Den specialpædagogiske undervisning på den enkelte skole. Tilbud / målgruppe Elever med lettere generelle indlæringsvanskeligheder og lettere AKT problemer. placering Pædagogisk Struktur Elever Perspektiver Alle skoler Differentiering Målsætning om at flere elever med lettere specialpædagogiske Holddannelse indenfor behov får et tilbud på egen skole og i egen klasse. klassser og afdelinger Videreudvikling af en pædagogisk praksis som flytter fokus fra Konsultativ rådgivning en klientgørelse af eleven til en optimering af undervisningsmiljøet. fra PPR Opgradering af personalets kompetencer (efteruddannelse). Videreudvikling af en dokumentations- og evalueringskultur til gavn for den enkelte elevs udvikling. De tildelte resurser tilpasses opgaverne. Det indebærer en omprioritering af den samlede resurse til specialundervisning. Den specialpædagogiske undervisning i kommunen. Tilbud / målgruppe Specialklasser med inklusion. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder i middelsvær grad. AKT-centre Elever med Emotionelle og sociale problemer Specialklasse uden inklusion Placering Bogense Otterup Søndersø Bogense Otterup Bogense: Pædagogisk Struktur Elever Perspektiver Specialklasser bør placeres ude i afdelingerne (alderssvarende). Eleverne inkluderes så meget som muligt i normalundervisningen Pusterumsklasser med mulighed der fortager observationer, forestå udredning og yde rådgivning. Tæt samarbejde med PPR Organisering tilpasset de pædagogiske behov, men Hold á 6 elever. 35-40 elever Den beskrevne pædagogiske struktur findes i dag på Otterup Skole. På de berørte skoler opgraderes personalets uddannelser, således at personalet sættes i stand til at løse undervisnings- og inklusionsopgaven. IT integreres med henblik på at understøtte undervisningen og at kompensere for manglende kompetencer. De fysiske rammer på nogle skoler skal evt. tilpasses. Der bør overvejes om Havrehedskolen skal have et eget tilbud. Uddannelse/ansættelse af AKT-lærere og -pædagoger som kan forestå undervisning af disse børn samt foretage observationer og yde rådgivning til det pædagogiske personale på alle skoler. Tilbud bør etableres på Søndersøskolen og evt. på Havrehedskolen. Klasserne bør placeres i et roligt miljø på skolerne. En egentlig selvstændig specialskole for børn med sværere generelle indlæringsproblemer etableres. Bygningen, som i dag 1
Normaltbegavede børn med tilknytningsforstyrrelser, sociale og emotionelle vanskeligheder. Elever der har svære generelle indlæringsproblemer evt. kombineret med specifikke problemer. Heldagsskolen Regnbue/Skattekiste. Otterup: Forberedelsesklassen. Skrillingeskolen. Heldagsskolen i Skolegade i Otterup og i Hjadstrup. Lille værkstedsklasse. som udgangspunkt mindre hold på 4 6 elever. rummer Regnbuen og Pusterummet omdannes til Specialskole med eget fritidstilbud. Alternativt undersøges muligheden for at udnytte ledig kapacitet på Solgården. En tredje mulighed vil være, at placere tilbuddet på en mindre, nedlagt folkeskole. Fagligt kompetent personale ansættes eller uddannes. Skolen skal have selvstændig ledelse. Aldersopdelte små hold. 25 elever Heldagsskolen bør samles på en matrikel, gerne lidt ude på landet. En nedlagt folkeskole vil være ideel. Funktionsklasser Elever med ADHD og NLD problematikker. Aktuelt to hold på Otterup Skole. Rosengårdsskolen. 2 X 6 elever i Otterup. Pt. er det et projekt. Beslutning om videreudvikling afventer evaluering. Der synes på sigt at være basis for at etablere egne centerklasser i kommunen. Bør placeres på en skole. hvor det er muligt at integrere eleverne i normalklasser. Store Værkstedsklasse Elever der er skoletrætte eller har en skolefobi. Læsetilbud Elever med svære læseproblemer (dysleksi). Læse- / sprogklasser I tilknytning til Klubben i Søndersø: Store Værkstedsklasse. Otterup Skole Ejbyskolens taleklasser. Pr. 1. august Skoletilbud med fokus på udviklingen af elevens selvværd. Mange praktiske aktiviteter. ½ års kursusforløb typisk i 5. kl. Små hold med støtte fra talepædagog og fra ergoterapeut. Inddragelse af 6-10 elever Ville naturligt kunne indgå som en integreret del af Ungdomsskolens virksomhed. Egnet lokalitet (gode værksteder, gode udendørsarealer) er ikke p.t. disponible. Samarbejde med en eksisterende Produktionshøjskole ville være en mulighed. 12 elever årligt. I 2009/10: 4 5 elever. I tilknytning til tilbuddet vil det være oplagt i samarbejde med PPR at udvikle et egentligt kompetence- og rådgivningscenter vedrørende læseindlæring og dysleksi. Dette vil alle skoler kunne trække på. Gruppen på Søndersøskolen er et projekt. Det er en klar forventning, at tilbuddet vil vokse i takt med, at færre børn visiteres til Ejbyskolens taleklasser, ligesom tilbuddet vil muliggøre 2
Børn med specifikke taleproblemer. Modtagegruppen 2009 lille gruppe i tilknytning til specialklasserne på Søndersøskolen. Otterup Skole. Normaltbegavede tosprogede elever, der endnu ikke kan følge undervisningen i en normalklasse på grund af mangelfulde danskkundskaber. IT som hjælpeværktøj. Eleverne starter i den egentlige modtagegruppe. I takt med at deres danskkundskaber udbygges, iværksættes en udslusning til skolens normalklasser. Elevtallet varierer i takt med tilflytningen. en tidligere hjemtagelse af elever herfra. Alle ressourcer samles i centret på Otterup Skole, som til gengæld gøres ansvarlig for at tilrettelægge en udslusningsprocedure, som inkluderer alle skoler i kommunen. Den specialpædagogiske undervisning uden for kommunen. Der vil stadig være behov for at købe pladser på skoletilbud udenfor kommunen til elever, som har specifikke problemer og handicaps. Men de ovenfor skitserede udviklingstiltag har alle som overordnet mål, dels at begrænse behovene for de mere vidtgående tiltag, dels i videst muligt omfang at flytte indsatserne til barnets nærmiljø. Arbejdsgruppens anbefalinger og indstillinger: 1) På kort sigt: a) På alle skoler formuleres en målsætning om at tilpasse skolens hverdag og undervisning til den bredest mulige elevgruppe. Det betyder at efteruddannelsesindsatsen skal målrettes, og at der skal sættes fokus på anvendelsen af skolens egne midler til det specialpædagogiske arbejde. Det betyder også at skolerne skal tilbydes konsultativ bistand fra PPR, med henblik på at udvikle og kvali- 3
tetssikre netop den del af skolens indsats. Endelig betyder det også at der skal arbejdes med holdninger til det normale og det anderledes både blandt elever, forældre og personale. Der skal kort sagt skabes en større accept af og forståelse for forskellighed. b) Specialklasserne på Bogense Skole, Otterup Skole og Søndersøskolen videreføres, men der arbejdes fortsat hen i mod en højere grad af inklusion (jvf. punkt 1 a.). c) Læseklassen videreføres uændret. d) AKT klasserne: På Bogense Skole og Otterup Skole videreføres arbejdet. Søndersøskolen er i gang med, at etablere eget tilbud. Tanken om at centrene skal optage elever fra andre (mindre) skoler er ikke realistisk, men alle skoler bør prioritere uddannelsen af egne AKT - vejledere. Det vil være Undervisningsafdelingen, vil med den specialpædagogiske konsulent som koordinator, etablere et kommunalt netværk med henblik på løbende at opkvalificere arbejdet. e) Modtageklassen: Selve modtagefunktionen bør samles i Otterup (største ekspertise). Ressourcerne fra hele kommunen bør samles her. Til gengæld skal centret påtage sig opgaven med udslusning også til andre skoler i kommunen (typisk barnets distriktsskole). En særlig problematik udgøres af elever, som kommer til landet i en sen alder (14 år eller mere). Til disse børn og unge bør der, som supplement til det lokale tilbud, være et tilbud om optag i f.eks. Odense Kommunes Risingeprojekt (projekt for sent ankomne tosprogede med henblik på at klargøre disse til optag på ungdomsuddannelserne). Et års undervisning i projektet koster ca. 100.000 kr. inklusive transport. Der bør afsættes en budgetramme til formålet, som muliggør finansiering af to årlige pladser. 2) På det længere sigt: a) Heldagsskolen: Heldagsskolens afdelinger bør samles i et hus. Samtidig vil det være oplagt at lade en del af Værkstedsklassernes elever overgå til Heldagsskolen, således at Heldagsskolens kapacitet udvides fra nu 18 pladser til ca. 25 pladser. Problemet er, at det ikke p.t. er muligt at finde en konkret og hensigtsmæssig fysisk placering. En mindre nedlagt folkeskole i et landligt miljø ville være særdeles velegnet. b) Værkstedsklasserne: konstruktion foreslås opdelt. En del af elevgruppen (primært de yngste) er kendetegnet ved samme problemstillinger som eleverne i Heldagsskolen. Disse elever foreslås derfor overført til Heldagsskolen. Det forudsætter naturligvis en omplacering og/eller nyansættelse af personale, ligesom det forudsætter, at Heldagsskolens fysiske rammer udbygges (jvf. punkt 2 a.). Det skal i den sammenhæng påpeges, at den nuværende placering af Lille Værkstedsklasse (i en spejderhytte i Søndersø) under alle omstændigheder er af midlertidig karakter. For den øvrige del af eleverne i Værkstedsklasserne (primært de ældste) anbefales, at konceptet videreføres, men at kapaciteten udvides fra de nuværende 6 pladser til 10 pladser. Målgruppen er kendetegnet ved skoletræthed, manglende tillid til egen formåen og manglende tillid til voksne og de systemer/institutioner som de repræsenterer. Enkelte af eleverne må betegnes som anbringelsestruede. Deres behov er derfor omsorg, tillidsfuldhed og udfordringer/opgaver, som de magter. Det optimale vil derfor være, at tilbyde dem et miljø hvor deres basiskundskaber og færdigheder kan udvikles og hvor pædagogikken bygges op omkring praktiske opgaver. Et stort element af erhvervs-/arbejdspraktik bør indgå i konceptet. Dette tilgodeses og vil fortsat kunne tilgodeses i Store Værkstedsklasse, men kapaciteten her er reelt i underkanten, når man ser på det faktiske behov. Nogle større fysiske rammer kombineret med en tilgang til et mere differentieret værkstedstilbud ville gøre tilbuddet endnu bedre. Ungdomsskolen har været inddraget i overvejelserne, men disponerer ikke over fysiske rammer til formålet. Hvis en hurtig løsning skal realiseres kunne det overvejes at inddrage Otterup Produktionshøjskole i et samarbejde. I så fald anbefaler arbejdsgruppen, at tilbuddet organisatorisk og ledelsesmæssigt placeres under Ungdomsskolen, men at der indgås et kontraktligt samarbejde mellem Ungdomsskolen og Produktionshøjskolen om lokaleleje, brugen af værksteder, evt. fælles brug af undervisere m.m. Ulempen ved denne konstruktion, 4
kunne være, at eleverne kommer til at betragte Værkstedsklassen som en forskole til Produktionshøjskolen, hvilket selvfølgelig ikke er en del af målsætningen. Ingen tvivl om at nogle af Værkstedsklassens elever vil komme til at gøre brug også af en Produktionshøjskole, men andre mulige fremtidsperspektiver skulle også gerne indgå i målsætningerne. Andre placeringsmuligheder kan naturligvis bringes i spil (f.eks. Solgården), men det er væsentlig at det ikke bliver i direkte tilknytning til en folkeskole, og at rammer og indretning åbner muligheder for praktiske, værkstedsbetonede aktiviteter. c) Projekterne Funktionsklasserne, Forberedelsesklassen og Læse-sprog klassen: Alle projekter skal naturligvis evalueres løbende. De to førstnævnte evalueres endeligt ved udgangen af 2009/10. Det sidstnævnte foreløbigt ved udgangen af 2009/10 og endeligt ved udgangen af 2010/11. For funktionsklassernes vedkommende handler evalueringen bl.a. om hvorvidt Nordfyns Kommune skal have et eget tilbud til børn med primært neurologisk betingede vanskeligheder, og i givet fald hvordan det så skal organiseres. Alternativet er benyttelsen af centerklasserne på Rosengårdskolen i Odense. P.t. er der næsten 30 børn i målgruppen. Læse-sprog klassen starter først op i skoleåret 2009/10, men også her skulle den endelige evaluering gerne give svaret på om Nordfyns Kommune med fordel kan videreføre et eget tilbud til børn med sprogvanskeligheder. Forberedelsesklassen behandles under punkt 2 d. d) Nordfyns Kommune har rigtig mange børn med svære generelle indlæringsproblemer. I Gl. Bogense Kommune forsøgte man med nogen succes at udvide målgruppen i egne specialklasser med nogle af disse børn, og det samme har man forsøgt med etableringen af Forberedelsesklassen i Otterup. Forberedelsesklassen ophører som projekt ved udgangen af 2009/10. Det er arbejdsgruppens vurdering, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at i den samlede kommune at operere med flere uafhængige tilbud til dele af denne målgruppe. Arbejdsgruppen indstiller derfor at det undersøges om det vil være muligt og hensigtsmæssigt at etablere en egentlig specialskole for dårligt begavede børn i Nordfyns Kommune. I 2009/10 vil vi have næsten 50 børn placeret på Skrillingeskolen. Ikke alle disse børn vil kunne tilgodeses i egen specialskole, men arbejdsgruppen finder at et elevtal på ca. 35 vil være realistisk, når tilbuddet er fuldt indfaset. At etablere tilbuddet vil som udgangspunkt kræve en investering, som der ikke umiddelbart vil være dækning for, f.eks. gennem hjemtagelse af børn. På sigt er arbejdsgruppen imidlertid overbevist om, at der vil kunne opnås et provenu, som mere end financierer driften af et sådant tilbud. Det helt umiddelbare problem er, som i andre sammenhænge, at finde velegnede placeringsmuligheder. Arbejdsgruppen peger i prioriteret rækkefølge på tre muligheder: 1) En nedlagt folkeskole, 2) I et afsnit af Solgården og 3) I Regnbuens/Skattekistens bygning på Bogense Skole. Et sådant tilbud vil naturligvis kræve supplerende ansættelse af et specialiseret personale, hvis viden og kompetencer vil kunne nyttiggøres i forhold til den samlede specialpædagogiske indsats i kommunen. Specialskolen bør have selvstændig ledelse. På arbejdsgruppens vegne FNS 5