25. maj 2011 Tilsyn - Sprogcenter Midt 14. Den kommunalbestyrelse, der har indgået en driftsaftale med en af de udbydere, der er nævnt i 12, stk. 1, nr. 2-4, og den kommunalbestyrelse, der udbyder danskuddannelse på et kommunalt sprogcenter eller en anden kommunal uddannelsesinstitution, er driftsansvarlig myndighed og fører tilsyn med udbyderens virksomhed, der er omfattet af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Stk. 2. Formålet med kommunalbestyrelsens tilsyn med udbydernes virksomhed, jf. stk. 1, er at sikre, at danskuddannelserne gennemføres efter reglerne i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Stk. 3. Tilsynet omfatter et administrativt, økonomisk og pædagogisk tilsyn. Stk. 4. Den driftsansvarlige kommunalbestyrelse, jf. stk. 1, indsender hvert tredje år til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration en kortfattet rapport om udviklingen på området og om, hvordan tilsynet har været ført. Indberetningen skal første gang være ministeriet i hænde den 1. juli 2011. Til stede: Line Thingholm, Afdelingsleder, Sprogcenter midt Silkeborg Anne Line Vestergaard: Udviklingskonsulent, Job- og Borgerserviceafdelingen Formål med tilsyn: At sikre at danskuddannelserne gennemføres efter reglerne i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Mere specifikt er følgende prioriteret: I forhold til borgeren har tilsynsopgaven mest karakter af kontrol. Får borgeren den ydelse indenfor givne tidsfrister og til den kvalitet, som borgeren har krav på? Og som borgeren også gerne skulle være tilfreds med? I forhold til udbyderen har tilsynsopgaven overvejende karakter af samarbejdsdialog med et fælles fokus på effektivitet, kvalitet og udvikling. I forhold til kommunen ses tilsynsfunktionen især som formidler, der bidrager til flow i arbejdsprocesserne mellem udbyder og kommune og sammenhæng i værdigrundlag, politik og økonomistyring. Tilsynet: Udover det løbende tilsyn ved de månedlige koordineringsmøder, blev der 25. maj 2011 ført tilsyn med Sprogcenter Midt i Silkeborg. (Forrige tilsyn blev foretaget d. 8. nov. 2010). Tilsynet blev ført efter KL-vejledning om tilsynsopgaven, marts 2010. Således er følgende punkter drøftet i detaljer med afdelingsledere Line Thingholm, Sprogcenter Midt Silkeborg: 1. Uddannelsestilbuddet 2. Fysiske rammer mv. 3. Kursistforhold 4. Organisation og administration 5. Økonomisk effektivitet 6. Eksternt samarbejde 7. Værdier og holdninger Anne Line Vestergaard Direkte tlf.: 4024 1309 alv@silkeborg.dk Job og Borgerservice Søvej 1, 8600 Silkeborg Søvej 1 8600 Silkeborg Tlf.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk
Udviklingen i Sprogcenter Midt: Stigning på 25% af kursister fra 1. jan. 2010 og 1. jan. 2011. Udvikling af netbaseret tilbud Udvikling af alternative testformer på DU1 Udvikling af gensidig intern praktik aktionslæring (lærer i praktik hos anden lærer) Udvikling af e-læringsmateriale til de medicinske fagprøver En del modersmålsstøttet danskundervisning Fokus på ordblinde Bemærkninger: Ingen. Yderligere oplysninger: Såfremt ministeriet ønsker yderligere oplysninger, herunder notater fra selve tilsynet 25. maj. 2011 eftersender vi det gerne. Venlig hilsen Anne Line Vestergaard Udviklingskonsulent Staben Direkte tlf. 40 24 13 09 Job- og Borgerservice Søvej 1, 8600 Silkeborg www.silkeborgkommune.dk alv@silkeborg.dk Side 2
Bilag: Spørgsmål og svar ved tilsyn: 1. Uddannelsestilbuddet Hvordan opfylder udbyder krav fra lovgiver og kommune til et bredt og fleksibelt uddannelsestilbud? Bredde og omfang af tilbuddet: Hvordan og i hvilket omfang opfylder udbyder kommunens forpligtelse til at give kommunens udlændinge et tilbud om én af tre danskuddannelser samt intro-dansk til udenlandsk arbejdskraft? Undervisning på alle moduler undtagen studieprøve. Ingen intro-dansk fordi der ikke har været kursister. Visitation: Hvordan er visitationen tilrettelagt? Vi modtager en henvisning og indkalder kursist til samtale med studievejleder, som stiller spørgsmål, uddannelsesbaggrund mv. og holdsætter. Hvilke medarbejdergrupper står for den? Vejleder. Hvor hurtigt indkaldes kursisterne efter henvisning? Samme dag eller dagen efter, men typisk med samtale et par dage ud i fremtiden. Anvendes tolke? I det omfang det er nødvendigt. Hvilken vejledning bliver der givet? De 3 danskuddannelser. Hvad der forventes af fremmøde. Hvad der forventes af arbejdsindsats. Fortæller om skolen, huset, praktiske informationer. Hvordan håndterer udbyderen det forhold, at der er kursister med særlige indlæringsbehov? Når det viser sig, så har vi samarbejde med aftenskole og VUC. Nogle er traumatiserede dem har vi individuel aftale med jobkonsulent om. Optag: Hvordan indplaceres kursisterne på hold? Løbende optag, samlet start for nye, brancherelaterede hold, ens nationalitet osv.? Løbende optag. Vi samler op til begynderhold hver uge og til andre hold hver anden uge. Tidsmæssig fleksibilitet: Hvordan er udbyderens fordeling af tilbud på dag- og aftenundervisning? 20 daghold. 9 aftenhold, 4 lørdagshold. Hvordan sker overflytning til andet tilbud, hvis fx en dagkursist får arbejde på det hidtidige undervisningstidspunkt? Kursisten eller lærer henvender sig til vejleder, som finder det rigtige hold. Kultur- og samfundsforhold: Hvordan er undervisningen i kultur- og samfundsforhold tilrettelagt på de enkelte moduler? Det skal der ikke undervises i længere lavet til 40 timers kursus. Men det er stadig en del af undervisningen. Alle som startede efter 1. august som er kategori I, skal have det her. Afventer at kommunen påbegynder det / at der laves en kontrat. o Sker det fx på særlige sproghomogene hold eventuelt med brug af tolke? o Som særlige temauger? Side 3
Metoder Test o Eller indgår det som en integreret del af undervisningen på de almindelige hold og i givet fald hvordan? Hvilke metoder og tilrettelæggelsesformer anvendes i undervisningen? Cooperative learning hvor man arbejder meget med at kursister sidder i grupper, og de er mere engageret i undervisningen end når undervisningen kun er lærerstyret. Og vi underviser også ud fra læringsstile. o Har udbyder særlig ekspertise i anvendelsen af bestemte metoder eventuelt i forhold til forskellige målgrupper? Cooperative learning og læringsstile. Hvordan gennemføres modultest? Fast 2 hele dage pr. semester, hvor vi tester dagkursister, og 2 hele uger for aftenkursister. Nogle som har været syge, mangler noget, er dumpet osv. dem tager vi løbende. o o o Afsluttende prøver Løbende når den enkelte kursist er klar? På særlige testdage fx hver måned? Og hvem står for gennemførelsen den enkelte lærer eller særlige testere? Alle lærer men aldrig egne kursister på kryds og tværs i organisationen. Hvordan ser beståelsesprocenten ud? Egne kursister består stort set alle, men privatister prøver ofte uden at bestå. Hvad er karaktergennemsnittet for de enkelte prøver eventuelt i sammenligning med landstal eller sammenlignelige udbydere? Karaktergennemsnit for alle prøvedeltagere Læseforståelse/skriftlig fremstilling: 5,4 Mundtlig kommunikation: 5,2 Læseforståelse: 7,3 Skriftlig fremstilling: 5,8 Mundtlig kommunikation: 7,4 Læseforståelse: 5,0 Skriftlig fremstilling: 4,0 Mundtlig kommunikation: 7,9 Karaktergennemsnit for kursister på Sprogcenter Midt Læseforståelse/skriftlig fremstilling: 5,3 Mundtlig kommunikation: 4,3 Læseforståelse: 6,3 Side 4
Skriftlig fremstilling: 5,2 Mundtlig kommunikation: 6,7 Læseforståelse: 6,7 Skriftlig fremstilling: 5,3 Mundtlig kommunikation: 8,5 Karaktergennemsnit for selvstuderende Læseforståelse/skriftlig fremstilling: 5,7 Mundtlig kommunikation: 7,7 Læseforståelse: 10,0 Skriftlig fremstilling: 7,3 Mundtlig kommunikation: 9,2 Læseforståelse: 1,7 Skriftlig fremstilling: 1,4 Mundtlig kommunikation: 6,8 Her kan du se resultaterne fra sommer 2010: Karaktergennemsnit for alle prøvedeltagere Læseforståelse/skriftlig fremstilling: 6,3 Mundtlig kommunikation: 6,1 Læseforståelse: 7,5 Skriftlig fremstilling: 5,5 Mundtlig kommunikation: 8,0 Læseforståelse: 4,1 Skriftlig fremstilling: 4,5 Mundtlig kommunikation: 8,3 Karaktergennemsnit for kursister på Sprogcenter Midt Læseforståelse/skriftlig fremstilling: 5,0 Side 5
Mundtlig kommunikation: 5,8 Læseforståelse: 6,6 Skriftlig fremstilling: 4,7 Mundtlig kommunikation: 7,6 Læseforståelse: 6,1 Skriftlig fremstilling: 5,9 Mundtlig kommunikation: 8,8 Karaktergennemsnit for selvstuderende Læseforståelse/skriftlig fremstilling: 7,1 Mundtlig kommunikation: 6,3 Læseforståelse: 9,4 Skriftlig fremstilling: 7,0 Mundtlig kommunikation: 8,7 Læseforståelse: 2,0 Skriftlig fremstilling: 3,1 Mundtlig kommunikation: 7,6 Grupper med særlige behov Hvordan identificerer udbyderen kursister med særlige indlæringsbehov? Det er typisk langsom progression der gør, at vi reagerer, og så henvender vi os til aftensskolen, hvis det er ordblinde undervisning og til VUC, hvis det er FVU. Typisk ordblindeproblemer de har, og så screener de. o Anvendes der særlige diagnosticeringsredskaber? o Og hvilket samarbejde har udbyderen med voksenspecialundervisning med henblik på at give et kvalificeret og målrettet tilbud? Online-undervisning Tilbyder udbyder online-baseret undervisning og i givet fald hvordan og på hvilke uddannelser/moduler? Mix og flex dansk. Mix = typisk aftenhold 6 timer og så får de ekstra online undervisning + rettet. Flex: kommer 3 timer og 3 timer online. Vi har mest mix. Intro-dansk Tilbyder udbyder intro-dansk til udenlandsk arbejdskraft? Hvilke målgrupper og brancherelaterede tilbud har udbyderen særlig erfaring med eller ekspertise til? Side 6
Hvor stor en del af den samlede aktivitet udgør intro-dansk? Samspil med udbyders eventuelle andre aktiviteter Har udbyder andre aktiviteter end de, der vedrører lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. - fx FVU-undervisning, beskæftigelsesrettede tilbud mv. Ikke FVU driftaftale i Silkeborg fordi nok i VUC og aftenskolen. Hvis laver sprogmentorkursus eller lignende så hænger sammen med andre tilbud. o Hvordan er samspillet mellem disse aktiviteter? 2. Fysiske rammer mv. Hvordan er lokaler, udstyr og beliggenhed, herunder krav til sikkerhed og arbejdsmiljø? Lokaler og inventar Hvordan er lokalernes kvalitet og stand? o Bidrager de til et attraktivt læringsmiljø? o Er der den fornødne variation i størrelse af lokalerne? Meget variation o Hvordan er udnyttelsesgraden? 110% o Hvis der er tale om et lejemål, hvilke vilkår gælder i så fald? Vi står for indvendige vedligeholdelse og ejer står for udvendige. o Hvordan er kvaliteten af borde, stole og andet inventar? Bliver løbende skiftet ud når slidt ned. o Hvordan er de fysiske rammer for kursister og personale uden for undervisningstiden? Gammel skole og trænger til at blive moderniseret og malet osv. Men alle er meget glade for stedet og det er indbydende lyst og blomster mv. Materiel og materialer Råder udbyderen over pædagogiske hjælpemidler, IT-udstyr mv. til at gøre undervisningen varieret og nutidssvarende? Vi har bibliotek med skrevne materialet + spil, bånd, videor osv. 2 IT-lokaler, Sproglaboratorium. Projektorer i 8 ud af 10 lokaler. Smart Board i et. Videokameraer, kameraer mv. Hvordan er mulighederne for selvstændig studieaktivitet fx i studiecenter? Vi har studiecenter hvor der er adgang til alle danskprogrammer vi har abonnement på. Selvkontrollerende materialer. Mv. Beliggenhed og tilgængelighed Hvordan er placeringen at lokaler i forhold til offentlige transportmidler? Perfekt Er undervisningsstedet tilgængeligt for handicappede? Ja, nederste etage. Hvilken praksis har udbyderen med hensyn til placering af undervisning uden for hovedafdelingen fx på virksomheder eller i andre lokalområder i kommunen eller de kommuner, som aftalekommunen eventuelt har indgået samarbejdsaftale med? Vi har haft virksomhedsundervisning på virksomheder og gør det i de tilfælde hvor det har pædagoisk gevinst. Men tit ofte mere pædagogisk at trække dem herind hvor alle mulighecderne er. Sikkerhed og arbejdsmiljø Lever udbyderen op til krav til sikkerhedsorganisation og krav fra Arbejdstilsynet? Ja, vi har sikkerhedsudvalg og har de smilies vi skal have mv. (bruger tårnet og det er ikke godkendt til undervisning) Er der retningslinjer for, hvordan man håndterer trusler og vold på arbejdspladsen? Ja og vi er ved at forfine dem. Side 7
3. Kursistforhold Hvordan er forholdene for kursisterne, fravær, gennemførelsesprocent og progression? Kontakten til kursisterne Hvordan møder udbyderen kursisterne? Venligt. Hvordan vil udbyderen gerne have, at kursisterne oplever uddannelsesstedet? Vil gerne have at de oplever det som et godt læringsmiljø hvor der også er rart at være og også et professionelt sted. Fremmødepo!itik Er der formuleret en fremmødepolitik og i givet fald, hvordan arbejdes der med den i praksis? Vi forventer at de kommer til deres undrevisning det er politikken. Vi har regel om hvis en kursist ikke melder fravære 3 på hinanden følgende gange så reagerer vi fraværsdato hvor skriver du skal møde og ellers regner vi med at du ikke er her mere. Hvad er fremmødeprocenten? Ml. 75% og 80% - lidt højere om aftenen end om dagen. (en del i arbejde laver fleksibelt tilbud, men kan gøre at de ikke så stabile, men vi tager fat i det med individuelle samtaler og kollektivt.) Gennemførelse og progression Hvor stor er gennemførelsesprocenten? Nogle stopper midt i model og midt i danskuddannelse.. Er der viden om, hvad grundene er til frafald undervejs? Nogle rejser hjem, nogle flytter efter arbejde. De to mest typiske grunde. Hvordan er progressionen indenfor de tre danskuddannelser i tid og i timer? DU1270 lektioner pr. modul. DU2 183 lektioner. DU3 163 lektioner. Hvordan ser dette ud i forhold til landstal eller eventuelt andre sammenlignelige udbydere? Vi ligger under gennemsnittet for hele sprogcenter Midt. Hvad er forklaringen på forskelle? Tror primært at det er fordi i Odder og Hørning er det små hold og mere uhomogene hold. Kursistindflydelse I hvilken grad har kursisterne indflydelse på uddannelsesstedet fx gennem et kursistråd eller på anden vis? Ikke noget kursistråd, fordi det er svært at banke op. De som kan sidde der er eksamenskursister og har ikke tid til det. Men vi har morgensamlinger og så er de med i forskellige grupper som kan arrangere forskellige fester temauger osv. Foretager udbyderen undersøgelse af kursisternes oplevelse og grad af tilfredshed med undervisningen? Vi har lave UMV (undervisningsmiljøvurdering) det gjorde vi sidste år. Stor tilfredshed. De mangler udtale og ekskursioner. Klager Hvordan håndterer udbyder eventuelle klager fra kursister? Vi snakker med de involverede parter og forsøger at udrede hvad der er sket. Og i hvilken grad bringes klager over udbyders indsats videre til henvisende myndighed og/eller tilsynsmyndigheden? Hvor det er relevant blive jobkonsulent informeret. 4. Organisation og administration Hvordan har udbyder organiseret sig i forhold til både den løbende drift og udvikling, herunder forhold for medarbejderne? Ledelse Side 8
Hvordan er ledelsesstrukturen? Centerchef og Sou-chef som ansættes af bestyrelsen og 3 afdleingsledere som bliver udpeget af ledelsen i samarbejde med bestyrelsen. o Hvem ansætter lederen bestyrelse eller andet? o Hvordan er den interne organisation opbygget er ansvar og arbejdsdeling klar og gennemsigtig? Top ledelse og 3 afdleingsledelser og de 2 små afdelinger ligger under sou-chefen. Arbejdsfordeling er klar og beskrevet.. o Er der etableret et samarbejdsforum for ledelse og medarbejdere og hvordan fungerer det? Ja både formelle fora, SU, sikekrhedsudvalg og TR møder og så er der Rådsmøder som også er samarbejdsmøde. På fredag holder vi f.eks. brainstorm møder og somme tider udviklingsmøder. o Hvis udbyderen arbejder teamorganiseret, hvordan er dette teamarbejde så organiseret? I Silkeborg er vi organiseret på den måde at de arbejder i uddannelsesteam der er 4 team. De er selvforvaltende planlægger selv skema, arbejstid er de med inde over osv. Hvordan fungerer udbyderen administrativt? o Er der enkle arbejdsgange? Ja o Bliver tingene klaret til tiden, fx indberetning af oplysninger til ministeriet, rapportering til kommunerne mv. Tingen bliver klaret til tiden. o Hvordan er udbyders rapportering til kommunerne til brug for hjemtagelse af resultattilskud? Alting bliver clearet af løbende. Lærerkompetencer Opfylder udbyderen de formelle krav i lovgivningen om, at lærerne skal opfylde særlige uddannelseskrav for at undervise? Ja. Skal kunne starte på uddannelse ved førstgivende lejlighed og det gør de. Hvad er ellers karakteristisk for den samlede kompetenceprofil i lærergruppen særlige styrker og eventuelle mangler? Høj faglig professionalisme. Både erfarne, og helt friske og en midtergruppe som har været i folkeskole. God kombination. Også fremtidssikret. Medarbejderudvikling Gennemfører udbyderen medarbejderudviklingssamtaler og i givet fald på hvilken måde?en gang om året. Hvert andet år med afdelingsleder og hvert andet år med øverste leder. Hvad karakteriserer udbyderens indsats for kompetenceudvikling af medarbejdere fx i form af aktiviteter, ressourceforbrug m.v. Vi har rigtig mange interne kurser hvor vi hyger oplægsholder til at komme her. Vi havde kæmpe kursis i coopereativlearning og skal igen. Og vi er ved at ligge sidste hånd på internt kursuskatalog. Tror på at lærerne kan opkvalificere hinanden minikurser. Generelle lovkrav til udbyder som uddannelsesinstitution Hvad viser de lovpligtige undervisningsmiljøundersøgelser? UMV: den viser en stor grad af tilfredshed Og lever udbyder op til kravene i lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne. Der er ikke noget vi ved som kursiter ikke ved næsten Netværk Side 9
Er der noget særligt at hæfte sig ved omkring de netværk, som udbyderen indgår i af både mere formel og uformel art? Det er vigtigt at vi er med i de netværk der er - integrationsnetværk, fokus på integration, silkeborg uddannelsesforening er vi med i. Udvikling På hvilken måde arbejder udbyderen med at udvikle organisationen og indsatsen i lyset af ændringer i kursistgruppen og ændrede forventninger fra omverdenen? I stedet for at lave årlige/halvårlige planer så udvikler vi løbende. Laves der fx årlige udviklingsplaner, handlingsplaner mv.? 5. Økonomisk effektivitet Hvordan er forholdet mellem opnåede resultater og ressourceforbrug? Økonomistyring Er der en sikker Økonomistyring, herunder en ordentlig budgetopfølgning? Ja de er rigtig dygtige i horsens Er der en klar adskillelse mellem udbyders aktiviteter efter danskuddannelsesloven og udbyders eventuelle andre aktiviteter? Ja. Effektivitet Hvor effektiv er udbyderen i forhold til ressourceforbrug og opnåede resultater? (Ja, vi får pengene til at slå til. Nogle tjener penge på og nogle kursister vi ikke tjener penge på og der er vi large med at lade nogle gå længe osv. og vi kan invistere i projektorer mv.) o Hvordan er fx forholdet mellem modultaksternes størrelse og gennemsnitlig progression og prøveresultater? 1 til 1 passer ikke særlig godt (nogle moduler tager længere tid, men over uddannelsesforløb slår pengene til) o Hvordan ser graden af effektivitet ud i forhold til landstal og sammenlignelige udbydere? o Hvad er forklaringen på eventuelle forskelle særlige lokale krav til serviceniveau, kursistsamrnensætningen m.v.? Jo større afdeling jo nemmere er det at få pengene til at slå til, tror jeg. 6. Eksternt samarbejde Hvordan er samarbejdet med kommunen, øvrige kommuner og andre samarbejdspartnere og interessenter? Med kommuner Hvordan er arbejdsgange opbygget mellem udbyder, aftalekommune og eventuelle samarbejdskommuner? Henvisning og visitation er de mest normale arbejdsgange foregår helt uproblematisk. Det samme gælder specifikke tilfælde, hvor der er en som skal have lov at gå ½ år ekstra. Lidt forskelligt hvilken Jobkonsulent man får fat i.. Kan være lidt problem i forhold til dem som ikke kender området. En del konsulenter som ikke ved hvad de henviser til o I forhold til den enkelte kursist og i forhold til mere generelle forhold i samarbejdet o Hvordan oplever udbyder samarbejdet og eventuelle barrierer og overflødige arbejdsgange i kommunerne? Sikker mail lidt bøvlet for kommunen. Samarbejdet med kommunen er rigtig godt. Kan mærke at nogle jobkonsulenter har mange sager Side 10
og kan have lang reaktionstid, men fuld forståelse til, men kan sagtens få daglige smarbejde til at gøre. Andre uddannelsesinstitutioner På hvilken måde indgår udbyder i et samarbejde med andre lokale uddannelsesinstitutioner? Er der tale om særlige brobygningsforløb, deciderede fælles indsatser m.v.?vi har ikke brobygningsforløb lige nu. Er ved at få noget op med Handelsskolen. Og vi har haft kørt med Sosu mfl. Virksomheder Hvordan er udbyders kontakt til og samarbejde med lokale virksomheder både private og offentlige? Lige nu er vi ikke opsøgende. Vi brugt lidt krudt på at få fat i små virksomheder som sad med 1-2 medarbejdere for 1-2 år siden for kunne høre de var uvidende om hvilke muligheder der er. Ellers ringer de fleste når der er noget. Er der den nødvendige forventningsafstemning mellem parterne om, hvad udbyderen kan tilbyde inden for den kommunalt finansierede ramme? Ja. Vi fremlægger for dem hvad vi kan gøre inden for modultakster og det kræver at der skal være hold. Hvis f.ke.s kun 2 kursister så kan de betale sig fra det. Kursister i praktik Indgår udbyder i et samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner om praktik og i givet fald, hvordan fungerer det? Ja, Rikke som er sprog-praktikguide. Når der er kursister som siger de gerne vil i praktik så laver hun aftale og følger op og holder møder osv. I efteråret havde sprogmentor ordning underviste de ansatte på virksomheder. 7. Værdier og holdninger Hvordan bidrager udbyder til at fremme de værdier og holdninger, som kommunen ønsker at arbejde efter både overordnet og specifikt på integrationsområdet. Kommunens overordnede integrationspolitik m.v. Hvordan indgår og inddrages udbyder i kommunens integrationspolitik, herunder dens værdier og prioriteringer? Vores mål er at de skal blive ordentlige samfundsborgere klæde dem på til det danske sprog. Vi tænker ikke i det daglige På kommunnes politik og værdier. Og hvordan omsættes værdier og holdninger i øvrigt i kommunens overordnede politikker i udbyders praksis? Det kan fx være et krav om åbenhed og gennemsigtighed for borgeren, et krav om ligeværdig behandling af alle, et krav om at indtænke et medborgerperspektiv i indsatsen osv.? Kursister får alle de informationer der er nødvendige og i dialog og mulighed for at klage osv. Vi har også ligeværdig behandling af alle. De unge som svært ved gebærde sig får tilbud, ordblinde søger vi dispensation for osv. Medborgerperspektivet vores grundholdning det er voksne og de er involveret i de beslutninger i det der foregår. 46 ugers undervisning vi kan tilbyde i det omfang det er nødvendigt. Indtil nu har det ikke være nødvendigt. Typisk kursister der brug for 46 uger er dem der er aktiverede og de har aktiverede er i praktik ved siden af og de får bare fuldtidspraktik i de uger vi har lukket. Obs på få dem holdsat inden sommerferien. Vejleder på før og sidst i ferien. Side 11