læringsmiljø og pædagogisk analyse Pædagogiske forelæsninger Tirsdag den 5. april 2011 kl og 13-16, Roskilde Hallerne, Møllehusvej 15

Relaterede dokumenter
LP-MODELLEN LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Forord. og fritidstilbud.

Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu??

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Læringsmiljø og pædagogisk analyse

Det ved vi. om den danske folkeskole. Lars Qvortrup. LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Billeder af situationen i den danske grundskole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Sammenhænge. Sammenhænge. ll l i ilj. Opretholdende. Opretholdende. Sammenhænge. Observeret adfærd. Sammenhænge. Opretholdende.

Læring til livet. En sammenhængende dag En ny folkeskolereform Nye fritidstilbud nye muligheder

PROJEKTANSØGNINGSSKEMA

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Konkrete indsatsområder

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Gældende fra den 1/ FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER. Hvad forstår vi ved trivsel?

Organisering af LP-modellen

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Bilag til trivselsstrategien på Måløvhøj Skole

Strategi for læring på Egtved skole

Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Læringsmiljø og pædagogisk analyse

OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB

SFO & Klub. Mål og indholdsbeskrivelse

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar

TEMA: INKLUSION OG EVALUERING

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 6.0 Marts Forberedelse

"Billeder af situationen i den danske grundskole", Thomas Nordahl og Niels Egelund "Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole", Bent B.

LP modellen i Billund Kommune

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.

Motivation og mestring

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Brande, 2012 november

Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet

SE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland.

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

Skovbakkeskolen, Odder

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

VORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING. Dét forstår vi ved værdien: Vores værdier er:

STRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I

LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Antimobbestrategi Gedved Skole

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

IND I FÆLLESSKABET JANNE HEDEGAARD HANSEN CHARLOTTE RIIS JENSEN (AU/ABSALON) METTE MOLBÆK (AU/VIA) MARIA CHRISTINA SECHER SCHMIDT (AU/METROPOL)

NOTAT. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Opsamling på mål og tegn

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

IT og digitalisering i folkeskolen

Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1

Vi vil være bedre Skolepolitik

Primære aktører: Forældrene, den pædagog som kender barnet bedst i SFO og den modtagende pædagog i klub Barnet/den unge kan deltage

Mål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO

April Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Gældende fra den

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Kognitiv sagsformulering

Nordvestskolens værdigrundlag

FRA KONTROL TIL KAPACITETSOPBYGNING:

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP MODELLEN

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Gældende fra den Revurderet april Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Læringsmiljø og pædagogisk analyse

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Transkript:

læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Pædagogiske forelæsninger Tirsdag den 5. april 2011 kl. 8-11 og 13-16, Roskilde Hallerne, Møllehusvej 15

Alle har nu arbejdet i tre år med implementeringen af LP-modellen. Det konstruktive og engagerede arbejde, der er lagt for dagen, placerer Roskilde Kommune positivt på danmarkskortet over store udviklingsprojekter i den samlede organisation. 3 Anden pædagogiske forelæsning i Roskilde om LP-modellen markerer både afslutningen på den 3-årige implementeringsperiode og begyndelsen på en ny periode, hvor LP-modellens rolle som et naturligt redskab i det daglige arbejde skal styrkes og udvikles. Ved fortsat at anvende LP-modellen innovativt og professionelt tager vi endnu et skridt mod målet: den kvalitative udvikling af børnenes faglige og sociale læring. forord Tak for indsatsen og fortsat god arbejdslyst! Lars Hansen Skole- og Børnechef

4 program FORMIDDAGENS FORELÆSNING 08:00 08:15 Velkommen ved Skole- og Børnechef Lars Hansen Vi synger: Svantes lykkelige dag 08:15 09:30 Hvordan arbejder vi med social kompetence i undervisnings- og fritidsdel - ved professor Thomas Nordahl, Høgskolen i Hedmark 09:30 10:00 Kaffe/te med morgenbrød 10:00 11:00 vælg en vinkel på arbejdet med LP-modellen A: Hvordan arbejder vi med social kompetence i undervisnings- og fritidsdel - ved professor Thomas Nordahl, Høgskolen i Hedmark B: LP-modellen, fremtidens lærer, pædagog og leder - ved professor Lars Qvortrup, DPU C: Foreldrenes betydning for elevernes læringsudbytte - ved Anne-Karin Sunnevåg, Høgskolen i Hedmark D: Anerkjennelse, oppmuntring, ros og positive tilbakemeldinger - ved lektor Arne Tveit, Midt-norsk kompetansesenter for Atferd, Trondheim E: Når alt er prøvet, så prøv noget nyt - ved psykolog Bent Hougaard F: Ledelse af børnegrupper - ved AKT-konsulent Heidi Honig Spring, Høje-Taastrup Kommune G: LP-modellen og forældrene - ved afdelingsleder Dorthe Buskbjerg, Absalonskole i Holbæk H: Motivation og mestring - ved adjunkt Kristina Kristoffersen, UC Nordjylland 11:00 Tak for i dag EFTERMIDDAGENS FORELÆSNING 13:00 13:15 Velkommen ved Skole- og Børnechef Lars Hansen Vi synger: Det er i dag et vejr 13:15 14:30 Hvordan arbejder vi med social kompetence i undervisnings- og fritidsdel - ved professor Thomas Nordahl, Høgskolen i Hedmark 14:30 15:00 Kaffe/te med kage 15.00 16:00 vælg en vinkel på arbejdet med LP-modellen A: Hvordan arbejder vi med social kompetence i undervisnings- og fritidsdel - ved professor Thomas Nordahl, Høgskolen i Hedmark B: LP-modellen, fremtidens lærer, pædagog og leder - ved professor Lars Qvortrup, DPU C: Foreldrenes betydning for elevernes læringsudbytte - ved Anne-Karin Sunnevåg, Høgskolen i Hedmark D: Anerkjennelse, oppmuntring, ros og positive tilbakemeldinger - ved lektor Arne Tveit, Midt-norsk kompetansesenter for Atferd, Trondheim E: Når alt er prøvet, så prøv noget nyt - ved psykolog Bent Hougaard F: Ledelse af børnegrupper - ved AKT-konsulent Heidi Honig Spring, Høje-Taastrup Kommune G: LP-modellen og forældrene - ved afdelingsleder Dorthe Buskbjerg, Absalonskole i Holbæk H: Motivation og mestring - ved adjunkt Kristina Kristoffersen, UC Nordjylland 16:00 Tak for i dag

Forskningsbaseret viden vi gør det der virker ved professor Thomas Nordahl, Høgskolen i Hedmark 5 Pædagogernes og lærernes pædagogiske arbejde med LP-modellen udbygges og nuanceres løbende. De enkelte team arbejder og analyserer udfordringer og iværksætter tiltag, der virker. Dette sker på baggrund af forskningsbaseret viden. Forelæsningen vil handle om de seneste tendenser inden for den forskningsbaserede viden samt aktuelle emner i dagens pædagogiske diskussioner.

6 LP-modellen A: Hvordan arbejder vi med social kompetence i undervisnings- og fritidsdel ved professor Thomas Nordahl, Høgskolen i Hedmark Social kompetence og sociale færdigheder er vigtige for børn og unges udvikling af relationer med jævnaldrende og voksne. Social kompetence ses som en forudsætning for værdsættelse, venskab og social integration, som en ressource til at mestre stress og problemer, og som en en vigtig faktor for at modvirke udviklingen af problemadfærd. Det handler blandt andet om empati, evnen til at leve sig ind i andres situation, samarbejdsfærdigheder fx det at kunne bruge tiden fornuftigt, mens man venter på sin tur. Det handler også om ansvarlighed, det at vise respekt for egne og andres ejendele og arbejde, og det handler om at kunne markere sig socialt, blandt andet ved at udtrykke egne meninger og standpunkter og ved at sige nej til det, man helst ikke vil være med til. B: LP-modellen - fremtidens lærer, pædagog og leder ved professor Lars Qtvortrup, Danmarks Pædagogiske Universitet LP-modellen, eller måske rettere LP-projektet, er det største kendte eksempel på efteruddannelse af lærere og pædagoger i Danmark. Det er karakteriseret ved at være: Evidensbaseret Kollektivt Udviklingsorienteret I workshoppen vil der især blive fokuseret på, hvad LP betyder for vores professionsforståelse (hvordan forstår vi os selv som lærere og pædagoger) og for vores ledelsesrolle (LP som et kompetenceorienteret værktøj til medarbejder- og ledelsesudvikling). C: Foreldrenes betydning for elevernes læringsudbytte ved Anne-Karin Sunnevåg, Høgskolen i Hedmark Hovedansvaret for barn og unges oppdragelse er det foreldrene som har. Men det er skolen som har det pedagogiske og faglige ansvaret for elevenes opplæring. Konsekvensen av dette er at et samarbeid mellom foreldrene og skolen er nødvendig. Resultater fra både internasjonale og nasjonale undersøkelser viser at samarbeid mellom foreldre og skolen kan ha en positiv påvirkning på elevenes skolefaglige prestasjoner, elevenes trivsel i skolen, relasjon mellom elev og lærer, relasjon mellom elevene i en klasse/gruppe og læring av sosiale ferdigheter. Foreldre kjenner sine barn best og skolen har behov for den kunnskap som foreldre har om egne barn for å kunne legge til rette for best mulig læring og utvikling. D: Anerkjennelse, oppmuntring, ros og positive tilbakemeldinger ved lektor Arne Tveit, Midt-norsk kompetansesenter for Atferd, Trondheim Anerkjennelse, oppmuntring, ros og positive tilbakemeldinger er noe alle trenger. Det styrker vår oppfatninger og forståelse av oss selv, og det forsterker vår motivasjon og arbeidsinnsats. Lærere og pedagoger kan ikke rose barn for mye, men det er viktig at ros gis på en god, målrettet og effektiv måte. Regler er også viktig for å skape et godt miljø. Regler og håndhevelse av disse bidrar til trygghet og gode rammer for både faglig og sosial læring. Når lærere og pedagoger er tydelige og gir positive tilbakemeldinger og klare forventninger til barn, bidrar de til en forebyggende tilnærming, slik at alle barn trives, lærer og mestrer mange daglige utfordringer bedre. E: når alt er prøvet så prøv noget nyt ved psykolog Bent Hougaard Den amerikanske psykolog Kurt Levin påstod, at Intet er så praktisk som en synlig teori, og hans påstand viser sig tydeligt, når det drejer sig om systemteorien, der er fundamentet i LP-modellen. Med udgangspunkt i fire grundpiller i systemteorien: hierarki, magt, regler og roller, vil følgende

problemstillinger, som mange forældre, lærere og pædagoger ofte konfronteres med i hverdagen, blive belyst på workshoppen: Først mig! -børn Børn, der vil bestemme over andre Børn, der afprøver vores grænser Børn, der ikke vil have, at der bestemmes over dem Ofte kommer vi voksne til kort, selvom vi havde de bedste intentioner. Men hvad nu hvis det som udgangspunkt ikke er børnene, der er problemet, men vores måde at tænke og handle på, der trænger til en gennemgribende revision? Hvad nu hvis filosoffen Adorno har ret, når han påstår, at: Vi handler som vi tænker. Hvis vi derfor tænker forkert, handler vi forkert!? På workshoppen gennemgås en række eksempler fra hverdagen i hjem, skole og institution ledsaget af en række konkrete forslag til, hvordan vi som voksne kan blive nødt til at ændre vores tankegang, hvis vi vil ændre verden. F: Ledelse af børnegrupper ved AKT-konsulent Heidi Honig Spring, Høje- Taastrup Kommune Oplægget vil indkredse, hvad der kendetegner god ledelse af børne- og elevgrupper. Der skitseres en række ideer i forhold til organisering af undervisning, aktiviteter, regeludvikling og ledelse af adfærd. Undervejs gives konkrete og praksisnære eksempler på både den virksomme og knap så virksomme ledelse og leder. Deltagerne inddrages i små refleksionsøvelser. G: LP-modellen og forældrene ved afdelingsleder Dorthe Buskbjerg, Absalonskole i Holbæk Hvordan kan forældre inddrages som aktive samarbejdspartnere i den pædagogiske analyse af læringsmiljøet? Et barn indgår i flere kontekster, hvor læring og udvikling er målet. I disse kontekster er barnet aktiv medskaber af egen læringsproces eleven er aktør det er en krævende og vanskelig proces for barnet. Som hjælpere i denne proces er de professionelle (her lærere og pædagoger) og forældrene, hvilket stiller store krav om en tæt og konstruktiv samarbejdsrelation, for at dette kan lykkes. Målet er, at der i fællesskab skabes de optimale betingelser for barnets læring, udvikling og trivsel. Her udgør forældrene en kæmpe ressource. Oplægget stiller skarpt på følgende spørgsmål: Hvorfor er samarbejdet med forældrene så vigtigt? Hvordan skabes en åben dialog mellem de professionelle (her lærere og pædagoger) og forældrene om barnets læring og udvikling? Hvordan kan LP-modellen inddrages til dette formål? Praksiseksempler, hvor LP-modellen inddrages i forældresamarbejdet vil være omdrejningspunkt for oplægget. H: Motivation og mestring ved adjunkt Kristina Kristoffersen, UC Nordjylland Motivation kan anskues som drivkraften til læring. Lærere og pædagoger prøver ofte at forstå, hvorfor nogle børn er meget motiveret til at gå i gang med en aktivitet og andre ikke er. Motivation er ikke noget man har eller får, det er noget der skabes i læringsmiljøet. Når vi skal arbejde med at skabe bedre læringsmiljøer, både fagligt og socialt, så giver det god mening at blive mere nysgerrige på, hvilken betydning motivation har for børns læring. Dette oplæg vil fokusere på følgende hovedtemaer: Hvilke forhold påvirker motivation og mestring hos børn? Hvordan kan man arbejde med børnenes indre og ydre motivation? Hvilken betydning har positive forventninger til mestringsoplevelserne? 7 LP-modellen

De pædagogiske forelæsninger er arrangeret af Børn & Kultur i samarbejde med University College Nordjylland. filtenplus.com Tilmelding Vi bliver i alt ca. 1.700 deltagere, derfor afholdes der to pædagogiske forelæsninger med det samme indhold. Den pædagogiske forelæsning om formiddagen er for SFO erne, fritidshjemmene og klubbernes pædagoger og ledelser. Eftermiddagens forelæsning er for skolernes lærere og ledelser. Hver skole, SFO, fritidshjem og klub har modtaget et tilmeldingsskema til oplæggene med de forskellige vinkler på arbejdet med LP-modellen. Tilmeldingen skal foregå samlet på det tilsendte skema senest den 10. marts 2011. Tirsdag den 29. marts 2011 modtager skolerne, SFO erne, fritidshjemmene og klubberne en deltagerliste samt plantegning, der viser, hvor de forskellige oplæg afholdes.