med øvrige kmmuner i Midtjylland er antallet af persner på permanent ffentlig frsørgelse på Samsø steget de seneste år: Fra et niveau på 246 persner i 24 g til 282 i 29. Andelen af brgere, sm mdtager permanent ffentlig frsørgelse er højere på Samsø end gennemsnittet i reginen, jf. figur 14. Samsø har til gengæld en mindre tilgang til ydelserne end gennemsnittet. Figur 14: Udviklingen i antal permanent frsørgede g deres andel af beflkningen i 29 Hele landet Midtjylland Samsø 1 Mindre tilgang Mindre tilgang lavere andel højere andel -1 6 7 8 9 1 11 12 Andel af beflkningen på permanent ffentlig frsørgelse Nytilgangen af persner i både Samsø g Midtjylland betyder, at gruppen langsmt vil frtsætte med at vkse, hvis der ikke iværksættes initiativer til at vende udviklingen. Udviklingen i ministerens mål i 21 g 211 Beskæftigelsesreginens målsætning er at begrænse antallet af persner på permanent ffentlig frsørgelse til 71. i 211. Dette svarer til et fald på ca. 5 pct. i frhld til december 29. Udvikling i antal på permanent ffentlig frsørgelse 11 9 7 5 3 Større tilgang lavere andel Større tilgang højere andel Kilde: DREAM g egne beregninger. Anm.: X-aksen viser andelen af beflkningen på permanent ffentlig frsørgelse i 29. Y-aksen viser den prcentvise udvikling i antallet af permanent ffentligt frsørgede i 29. Hvis det reginale mål versættes til Samsø, vil antallet af permanent ffentligt frsørgede skulle nedbringes med 5 pct., svarende til et niveau på 267 persner i 211, jf. figur 15. Figur 15: Udviklingen i antal permanent frsørgede siden 24 g scenarier fr udviklingen i 211 Antal 34 32 3 Scenarium med frtsat stigning Antal 34 32 3 Udver et muligt scenarium fr det reginale mål er der gså i figuren vist et scenarium, hvr antallet af permanent ffentligt frsørgede frtsætter med at stige sm hidtil, hvrved niveauet på Samsø vil stige til 298 permanent ffentligt frsørgede i 211. 28 26 24 Reginalt mål 22 2 24 25 26 27 28 Kilde: Jbindsats.dk g egne beregninger. 29 21 211 28 26 24 22 2 Sm det fremgår af bksen nedenfr, er der gså væsentlige øknmiske gevinster frbundet med at begrænse antallet af permanent ffentligt frsørgede. Hvis Samsø lykkes med en udvikling, sm svarer til den reginale målsætning, vil de samlede ffentlige udgifter til permanente ydelser kunne reduceres med årligt 2 mi. kr. fra 211. 14
Omvendt vil en udvikling med en frtsat stigning i antallet af permanent frsørgede indebære en stigning i udgifterne til ffentlig frsørgelse på 2 mi. kr. årligt fra 211. Bks 6: Øknmiske knsekvenser af udviklingen i antal permanent ffentligt frsørgede Hvis det reginale mål realiseres vil antallet af permanent ffentligt frsørgede blive reduceret med 15 persner, g de samlede ffentlige udgifter til gruppen vil mindskes med 2 mi. kr. Hvis den histriske stigningstakst frtsætter vil antallet af permanent ffentligt frsørgede stige med 16 persner, g de samlede ffentlige udgifter til gruppen vil vkse med 2 mi. kr. Anm: Enhedspriserne er beregnet på baggrund af udtræk fra jbindsats.dk. Fr fleksjb er anvendt gns. udgift pr. fuldtidspersn på landsplan. I beregningerne er ikke taget højde fr evt. udgifter til alternativ ffentlig frsørgelse til persnerne, herunder til sygedagpenge g kntanthjælp. Ovenstående skal gså ses i lyset af, at Samsø Kmmune har en højere andel af beflkningen, sm mdtager permanente ffentlige ydelser end i reginen sm helhed, når der tages højde fr beflkningens alderssammensætning på Samsø. Hvis antallet af persner på permanente ydelser på Samsø skulle nedbringes til reginsgennemsnittet ville det svare til et samlet niveau på ca. 261 persner i 211. Indsatsen fr at begrænse antallet på permanent ffentlig frsørgelse Det er vanskeligt fr jbcenteret at påvirke antallet af persner, sm allerede har fået tilkendt en førtidspensin. Men et øget fkus i jbcentret på at sikre, at persner med nedsat arbejdsevne så vidt muligt hjælpes til at pnå eller bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet kan medvirke til at begrænse tilgangen til gruppen g dermed gså begrænse det samlede antal, der mdtager permanent ffentlig frsørgelse. Samtidig vil den aldersbetingede afgang fra gruppen gså medvirke til at nedbringe antallet af permanent ffentligt frsørgede. 7 pct. af tilgangen til førtidspensin km i 29 fra sygedagpenge g kntanthjælp. En strategi fr at reducere tilgangen til de varige ydelser handler derfr i høj grad m at lykkes med sygedagpengeindsatsen g indsatsen fr de svageste kntanthjælpsmdtagere. Delvis raskmelding af sygedagpengemdtagere 45 pct. af nytilkendelser til førtidspensin på Samsø kmmer fra sygedagpenge. Erfaringen viser, at en hurtig g aktiv indsats, med fkus på at brgeren kmmer hurtigst muligt tilbage til beskæftigelse g bevarer tilknytningen til arbejdspladsen under sygefrløbet, har høj effekt. Én af metderne til at fasthlde sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet er delvis raskmelding. På Samsø anvendes delvis raskmelding fr 8 pct. af alle sygedagpengemdtagere, jf. figur 16. Figur 16: Andelen af sygedagpengemdtagere der er mfattet af delvis raskmelding i Midtjylland i 29 Prcent 12 1 8 6 4 2 7 8 8 8 8 9 9 9 Prcent 11 11 11 11 12 9 1 1 1 1 1 1 9 1 8 8 Nrddjurs Syddjurs Samsø Randers Hrsens Århus Ikast-Brande Favrskv Hedensted Odder Skanderbrg Hlstebr Skive Struer Vibrg Lemvig Silkebrg R.købing- Skj. Herning Midtjylland Hele landet 6 4 2 Kilde: Jbindsats g egne beregninger 15
Det er lavere end gennemsnittet i reginen. Der er således et ptentiale fr jbcentret i at øge anvendelsen af delvise raskmeldinger g dermed reducere tilgangen til førtidspensin, ledighedsydelse g fleksjb fra sygedagpenge. Kntanthjælpsmdtagere skal fasthlde kntakten til arbejdsmarkedet 25 pct. af tilkendelserne til førtidspensin på Samsø er brgere, sm kmmer af virksmhedsrettet aktivering Figur 17: Aktiveringsgrad fr match 4-5 g andel fra kntanthjælp. Dermed er kntanthjælp et andet vigtigt indsatsmråde i 1 12 Lav aktiveringsgrad Høj aktiveringsgrad mere virksmhedsrettet mere virksmhedsrettet Samsø indsatsen fr at nedbringe permanent 8 frsørgelse. Det er særligt de svageste 6 kntanthjælpsmdtagere, sm skal i 4 fkus med henblik på at pnå arbejdsmarkedstilknytning via en aktiv indsats. Hele Midtjylland 2 landet En mulighed er prettelsen af virksmhedscentre, hvr der etableres et antal faste virksmhedspraktiker i en virksmhed. Landsdækkende frsøg med virksmhedscentre har vist, at flere brgere kmmer i jb eller videre i løntilskudsansættelse, g at virksmhedscentrene bidrager til at afklare den enkelte brgers arbejdsmarkedsperspektiv. På Samsø aktiveres de svagere kntanthjælpsmdtagere (match 4-5) i højere grad end gennemsnittet i reginen g hele landet, jf. figur 17. Alle de aktiverede kmmer i virksmhedsrettet aktivering, hvilket er betydeligt ver gennemsnittet. Samlet kan der peges på følgende fkusmråder i indsatsen: Centrale fkusmråder i indsatsen fr at begrænse permanent ffentlig frsørgelse Andel af aktivering der er virksmhedsrettet Særlig pmærksmhed på frebyggelse med henblik på at begrænse tilgangen til ledighedsydelse, fleksjb g førtidspensin herunder fkus på unge under 3 år fr at mdvirke en tidlig udstødning fra arbejdsmarkedet Særlig pmærksmhed på pfølgningsmuligheder g -pligter i frhld til persngrupper på permanent ffentlig frsørgelse Opmærksmhed på førtidspensinisters mulighed fr delvis beskæftigelse Fkus på etablering af partnerskabsaftaler med virksmhederne mkring udplacering g pkvalificering på virksmhederne herunder virksmhedscentre, brug af mentrrdningen mv. -2 Lav aktiveringsgrad mindre virksmhedsrettet Høj aktiveringsgrad mindre virksmhedsrettet 1 2 3 4 5 Aktiveringsgrad Kilde: Jbindsats.dk g egne beregninger. Anm.: X-aksen viser aktiveringsgraden fr kntanthjælpsmdtagere i matchgruppe 4 g 5. Y-aksen viser andelen af aktiveringen, der er virksmhedsrettet i frm af virksmhedspraktik eller løntilskud. 7. Ministerens mål 3: Indsatsen fr unge Beskæftigelsesministerens mål 3 sætter fkus på indsatsen fr uddannelse g jb til unge. I 211 er ministerens mål udvidet til at mfatte alle unge ydelsesmdtagere under 3 år fra førtidspensinister til frsikrede ledige. 16
Beskæftigelsesreginen har fastsat et mål m, at antallet af unge på ffentlig frsørgelse skal reduceres til 22. persner i december 211. I december 29 var der 22.826 i målgruppen. Styrket indsats fr at få unge på ffentlig frsørgelse under 3 i arbejde eller udddanelse Mål: Jbcentrene skal sikre, at antallet af unge på ffentlig frsørgelse under 3 år begrænses mest muligt Status i december 29 22.826 Mål i december 211 22. Reginens mål er fastsat på baggrund af en vurdering af den demgrafiske udvikling samt reginens frventninger til udviklingen i knjunkturerne. Desuden bygger målfastsættelsen på den frventede effekt af jbcentrenes indsats, herunder ved udnyttelse af de nye muligheder i ungelvgivningen g den kmmende ungepakke, sm samlet set frventes at betyde, at flere unge kmmer i jb eller uddannelse. Antallet af unge på ffentlig frsørgelse har været faldende på Samsø i det seneste år. Aktuelt er der ca. 24 unge på ffentlig frsørgelse på Samsø, jf. bks 7. Bks 7: Hvilke unge er på ffentlig frsørgelse på Samsø? Fra december 28 til december 29 har der været et fald i antallet af unge på ffentlig frsørgelse på Samsø på 2 persner svarende til 8 pct. I december 29 var der 24 unge på ffentlig frsørgelse på Samsø, heraf var 13 på kntanthjælp i matchgruppe 1-3, 2 på kntanthjælp i matchgruppe 4-5, 4 på dagpenge, 4 på sygedagpenge, på intrduktinsydelse, i revalidering, på ledighedsydelse, i fleksjb g 1 på førtidspensin. 42 pct. af de unge ledige havde i december 29 været ledige i mindre end 3 måneder. 21 pct. havde mere end 1 års ledighed. De samlede ffentlige frsørgelsesudgifter til unge på ffentlig frsørgelse i Samsø Kmmune var på 3 mi. kr. i 29. De unge er særlig hårdt ramt af knjunktursituatinen. Dels frdi mange af de unge er ufaglærte, g dels frdi mange unge uden uddannelse arbejder inden fr mråder med krtvarige jb, midlertidige ansættelser, høj jbmsætning g/eller høj knjunkturfølsmhed. Behvet fr at arbejde med at mtivere de unge til uddannelse aktualiseres af, at kun 38 pct. af de unge på Samsø, sm afslutter flkesklen i dag påbegynder en uddannelse umiddelbart efter, jf. figur 18. Figur 18: Andel af unge, der påbegynder en uddannelse umiddelbart efter afslutning af 9. eller 1. klasse i 28 Prcent 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 38 87 7 7 71 72 73 74 74 75 77 78 78 79 8 8 8 83 83 77 76 Samsø Hedensted Ikast-Brande Syddjurs Odder Hrsens Nrddjurs Århus Skanderbrg Herning Randers Lemvig Favrskv Struer Silkebrg Hlstebr Vibrg Ringkøbing- Skive Regin Hele landet Kilde: Undervisningsministeriet g egne beregninger. Prcent 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 17