Optimeringskatalog. - Forslag til optimering af indsats pa kontanthjælpsomra

Transkript

1 2018 Optimeringskatalg - Frslag til ptimering af indsats pa kntanthjælpsmra det i Jbcenter Syddjurs 1

2 Indhldsfrtegnelse 1. INDLEDNING SAMMENFATNING AF KONTANTHJÆLPSINDSATSEN... 5 ORGANISERING AF INDSATSEN... 5 UDVIKLINGEN I ANTALLET AF KONTANTHJÆLPSMODTAGERE... 6 RESULTATER AF INDSATSEN... 7 SAMTALER OG INDSATSER... 8 RESSOURCEFORBRUG FIRE OPTIMERINGSOMRÅDER OPTIMERINGSOMRÅDE I: ORGANISERING AF INDSATSEN OPTIMERINGSFORSLAG 1: ÆNDRET MYNDIGHEDSANSVAR FOR TIDLIG INDSATS OPTIMERINGSFORSLAG 2: HÅNDTERING AF KOMPETENCESPÆND OPTIMERINGSFORSLAG 3: TÆTTERE SAMSPIL MELLEM BORGER- OG VIRKSOMHEDSVENDT INDSATS OPTIMERINGSFORSLAG 4: FJERNE DEN ADMINISTRATIVE ENHED ROLLE VED UDPLACERINGER OPTIMERINGSOMRÅDE II: UDPLACERING OG EFFEKTER OPTIMERINGSFORSLAG 5: ETABLERING AF PRAKTIKKER OPTIMERINGSFORSLAG 6: MÅLRETNING AF PRAKTIKKER MOD MANGELOMRÅDER MV OPTIMERINGSFORSLAG 7: MÅL OG OPFØLGNING PÅ MÅL FOR PRAKTIKKER OPTIMERINGSOMRÅDE III: JOBFOKUS I SAMTALER OG INDSATSER OPTIMERINGSFORSLAG 8: JOB- OG POTENTIALEFOKUS FRA DAG ÉT OPTIMERINGSFORSLAG 9: STYRKET JOBFORMIDLING OPTIMERINGSFORSLAG 10: JUSTERET REDSKABSSAMMENSÆTNING OPTIMERINGSFORSLAG 11: JOBFOKUS OG DELMÅL OPTIMERINGSFORSLAG 12: FOKUS PÅ ORDINÆRE TIMER OPTIMERINGSFORSLAG 13: RESSOURCEFOKUS OG CV OPTIMERINGSOMRÅDE IV: STYRING OG OPFØLGNING OPTIMERINGSFORSLAG 14: STYRKET SAMTALE- OG INDSATSDIFFERENTIERING OPTIMERINGSFORSLAG 15: STYRKET STYRING OG OPFØLGNING

3 1. Indledning Syddjurs Kmmunes Erhvervs- g Beskæftigelsesafdelingen har i 2018 gennemført en budgetanalyse, der skal bidrage til at realisere et ptentiale fr hele kmmunen på 100 mi. kr. i periden Budgetanalysen har særligt udpeget kntanthjælp g sygedagpenge sm mråder, hvr der er ptentiale fr at løfte indsatsen g hjælpe flere brgere hurtigere til selvfrsørgelse. Det samlede ptentiale på disse mråder vurderes at være 12,6 mi. kr. i 2019, vksende til 18,3 mi. kr. i Refusinsrefrmen, der trådte i kraft den 1. januar 2016, ændrer markant ved kmmunernes øknmi på beskæftigelsesmrådet g frstærker behvet fr, at kmmunerne skaber gde resultater. De kmmuner, der har de bedste resultater i beskæftigelsesindsatsen, vil således typisk få den bedste dækningsgrad på frsørgelsesudgifterne via blktilskud g refusiner. Det er derfr afgørende, at det identificerede ptentiale realiseres. Fr at realisere ptentialet har Syddjurs kmmune bedt mply m, at gennemføre grundige analyser af begge mråder samt arbejdet med jbafklaringsfrløb. Frmålet med analyserne er at identificere styrker g svagheder i den nuværende pgavehåndtering, indsats g effektskabelse g på den baggrund frmulere anbefalinger til, hvrdan indsats g resultater fremadrettet kan ptimeres. Fr at sikre den bedst mulige frankring af de udarbejdede ptimeringsfrslag har prcessen været tilrettelagt med en høj grad af inddragelse af ledere g medarbejdere. På den baggrund har mply løbende fået input til analyser g identifikatin af ptentialer fr at frbedre pgavehåndtering, indsatser af resultater fr målgrupperne, lige sm det har været muligt at få feedback på knkrete frslag. I det følgende præsenteres resultaterne af analysen af kntanthjælpsmrådet, de identificerede ptentialer samt de anbefalinger, der skal understøtte at ptentialerne indfries. Analysen er gennemført sm et intensivt frløb fra august til ktber 2018, hvr der er gennemført følgende aktiviteter: Resultat g indsatspgørelser med baggrund i registerdata fra bl.a. jbindsats.dk, DREAM g Danmarks Statistik. Gennemgang af skriftlige materialer, herunder beskæftigelsesplaner, rganisatinsdiagrammer, arbejdsgange, administratinsgrundlag mv. Interviews g gruppeinterviews med relevante ledere g medarbejdere på kntanthjælpsmrådet. Gennemgange af 75 tilfældigt udvalgte brgersager blandt jbparate g aktivitetsparate kntanthjælpsmdtagere. Opgørelse g benchmarking af ressurceanvendelse g enhedsmkstninger på kntanthjælpsmrådet med 9 andre kmmuner. Kvalificeringswrkshps med ledere samt udvalgte medarbejdere. 3

4 Rapprten er pbygget sm følger: Afsnit 2 indehlder en krtfattet sammenfatning af rganiseringen samt indsats- g resultatprfilen på kntanthjælpsmrådet. Indsats- g resultatprfilen er primært udarbejdet på baggrund af kvantitative registerdata. Afsnit 2 afsluttes med en intrduktin af fire ptimeringsmråder, inden fr hvilke der er frmuleret 15 fremadrettede ptimeringsfrslag. Afsnit 3-6 går i dybden med hvert af de fire ptimeringsmråder g præsenterer fr hvert ptimeringsmråde de knkrete ptimeringsfrslag g baggrunden fr disse. 4

5 2. Sammenfatning af kntanthjælpsindsatsen Dette afsnit indehlder en sammenfatning af kntanthjælpsindsatsen med fkus på, hvrdan indsatsen er rganiseret, hvilke resultater der skabes, hvilke indsatser der anvendes samt ressurcefrbruget på indsatsen. Organisering af indsatsen Myndighedsindsatsen på kntanthjælpsmrådet i Syddjurs Kmmune varetages af ca. 12 fuldtidsmedarbejdere g invlverer fire afdelinger. Nyledige kntanthjælpsmdtagere mdtages af Ydelsesafdelingen, sm inden fr den første uge hlder tre møder med den ledige, hvr det primære frmål er at vende den ledige i døren. Det tredje møde er visitatinssamtalen, sm er en fællessamtale mellem den ledige, en medarbejder fra Ydelse g en myndighedssagsbehandler fra Jb g Uddannelse. Afdelingen Jb & Uddannelse varetager herefter den tidlige indsats i de første ca. 4 uger fr nyledige kntanthjælpsmdtagere. I denne peride deltager de ledige i tilbuddet JOBPlus, sm er et tilbud på 25 timer m ugen, hvr de får hjælp til at udarbejde CV g søge jbs. Ca. 50 pct. af de nyledige kntanthjælpsmdtagere visiteres til JOBPlus. Herefter vergår indsatsen til afdelingen Jb g Udvikling, hvr 8 medarbejdere varetager det videre frløb fr de jbparate g aktivitetsparate kntanthjælpsmdtagere. Nyledige kntanthjælpsmdtagere, sm ikke vurderes at kunne prfitere af JOBPlus, kmmer ikke i tidlig indsats men vergår direkte til Jb g Udvikling. Myndighedsansvaret fr af de mest jbparate (jb-jbparate) brgere varetages af 2 medarbejdere i til afdelingen Jb Fkus. Jb Fkus har gså indsatsen fr de frsikrede ledige. Figur 2.1: Organisering af kntanthjælpsindsatsen Jb g Uddannelse Tidlig indsats fr nyledige (uge 2-4) Jb Plus Ydelse Opstart g visitatin (uge 1) Jb g Udvikling Jbparate g aktivitetsparate Nyledige Jb Fkus Jb-jbparate Medarbejderne har faste sagsstammer. De styrer, indkalder g krdinerer selv deres samtaler med brgerne i sagsstammen. I Jb g Udvikling, sm har ansvaret fr langt hvedparten af de ledige kntanthjælpsmdtagere, har medarbejderne hver en sagsstamme på knap 40 sager. Medarbejdernes sagsstammer består af både jbparate g aktivitetsparate kntanthjælpsmdtagere. Derudver varetages pgaver fr selvfrsørgere. Virksmhedsindsatsen varetages af Virksmhedsservice, sm er en centraliseret enhed, sm på tværs af målgrupper bl.a. håndterer pgaver vedrørende jbfrmidling, udplacering, fasthldelse g generel virksmhedsservice. Virksmhedsindsatsen er rganiseret sm en bestiller- 5

6 udfører mdel, hvr Virksmhedsservice aktiveres på baggrund af bestillinger fra de enkelte afdelinger. Jb g Udvikling bestiller ydelser hs tre andre teams i jbcenteret i frbindelse med aktive tilbud til målgruppen. Der bestilles vejlednings- g pkvalificeringstilbud hs CAS, mentrstøtte hs Mentrservice, vejlednings- g pkvalificeringsfrløb samt virksmhedsrettede frløb hs Virksmhedsservice. Desuden bestilles en række vejlednings- g pkvalificeringstilbud hs private leverandører, jf. afdelingens tilbudskatalg. Der er et løbende samarbejde med Ydelse i frhld til pstarten g den løbende håndtering af kntanthjælpsfrløbene. Udviklingen i antallet af kntanthjælpsmdtagere Antallet af kntanthjælpsmdtagere er faldet Syddjurs Kmmune havde i 2017 i alt ffentligt frsørgede fuldtidspersner. Siden 2015 er antallet faldet med 6 pct., mens der ikke er sket et fald i klyngekmmunerne. Figur 2.1: Udviklingen i antal årspersner, Syddjurs Klynge Seneste år I periden Seneste år I periden Dagpenge mv % -21% -7% -20% Kntanthjælp % -35% -25% -37% Jbparate % -1% -24% -30% Aktivitetsparate % -43% -25% -40% Uddannelseshjælp % -19% -6% -10% Uddannelsesparate % -31% -12% -17% Aktivitetsparate % -11% -1% -4% Integratinsydelse % 3683% 42% 3624% Sygedagpenge % -5% -2% -5% Jbafklaring % 74% 15% 77% Revalidering/Frrevalidering % -85% -16% -29% Ressurcefrløb % 71% 19% 63% Ledighedsydelse % -31% 5% 1% Fleksjb % 8% 7% 13% Førtidspensin % -8% -2% -5% I alt % -6% -1% 0% Kilde: Jbindsats.dk g mplys beregninger I 2017 var der 374 fuldtidspersner på kntanthjælp, heraf 102 jbparate g 262 aktivitetsparate. Siden 2015 er antallet af kntanthjælpsmdtagere faldet med 35 pct., hvilket er lidt under klyngegennemsnittet. En del af faldet i antallet af kntanthjælpsmdtagere skyldes vergang til ressurcefrløb samt verflytning af ledige fra kntanthjælp til integratinsydelse. Fra var der i Syddjurs Kmmune en større stigning i antallet af fuldtidspersner i ressurcefrløb end i klyngegennemsnittet. 6

7 Andelen af kntanthjælpsmdtagere er i dag lidt under klyngegennemsnittet Med udgangspunkt i de senere års udvikling i antallet af ffentligt frsørgede viser figur 2.2 de ffentligt frsørgedes andel af kmmunens samlede beflkning mellem 16 g 64 år. De ffentligt frsørgede fuldtidspersner udgjrde i pct. af de årige. Det er lidt ver klyngegennemsnittet. Andelen af fuldtidspersner på kntanthjælp var i ,4 pct., hvilket er lidt mindre end klyngegennemsnittet på 1,5 pct. Syddjurs Kmmune har fra haft et lidt mindre fald i andelen af kntanthjælpsmdtagere end klyngegennemsnittet. Figur 2.2: Frsørgelsestryk, Andel af årige i beflkningen Syddjurs Klynge Dagpenge mv. 2,2% 1,9% 1,7% 1,7% Kntanthjælp 2,2% 1,9% 1,4% 1,5% Jbparate 0,4% 0,4% 0,4% 0,4% Aktivitetsparate 1,8% 1,4% 1,0% 1,0% Uddannelseshjælp 1,0% 0,8% 0,8% 0,9% Uddannelsesparate 0,4% 0,3% 0,2% 0,4% Aktivitetsparate 1,8% 1,4% 1,0% 1,0% Integratinsydelse 0,0% 0,7% 0,9% 0,8% Sygedagpenge 2,3% 2,2% 2,2% 1,9% Jbafklaring 0,4% 0,8% 0,7% 0,6% Revalidering/Frrevalidering 0,5% 0,2% 0,1% 0,2% Ressurcefrløb 0,3% 0,4% 0,4% 0,5% Ledighedsydelse 0,6% 0,5% 0,4% 0,5% Fleksjb 3,0% 3,2% 3,2% 2,1% Førtidspensin 6,6% 6,4% 6,0% 5,7% I alt 19,1% 18,9% 18,0% 16,8% Kilde: Danmarks Statistik g mplys beregninger Resultater af indsatsen Frløbsvarigheder er krtere end klyngegennemsnittet De gennemsnitlige varigheder af både de jbparate g de aktivitetsparate kntanthjælpsmdtageres frløb er krtere end klyngegennemsnittet, jf. figur 2.3. De jbparate har i gennemsnit mdtaget ffentlig frsørgelse i 1,71 år md et klyngegennemsnit på 1,79 år. De aktivitetsparate har i gennemsnit mdtaget ffentlig frsørgelse i 5,69 år md et klyngegennemsnit på 5,34 år. Der er dg stadig ptentialer fr at afkrte de gennemsnitlige varigheder g derved kmme på niveau med tp-3 kmmunerne i klyngen. Figur 2.3: Varighed af frløb (år), 2017 Syddjurs Klynge Tp 3 Dagpenge mv. 0,53 0,53 0,50 Kntanthjælp 4,09 3,90 2,96 - Jbparat 1,71 1,69 1,42 - Aktivitetsparat 5,69 5,34 4,47 Uddannelseshjælp 2,05 1,69 1,37 - Uddannelsesparat 0,68 0,77 0,79 - Aktivitetsparat 3,05 2,83 2,87 Sygedagpenge 0,44 0,42 0,36 Jbafklaringsfrløb 2,42 2,42 2,08 Ressurcefrløb 6,33 6,21 5,36 Ledighedsydelse 7,20 7,43 7,38 Integratinsydelse 1,99 2,00 1,78 Kilde: DREAM g mplys beregninger Afgangsraterne til selvfrsørgelse er ver klyngegennemsnittet Figur 2.4 viser afgangsraterne fr de frskellige målgrupper i Syddjurs Kmmune. Afgangsraterne viser, hvr str en andel af målgruppen, sm er kmmet i selvfrsørgelse i Det fremgår, at afgangsraterne på kntanthjælpsmrådet er højere end klyngegennemsnittet. Således lå afgangsraten til selvfrsørgelse fr jbparate på 26 pct. md et klyngegennemsnit på 20 pct. Afgangsraterne fr aktivitetsparate var 5 pct. md et klyngegennemsnit på 4 pct. Der er Figur 2.4: Afgangsrater, 2017 Syddjurs Klynge Tp 3 Dagpenge mv. 39,4% 37,0% 40,0% Kntanthjælp 10,7% 9,7% 12,2% - Jbparat 26,0% 21,3% 27,2% - Aktivitetsparat 4,6% 4,2% 7,2% Uddannelseshjælp 10,7% 14,4% 17,9% - Uddannelsesparat 24,6% 26,1% 29,4% - Aktivitetsparat 4,2% 5,0% 6,8% Sygedagpenge 35,0% 36,8% 41,4% Jbafklaringsfrløb 9,0% 6,7% 10,3% Ressurcefrløb 1,3% 1,4% 2,1% Ledighedsydelse 24,3% 18,1% 27,4% Integratinsydelse 12,7% 11,3% 16,5% Kilde: DREAM g mplys beregninger dg stadig ptentialer fr at hæve afgangsraterne g derved kmme på niveau med tp-3 kmmunerne i klyngen. 7

8 Figur 2.5 viser afgangsraterne pdelt på anciennitetsgrupper. Det fremgår, at afgangsraterne er højere end klyngegennemsnittet fr alle anciennitetsgrupper fr både jbparate g aktivitetsparate. Den eneste undtagelse er afgangsraten fr jbparate med under seks måneders ledighed dvs. afgangsraterne i den tidlige indsats - sm ligger lidt under klyngegennemsnittet. Figur 2.5: Afgangsrater frdelt på varighed, 2017 Kntanthjælp Jbparate Aktivitetsparate Kilde: DREAM g mplys beregninger Under ½ år ½-1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år ver 4 år Syddjurs 23,4% 22,6% 11,9% 12,8% 9,0% 5,2% Klynge 24,9% 16,1% 11,1% 8,3% 7,1% 4,0% Tp 3 24,7% 15,8% 11,3% 5,5% 9,8% 6,3% Syddjurs 29,0% 32,5% 25,6% 22,7% 19,7% 18,3% Klynge 30,5% 22,8% 18,5% 16,7% 15,0% 11,8% Tp 3 31,5% 29,1% 22,5% 18,5% 26,7% 20,7% Syddjurs - 10,1% 5,6% 7,0% 4,3% 3,6% Klynge 11,1% 7,8% 6,0% 4,1% 4,1% 2,7% Tp 3 17,3% 9,9% 8,1% 4,0% 6,2% 5,6% Andelen af gengangere er på niveau med klyngegennemsnittet Hvis ledigheden skal nedbringes, er det afgørende, at de ledige, der udsluses til selvfrsørgelse, fasthldes på arbejdsmarkedet g ikke returnerer til ledighed. Figur 2.6 g 2.7 viser, at 12 pct. af de jbparate kntanthjælpsmdtagere returnerer til ledighed inden fr 13 uger g 23 pct. returnerer inden 26 uger. Blandt de aktivitetsparate returnerer 17 pct. efter 13 uger g 41 pct. efter 26 uger. Figur 2.6: Gengangere, jbparate Prcent Syddjurs (N=112) Klynge (N=2.145) Tp 3 kmmuner (N=270) Prcent Figur 2.7: Gengangere, aktivitetsparate Prcent Prcent Syddjurs (N=46) Klynge (N=8.803) Tp 3 kmmuner (N=38) Gengangere inden fr 13 uger Gengangere inden fr 26 uger Gengangere inden fr 13 uger Gengangere inden fr 26 uger Kilde: Jbindsats Kilde: Jbindsats Andelen af gengangere i Syddjurs Kmmune er på niveau med klyngegennemsnittet, dg er der blandt de aktivitetsparate kntanthjælpsmdtagere 10 pct. flere gengangere efter 26 uger sammenlignet med klyngen. Samtaler g indsatser Lav aktiveringsgrad Syddjurs Kmmune har en lavere aktiveringsgrad på kntanthjælpsmrådet end klyngegennemsnittet g en markant lavere aktiveringsgrad end tp-3 kmmunerne. Den samlede aktiveringsgrad fr kntanthjælpsmdtagere er 16 pct., mens aktiveringsgraden fr klyngegennemsnittet er 19 pct. Aktiveringsgraden er både lavere end klyngegennemsnittet fr jbparate g aktivitetsparate kntanthjælpsmdtagere. 8

9 Figur 2.8: Indsatsprfil, kntanthjælp Antal fuldtidpersner i syddjurs Aktiveringsgrad Aktiveringsgrad fr virksmhedsrettet aktivering (ekskl. nytteindsats) Virksmhedsrettede frløbs andel af aktivering (ekskl. nytteindsats) Andel berørt af et aktivt tilbud (ekskl. mentr) Andel berørt af virksmhedsrettet aktivering (ekskl. nytteindsats) Samtaler per kvatal Kilde: DREAM g mplys egne beregninger Kntanthjælp Jbparat Aktivitetsparate Kntanthjælp i alt Syddjurs 23% 13% 16% Klynge 28% 16% 19% Tp 3 kmmuner 33% 16% 24% Syddjurs 10% 5% 6% Klynge 16% 8% 10% Tp 3 kmmuner 14% 10% 11% Syddjurs 43% 37% 36% Klynge 57% 49% 52% Tp 3 kmmuner 43% 60% 46% Syddjurs 69% 67% 70% Klynge 65% 59% 63% Tp 3 kmmuner 75% 67% 73% Syddjurs 18% 36% 30% Klynge 36% 35% 37% Tp 3 kmmuner 28% 41% 36% Syddjurs 1,4 1,5 1,4 Klynge 1,7 1,1 1,3 Tp 3 kmmuner 1,8 1,3 1,4 Højere berøringsgrader end klyngegennemsnittet Hvr aktiveringsgraden fr både jbparate g aktivitetsparate kntanthjælpsmdtagere er lavere end klyngegennemsnittet, er berøringsgraden højere end klyngegennemsnittet. Der er således en større andel af både jbparate g aktivitetsparate kntanthjælpsmdtagere, sm berøres af aktivering. Sammenhldes dette med den lave aktiveringsgrad viser det, at der sammenlignet med klyngen er flere ledige, sm aktiveres med krtere tilbud. Lav grad af virksmhedssamarbejde g højere anvendelse af vejledning g pkvalificering Figur 2.8 viser, at virksmhedssamarbejdet spiller en mindre rlle i aktiveringsindsatsen end i klyngegennemsnittet g tp-3 kmmunerne. I 2018 var den virksmhedsrettede aktiveringsgrad fr jbparate kntanthjælpsmdtagere 10 pct. md et klyngegennemsnit på 14 pct. Den virksmhedsrettede aktiveringsgrad fr aktivitetsparate er 6 pct. md et klyngegennemsnit på 8 pct. Den virksmhedsrettede aktiverings andel af den samlede aktivering fr både fr jbparate g aktivitetsparate er ligeledes væsentligt lavere end klyngegennemsnittet g tp-3 kmmunerne. Endelig viser analysen, at øvrig vejledning g pkvalificering både fr jbparate g aktivitetsparate kntanthjælpsmdtagere fylder mere i indsatsen end i klyngegennemsnittet. Fr jbparate udgør øvrig vejledning g pkvalificering 21 pct. af den samlede aktivering md et klyngegennemsnit på 18 pct. De tilsvarende tal fr aktivitetsparate er 60 pct. md et klyngegennemsnit på 46 pct. Det skal bl.a. ses på baggrund af den høje grad af anvendelsen af 32 tilbud i virksmhedsservice. Høje afgangsrater fra virksmhedsrettede tilbud Afgangsraterne fra tilbud viser, hvr str en andel af deltagerne i tilbuddene, der vergår til selvfrsørgelse 13 uger efter tilbuddenes afslutning. Afgangsraterne fra tilbud er angivet i figur 2.9 g

10 Figur 2.9: afgangsrater fra tilbud, jbparate Prcent Vejl/pkv (788) Løntilskud (28) 18 Kilde: DREAM g mplys egne beregninger Prcent Virksmhedspraktik Nytteindsats (324) (118) Syddjurs Klynge Tp 3 kmmuner Figur 2.10: Afgangsrater fra tilbud, aktivitetsparate Prcent Vejl/pkv (474) Syddjurs Klynge Tp 3 kmmuner Kilde: DREAM g mplys egne beregninger 52 Løntilskud (6) Virksmhedspraktik (268) Prcent Det fremgår, at Syddjurs Kmmune har højere afgangsrater fra virksmhedsrettet aktivering (løntilskud g virksmhedspraktik) end klyngegennemsnittet g at afgangsraterne fra virksmhedsrettet aktivering er højere end afgangsraterne fra øvrig vejledning g pkvalificering. Ressurcefrbrug Ressurcefrbruget er ca. 20 pct. ver sammenligningskmmunerne Den gennemførte benchmarking analyse af ressurcefrbruget viser, at Syddjurs Kmmune i 2018 anvendte i alt 18,63 mi. kr. på 380 fuldtidspersner på kntanthjælp. Der anvendes 5,73 mi. kr. i indsatsen fr 111 jbparate kntanthjælpsmdtagere, hvilket giver en gennemsnitlig enhedsmkstning på kr. pr årspersn. enhedsmkstningen ligger ca. 20 pct. ver gennemsnittet fr de 9 sammenligningskmmuner. I frhld til sammenligningskmmunerne bruges væsentlig flere ressurcer på sagsbehandling mv. g lidt flere ressurcer på beskæftigelsestilbud samlet, dg anvendes markant flere ressurcer på mentrstøtte. Figur 2.11: Prcentvis afvigelse i enhedsmkstninger fra gennemsnittet, 2018 Prcent 30% 24% 27% 20% 20% 19% 17% 16% 10% 0% 10% 2% -10% -20% -13% -16% -30% -27% DGP KTH jbparat KTH akt.parat UDH udd.parat UDH INT jbparat akt.parat INT akt.parat -24% REVA SDP JOBAF FLEKS g LEY RES Kilde: mply Jbcenterbenchmarking, 2018 Anm.: Sammenligningskmmuner er Frederiksberg, Furesø, Faxe, Rskilde, Kalundbrg, Haderslev, Sønderbrg, Assen g Næstved 10

11 Der anvendes 11,9 mi. kr. i indsatsen fr 269 aktivitetsparate kntanthjælpsmdtagere, hvilket giver en gennemsnitlig enhedsmkstning på kr. pr årspersn. enhedsmkstningen ligger ca. 19 pct. ver gennemsnittet fr de 9 sammenligningskmmuner. I frhld til sammenligningskmmunerne bruger Syddjurs Kmmune markant flere ressurcer til mentrstøtte g markant færre ressurcer til vejledning g pkvalificering. Enhedsmkstningerne i kntanthjælpsindsatsen ligger således ca. 20 pct. ver klyngegennemsnittet fr både jbparate g aktivitetsparate kntanthjælpsmdtagere. Fire ptimeringsmråder Afdækningen viser generelt, at Syddjurs Kmmune skaber gde resultater i kntanthjælpsindsatsen sammenlignet med klyngekmmunerne. Der er dg stadig ptentialer fr at frbedre resultaterne g derved kmme på niveau med tp-3 kmmunerne i klyngen. På baggrund af den krtlagte rganisering samt indsats- g resultatprfil på kntanthjælpsmrådet har mply identificeret fire ptimeringsmråder, sm det vil være relevant at fkusere på, hvis pgavehåndtering g resultatskabelse skal ptimeres. Inden fr hvert ptimeringsmråde er der udarbejdet en række knkrete anbefalinger, jf. nedenstående figur. Figur 2.12: Oversigt ver ptimeringsmråder g ptimeringsfrslag Optimeringsmråde I Styrket rganisering Optimeringsmråde II Udplacering g effekter Optimeringsmråde III Jbfkus i samtaler g indsatser Optimeringsmråde IV Styring g pfølgning Ændret myndighedsansvar fr tidlig indsats Håndtering af kmpetencespænd Tættere samspil mellem brger- g virksmhedsvendt indsats Udfase den administrative enhed Etablering af praktikker Målretning af praktikker Opfølgning på praktikker Styrket tidlig indsats Styrket jbfrmidling Justeret redskabssammensætning Jbfkus g delmål Fkus på rdinære timer Ressurcefkus g CV Styrket differentiering g målretning Styrket styring g pfølgning Det fremgår, at der inden fr de fire ptimeringsmråder er udarbejdet i alt 15 anbefalinger. I det følgende gennemgås hvert enkelt ptimeringsmråde g de indehldte anbefalinger. 11

12 3. Optimeringsmråde I: Organisering af indsatsen Afdækningen har generelt vist, at der er ptentialer fr at styrke de rganisatriske rammer fr indsatsen på kntanthjælpsmrådet. Mply har fire frslag til rganisatriske justeringer, sm samlet tager sigte på: At sikre en mere stringent rganisering af kntanthjælpsindsatsen med færre sagsbehandlerskift g en entydig placering af ansvaret fr indsatsen. At håndtere indsatsdifferentiering g kmpetencekrav til medarbejderne inden fr den valgte rganisatinsmdel. At understøtte et bedre samspil mellem den brgervendte g den virksmhedsvendte indsats. I det følgende beskrives baggrunden fr de enkelte ptimeringsfrslag g de knkrete anbefalinger. Optimeringsfrslag 1: Ændret myndighedsansvar fr tidlig indsats Baggrund fr frslaget Myndighedsansvaret visitatinssamtalen g myndighedsansvaret fr kntanthjælpsmdtagerne under den fire uger lange tidlige indsats er placeret i Jb g Uddannelse. Hvis brgeren ikke har fundet arbejde efter fire uger, vergår myndighedsansvaret til en sagsbehandler i Jb g Udvikling. Mdellen indebærer, at alle brgere, sm ikke kmmer i jb efter den tidlige indsats skal skifte sagsbehandler efter ca. fire uger, når de vergår til Jb g Udvikling. Mply vurderer, at der er ptentiale fr at reducere antallet af sagsbehandlerskift g sikre et mere entydigt ansvar fr målgruppen sm reducerer kravene til krdinatin på tværs den tidlige indsats g den efterfølgende indsats i Jb g Udvikling. Anbefaling Knkret anbefaler mply, at der gennemføres følgende ptimeringstiltag: Det anbefales, at ansvaret fr visitatins-samtalen samt myndighedsansvaret fr brgere i tidlig indsats verføres fra Jb g Uddannelse til Jb g Udvikling. Frventede knsekvenser g pmærksmhedspunkter Frslaget vil medføre, at brgerne får færre sagsbehandlerskift. Der må desuden frventes reducerede krav til kmmunikatin g krdinering på tværs af afdelinger. Frslaget frventes at være relativt enkelt at implementere, hvilket bl.a. skyldes, at kun få medarbejdere vil blive berørt. 12

13 Optimeringsfrslag 2: Håndtering af kmpetencespænd Baggrund fr frslaget Den nuværende rganisering af indsatsen er resultatet af en bevægelse væk fra den specialiseringstilgang, sm tidligere kendetegnede indsatsen. I den frbindelse er ansvaret fr de jbparate kntanthjælpsmdtagere ultim 2017 verført fra Jb Fkus til Jb g Udvikling, sm i dag både har ansvaret fr de jbparate g de aktivitetsparate kntanthjælpsmdtagere. Samtidig er det i Jb g Udvikling besluttet at indføre blandede sagsstammer, så de enkelte medarbejdere både har ansvar fr jbparate g aktivitetsparate kntanthjælpsmdtagere. Frmålet er at begrænse antallet af sagsbehandlerskift g at fremme, at den jbrettede tilgang til de jbparate kntanthjælpsmdtagere gså anvendes på de aktivitetsparate kntanthjælpsmdtagere. Samlingen af myndighedsansvaret fr alle jbparate g aktivitetsparate kntanthjælpsmdtagerne i én afdeling, hvr de enkelte sagsbehandlere har blandede sagsstammer med både jbparate g aktivitetsparate kntanthjælpsmdtagere, indebærer at medarbejderne har brgere med frskellige ressurcer g barrierer, sm skal tilgås med frskellige tilgange til samtaler g indsatser. Der skal f.eks. sikres: En jbrettet samtale g indsats fr jbparate brgere med fkus på jb, jbfrmidling, jbsøgning, udsøgnings-cv, jbsøgningsplan, jblg, mv. En trinvis indgang til jb fr de svageste jbparate g de stærkeste aktivitetsparate kntanthjælpsmdtagere med fkus på jbmål, CV, ressurcefkus, virksmhedsrettet indsats, praktik med rdinære timer, parallelle indsatser, mv. Samtaler g indsats fr aktivitetsparate brgere, hvis sag skal frberedes til rehabiliteringsteam. Frmålet med at verflytte de jbparate kntanthjælpsmdtagere fra Jb Fkus til Jb g Udvikling g indføre blandede sagsstammer var bl.a. at sikre, at den jbrettede tilgang til de jbparate gså verføres på de aktivitetsparate. Det er dg afgørende, at der ikke sker det mdsatte, dvs. tilgange til samtaler g indsatser fr aktivitetsparate ikke gradvist verføres til de jbparate. Det stiller krav m, at sagsbehandlerne er gde til systematisk at differentiere samtaler g indsatser, så de afspejler de enkelte kntanthjælpsmdtageres ressurcer g barrierer. Samtidig stiller bredden i målgruppen stre krav til bredden i medarbejdernes kmpetencer. De skal således fagligt kunne håndtere de meget frskellige grupper af brgere g de indsatser, sm disse brgergrupper skal tilbydes. Anbefaling Knkret anbefaler mply, at der gennemføres følgende ptimeringstiltag: Det anbefales, at Syddjurs Kmmune tager skridt, sm kan understøtte, at brgerne tilbydes målrettede g differentierede indsatser, sm afspejler deres specifikke ressurcer g barrierer. I den frbindelse kan der med frdel arbejdes med: At udarbejde en samtale- g indsatsstrategi fr kntanthjælpsmrådet. Strategien specificerer på tværs af jbparate g aktivitetsparate et relevant antal indsatsgrupper samt tilgangen til indsatsen fr disse indsatsgrupper. Det kan f.eks. være hyppighed g indhld i samtaler samt primære indsatser samt eventuelle supplerende indsatser (jf. ptimeringsfrslag 14). At samtale g indsatsstrategien følges p med trænings- g kmpetenceudviklingsaktiviteter, sm understøtter, at medarbejderne udvikler deres evne til at udmønte de 13

14 frskellige strategiske tilgange til samtaler g indsatser, sm specificeres i samtale- g indsatsstrategien fr de frskellige delmålgrupper på kntanthjælpsmrådet. Frventede knsekvenser g pmærksmhedspunkter Det frventes, at samtale- g indsatsstrategien vil understøtte en systematisk indsatsdifferentiering, så alle brgere mødes med de mest virkningsfulde indsatser. Samtale- g indsatsstrategien er særlig betydningsfuld i frhld til at sikre indsatsdifferentiering i det valgte rganisatriske setup uden specialisering 1. Optimeringsfrslag 3: Tættere samspil mellem brger- g virksmhedsvendt indsats Baggrund fr frslaget Virksmhedsindsatsen i Jbcenter Syddjurs er samlet i Virksmhedsservice, sm er en central enhed, sm bl.a., håndterer pgaver vedrørende jbfrmidling, udplacering g fasthldelse fr alle målgrupper. Virksmhedsindsatsen er rganiseret sm en BUM-mdel. Sagsbehandlere g virksmhedsknsulenter sidder i fysisk adskilte kntrer g en str del af kntakten mellem sagsbehandlere g virksmhedsknsulenter sker via skriftlige bestillinger g tilbagemeldinger, sm frmidles via en administrativ enhed, sm udgør frbindelsesleddet mellem den brger- g virksmhedsrettede indsats. Mdellen begrænser den direkte dialg g kntakt mellem sagsbehandlere g virksmhedsknsulenter g de plever, at de kun i begrænset grad samarbejder m brgersagerne, g i ngle tilfælde kører parallelle g ukrdinerede indsatser ver fr brgerne. Den manglende dialg indebærer, at der ikke altid er et fælles billede af brgeren, mål g plan fr brgerens udplacering, fkus i pfølgning på praktik mv. Afdækningen viser, at både sagsbehandlere g virksmhedsknsulenter efterspørger en styrket dialg g samarbejde mellem virksmhedsknsulenter g sagsbehandlere, bl.a. i frbindelse med 32 samtaler g udplacering af brgere i praktik. Et styrket samspil kan desuden sikre en bedre vidensdeling mellem sagsbehandlere g virksmhedsknsulenter, så sagsbehandlerne får større viden m arbejdsmarkedet g virksmhedsknsulenterne får støtte viden m gruppen af ledige kntanthjælpsmdtagere. På baggrund af venstående vurderer mply, at der er ptentialer fr at styrke krdinatinen g samarbejdet på tværs af den brger- g virksmhedsvendte indsats. Anbefalinger Knkret anbefaler mply, at der gennemføres følgende ptimeringstiltag: Det anbefales, at der iværksættes tiltag, sm kan understøtte en styrket krdinatin g samarbejde mellem sagsbehandlere g virksmhedsknsulenter. Det kan bl.a. ske ved: At verflytte et antal virksmhedsknsulenter fra Virksmhedsservice til kntanthjælpsmrådet, hvr en mindre gruppe af sagsbehandlere g én virksmhedsknsulent får fælles ansvar fr en afgrænset gruppe af brgersager. 1 Se i øvrigt pmærksmhedspunkter i frbindelse med ptimeringsfrslag

15 At der etableres månedlige tavlemøder mellem kntanthjælpsmrådet g Virksmhedsservice. Frmålet med tavlemøder er at sikre en systematisk dialg m situatinen på arbejdsmarkedet, sm skal understøtte den jb- g ressurcefkuserede tilgang til de ledige. Frmålet er desuden at sikre en dialg m gruppen af ledige kntanthjælpsmdtagere, sm kan understøtte fkuseringen af den psøgende indsats. At samtaler hs virksmhedsknsulenter inden udplacering afskaffes g erstattes af trepartssamtaler mellem sagsbehandler, virksmhedsknsulent g brger, hvr kmpleksiteten af udplaceringen taler fr det. Fr virksmhedsknsulenten medfører den fælles samtale ikke nødvendigvis et ekstra tidsfrbrug, da de typisk gennemfører en til tre samtaler ( 32 samtaler) med brgeren sm led i udplaceringsprcessen. Bks 1: Mulige temaer fr tavlemøder 2 Tavlemøderne er krte møder af p til 30 minutters varighed med fkus på rekrutteringsservice. Tavlemøderne kan bygges p mkring en tavle eller en elektrnisk inf-skærm, sm viser centrale tal, der løbende følges p på, f.eks.: Data m udviklingen på arbejdsmarkedet, antal jbrdrer på jbåbningsliste g antal ledige i emnebanker. Tavlemøderne kan behandle følgende emner: Gennemgang af den aktuelle situatin på arbejdsmarkedet, bl.a. med udgangspunkt i de kvartalsvis udarbejdede arbejdsmarkedsstatus. Gennemgang af jbåbningslisten infrmatin m virksmheder med aktuelle rekrutteringsbehv hvilke medarbejderprfiler efterspørges? Gennemgang af den kmmende måneds kntakt- g besøgsplan. Gennemgang af de ledige, herunder emnebanker, med fkus på, hvilke ledige, der kan bringes i spil til de ledige stillinger. Virksmhedsservice udpeger 1-2 medarbejdere, sm plæres til at kunne facilitere gde g effektive tavlemøder. Frventede knsekvenser g pmærksmhedspunkter Det frventes, at frslaget vil styrke samspillet mellem den brger- g virksmhedsrettede indsats g dermed det knkrete arbejde med både brgere g virksmheder. Det styrkede samspil frventes i sidste ende at kunne bidrage til bedre effektskabelse i frm af højere afgangsrater til jb- g uddannelse. Ved implementeringen af tavlemøder er det vigtigt, at der udarbejdes et fast kncept, så møderne bliver krte g effektive. I den frbindelse skal der udpeges en facilitatr, sm ptrænes i at afhlde møderne. I frbindelse med verflytningen af virksmhedsknsulenter til kntanthjælpsmrådet, er det afgørende fr prethldelsen af deres virksmhedsrettede kmpetencer, at de ikke fuldstændig løsrives fra fagligheden i Virksmhedsservice. Der kan derfr med frdel prethlde netværk, videndeling mv. 2 Fra afrapprtering af analyse m virksmhedsservice i frhld til mangelmråder 15

16 Optimeringsfrslag 4: Fjerne den administrative enhed rlle ved udplaceringer Baggrund fr frslaget Udplaceringer af brgere i f.eks. virksmhedspraktikker g løntilskud sker via skriftlige bestillinger fra sagsbehandlerne til virksmhedsservice, sm frmidles via den administrative enhed. Bestillingerne sendes således til den administrative enhed, sm frdeler bestillingen til en virksmhedsknsulent i Virksmhedsservice. Afdækningen viser, at der i Jbcenter Syddjurs er generel enighed m, at den etablerede mdel fr udplaceringer er uhensigtsmæssig. Det påpeges af interviewpersnerne, at mdellen bl.a. indebærer: Kmplekse g tidskrævende arbejdsgange med mange prcestrin fra en bestilling m virksmhedspraktik afgives til bestillingen er mdtaget i den administrative enhed g er frdelt til en virksmhedsknsulent. Uhensigtsmæssige g tidskrævende arbejdsgange hvis virksmhedsknsulenten ikke kan finde den bestilte praktik, g der derfr skal fretages ændringer i bestillingen. Manglende samarbejde g dialg mellem sagsbehandlere g virksmhedsknsulenter i frbindelse med udplaceringer. Virksmhedsservices indsats i frhld til bl.a. etablering af praktikker g løntilskud er knt 5 finansieret g dermed refusins berettiget. De eksisterende arbejdsgange ved udplaceringer, herunder den administrative enheds rlle, er etableret under hensyn til hjemtagelse af refusin. Sm led i aftalen m erhvervs- g iværksætterinitiativer fra nvember 2017 frenkles den øknmiske styring af den aktive beskæftigelsesindsats. Det indebærer bl.a., at den direkte statsrefusin af mentr- g driftsudgifter ved aktivering på kntanthjælpsmrådet phører fra 1. januar På baggrund af venstående vurderer mply, at der er ptentialer fr ressurcebesparelser g arbejdsgangsptimeringer ved at gentænke den administrative enheds rlle g pgaver i frbindelse med udplaceringer. Anbefalinger Knkret anbefaler mply, at der gennemføres følgende ptimeringstiltag: Det anbefales, at den administrative enheds rlle g pgaver i frhld til udplaceringer udfases. De ressurcer i den administrative enhed, der frigøres sm knsekvens heraf, freslås i stedet anvendt til andre pgaver. Det anbefales, at der implementeres nye mdeller g arbejdsgange fr udplaceringer, sm er mindre tids- g ressurcekrævende g sm øger dialgen g samarbejdet mellem sagsbehandlere g jbknsulenter g sm dermed kan reducere tids- g ressurcefrbrug g øge kvalitet g effekt (jf. ptimeringsfrslag 5). Frventede knsekvenser g pmærksmhedspunkter Fjernelsen af den administrative enheds pgaver i frbindelse med udplaceringer vil frigøre ressurcer, sm kan anvendes til andre frmål. Det kræver dg, at der udarbejdes nye mdeller g tilgange til udplaceringer, g at der i tilknytning til disse udarbejdes g implementeres nye arbejdsgange. 16

17 4. Optimeringsmråde II: Udplacering g effekter I dette afsnit sættes fkus på arbejdet med at pnå gde effekter gennem udplaceringer af brgere i virksmhedspraktikker. I frhld til dette ptimeringsmråde har mply tre ptimeringsfrslag sm samlet tager sigte på: At etablere hurtigere g enklere arbejdsgange til udplacering af ledige i virksmhedspraktikker. At frbedre effekterne af virksmhedspraktikker ved primært at etablere praktikker i virksmheder g brancher, sm mangler arbejdskraft. At styrke frmulering af mål g delmål med praktikker samt pfølgningen på m mål g delmål realiseres. I det følgende beskrives baggrunden fr hvert enkelt ptimeringsfrslag g de knkrete anbefalinger. Optimeringsfrslag 5: Etablering af praktikker Baggrund fr frslaget Arbejdet med at etablere praktikker initieres på baggrund af en skriftlig bestilling fra en sagsbehandler, sm via den administrative enhed frmidles til en virksmhedsknsulent, sm skal eksekvere bestillingen. Der bestilles i den frbindelse et 32 tilbud til brgeren, sm indehlder t samtaler med en virksmhedsknsulent efterfulgt af en udplacering af brgeren i et praktikfrløb. Virksmhedspraktikken etableres sm en håndhldt 1-1 udplacering, jf. bks 1. Afdækningen har vist, at den eksisterende mdel fr udplaceringer af brgere i virksmhedspraktikker indehlder en række udfrdringer: Der går fte 6-8 uger fra der bestilles en virksmhedspraktik, til brgeren starter p i et praktikfrløb. Hvis den bestilte virksmhedspraktik ikke kan findes i første mgang, indledes en tidskrævende prces, hvr bestillingen går retur til sagsbehandleren, sagsbehandleren retter bestillingen g sender den til den administrative enhed, den administrative enhed frdeler på ny bestillingen til en (ny) virksmhedsknsulent g den ny virksmhedsknsulent på ny gennemfører samtaler med brgeren. Sagsbehandlere g virksmhedsknsulenter gennemfører parallelle g fte ukrdinerede samtalefrløb med brgeren. Ressurcerne, der investeres i dette, giver derfr ikke maksimal værdi. På baggrund af venstående vurderer mply, at der er ptentialer fr at erstatte den håndhldte 1-1 mdel fr udplaceringer med hurtigere, enklere g mindre ressurcetunge tilgange til udplaceringer. 17

18 Bks 2: Frskellige tilgange til udplacering Der kan være frskellige veje at gå i frhld til psøgningen af virksmheder til at indgå i samarbejde m integratin af brgere på ffentlig frsørgelse. Syddjurs kmmune benytter sig vervejende af en håndhldt frmidling, hvr der tages afsæt i den enkelte brger, jf. højre side af figuren nedenfr. Mdellen indebærer typisk, at virksmhedsknsulenten først skal sætte sig ind i brgerens behv g derefter skal finde den virksmhed, sm vil indgå i indsatsen fr den knkrete brger. En anden vej er en åben psøgning af virksmhederne, hvr der med afsæt i virksmhedernes behv indgås en aftale m, hvrdan de kan bidrage til indsatsen, jf. venstre side af figuren nedenfr. Det indebærer, at der hentes pladser hjem til jbcentret, sm jbcentret skal finde/udsøge en brger til. Det er en betydeligt mere ressurcelet vej til placeringsmuligheder g betyder, at virksmhedsknsulenterne naturligt får en dialg m de rekrutteringsbehv, der ligger i virksmhederne g dermed henter viden hjem g evt. rdinære jb eller andet der kan følge af dialgen. Til gengæld kan den egentlige placering af en brger kræve arbejde efterfølgende fr at sikre en gd frventningsafstemning med virksmhederne. Jb g virksmhedspladser Efterspørgselsstyret Jb-/pladsbørs Gevinst: Afsæt i virksmheden Mange jb g pladser hentes g synliggøres Str vlumen i indsatsen virksmhedsservice Specialisering i pgave Gevinst: Afsæt i brger Direkte kbling mellem brgere g virksmhed Plads tilpasses brgeren Frventningsafstemning fra start Udbudsstyret Håndhldt Udfrdring: Pladser er ikke altid målrettet den enkelte Behv fr at tilpasse / mdellere pladser Udfrdring: Ressurcekrævende fr virksmhedsknsulent Svært at få vlumen én persn af gangen Anbefalinger Knkret anbefaler mply, at der gennemføres følgende ptimeringstiltag: Det anbefales, at der etableres differentierede tilgange til etablering af virksmhedspraktikker. Det freslås, at der arbejdes med følgende tilgange: Det tilstræbes at alle brgere med de nødvendige ressurcer, sm udgangspunkt selv finder deres praktikpladser. Virksmhedsknsulentens rlle vil være at kvalitetssikre praktikken. Der etableres en praktikbørs med åbne praktikpladser sm Virksmhedsservice indhenter i frbindelse med den psøgende virksmhedsindsats. Match af brgere til åbne praktikpladser i praktikbørsen kan f.eks. fretages af sagsbehandleren. I særlige tilfælde etableres praktikker gennem håndhldte 1-1 udplacering af brgere. Det sker via direkte visitatin fra sagsbehandler til virksmhedsknsulent (uden henvisningsskema g 32 samtaler). Det anbefales, at de nuværende 32 samtaler afskaffes. I stedet etableres der i frbindelse med udplaceringer trepartssamtaler fr visse brgere. Det specificeres i samtale- g indsatsstrategien hvilke brgere, der vil have gavn af trepartssamtaler. I trepartssamtalen aftales en fælles plan fr det virksmhedsrettede frløb, der indehlder jbmål/jbfunktiner, frmål, mål g delmål med indsatsen samt evt. igangsættelse af understøttende, parallelle indsatser. Planen tager afsæt i brgerens CV g drøftelse af brgerens ressurcer, kmpetencer, 18

19 udfrdringer g skånebehv samt virksmhedsknsulentens viden m arbejdsmarkedet g realistiske jbmuligheder. Frmålet med trepartssamtalen er at sikre en fælles retning i brgerens frmål. Frventede knsekvenser g pmærksmhedspunkter De nye mdeller fr etablering af virksmhedspraktikker med fkus på en praktikbørs sm hvedvej skal sikre, at vejen ud i praktik bliver hurtigere, g at det samlede ressurcefrbrug ved udplaceringer mindskes. Fr hver mdel skal der udarbejdes arbejdsgange, sm beskriver de enkelte trin i udplaceringen, fra beslutning m udplacering tages til brgeren er pstartet i praktik. Dette med fkus på rller, ansvar, arbejdsgange, prcedurer g systemunderstøttelse. Udarbejdelsen af arbejdsgange bør ske med inddragelse af relevante medarbejdere. Optimeringsfrslag 6: Målretning af praktikker md mangelmråder mv. Baggrund fr frslaget Syddjurs Kmmune har sammenlignet med klyngekmmunerne relativt høje afgangsrater fra løntilskud g virksmhedspraktikker. Virksmhedsknsulenterne etablerer typisk praktikker blandt de virksmheder, der indgår i deres persnlige netværk. I frhld til pdyrkningen af praktikker har analysen afdækket at der i Virksmhedsservice kun i begrænset mfang målrettet arbejdes med at pdyrke praktikker i brancher g virksmheder, sm mangler arbejdskraft, g sm er parate til at ansætte de ledige efterfølgende. På baggrund af venstående vurderer mply, at der i Syddjurs Kmmune er ptentialer fr at frbedre effekterne af udplaceringer ved at målrette udplaceringen md brancher g virksmheder, sm mangler arbejdskraft. Anbefalinger Knkret anbefaler mply, at der gennemføres følgende ptimeringstiltag: Det anbefales, at der generelt sker en målretning af praktikker g løntilskudspladser md brancher g virksmheder, der mangler arbejdskraft. Indhentningen af praktikker g løntilskudspladser inden fr mangelmråder kan med frdel ske sm et led i den generelle psøgende virksmhedsservice inden fr mangelmråder. Det anbefales, at der altid i frbindelse med virksmhedspraktikker er en dialg med virksmheden, m muligheden fr, at brgeren efterfølgende kan få et jb eller m muligheden fr at brgeren kan få rdinære timer. Frventede knsekvenser g pmærksmhedspunkter Målretningen af praktikker md mangelmråder særligt fr kntanthjælpsmdtagere tæt på arbejdsmarkedet frventes at ville kunne fremme udslusningseffekterne af udplaceringer. Målretningen af praktikker md mangelmråder kræver, at der sikres en løbende indsamling g frmidling af viden i jbcentret m udviklingen på det kmmunale g reginale arbejdsmarked, g at der på den baggrund sker en målrettet besøgs- g kntaktplanlægning fr de virksmhedsknsulenter, der laver den psøgende indsats. 19

20 Optimeringsfrslag 7: Mål g pfølgning på mål fr praktikker Baggrund fr frslaget Virksmhedsknsulenter anvender mange ressurcer på månedlige pfølgninger på alle praktikker. De månedlige pfølgninger sker på baggrund af virksmhedsbesøg g telefnkntakt. Ved pfølgninger følger virksmhedsknsulenterne p på de mål med de enkelte praktikker, sm er frmuleret i henvisningsskemaerne fra sagsbehandlerne. Sagsgennemgangen viser, at der fte ikke er tydelige beskrivelser af frmål g mål med praktikker i henvisningsskemaerne, hvilket vanskeliggør pfølgningen på, m målene nås g dermed m brgerens har prgressin. I kvalificeringswrkshppen peger både sagsbehandlere g virksmhedsknsulenter på, at der ikke er frventningsafstemte retningslinjer fr pfølgningen, herunder frm, indhld, detaljeringsniveau mv. Medarbejderne peger på, at en mangelfuld pfølgning kan gøre det svært at følge brgernes udvikling i frbindelse med praktikker. Et tydeligt mål med frløbet (hvad skal praktikken føre til) samt pstilling af delmål fr skridtene på vejen (hvilke kmpetencer skal brgeren udvikle g hvrdan) til at pnå målet virker samtidig retningsvisende, meningsskabende g mtiverende fr brgeren, hvilket understøtter brgerens udvikling i praktikken. Fr langt de fleste praktikker fr både jbparate g aktivitetsparate kntanthjælpsmdtagere bestilles arbejdspladsvurderinger. Arbejdspladsvurderingerne bestilles med sigte på at være klar, hvis brgerens sag skal i rehabiliteringsteam. Virksmhedsknsulenter anvender derfr mange ressurcer på at udarbejde arbejdspladsvurderinger fr brgere, hvis sag aldrig kmmer på rehabiliteringsteamet. Det er mplys vurdering, at der er ptentiale fr at styrke brugen af mål g delmål i frbindelse med virksmhedsplaceringer g mere fkuseret pfølgning ved udplaceringer. Anbefalinger Knkret anbefaler mply, at der gennemføres følgende ptimeringstiltag: Det anbefales, at der frud fr praktikker arbejdes udarbejdes retningslinjer fr en mere systematisk tilgang til frmulering af frmål, mål g delmål fr praktik herunder sikre tydelig frventningsafstemning med brgere g virksmheder. Det anbefales, at der arbejdes med praktiktyplgier fr at afklare frmålet med de enkelte virksmhedspraktikfrløb. Praktiktyplgierne vil dermed blive et systematisk grundlag fr frventningsafstemning med virksmhederne før g under praktikfrløbene. De vil samtidig være udgangspunkt løbende pfølgning på brgernes prgressin i praktikfrløbet. Det indebærer: At der med udgangspunkt i brgernes typiske udviklings- g prgressinsbehv defineres hvilke typer af praktikfrløb, der er behv fr i frhld til de frskellige målgrupper. At der fr hvert praktikfrløb defineres hvad det verrdnede frmål er med praktikken g hvilke eventuelle delmål, der skal pstilles. Mål g delmål kan efterfølgende være udgangspunkt fr pfølgning g prgressinsmåling. At der i frbindelse med hver praktiktype tages stilling til praktikkens varighed g kriterier fr frlængelser. 20

21 Det anbefales, at der fr alle praktikfrløb pstilles eksplicitte mål g delmål sm drøftes g frventningsafstemmes med brger g virksmhed. Med udgangspunkt i disse mål g delmål udvikles en metdik til pfølgning på, m disse mål g delmål realiseres. Der kan f.eks. arbejdes med: At der hentes feedback fra arbejdsgiveren vedr. brgerens udvikling under praktikken, beskæftigelsesmuligheder g indsatsbehv i afrundingen af virksmhedsrettede tilbud. At pfølgningen i virksmheden derudver anvendes til mersalg herunder at afdække m brgeren kan få jb eller rdinære timer i frlængelse af praktikken mv. At der følges p på de virksmhedsrettede frløb i dialgen med brgeren, herunder m de frmulerede mål fr frløbet blev nået, næste skridt i retning af jb sv. Det anbefales, at der sker en præcisering af, hvrnår der skal udarbejdes arbejdspladsvurderinger i frbindelse med praktikfrløb. Bks 3. Eksempel på praktiktyplgi Nedenstående skema viser et eksempel på en praktiktyplgi udarbejdet i frhld til praktikker fr integratinsbrgere. I tilknytning til praktiktyplgien har kmmunen udviklet en pfølgningsmetdik g et værktøj til måling af brgernes prgressin i frhld til de pstillede mål g delmål fr praktikker. Frventede knsekvenser g pmærksmhedspunkter Styrket arbejde med mål g delmål fr praktikker samt pfølgning på disse vil kunne bidrage til at skabe mening g mtivatin fr brgerne g sikre, at de enkelte praktikker i videst muligt mfang understøtter brgernes mål m jb eller prgressin md jb. Det vil fremme effekterne af praktikkerne. 21

22 Udplacering af brgere i virksmhedspraktik g løbende pfølgning på virksmhedspraktikker indebærer et tæt samspil mellem sagsbehandlere g virksmhedsknsulenter. I udviklingen af praktiktyplgier g pfølgningsprcedurer vil der typisk ligge en udfrdring i at afstemme sagsbehandlernes ønsker m indhld, kvalitet g hyppighed i pfølgningen på brgere i virksmhedspraktik med virksmhedsknsulenternes kapacitet. Derfr bør praktiktyplgier g pfølgningsprcedurer udvikles i et tæt samspil mellem sagsbehandlere g virksmhedsknsulenter. 22

23 5. Optimeringsmråde III: Jbfkus i samtaler g indsatser I dette afsnit sættes fkus på mulighederne fr at skabe bedre resultater på kntanthjælpsmrådet ved at sikre et styrket jbfkus i samtaler g indsatser. I frhld til dette ptimeringsmråde har mply seks ptimeringsfrslag sm samlet tager sigte på: At sikre et styrket jb- g ressurcefkus i dialgen med brgeren. At styrke jbfrmidlingsindsatsen med henblik på at udnytte den gunstige situatin på arbejdsmarkedet. At ppriritere den virksmhedsrettede aktivering At styrke arbejdet med rdinære timer fr brgere med sm led i en trinvis indgang til arbejdsmarkedet. I det følgende beskrives baggrunden fr hvert enkelt ptimeringsfrslag g de knkrete anbefalinger. Optimeringsfrslag 8: Jb- g ptentialefkus fra dag ét Baggrund fr frslaget Afdelingen Jb & Uddannelse varetager den tidlige indsats i ca. de første 4 uger fr nyledige kntanthjælpsmdtagere. I den tidlige indsats mødes de ledige med et intensivt jb- g ressurcefkus, hvr de får hjælp til at udarbejde CV er g søge jbs. Det estimeres, at ca. 50 pct. af de ledige, sm visiteres til JOBPlus finder beskæftigelse inden fr 2-6 uger. Der er en målsætning m, at 90 pct. af de nyledige visiteres til den tidlige indsats g indgår i intensivt jbsøgningsfrløb i JOBPlus. Interviewene har imidlertid afdækket, at kun ca. 50 pct. af de nyledige kntanthjælpsmdtagere visiteres til JOBPlus De øvrige vurderes at være så udfrdrede, at de ikke kan prfitere af en indsats i JOBPlus. En del påbegynder i stedet et afklaringsfrløb i CAS. Det indebærer, at kun ca. halvdelen af de nyledige mdtages med det intensive jb- g ressurcefkus, sm er intentinen med JOBPlus. Mply vurderer derfr, at der er ptentiale fr at flere nyledige mødes med et jb- g ressurcefkus herunder fkus på arbejdet med jbmål, brgerens ressurcer, CV, jbsøgningsplan, knkrete jb, små jb, mv. Anbefalinger Knkret anbefaler mply, at der gennemføres følgende ptimeringstiltag: Det anbefales, at der med afsæt i erfaringerne fra JOBPlus udarbejdes et mere rummeligt kncept fr den tidlige jbrettede indsats. I den frbindelse udvikles et kncept fr nyledige, sm vurderes at være tæt på arbejdsmarkedet (evt. en frtsættelse af det nuværende kncept i JOBPlus) g et kncept fr nyledige, sm vurderes at være lidt længere fra arbejdsmarkedet. Et centralt fkus fr JOBPlus bør være, at alle nyledige kntanthjælpsmdtagere får udarbejdet et Jbnet-CV. Det kan enten være et traditinelt krnlgisk Jbnet-CV eller et kmpetence CV til brgere der er langt fra arbejdsmarkedet. Det anbefales, at der udarbejdes en visitatinsguide med knkrete retningslinjer fr hvilke nyledige, sm skal visiteres til den tidlige indsats, samt retningslinjer fr, hvilke ledige der skal visiteres til tilbud fr hhv. ledige, sm er tæt på arbejdsmarkedet g ledige, sm er lidt længere fra arbejdsmarkedet. 23

24 Frventede knsekvenser g pmærksmhedspunkter Udarbejdelsen af et mere rummeligt kncept fr den tidlige indsats vil betyde, at flere brger med afstand til arbejdsmarkedet visiteres til en tidlig indsats g derved bliver mødt med et jbg ressurcefkus. Det frventes, at dette vil kunne bidrage til at løfte effekterne i den tidlige indsats. Optimeringsfrslag 9: Styrket jbfrmidling Baggrund fr frslaget Den aktuelle gunstige situatin på arbejdsmarkedet rummer muligheder fr, at flere ledige får berøring med det rdinære arbejdsmarked. Prgnser fr beskæftigelsen peger på en frtsat høj jbvækst i reginen g Syddjurs Kmmune. Analysen peger på, at Syddjurs Kmmune arbejder med en række initiativer, sm vil understøtte jbfrmidlingsindsatsen på tværs af målgrupperne i jbcentret. Der er således igangsat en række initiativer, sm har til frmål at styrke den psøgende virksmhedsservice bl.a. i frhld til mangelmråder g i den frbindelse indhente jbrdrer. Det mfatter bl.a. styrket vervågning af arbejdsmarkedet, systematisk besøgsplanlægning, styrket markedsføring af jbcentrets services mv. Det er dg mplys vurdering, at udplaceringer af ledige i praktikfrløb spiller en str rlle i indsatsen fr alle kntanthjælpsmdtagere, hvilket til dels sker på bekstning af den direkte jbfrmidlingsindsats. På baggrund af venstående vurderer mply, at der er ptentialer fr at styrke udslusningen til jb ved et styrket fkus på jbfrmidling især fr de jbparate kntanthjælpsmdtagere. Anbefalinger Knkret anbefaler mply, at der gennemføres følgende ptimeringstiltag: Det anbefales, at Syddjurs Kmmune tager skridt til at sikre, at jbfrmidling kmmer til at spille en central rlle i samtalefrløbene med kntanthjælpsmdtagere. Frmålet er at sikre, at den gunstige situatin på arbejdsmarkedet udnyttes, så flest mulige kntanthjælpsmdtagere får en tilknytning til arbejdsmarkedet. I frhld til udmøntningen af dette kan det bl.a. vervejes: At indhente flere jbrdrer bl.a. inden fr mangelmråder, sm synliggøres på jbåbningslisten i VIRAK. At jbåbningslisten udbygges, så den i større mfang end tilfældet er i dag indehlder småjbs målrettet kntanthjælpsmdtagere, sm skal mere trinvist ind på arbejdsmarkedet. At jbåbningslisten anvendes aktivt i jbsamtalerne med de ledige kntanthjælpsmdtagere g at der til jbsamtalerne med de ledige præsenteres g frmidles knkrete jbs eller småjbs. At der etableres tilbud/gruppefrløb, hvr en mindre gruppe af brgere får hjælp til at kble jb g deres CV er. 24

25 Frventede knsekvenser g pmærksmhedspunkter Den styrkede jbfrmidling skal sikre, at den psitive situatin på arbejdsmarkedet bruges til at få endnu flere ledige hurtigt i beskæftigelse. Hermed afkrtes varighederne af frløbene g afgangsraterne øges. Ved implementeringen er det afgørende, at der i den psøgende virksmhedsindsats er fkus på g kapacitet til at indhente flere jbrdrer, bl.a. inden fr mangelmråder. Optimeringsfrslag 10: Justeret redskabssammensætning Baggrund fr frslaget Der er evidens fr, at virksmhedsrettede indsatser har større beskæftigelseseffekter end øvrig vejledning g pkvalificering gså fr grupper, sm er langt fra arbejdsmarkedet. Dette understøttes af data fra Syddjurs Kmmune, sm viser, at afgangsraterne fra virksmhedsrettede tilbud (praktik g løntilskud) ligger væsentligt ver afgangsraterne fra vejledning g pkvalificering. Data viser desuden, at Syddjurs Kmmune har væsentligt højere afgangsrater fra virksmhedsrettede tilbud end klyngekmmunerne. Analysen af aktiveringsindsatsen viser imidlertid, at Syddjurs Kmmune i lavere mfang end klyngegennemsnittet anvender virksmhedsrettet aktivering i deres beskæftigelsesrettede indsats g i lidt højere mfang anvender øvrig vejledning g pkvalificering. Endelig viser analysen af aktiveringsindsatsen, at Syddjurs Kmmune anvender betydelige ressurcer på mentrstøtte fr både jbparate- g aktivitetsparate kntanthjælpsmdtagere. På baggrund af venstående vurderer mply, at der kan være ptentialer fr at øge beskæftigelseseffekterne på kntanthjælpsmrådet g nedbringe ressurcefrbruget ved at justere redskabssammensætningen i indsatsen. Anbefalinger Knkret anbefaler mply, at der gennemføres følgende ptimeringstiltag: Det anbefales, at Syddjurs Kmmune målrettet tager skridt til at øge den virksmhedsrettede indsats g nedbringe mfanget af vejledning g pkvalificering fr både jbparate g aktivitetsparate kntanthjælpsmdtagere. I den frbindelse kan det vervejes: At sætte knkrete mål fr mpriritering af indsatsen fra vejledning g pkvalificering til virksmhedsrettet aktivering. At fretage en gennemgang af alle tilbud m øvrig vejledning g pkvalificering med henblik på at identificere de vejlednings- g pkvalificeringstilbud, sm der er størst tr på, giver effekt g udfase tilbud, sm vurderes at have begrænset eller ingen effekt. Det anbefales, at der sættes fkus på at nedbringe udgifterne til mentrstøtte. Det gælder fr kntanthjælpsmrådet generelt, men det gælder i særlig grad fr de jbparate kntanthjælpsmdtagere. Det anbefales, at vennævnte pririteringer knkretiseres g udmøntes i en samtale- g indsatsstrategi. 25

26 Frventede knsekvenser g pmærksmhedspunkter Den justerede redskabssammensætning skal bl.a. bidrage til at sænke mkstningerne i beskæftigelsesindsatsen g frbedre resultatskabelsen, ved at anvende de indsatser, sm der er størst tr på, skaber effekt. Hvis redskabssammensætningen skal ændres, vil det være afgørende med tæt ledelsesmæssig pfølgning af, m de indsatser g pririteringer, der indgår i samtale- g indsatsstrategien udmøntes i praksis. Optimeringsfrslag 11: Jbfkus g delmål Baggrund fr frslaget Det er afgørende fr brgernes tilbagevenden til arbejdsmarkedet, at der i samtalefrløbet frmuleres realistiske jbmål, g at der udarbejdes planer med mål delmål fr, hvrdan jbmålene nås. Interviewene viser, at sagsbehandlerne generelt savner viden m arbejdsmarkedet, herunder m mangelmråder, jbåbninger, krav i jb, jbfunktiner mv. Det er derfr svært at udarbejde knkrete jbmål g udfrdre/rådgive brgeren m jbønsker - g dermed frmulere realistiske jbmål. Dette understøttes af sagsgennemgangen, hvr der i langt hvedparten af sagerne er frmuleret jbmål. Jbmålene er imidlertid fte meget verrdnet f.eks. tilbagevenden til arbejdsmarkedet, selvfrsørgelse, udvikling af arbejdsevne mv. Derudver viser afdækningen, at brugen af mål g delmål kan styrkes i frbindelse med samtalerne med kntanthjælpsmdtagerne. Sagsgennemgangen har vist, at det bl.a. drejer sig m, at der ikke arbejdes systematisk med mål g delmål i frhld til planer, jurnal, bestilling af praktik mv. På baggrund af venstående vurderer mply, at der er ptentiale fr at skabe større tydelighed m mål, delmål g indsatser g derved målrette indsatsen g skabe større klarhed hs brgerne m frløbet mv. Anbefalinger Knkret anbefaler mply, at der gennemføres følgende ptimeringstiltag: Det anbefales, at der sættes fkus på at styrke sagsbehandlernes viden m jbåbninger, krav i jb, jbfunktiner mv., så de bedre kan frmulere realistiske jbmål sammen med brgeren (kan ske via tæt dialg/samarbejde med virksmhedsknsulenter). Det anbefales, at der sættes fkus på at styrke medarbejdernes arbejde ved at sætte struktur på arbejdet med mål g delmål, fr på den måde at synliggøre, hvrdan målet pnås, hvad skridtene på vejen md målet er samt synliggørelse af, hvrnår målene er pnået dette både i henhld til planer, jurnalskrivning, bestilling af praktikker mv. Det anbefales, at der sættes fkus på at styrke arbejdet med at frmulere g følge p på mål g delmål i Min plan herunder tydelige mål, tydelige delmål på vejen md målet, g en tydelig sammenkædning af mål/delmål g de indsatser, sm igangsættes. Frventede knsekvenser g pmærksmhedspunkter Styrket arbejde med jbfkus g delmål vil kunne bidrage til at sikre en mere ressurce- g jbfkuseret tilgang til dialgen med den ledige samt styrke systematikken i tilgangen til indsatsen. Dette frventes at kunne hæve effekterne i indsatsen. 26

27 Det vil være afgørende fr arbejdet med styrkelse af jbfkus g delmål, at der udarbejdes retningslinjer fr dette, at der gennem ledelsestilsyn følges p på, m retningslinjerne følges i praksis. Der bør desuden være fkus på kmpetenceudvikling i frhld til venstående f.eks. via læringsgrupper mv. Optimeringsfrslag 12: Fkus på rdinære timer Baggrund fr frslaget Erfaringer fra JbFirst g Dag-til-dag viser, at der kan være gde beskæftigelseseffekter i frbindelse med arbejdet med rdinære løntimer til kntanthjælpsmdtagere langt fra arbejdsmarkedet. Erfaringerne viser klart, at selv få rdinære løntimer øger mtivatinen g tren på en fremtid på arbejdsmarkedet. Brgerne føler sig værdsat g anerkendt på arbejdspladsen, g de får styrket deres selvtillid, når de får løn fr at løse arbejdspgaver. Syddjurs Kmmune deltg i JbFirst g har mdtaget midler til kmpetenceudvikling i frhld til indsatsmdellen fr Flere skal med. På den baggrund tilkendegiver sagsbehandlerne, at de er inspireret af indsatsmdellen fr JbFirst g at de i det seneste år har haft øget fkus på at arbejde med rdinære timer. Dette understøttes af sagsgennemgangen, sm viser, at der i 47 pct. af sagerne er talt med de aktivitetsparate kntanthjælpsmdtagere m rdinære timer g i knap 14 pct. af sagerne er der igangsat rdinære timer. På baggrund af de gennemførte interviews er det mplys vurdering, at der er t primære barrierer fr at udbrede arbejdet med rdinære timer. Fr det første er der en generel plevelse af, at Virksmhedsservice ikke pdyrker et tilstrækkeligt antal virksmhedspraktikker med rdinære timer. Fr det andet er der behv fr frtsat at styrke sagsbehandlernes fkus g kmpetencer i frhld til arbejdet med praktikker med rdinære timer. På baggrund af venstående er det mplys vurdering, at der er ptentialer fr at styrke arbejdet med praktikker med rdinære timer g derved frbedre beskæftigelseseffekterne. Anbefalinger Knkret anbefaler mply, at der gennemføres følgende ptimeringstiltag: Det anbefales, at det sm et led i udarbejdelsen af en samtale g indsatsstrategi fr kntanthjælpsmrådet præciseres, hvilke delmålgrupper af kntanthjælpsmdtagere sm skal mødes med jbs g småjbs g hvilke delmålgrupper, der primært skal mødes med praktik med rdinære timer. Det anbefales at øge fkus på anvendelsen af praktik med rdinære løntimer g frmidling af småjb fr ledige langt fra arbejdsmarkedet, dvs. at der bl.a. arbejdes systematisk med etablering g frmidling af virksmhedsplaceringer, hvr der sker en gradvis intrduktin til det rdinære arbejdsmarked gennem kmbinatin af praktik med rdinære timer. Det kan f.eks. ske ved at virksmhedspsøgningen primært rettes md virksmheder indenfr mråder med gde jbmuligheder g hvr der er en tr på, at der kan være efterfølgende muligheder fr rdinært jb g inddragelse af rdinære timer. Det anbefales, at der arbejdes på at styrke sagsbehandlernes kmpetencer i frhld til arbejdet med praktik med rdinære løntimer (f.eks. ressurcefkus, mtivatin, CV er, abcjbplan, pfølgningsskabeln, arbejdsaftalen mv.). 27

28 Det anbefales, at der arbejdes på at styrke virksmhedsknsulenternes fkus g kmpetencer i frhld til praktik med rdinære løntimer (f.eks. pdyrkning af praktikpladser med mulighed fr rdinære timer, aftaler med virksmheder, fasthldelse af brgere g virksmheder i praktikfrløb, pfølgning på prgressin, frhandling af rdinære timer, mv.). Frventede knsekvenser g pmærksmhedspunkter Det frventes, at et mere systematisk arbejde med etablering g frmidling af rdinære timer g småjb vil medvirke til at sætte fkus g temp på frløbene g løfte effekten af indsatsen verfr persner i særligt jbafklaringsfrløb. Arbejdet med etablering g frmidling af rdinære timer (småjb g kmbinatinspraktikker) frudsætter at medarbejderne - sagsbehandlere g virksmhedsknsulenter - er klædt på til at tage den frventningsafstemmende dialg m rdinære timer/småjb med både brgere g arbejdsgivere. Optimeringsfrslag 13: Ressurcefkus g CV Baggrund fr frslaget Erfaringerne fra dag-til-dag jb med aktivitetsparate g Beskæftigelsesindikatrprjektet peger på, at det er vigtigt fr resultatet, at der er et ressurcefkus g tr på, at brgeren kan pnå beskæftigelse. Et væsentligt redskab i arbejdet med afdækningen af brgerens ressurcer g kmpetencer er CV et. Erfaringer viser, at arbejdet med et persnligt CV fremmer et beskæftigelsesrettet fkus i brgerens frløb. Fr mange fungerer CV et sm et gdt dialgredskab, der kan sætte fkus på erfaringer g kvalifikatiner. Sagsgennemgangen g interviews med sagsbehandlere viser imidlertid, at brgernes barrierer fte kmmer til at fylde meget i dialgen med brgerne. I ca. 30 pct. af de gennemgåede sager fr jbparate g mere end halvdelen sagerne fr aktivitetsparate brgere er der således primært fkus på brgernes barrierer frem fr brgerens ressurcer g kmpetencer. Sagsgennemgangen på kntanthjælpsmrådet viser endvidere, at der er ptentialer fr at styrke arbejdet med brgernes Jbnet-CV. Sagsgennemgangen viser: At mange brgere ikke har et Jbnet-CV. Ca. 20 pct. af de jbparate g 60 pct. af de aktivitetsparate kntanthjælpsmdtagere mangler Jbnet-CV. At der er ptentiale fr at frbedre kvaliteten i kntanthjælpsmdtagernes Jbnet-CV er. I ca. 30 pct. af de jb- g aktivitetsparate kntanthjælpsmdtageres Jbnet-CV er er kvaliteten scret til enten 1 eller 2 på en skala fra 1-5 (hvr 5 er bedst). Endelig viser sagsgennemgangen, at i de tilfælde, hvr sagsbehandlerne har afdækket g beskrevet brgerens ressurcer, er det sjældent at der tages udgangspunkt i disse ressurcer ved frmuleringen af jbmål g plan g ved tilrettelæggelsen af indsatsen. På baggrund af venstående vurderer mply, at der er ptentialer fr at styrke de beskæftigelsesrettede fkus i brgerens frløb, ved at styrke arbejdet med CV er fr alle kntanthjælpsmdtagere. 28

29 Anbefalinger Knkret anbefaler mply, at der gennemføres følgende ptimeringstiltag: Det anbefales, at der sættes fkus på at styrke arbejdet med afdækningen g anvendelsen af de lediges ressurcer g kmpetencer sm udgangspunkt fr den beskæftigelsesrettede indsats fr både jbparate g aktivitetsparate brgere. Det anbefales, at der sættes ledelsesmæssigt fkus på, at arbejdet med CV er fr alle brgere gøres til mdrejningspunktet fr dialgen med den ledige ved afdækningen af deres ressurcer g kmpetencer. Det indebærer bl.a.: At det sikres, at alle kntanthjælpsmdtagere har et Jbnet-CV g at der i de løbende ledelsestilsyn følges p på dette. At der sættes fkus på at frbedre kvaliteten af de ledige kntanthjælpsmdtageres Jbnet-CV. I den frbindelse: - Udvikles kvalitetsstandarder sm specificerer kravene til det gde CV både fr jbparate brgere g udsatte brgere. - Udarbejdes en plan fr udviklingen sagsbehandlerens kmpetencer i frhld til CVarbejdet (kursus g træning i CV-arbejdet). At der sm tilbud etableres gruppefrløb, hvr der udarbejdes CV fr jbparate eller aktivitetsparate. Fr nyledige kan det være i regi af JOBPlus. Bks 4: Indhld i det gde Jbnet-CV 1. CV et skal indehlde en grundig g dækkende beskrivelse af brgerens tidligere erhvervserfaring g jbfunktiner mv.: Skal angive de kvalifikatiner g kmpetencer, sm brgeren har pnået Skal pdateres løbende efter hver praktik, løntilskud mv. 2. CV et skal så vidt muligt beskrive brgerens samlede kvalifikatiner g kmpetencer. Fkus på, hvad eksisterende kvalifikatiner g kmpetencer kan anvendes til g inden fr hvilke mråder Kan bruges til at udvide jbsøgningen til alternative jbmråder, samt udsøge brgere med bestemte kvalifikatiner 3. CV et skal indehlde en beskrivelse af g løbende pdateres med kurser, certifikater, IT-kmpetencer mv. CV et skal indehlde de aktuelle begreber (rd ift. uddannelse, kurser, certifikater mv.) Det er vigtigt at beskrive, hvilke kvalifikatiner g kmpetencer brgeren har pnået 4. Den persnlige beskrivelse i den faglige prfil skal være jbrelateret g jbrelevant. Det skal handle m de arbejdsmæssige kmpetencer 5. Prfilen på Jbnet skal indehlde mtiverede g realistiske bud på flere jbønsker Jbønsker skal være specifikke specialbetegnelser (fx tømrer, køkkenassistent ) Jbønsker skal så vidt muligt tage udgangspunkt i realistiske jbmråder g mangelmråder 6. Alle plysninger i CV et skal registreres de rigtige steder g på den rigtige måde, så de er verskuelige g søgbare fr virksmheder, integratinscenter g jbcenter 7. Jbnet-CV erne skal sm tmmelfingerregel ikke være længere end 3 sider Frventede knsekvenser g pmærksmhedspunkter Styrket arbejde med Jbnet-CV vil bidrage til at øge jb- g ressurcefkus i dialgen med brgerne. Fr brgere med frmelle kvalifikatiner kan det give gd mening at arbejde med et traditinelt krnlgisk Jbnet-CV. Fr brgere med få frmelle kvalifikatiner g/eller manglende 29

30 arbejdsmarkedserfaring kan det i stedet være relevant at arbejde med kmpetence CV. Kmpetence Cv et har den frdel at kunne præsentere g præsentere brgernes sciale kmpetencer eller persnlige prfil. Der kan via ledelsestilsyn på sagsniveau følges p på, m alle har et Jbnet-CV, g m det har den rette kvalitet. Der kan prettes læringsgrupper mv. i frhld til at styrke arbejdet med CV. 30

31 6. Optimeringsmråde IV: Styring g pfølgning I dette afsnit sættes fkus på mulighederne fr at skabe bedre resultater på kntanthjælpsmrådet ved at styrke styringen g pfølgningen. I frhld til dette ptimeringsmråde har mply t ptimeringsfrslag sm samlet tager sigte på: At tilbyde alle brgergrupper på kntanthjælpsmrådet de mest mkstningseffektive g virksmme samtaler g indsatser på baggrund af målrettet indsatsdifferentiering. At skabe større resultat- g effektfkus gennem styrket styring g pfølgning. I det følgende beskrives baggrunden fr hvert enkelt ptimeringsfrslag g de knkrete anbefalinger. Optimeringsfrslag 14: Styrket samtale- g indsatsdifferentiering Baggrund fr frslaget Sagsbehandlerne på kntanthjælpsmrådet håndterer kntanthjælpsmdtagere med meget frskellige ressurcer g udfrdringer. Hvis beskæftigelseseffekterne skal løftes, er det afgørende, at indsatsen målrettet differentieres, så alle mdtager den mest mkstningseffektive indsats, dvs. den indsats, sm giver de bedste effekter til den billigste pris. Interviewene peger på, at differentiering af indsatsen i dag sker med udgangspunkt i de enkelte sagsbehandlerens vurdering af brgerens behv, men at det fælles udgangspunkt fr samtaleg indsatsdifferentiering kan styrkes. På baggrund af venstående vurderer mply, at der er ptentiale fr at styrke resultaterne på kntanthjælpsmrådet g sænke mkstningerne gennem en systematisk g målrettet samtale- g indsatsdifferentiering. Anbefalinger Knkret anbefaler mply, at der gennemføres følgende ptimeringstiltag: Det anbefales, at der udarbejdes en samtale- g indsatsstrategi fr kntanthjælpsmrådet. Indsatsstrategierne skal sikre, at indsatserne systematisk differentieres g målrettes de enkelte brgeres udfrdringer, ressurcer g behv. De skal samtidig sikre, at brgeren systematisk tilbydes de mest virkningsfulde indsatser, dvs. indsatser, sm der er evidens fr eller erfaring fr virker. Endelig skal indsatsstrategierne sikre, at den samlede indsats (samtaler, virksmhedsrettet indsats, pkvalificering g anden aktivering) spiller sammen fr at skabe et løft i effekterne af indsatsen. Arbejdet med indsatsstrategier kan mfatte: At kntanthjælpsgruppen pdeles i et antal indsatsgrupper med frskellige ressurcer g udfrdringer g med frskellige indsatsbehv. Opdelingen i indsatsgrupper kan f.eks. ske ud fra en afstandsmdel, hvr brgerne grupperes med udgangspunkt i deres afstand til arbejdsmarkedet. At strategien frhlder sig eksplicit til hvilke mål g delmål, der skal være fr indsatsen fr hver indsatsgruppe. De endelige mål fr de fleste indsatsgrupper vil være uddannelse eller beskæftigelse, men der kan være frskellige delmål, dvs. frskellige skridt på vejen til dette. At der fr hver indsatsgruppe defineres hvilke indsatser indsatspakker - der skal anvendes fr at nå de pstillede mål g delmål. Der kan her sndres mellem primære 31

32 indsatser, der så vidt muligt tilbydes alle, g supplerende indsatser, der tilbydes med udgangspunkt i særlige behv. Indsatspakkerne adresserer f.eks.: - Hyppighed g varighed af samtaler. - Samtalefrmen (der kan evt. bringes flere frmer i spil, der kan imødegå behvet fr at differentiere g møde brgernes behv bedst muligt, fx gruppesamtaler, jbbørs, skype-møder, walk and talk sv.). - Indhldet i g tilgange til samtaler. - Tidspunktet fr g indhldet i aktiveringstilbud. At der er fkus på løbende frbedringer af indsatsstrategierne, så indsatsstrategierne bliver et dynamisk værktøj, der løbende justeres g frbedres. At etablere et årshjul fr arbejdet med indsatsstrategien, sm sætter erfaringspsamlingen g justeringen af indsatsstrategien i system. At tilvejebringe ledelsesinfrmatin sm sikrer, at der løbende følges p på m indsatsens indhld g tyngde svarer til hvad der er frudsat i strategien, g m resultaterne lever p til frventningerne. Frventede knsekvenser g pmærksmhedspunkter Samtale- g indsatsstrategien skal sikre, at alle brgere mødes med de mest virkningsfulde indsatser, dvs. indsatser sm der enten er evidens eller erfaring fr skaber effekt. Strategien vil derfr bidrage til at frbedre effekterne af indsatsen. Det er mplys erfaring, at drøftelser af, hvilke delmålgrupper g målrettede indsatsstrategier der kan arbejdes med, får størst virkning i en inddragende prces. Det kan i prcessen være værdifuldt, at der er fkus på hurtig implementering g afprøvning af strategier, sm løbende evalueres g justeres, hvis det viser sig, at behvet er anderledes end frventet. Med henblik på at sikre, at der er et gdt grundlag fr løbende at evaluere strategierne, vil det være værdifuldt, at der udvikles mulighed fr at følge p på resultaterne af indsatsen gennem ledelsesinfrmatin til afdelingerne. 32

33 Bks 5: Grundtanken i en indsatsstrategi Nedenstående figur viser i skematisk frm grundtanken i udarbejdelsen af indsatsstrategier, der differentierer g målretter indsatsen ud fra brgerens behv. Indsatsgrupper Delmålgruppe 1 Mål g delmål Mål Delmål Priritering Samtaler g indsatser Suppl. Suppl. Suppl. Suppl. Samtale g primær indsats Suppl. Suppl. Suppl. Suppl. Delmålgruppe 2 Mål Delmål Priritering Suppl. Suppl. Suppl. Suppl. Samtale g primær indsats Suppl. Suppl. Suppl. Suppl. Delmålgruppe 3 Mål Delmål Priritering Suppl. Suppl. Suppl. Suppl. Samtale g primær indsats Suppl. Suppl. Suppl. Suppl. Bks 6: Eksempel på indsatsstrategi fr aktivitetsparate brgere Ifølge eksemplet er de aktivitetsparate kntanthjælpsmdtagere pdelt i tre indsatsgrupper med frskellige udfrdringer g afstand til arbejdsmarkedet g med frskellige indsatsbehv. Når brgeren bliver ledig g visiteres aktivitetsparat, visiteres brgeren til én af de tre indsatsgrupper. Indsatsgruppe g pejlemærker Mål g delmål fr indsatsen Primær g supplerende indsatser Indsatsgruppe 1: Brgere med et jbperspektiv Mål Primær indsats Har en vis jbidentitet Ordinært arbejde eller uddannelse Virksmhedspraktik evt. i kmbinatin med Trr på en tilbagevenden til jb/uddannelse Delmål rdinære timer Har et ønske m at pnå jb/uddannelse Deltager i virksmhedsrettet indsats g kmmer selv Strukturerede samtaler med fkus på jb Har mtivatin fr at deltage i med frslag eller kntakter Supplerende indsatser virksmhedsrettet aktivering Tager ejerskab ift. jbsøgning Mentr (virksmhedsmentr) Kan selv frmulere ønsker g mål fr Kan selv udarbejde et CV FVU fremtidigt jb/uddannelse Kan selv frmulere knkrete g realistiske Krtere kurser (AMU) eller ved løntilskud, Har vilje til at udarbejde CV jbmuligheder hvr virksmheden er medfinansierende Kan selv skrive en kvalificeret ansøgning Sundhedscenter Indsatsgruppe 2: Brgere med et aktiveringsperspektiv Mangler jbidentitet, men skønnes at kunne pnå det via indsats Kan mtiveres g blive klar til at deltage i en aktiveringsindsats Har behv fr en kmbinatin af tværfaglige indsatser Kan blive jbparat inden fr ét år Kan have høj arbejdsidentitet, kan dg have en kmbinatin af fysiske g psykiske lidelser. Indsatsgruppe 3: Brgere der kun i begrænset mfang kan prfitere af en indsats Ingen jbidentitet har pgivet tren på jb Ingen mtivatin fr jb g aktivering Kan ikke indgå i samarbejde m aktiveringsfrløb Mål Jb eller uddannelse inden fr et år Delmål Tager ansvar fr egen sag g eget liv ønske m ejerskab Medvirker til g deltager i livsstilsfrandring eller relevant behandling Deltager virksmhedsrettet indsats Deltager aktivt i aktivering g prfiterer af aktiveringen Mål Beskæftigelse i det mfang, det er muligt, uddannelse eller afklaring til anden frsørgelse Delmål Opnår succes g selvværd Opnår arbejdsidentitet i det mfang, det er muligt Medvirker til g deltager aktivt i livsstilsfrandring eller relevant behandling Kan fremmøde stabilt Primær indsats Samtalerne med fkus på muligheder Virksmhedscenter/virksmhedspraktik Supplerende indsatser FVU Livsstilsrådgivning Mentr Misbrugsbehandling Sundhedscenter/psykiatri Primær indsats Samtaler Hvis relevant beskrivelse g vurdering ift. anden frsørgelse Supplerende indsatser Frivillige tilbud (væresteder.l.) Misbrugsbehandling Livsstilsrådgivning ift. angst, depressin mv. Mentr/ 85 Virksmhedspraktik med henblik på ressurceudvikling Sundhedscenter/psykiatri Med henblik på at skabe prgressin i frhld til de pstillede mål g delmål, er der fr hver indsatsgruppe udarbejdet en indsatspakke med primære g supplerende indsatser. 33

34 Optimeringsfrslag 15: Styrket styring g pfølgning Baggrund fr frslaget Etableringen af et styrings- g pfølgningskncept kan være et vigtigt element i at sikre et resultat- g effektfkus. I den frbindelse er det afgørende, at styrings- g pfølgningsknceptet sikrer en løbende pfølgning på m samtalernes g indsatsernes indhld g tyngde afspejler den gældende samtale- g indsatsstrategi. Afdækningen viser, at der med den strategiske handlingsplan fr kntanthjælpsmrådet er taget de første skridt til udarbejdelsen af et styrings- g pfølgningskncept. Den strategiske handlingsplan pstiller således en række mål g delmål fr kntanthjælpsmrådet, herunder bl.a. mål fr udviklingen i antallet af helårspersner. Afdækningen viser imidlertid, at der endnu er et stykke vej at gå i udviklingen af et styrings- g pfølgningskncept: Der mangler peratinel versættelse af, hvad sammenhængen er mellem resultat- g effektmålene g det der gøres i samtaler g indsatser mv. Der mangler målrettet ledelsesinfrmatin sm kan muliggøre en løbende pfølgning på resultatmål g indsatser. Der mangler strukturer g rutiner fr pfølgningen på resultatmål g indsatser. På baggrund af venstående vurderer mply, at der er ptentiale fr et øget resultat g effektfkus på kntanthjælpsmrådet gennem styrket styring g pfølgning. Anbefalinger Knkret anbefaler mply, at der gennemføres følgende ptimeringstiltag: Mply anbefaler, at Syddjurs Kmmune implementerer et styrings- g pfølgningskncept, sm skal understøtte et resultat- g effektfkus fr målgruppen. I udmøntningen af anbefalingen kan følgende elementer indgå: At der frmuleres resultatmål fr kntanthjælpsmrådet. At der frmuleres mål fr de indsatser, der skal realisere resultatmålene (jf. bl.a. indsatsstrategi). At mål, resultatmål g mål fr indsatser peratinaliseres, så der løbende kan følges p på disse gennem ledelsesinfrmatin. At der i frbindelse med venstående sættes mål fr g følges p på gd beskæftigelsesfaglighed eks. mål fr kvalitet i Min plan, kvalitet i CV er, tydelighed m frmål g mål med praktikfrløb, pfølgning på prgressin i praktik, mv. At der indarbejdes faste rutiner fr pfølgning på kntanthjælpsmrådet (f.eks. tavlemøder). At der arbejdes med udvikling g træning af beskæftigelsesfaglighed sparring på samtaler, læringsgrupper, fagligt ledelsestilsyn fulgt p af 1-1 samtaler. Frventede knsekvenser g pmærksmhedspunkter Udarbejdelsen af et styrings- g pfølgningskncept skal bidrage til at fasthlde et resultat g effektfkus i indsatsen. Styrings- g pfølgningsknceptet afspejler samtale- g indsatsstrategien. Knceptet skal således muliggøre en løbende pfølgning på resultater g effekter g de indsatser, sm skal skabe de frventede resultater g effekter, jf. samtale- g indsatsstrategien. 34

35 Ved implementeringen af styrings- g pfølgningsknceptet, er det afgørende at der tilvejebringes ledelsesinfrmatin, sm med faste intervaller følger p på resultater g indsatser. Ledelsesinfrmatinen er mdrejningspunkt fr faste pfølgningsmøder, f.eks. tavlemøder. 35

36 MPLOY A/S GOTHERSGADE 103, STUEN 1123 KØBENHAVN K TEL MPLOY@MPLOY.DK 36