Tornhøjskolen har en skolebod. Boden har et udbud af sunde varer. I tilknytning til boden er indrettet et cafémiljø.

Relaterede dokumenter
Fælles Skolebeskrivelse

Fælles Skolebeskrivelse

Status hvad er praksis i forhold til Fælles Skolebeskrivelse

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling

Bislev skole Fæl es Skolebeskrivelse

Bislev skole 1. FAGLIGHED. Sådan gør vi på Bislev skole

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Velkommen til Sofiendalskolen årgang/børnehaveklasse

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Principper for skolehjemsamarbejdet

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Principper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Antimobbestrategi for

Trivselsplan for Sebber Landsbyordning

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Kære forældre. Et godt samarbejde mellem skolen og hjemmet er vigtigt for et godt skoleliv.

Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole

1. Princip om skolen som et fælles projekt

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Værdiregelsæt. Rolighedsskolen 2011

Specialklasserne på Beder Skole

Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

THISTED KOMMUNE. Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Velkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole. Herningvej Skole

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Fælles indsatsområder

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

Principper for skole-hjemsamarbejde på Marstal Skole.

Brande, 2012 november

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune.

Princip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Mål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Samarbejde. Skole - DUS - børnehave

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen

INDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin.

Nr. 2. Skole-hjem samarbejdet RO.

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Mål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Trivselsplan. Skolen på Islands Brygge Indhold. Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Skolebestyrelsens principper

MAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Indholdsfortegnelse. Forord

Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag.

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 2019 for Vanløse Privatskole

Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :

VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

1.Indledning Auraskolens fritidsafdeling - kerneværdier og læringsmål Fakta... 5

Kvalitetsrapport 2011

Samarbejdsaftale mellem Børnehaven Ulvereden og Ulsted Skole/DUS

Slotsskolen. Vision og præsentation

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi

Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune. Godkendt i byrådet juni 2016.

Transkript:

Tornhøjskolen august 2013 Skolebeskrivelse Tornhøjskolen blev bygget i 1972, da bydelen Aalborg Øst opstod. Skolen består af en centralbygning med administration, faglokaler, klinik for skolesundhedsplejerske og tandklinik, en idrætshal og gymnastiksal, seks huse med klasselokaler og alrum, samt fælles skolefritidsordning, Dus Tornhøj. Skolens matrikel udgør 124.089m2, hvoraf de 18.969m2 er bebygget. I tilknytning til Tornhøj Idrætscenter med hal og sal er der et stort udendørs idrætsanlæg, samt et værested med bl. a. bold- og skateboardbane. Skolen er omgivet af store grønne arealer. Tornhøjskolen beskæftiger 87 medarbejdere og har ca. 390 elever fordelt på 26 klasser, nemlig 2 børnehaveklasser, 16 normalklasser, 7 specialklasser og 1 modtageklasse. Klasserne har hjemlokaler i husene. Der er som hovedregel placeret 2 årgange i hvert hus. Dus Tornhøj er placeret i et selvstændigt hus og med lokaler i yderligere et hus. Dus Tornhøj modtager ca. 120 børn. Tornhøjskolen har en skolebod. Boden har et udbud af sunde varer. I tilknytning til boden er indrettet et cafémiljø. Skolebiblioteket, Det pædagogiske LæringsCenter, er skolens hjerte. Her kan elever og lærere få professionel pædagogisk vejledning omkring udvælgelse, anskaffelse og anvendelse af skolens og eksterne samlingers undervisningsmidler, samt til at søge informationer og viden. Det pædagogiske LæringsCenter etablerer forskellige udstillinger og finder og formidler kulturelle tilbud. Det pædagogiske LæringsCenter virker som inspirator for undervisningen og skolens udvikling. Tornhøjskolen og Dus Tornhøj har gennem årene skabt en række traditioner, som er medvirkende til at øge fællesskabet om skolen/dus en og det sociale samvær mellem elever, medarbejdere og forældre. Skolens og Dus ens traditioner, eksempelvis deltagelse i børnekarneval, deltagelse på den årlige Aalborg Øst-dag, Åben skolearrangementer og tæt samarbejde med Kvarterløft, styrker identitetsfølelsen både hos børn og voksne samt medvirker til at synliggøre skolen og Dus en som en del af lokalsamfundet. Tornhøjskolen har siden slutningen af 1970 erne modtaget flygtninge-/indvandrerbørn. Som følge heraf har skolen som helhed udviklet fortrolighed i samspillet med to-kulturelle forældre og elever. Tornhøjskolen udgiver og vedligeholder 3 sider på internettet, www.tornhoejskolen.dk, http://www.ipadskolen.dk og http://www.idraetsfolkeskolen.dk. Her bestræber vi os på at være aktuelle med nyheder, informationer og uddybende baggrundsstof. Eleverne Vi sætter mål for eleverne. Afpasset efter modenhed og alder opøver vi dem i at sætte mål og tage medansvar for egen læring i det fællesskab, hvori de indgår. I indskolingen samarbejder pædagoger og lærere om eleverne. I Dus en drøftes barnets trivsel og udvikling af sociale kompetencer løbende. I det pædagogiske arbejde med børn af anden etnisk baggrund end dansk er hovedprincipperne for indskolingen, at børnene så vidt muligt integreres i sproghomogene grupper i Dus en og i tokulturelle klasser i skolen. Herved bliver det muligt at tilrettelægge indsatsen, så den tager udgangspunkt i det enkelte barn og gruppens samlede sproglige og kulturelle kompetencer, samt hensyn til særlige behov. Til at sikre integrationsindsatsen er der udover danske lærere og pædagoger ansat to-kulturelle medarbejdere. Denne model giver gode muligheder for sproglig, faglig samt social og kulturel kvalificering gennem målrettet udvikling af dansk som andetsprog og ved hjælp af modersmålet, ligesom kulturforståelsen også implicerer det to-sprogede barns konkrete baggrund. Skole og Dus samarbejder med det to-sprogede barns forældre, ligesom informationer sker på deres sprog. Børn og sundhed indgår som et tema i årsplanerne i indskolingen, på mellemtrinnet og i overbygningen. 1

I børnehaveklasserne tages en motorisk test, og alle børn, der har behov for motorisk træning, tilbydes dette. I vore pædagogiske overvejelser er børns motoriske udvikling et fokuspunkt. Fysisk udfoldelse er i sig selv sundt for kroppen, og en god fysik styrker og stimulerer hele barnets udvikling. Vore legepladser bruges flittigt. Legepladserne i både skole og Dus renoveret i 2006. Eleverne på mellemtrinnet og de ældste årgange har adgang til bordtennis og skaterbanen i frikvartererne. Skolen udbygger løbende aktivitetsmulighederne såvel ude som inde. På legepladserne findes store legestativer, fodbold- og hockeybane, svævebaner og forskellige klatrestativer. Der er mooncars, cykler og alverdens legeredskaber til sandkasser. Børnene klatrer i træerne det har de ret til. Alle afdelinger i Dus har adgang til gymnastiksalen, som bliver brugt hver uge. Fra april til september er der 20 børn, der svømmer, og ca. 20 børn tager i skøjtehal fra oktober til og med marts måned. Dus en er medlem af Børnenes Bådelaug, hvor der er rige muligheder for sejlads, fiskeri og vandreture. I dagligdagen indtages madpakkerne sammen med de voksne, så børnene oplever bordfællesskabet og lærer bordskik. Elevernes undervisnings- og læringsmiljø Tornhøjskolen har de seneste 10 år udskiftet tavler, kort og belysning i alle klasselokaler. Endvidere er der blevet malet, og nye gardiner i glade farver er ophængt. I 2004-06 er møblerne i C-, D- og E-huset udskiftet med nye og ergonomisk bedre. C- og D-husene incl. alrummene er indrettet som fleksible læringsmiljøer. Vi har i 2005 fået vort fysik/kemilokale totalt renoveret. Det fremstår nu funktionelt og sikkerhedsmæssigt i top. Auditoriet i tilknytning til fysik/kemilokalet er indrettet til natur/tekniklokale. Skolen råder således over et fuldt moderne naturfagsområde. Ovennævnte indkøb og renoveringer har været medvirkende til et psykisk og æstetisk bedre undervisningsmiljø. Udskiftning af møblement og indretning til fleksible læringsmiljøer fortsættes i de kommende år. Repræsentanter for elever og personale er og har været inddraget i processen. Skolens store alrum i centralbygningen er netop renoveret med maling, nyt loft og støjabsorbenter på væggene. Det fremgår af vor seneste Undervisningsmiljøvurdering, at vore elever mener, at vi har gode fysiske rammer. Lærerne/pædagogerne Lærerne arbejder i team. Alt arbejde omkring klasserne foregår i team. I indskolingsteamene deltager Dus-pædagoger. Teamene udarbejder årsplan, der indeholder overordnede herunder også sociale mål for klassen/årgangen, indhold, metoder og organisation. Teamene evaluerer samarbejdet hvert år. Skolens ledelse deltager i løbet af året i teamsamtalerne. Hjem, skole og Dus Hjem, skole og Dus har et fælles anliggende og et fælles ansvar for det enkelte barns læring, adfærd, og det fælles sociale liv. Forældre inddrages i evalueringen af barnets faglige og sociale udbytte af skolegangen, således at barnet støttes i at indse eget bidrag til egen udvikling og til udviklingen af det fælles arbejdsklima. Skole-hjemsamarbejdet bygger på åbenhed og respekt for parternes forskellige opgaver og ansvarsområder. På de forskellige klassetrin i skole og Dus afholdes jævnligt forældremøder og forældresamtaler med og om den enkelte elev. I hver klasse på 0. til 6. kl.trin er der nedsat et aktivitetsudvalg bestående af forældre klasselæreren er tovholder. Det er aktivitetsudvalgets opgave at medvirke til at styrke klassens sociale liv. I Dus en er der valgt forældreråd. Det er forældrerådets opgave at medvirke til at styrke Dus ens sociale liv. Til hver klasse i indskolingen er knyttet en primær pædagog, som følger børnene fra bhv.kl. til og med 3. klasse. Dette betyder, at undervisningsdelen og forældrene har den samme samarbejdspartner fra fritidsdelen i de 4 år, børnene går i Dus. Det pædagogiske arbejde med børnene tager sit afsæt i et samarbejde mellem undervisning og fritid, og i en tæt kontakt med forældrene. 2

Forældrene informeres gennem møder, samtaler, Forældreintra, skolens hjemmesider, facebook, You- Tube, breve m.m. Indsatsområder Vi arbejder intensivt med faglighed, undervisningens organisering, evaluering, sundhed og Dusindholdsplan, ligesom vi internt i institutionen søger at optimere informationsniveauet. Vi arbejder med samvær og adfærd, sprog og attitude. Vi arbejder målrettet med informationsteknologien og med at gøre it til et bærende element i undervisningen. Eleverne i indskoling og på mellemtrin har ipads, som indgår som en bærende del af undervisningen (se mere på http://www.ipadskolen.dk). Kommende elever i 1. klasse får også hver sin ipad. Fra skoleåret 2013-14 er Tornhøjskolen breddeidrætsfolkeskole. Eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet har 6 ugentlige lektioner i idræt, leg og bevægelse (se mere på http://www.idraetsfolkeskolen.dk). Eleverne i udskolingen har 4 ugentlige lektion i idræt. Eleverne i udskolingen kan vælge linjetimer, f.eks. Studenterhuen, Work of Art, Handy(wo)man, Science, Film og medier Tornhøjskolens 4. klassetrin deltager i efteråret 2013 i Ministeriet for Børn og Unges udviklingsarbejde omkring tosprogsundervisning. Skolens 4. klassetrin arbejder med Almen sprogforståelse. Tornhøjskolens mellemtrin deltager i Tosprogs Task Force, og udskolingen deltager i Uddannelsesløft. For detaljerede oplysninger om indsatsområder henvises menupunktet Indsatsområder på forsiden eller til vor skoleplan: http://www.tornhoejskolen.dk/infoweb/indhold/hjemmesidesider/skoleplan2012.pdf Fælles skolebeskrivelse og Skoleplan Som et led i kvalitetssikringen af folkeskolen i Aalborg Kommune har vi i indeværende skoleår udarbejdet status i forhold til Fælles Skolebeskrivelse (for yderligere information om Fælles Skolebeskrivelse, se på http://www.tornhoejskolen.dk/infoweb/indhold/publikationer/faelles_skolebeskrivelse_2010_.pdf. Fælles Skolebeskrivelse danner udgangspunkt for skoleplanen. For de lokale igangværende indsatsområder sætter vi mål, handlingsplaner, evalueringskriterier og ansvarlige medarbejdere. Endvidere redegøres for mål, handlingsplaner, evalueringskriterier og ansvarlige medarbejdere for de indsatsområder, vi ud fra vor status i forhold til den Fælles Skolebeskrivelse, skal arbejde intensivt med i den kommende periode. Personlig og social udvikling Skolen har opstillet mål for de sociale kompetencer. I årsplanerne redegør lærere og pædagoger for, hvordan de vil fremme disse mål. Skolebestyrelsen har godkendt skolens sociale mål. Lærerne udarbejder handleplanerne, og disse drøftes på forældremøderne. Målene gøres tydelige for eleverne. Klasserne arbejder med vejene til at nå målene. I elevsamtaler og skole-hjemsamtaler indgår drøftelser om den enkelte elevs personlige og sociale udvikling samt trivsel. Generelt er der meget fokus på den enkelte elev. Bl.a. gennem: klasseteam, årgangsteam, klassekonferencer, Oasen, skolesundhedsplejerske, trivselsgruppe, ledelsen. Tornhøjskolen har to elevråd, et for de store og et for de små elever. Førstnævnte deltager gennem repræsentativt demokrati i skolebestyrelsens møder. Trivsel På Tornhøjskolen holder vi Trivselsmøder, hvor de elever, vi er mest bekymrede for, bliver drøftet. Skolens Oasen og vore to trivselspersoner er derudover i kontakt med eleverne. I SSP-regi drøftes jævnligt forebyggende indsatser i forhold til vore elever. Vi sikrer overgangen mellem skole/dus og børnehaver gennem projektet Vi bygger bro. Tornhøjskolen og børnehaverne har samarbejdsaftaler for at lette barnets overgang til skolen, for at få afklaret de gensidige forventninger og sikre kontinuiteten i barnets liv. 3

Tornhøjskolen har en mobbeplan, som elevrådene har været involveret i udarbejdelsen af. Den udleveres til forældre og elever. Vi bruger den som redskab i skolens dagligdag. Mobbeplanen står foran en revision. Tornhøjskolen har en omsorgsplan, der anvendes i forbindelse med personalet. Tornhøjskolen har en sorgplan, der anvendes, når en elev eller en medarbejder udsættes for en traumatisk livssituation. Planen tager højde for forskellige kulturer. Tornhøjskolen har også en nedskrevet voldspolitik. Tornhøjskolens lovpligtige undervisningsmiljøvurdering af de æstetiske, fysiske og psykiske forhold for eleverne gennemføres hvert 3. år. Undervisningsmiljøvurderingen er sidst revideret i starten af 2011. Ved skoleskift inden for kommunen foregår vidensdeling mellem afgivende og modtagende skole. Sker skoleskift over kommunegrænsen, tilspørges forældrene. Informationsteknologi Der sker en planlagt og kontinuerlig udskiftning og udbygning af skolens computere. Skolen er opkoblet i netværk med adgang til internettet samt lokale og landsdækkende konferencer. Tornhøjskolen udleverer ipads til hver enkelt elev i 1.-6. klassetrin. Skolens pædagogiske personale har adgang til at bruge it (ipads og computere) ved forberedelsen af undervisningen. Skolen har et lærerforberedelseslokale med computere. På Tornhøjskolen er der pædagogiske it-vejledere, der støtter det pædagogiske personale og skolens ledelse med at gøre it til en bærende del af undervisningen. Børn med særlige behov Indsatsen i forhold til børn med særlige behov drøftes med forældrene gennem samtaler og møder med lærere/pædagoger og ledelse, PPR og skolens socialrådgiver. Kompetencecentret er det overordnede omdrejningspunkt for skolens samlede indsats over for børn med særlige behov. Indsatsen foregår i samarbejde med PPR. Skolen tager udgangspunkt i barnets ressourcer og målretter indsatsen efter dette, såvel i den forebyggende, den foregribende som i den indgribende indsats. Skolen prøver at tilrettelægge en målrettet og fleksibel undervisning til børn med særlige behov. I kompetencecentret udarbejdes handleplaner og individuelle undervisningsplaner, og i særlige tilfælde i samarbejde med PPR. På årlige klassekonferencer drøftes alle klassers elever med særlige behov. Tosprogede Dus en praktiserer den tokulturelle model. Vore tosprogede medarbejdere arbejder sammen med de danske lærere for at fremme elevernes samlede tosprogede og tokulturelle kompetencer. Vi har tokulturelle og sproghomogene klasser på skolen. Vi har mange flerkulturelle klasser. Tornhøjskolen har i skole såvel som Dus - et udvidet samarbejde, der understøtter et ligeværdigt skole- /hjemsamarbejde med tokulturelle forældre. Vi har tokulturelle medarbejdere, og der er afsat ekstra tid til forældresamarbejdet i modtageklasserne. Skolens ledelse har mange samtaler med tokulturelle forældre om indholdet i den danske folkeskole, og det vigtige i at tosprogede elever følger alle skolens fag. Skolens kompetencecenter fungerer som videnscenter for undervisning i dansk som andetsprog og skolens integrationsindsats. 4

Det tilstræbes at skabe sammenhæng mellem den målrettede undervisning i dansk som andetsprog og det faglige indhold i klassens undervisning, således at elevernes mulighed for ligeværdig deltagelse i og udbytte af undervisningen styrkes. Vi arbejder målrettet på at koordinere integrationsindsatsen mellem undervisnings- og fritidsdelen. Skolen arbejder målrettet og kvalificeret med løbende vurdering af den enkelte tosprogede elevs behov, individuelle handleplaner og evaluering af indsatsen. Forældrene Skolebestyrelsen fastlægger fælles principper for og krav til skolens samlede virksomhed. Disse principper og krav evalueres jævnligt. Skolen og forældrene drøfter og fastlægger løbende gensidige forventninger, både i skolebestyrelsen, på klasseniveau og med de enkelte forældre. I samarbejde med klassens lærere har Aktivitetsudvalgene (1.-6. kl.trin) til opgave at stimulere og understøtte klassens sociale liv. Tornhøjskolen har principper og retningslinier for, hvordan forældrene orienteres om, og som medansvarlige inddrages i, indsatsen vedrørende elevernes faglige, personlige og sociale udvikling. Skolens principper er: Der er to skole/hjemsamtaler og minimum et forældremøde pr. skoleår. Der er samtaler, møder og skriftlige henvendelser efter behov. På 8.-9. kl.trin får eleverne desuden karakterblade 2 gange årligt. Før skolestart afholdes to forældremøder, hvor både skole og Dus deltager. Der er endvidere individuelle samtaler med forældrene til skolestarterne. Skolen har et højt skriftligt og mundtligt informationsniveau mellem skole og hjem, f. eks. skolens hjemmeside, Nyt fra Tornhøjskolen (informationsfolder 4 gange årligt), klassenyhedsbreve (minimum 4 gange årligt), og Dus ens månedlige nyhedsbrev med aktivitetskalender. Skolen afholder Åben skole arrangementer i løbet af skoleåret. Skolens ledelse Ledelsesstrukturen bygger på teamledelse med skolelederen som skolens pædagogiske leder. Skolens ledelsesteam består af en skoleleder, en viceskoleinspektør, en afdelingsleder, og en DUSfællesleder. Alle medlemmer af skoleledelsen har gennemført en grunduddannelse enten under Undervisningsministeriet, på Den kommunale Højskole og/eller på Aalborg kommunes lederuddannelse. Viceskoleleder har desuden gennemført flere moduler på diplomniveau. Afdelingslederen har en PD i ledelse. Der er udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for alle i skoleledelsen. Skoleledelsen deltager aktivt i netværk for skoleledelser. Skolens fysiske rammer Tornhøjskolen arbejder gennem renoveringer og indkøb af nyt inventar målrettet efter principperne for fleksible læringsmiljøer. Skolen er opdelt i 6 huse med klasselokaler og lokaler til Dus, en centralbygning med faglokaler, Pædagogisk LæringsCenter og administration. Hertil kommer en bygning med hal, gymnastiksal og værested. Der er fortrinsvis placeret 2 årgange (alderssvarende) i hvert hus. Et velfungerende Pædagogisk Læringscenter er placeret centralt på skolen. Skolen har etableret et lærerforberedelseslokale med arbejdspladser. 5

Der er et bredt udvalg af mobile faciliteter. Der er adgang til trådløst netværk overalt på skolen. Der er mulighed for gensidig lokaleudnyttelse mellem undervisningsdel og fritidsdel Der arbejdes fremadrettet på at udnytte skolens gange og alrum. Det pædagogiske personale medtænker udearealerne, når det er pædagogisk relevant. Ved nybyggeri og større ombygninger nedsættes byggeudvalg med deltagelse af relevante interessenter heriblandt elever. Skolens værdigrundlag Vi har skabt et fælles værdigrundlag, hvor skolens og Dus ens mål, regler og kultur er beskrevet, så det er synligt for alle, hvad vi vil og hvad vi ikke vil. Tornhøjskolen er skolen, hvor udvikling, trivsel, kreativitet og humor præger dagligdagen. Vi har derfor følgende værdibaserede målsætning Vi vil: at alle elever og medarbejdere på skolen trives og udvikles under gode og trygge fysiske og psykiske forhold at både elever og forældre ansvarliggøres i deres medvirken i skolens liv, således at eleven støttes i at indse eget bidrag til egen udvikling og til udviklingen af klassens arbejdsklima at alle elever tilegner sig viden, kundskaber og færdigheder, der er relevante og nyttige i forhold til dem selv, andre, samfundet og den omgivende natur at alle elever får mulighed for at afprøve og udforske deres fantasi og kreativitet at eleverne udvikler empati og selvværd at skolens hverdag er præget af etiske normer og samværsformer, der medvirker til fremme af forståelse for egen og andre kulturer, racer og religioner at skolen på alle niveauer fremmer forståelsen for demokrati. 6