Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.



Relaterede dokumenter
Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. energiforbrug vil stige

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Fysik/kemi Fælles Mål

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl.

Fysik/kemi. Måloversigt

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi

Færdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2

ÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

ÅRSPLAN GEOGRAFI 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

ÅRSPLAN FYSIK-KEMI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Geografi Fælles Mål 2019

Til læreren. Energi og læring. Klog på energien begrib begreberne. Udskoling klasse

Energiforsyning nu og i fremtiden. Velkommen til Energi og læring - Energitraileren

Biologi Fælles Mål 2019

Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9. klasse.

Årsplan i geografi klasse

ÅRSPLAN Biologi 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Årsplan i biologi klasse

Færdigheds- og vidensområder

ÅRSPLAN FYSIK/KEMI 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke

Årsplan for Naturfag i overbygningen.

Geografia rsplan for 7. kl

Mål for forløb - overbygningen På tur i vildmarken

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Energiomdannelse og energiproduktion Fjernvarme Skolerejse

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme

Kompetencemål for Fysik/kemi

A rsplan for fag: Geografi 8 a rgang 2015/2016

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Kommunikation og teknologi

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. vej fra råstof/resurse frem til hylderne i butikken.

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

HAVET. LÆRINGSARENA HAVET Øresundsakvariet. 7. klasse. Øresund og saltvand LÆRINGSFORLØB OM DET KYSTNÆRE HAV

Gasser. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

Asbjørn Madsen Årsplan for 8. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen

Fysik/kemi. Måloversigt

Færdigheds- og vidensområder

Årsplan for Naturfag i overbygningen.

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer

Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget fysik/kemi

NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER

Lærervejledning. Varmens Vej. - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer.

Kompetencemål for Geografi

Fysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Kemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår. Tværfagligt forløb om ioniserende stråler Stråling og liv

ÅRSPLAN Geografi 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2017

Årsplan i geografi klasse

Færdigheds- og vidensområder

LÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST

Geografi 7. klasse årsplan 2018/2019

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2016

Lærervejledning. Indledning. Målgruppe og fag. Formål. Varighed

Enzymer og katalysatorer

Vonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

Vejr og klima Råstoffer Energi. Befolkning Erhverv

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

[Skriv tekst] Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast.

SUKKER FREMSTILLING FÆLLESFAGLIGT

Natur/Teknologi Kompetencemål

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2018

Naturfag i spil 23.november Ulla Hjøllund Linderoth

Årsplan i fysik 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah

Naturens ressourcer og jagten på råstoffer (Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget)

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Fysik/kemi 9. klasse årsplan 2018/2019

Transkript:

Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige fokusområde Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan. I forløbet arbejdes der ud fra den overordnede problemstilling Hvordan kan vi i dag arbejde for, at der i 2050 er en bæredygtig energiforsyning til Verdens 9. mia. mennesker? Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Arbejdsspørgsmål: Den overordnede problemstilling Hvordan kan vi i dag arbejde for, at der i 2050 er en bæredygtig energiforsyning til Verdens 9. mia. mennesker? afgrænses af fire arbejdsspørgsmål. 1) Hvordan kan Mali skabe en bæredygtig energiforsyning? 2) Hvordan kan Samsø blive 100 % fri af fossile brændsler i 2030? 3) Hvorfor har Island så meget geotermisk energi, og hvordan udnyttes det? 4) Hvorfor har Norge og Sverige så meget vandenergi, og hvordan udnyttes det? Diagrammet viser sammenhæng mellem den ordnede problemstilling og arbejdsspørgsmål til fagteksterne om Mali, Samsø, Island, Sverige og Norge. Aktiviteterne er bygget op over arbejdsspørgsmålene, som eleverne kan arbejde med individuelt eller i grupper. 1

Baggrundsviden og progression: Baggrundsviden og placering: I fysik-kemifokus.dk er der yderligere to energiforløb i 8. klasse Energi og Energiteknologi. Energi nok til alle tager udgangspunkt i, at eleverne kender de grundlæggende energibegreber fra forløbet Energi. Klassen skal derfor helst arbejde med Energi, inden de går i gang med Energi nok til alle. Der er også en tæt relation mellem Energi nok til alle og Energiteknologi. I Energi nok til alle er udgangspunktet, at eleverne kender nedenstående begreber: CO 2 -neutral Fossile brændsler Vedvarende energi I geografifokus.dk findes på 7. klassetrin forløbene Vores vilde vejr og Jorden en levende planet, der er en god introduktion til arbejdet med emnet energi. I geografifokus.dk for 8. klassetrin findes forløbet Vandets evige kredsløb, som det vil være en fordel at eleverne har stiftet bekendtskab med, inden de starter på dette forløb. På 9. klassetrin ligger forløbet Produktion samfundets udnyttelse af naturens ressourcer i forlængelse af dette emne. Her er det de samfundsmæssige perspektiver og elevernes mulighed for refleksion over forskellige globale problemstillinger der er i fokus. Organisering af undervisningen De fællesfaglige forløb lægger op til, at eleverne arbejder problemorienteret. Forløbets indhold er bygget op omkring en overordnet problemstilling og tilhørende arbejdsspørgsmål, som både har enkelt- og fællesfaglig karakter. 2

Overblik over forløbet: Fagtekst 1: Verdens energiforbrug stiger Læringsmål Faglige begreber Opgaver Aktiviteter Eleverne kan begrunde, at Bæredygtig energiforsyning 1. Verdens energiforsyning Ingen aktiviteter Verdens energiforbrug vil stige Vedvarende energi 2. Beliggenhed Eleverne kan redegøre for, hvad bæredygtig energi er CO 2 -neutral 3. Indbyggertal Eleverne kan anvende Befolkningstal 4. BNP pr. indbygger definitionen på vedvarende energi BNP 5. Energiforbrug Eleverne kan opliste forskelle i Energiforbrug pr. indb. energiforbrug forskellige steder i Verden Energienhed 3

Fagtekst 2: Mali Læringsmål Faglige begreber Opgaver Aktiviteter Eleverne kan placere Mali på et Energiforsyning 6. Landet Mali 1. Hvordan kan Mali skabe en verdenskort Elevere kan fortælle om Malis befolkning, klima, landområder og floder Eleverne kan fortælle om de negative konsekvenser ved produktionen af trækul i Mali Fossilt brændsel Trækul Vandkraft Dæmninger Dieselgenerator 7. Malis vigtigste erhverv 8. Malis vigtigste eksportvare 9. Produktion af strøm 10. Manantali 11. Energiomsætninger Mali bæredygtig energiforsyning? 2. Malis energiforsyning 3. Solceller i Mali 4. Skovfældning i Mali 5. En Malisisk landsbys energibehov Eleverne kan argumentere for fordele og ulemper ved Små energiplatforme anvendelse af vandkraft i Mali Eleverne kan argumentere for, fordelen ved i Mali at anvende lokale energiløsninger fremfor centrale Eleverne kan argumentere for nødvendigheden af at øge Malis energiforbrug 4

Fagtekst 3: Island Læringsmål Faglige begreber Opgaver Aktiviteter Eleverne kan placere Island på et Elektrisk energi 12. Geotermiske begreber 6. DONG, vindmøller eller geotermik verdenskort Energiforbrug 13. Find landene 7. Geotermisk energi fra Island Eleverne kender til befolkningsudviklingen i Island og til push-pull faktorer Energiforsyning Gejser 14. Hydrotermfigurer i Island og Danmark 8. En overset energiform 9. Energi fra Island til udlandet Eleverne kan forklare, hvordan et geotermisk anlæg fungerer Generator Geotermisk energi 15. Snakker du islandsk? 10. Push-pull faktorer Eleverne kan argumentere for, hvordan Island kan eksportere en Kinetisk energi stor del af deres geotermiske energi til udlandet Kontinentalplader Eleverne kan komme med ideer til, hvordan geotermik kan Magma Spredningszone bruges på alternative måder, eksempelvis til dyrkning af varmeenergi tropeplanter i drivhuse Eleverne har en forståelse for de økonomiske 5

interessemodsætninger ved udnyttelse af forskellige energiformer Fagtekst 4: Samsø en ø med vedvarende energi Læringsmål Faglige begreber Opgaver Aktiviteter Eleverne kan placere Samsø på et Vedvarende energi 16. Samsøs vigtigste erhverv 11. Hvordan kan Samsø blive 100 % Danmarkskort Eleverne kender Samsøs befolkningstal og hovederhverv Vindenergi Solceller 17.Samsøs elforbrug 18. Energiomsætninger Samsø fri for at anvende fossile brændsler i 2030? 12. Elbiler på Samsø Eleverne kan beskrive Samsøs elog varmeforsyning Eleverne kan argumentere for, at Samsøs energiforsyning er CO 2 - Solfangere Fjernvarmeværk Varmpumpe 19. Produktion af energi 20. CO 2 -neutral energi 21. CO 2 -regnskab 13. Samsøs biogasfærge 14. Vindmøller på Samsø 15. Samsø og lavenergihuse neutral, selvom der stadig bruges fossile brændsler til transport og Biomasse varme CO 2 -neutral Eleverne kan komme med eksempler på, hvordan Samsøs Biogas overskudsproduktion af elektrisk energi kan nedbringe brugen af Overproduktion 6

fossile brændsler Eleverne kan komme med løsninger på, hvordan Samsø i 2030 kan blive helt fri for at anvende fossile brændsler Fagtekst 5: Vandkraft i Sverige og Norge Læringsmål Faglige begreber Opgaver Aktiviteter Eleverne kan placere Sverige og Bæredygtig energiforsyning 22. Skandinaviens geografi 16. Vandkraft i Norge og Sverige Norge på et verdenskort CO 2 -neutral 23. Gudenåen 17. Regn i Norge Eleverne har en forståelse for de skandinaviske landes indbyrdes geografiske forskelligheder Elektrisk energi Energiforbrug 24. Glomma 25. Ord på andkraftværket 18. Skagerrak 4 vindkraft og vandkraft Eleverne kan forklare forskellen på mulighederne for udnyttelse af vandkraft i Sverige og Norge Energiforsyning Energiomsætning 19. Et vandkraftværk 20. Vandkraft i Danmark sammenlignet med Danmark. Fossile brændsler Eleverne har en forståelse for de erhvervsmæssige Generator fremtidsmuligheder for handel med vindenergi og vandenergi Kinetisk energi 7

Eleverne kan forklare hvordan et vandkraftværk fungerer Eleverne kan argumentere for fordelene ved vedvarende energi i forhold til de fossile brændstoffer Vandkraft Vandreservoir Vindkraft 8

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at verdens Eleven kan undersøge enkle reaktioner mellem stoffer Energiomsætning Eleven kan undersøge energiomsætning kemiske reaktioner og stofbevarelse energiformer energiforbrug vil stige Eleverne kan redegøre for, hvad bæredygtig energi er og anvende definitionen på vedvarende energi Eleverne kan placere det land/omåde han/hun arbejder med på et verdenskort energiforbrug vil stige. I den sammenhæng redegør eleven for, hvad bæredygtig energi er og anvender definitionen på vedvarende energi. 2. Eleven argumenterer for, at verdens energiforbrug vil stige. I den Eleven kan undersøge transport og lagring af energi i naturgivne og menneskeskabte processer energiforsyning Eleverne kan argumentere for fordele og ulemper ved den form for udnyttelse af energi han/hun har arbejdet med. sammenhæng redegør eleven for, hvad bæredygtig energi er og anvender definitionen på vedvarende Eleven kan med enkle modeller visualisere energiomsætninger Eleven kan med modeller beskrive elektriske kredsløb Eleven kan med modeller forklare energiomsætninger Eleven kan identificere energiomsætninger i den nære omverden energiomsætninger repræsentationer af elektriske kredsløb naturgivne og menneskeskabte energikæder energikilder og Eleven kan sætte de forskellige former for udnyttelse af energi i sammenhæng. Eleverne kan argumentere for fordelene ved vedvarende energi i forhold til de fossile brændstoffer energi. Eleven beskriver det land/område han/hun har arbejdet med, og behersker aktiviteter, der underbygger disse landes/områders udnyttelse af energi. 3. Eleven argumenterer for, at verdens energiforbrug vil stige. I den 9

Eleven kan vurdere ændring i energikvalitet ved energiomsætninger i samfundet Eleven kan diskutere udvikling i samfundets energiforsyning Jorden og Universet Eleven kan visualisere vands kredsløb og Jordens energistrømme Eleven kan beskrive sammenhænge mellem livsbetingelser og Jordens bevægelser, atmosfære og magnetfelt Eleven kan forklare, hvordan Jordens systemer påvirker menneskets levevilkår energiomsætning ved produktion og forbrug energiressourcer og energikvalitet udvikling i samfundets energibehov Jordens energistrømme Jordens opbygning og bevægelser sammenhæng redegør eleven for, hvad bæredygtig energi er og anvender definitionen på vedvarende energi. Eleven beskriver det land/område han/hun har arbejdet med, og behersker aktiviteter, der underbygger disse landes/områders udnyttelse af energi. Eleven anvender sin nye viden i argumentationen om bæredygtig energi. 10

Produktion og teknologi Eleven kan undersøge udnyttelse af råstoffer og dele af produktionsmetoder Eleven kan med modeller forklare funktioner og sammenhænge på tekniske anlæg Eleven kan designe enkle teknologiske løsninger på udfordringer fra hverdag og samfund Eleven kan beskrive sammenhænge mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling Eleven kan vurdere en teknologis bæredygtighed råstoffer og produktionsprocesser forsynings-, rensnings- og forbrændingsanlæg metoder til udvikling af tekniske løsninger centrale teknologiske gennembrud teknologiers påvirkning og effekt på naturgrundlaget 11

Naturfaglige kompetencer Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser i naturfag indsamling og validering af data Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde Eleven kan anvende modeller til forklaring af fænomener og problemstillinger i naturfag kriterier for evaluering af undersøgelser i naturfag modellering i naturfag Eleven kan vælge modeller efter formål Eleven kan vurdere modellers anvendelighed og begrænsninger Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden Eleven kan forklare sammenhænge vurderingskriterier for modeller i naturfag aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold 12

mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling Kommunikation Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig præcist og nuanceret ved brug af fagord og begreber Eleven kan målrettet læse og skrive tekster i naturfag metoder til at formidle naturfaglige forhold påstande og begrundelser ord og begreber i naturfag naturfaglige teksters formål og struktur og deres objektivitetskrav 13

14