Til Skanderborg Kommune Dokumenttype Analyse Dato Oktober, 2013 FOR SKANDERBORG KOMMUNE ANALYSEPERIODE 2005-2012
FOR SKANDERBORG KOMMUNE ANALYSEPERIODE 2005-2012 Revision 2 Dato 2013-10-24 Udarbejdet af MNSS Kontrolleret af MTM Godkendt af MNSS Ref. 1100005949 Rambøll Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N T +45 8944 7700 F +45 8944 7625 www.ramboll.dk
ANALYSEPERIODE 2005-2012 INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Datagrundlag 1 2. Uheldsudviklingen 2 3. Målsætninger 4 3.1 Nationale mål 4 4. Detaljeret uheldsanalyse 6 4.1 Vejudformning 7 4.2 Uheldssituation 8 4.3 Transportform og partskombinationer 10 4.4 Aldersfordeling 13 4.5 Årstidsvariation 14 4.6 Spiritusuheld 15 5. Uheld pr. by 17 5.1 Uheldsudviklingen i Skanderborg/Silling/Vrold 18 5.2 Uheldsudviklingen i Hørning 19 5.3 Uheldsudviklingen i Galten-Skovby 20 5.4 Uheldsudviklingen i Ry 21 5.5 Uheldsudviklingen i Tebstrup 22 6. Sortpletudpegning 23 6.1 Baggrund og udpegningsgrundlag 23 6.2 Udpegede kryds 23 6.2.1 Ladegårdsbakken/Thomas Helsteds Vej, Skanderborg (9 uheld) 23 6.2.2 Stilling Byvej/Randersvej, Stilling (5 uheld) 23 6.2.3 Skanderborgvej/Agerskovvej, Hørning (5 uheld) 23 6.3 Udpegede strækninger 24 6.3.1 Århusvej fra Gramvej til Århusvej nr. 50, Stilling (10 uheld) 24 6.3.2 Adelgade fra Asylgade til Skanderupgade, Skanderborg (7 uheld) 24 6.3.3 Vroldvej fra Birkevej til Korsvejen, Skanderborg (7 uheld) 24 6.3.4 Silkeborgvej/Århusvej fra Ursusvej til Århusvej nr. 233, Galten (6 uheld) 24 6.3.5 Skanderborgvej fra Moselunden til Agnetevej, Ry (5 uheld) 24 6.3.6 Vester Allé fra Damager til Toftevej, Hørning (5 uheld) 24 7. Uheld ved skoler 25 7.1 Kommunale skoler 25 7.1.1 Bakkeskolen 25 7.1.2 Bjedstrup Skole 26 7.1.3 Ejer Banvehøj Skole 26 7.1.4 Gl. Rye Skole 27 7.1.5 Gyvelhøjskolen 27 7.1.6 Herskindsskolen 28 7.1.7 Hylke Skole 28 7.1.8 Højboskolen 29 7.1.9 Knudsøskolen 29 7.1.10 Låsby Skole 30 7.1.11 Morten Børup Skolen 30
ANALYSEPERIODE 2005-2012 7.1.12 Mølleskolen 31 7.1.13 Niels Ebbesen Skole 31 7.1.14 Skovbyskolen 32 7.1.15 Stilling Skole 32 7.1.16 Stjærskolen 33 7.1.17 Veng Fællesskole 33 7.1.18 Virring Skole 34 7.1.19 Voerladegård Skole 34 7.2 Private skoler 35 7.2.1 Den fri Hestehaveskole 35 7.2.2 Galten Friskole 35 7.2.3 Gudenåskolen 36 7.2.4 Rudolf Steinerskolen 36 7.2.5 Skanderborg Realskole 37
1. INDLEDNING Denne uheldsanalyse er en opdatering af Skanderborg Kommunes seneste uheldsanalyse udarbejdet i efteråret 2011, her var analyseperioden 2003-2010. Der bliver i denne uheldsanslyse udarbejdet de samme analyser, som i den tidligere udgave, men den aktuelle analyseperiode er 2005-2012. Der er udarbejdet kort med uheldsbilledet for nærområdet omkring hver af kommunens skoler. 1.1 Datagrundlag Uheldsanalysen er baseret på de politiregistrerede uheld, der er sket på det kommunale vejnettet i Skanderborg Kommune i perioden 2005-2012. Uheldsanalysen omfatter ikke ekstrauheld, da disse ikke er registreret kontinuerligt og kan være behæftet med stor usikkerhed. Begreber i uheldsanalysen Politiregistrerede uheld: Alle trafikuheld som politiet indberetter. Det er langt fra alle trafikuheld, som politiet får kendskab til. Politiet tilkaldes sjældent ved eneuheld, uheld med mindre materiel skade samt mindre personskadeuheld og generelt uheld med lette trafikanter involveret. Erfaringer fra bl.a. skadestuen i Odense viser, at politiet registrerer: 100 % af de dræbte Ca. 50 % af de alvorligt tilskadekomne Ca. 20 % af de lettere tilskadekomne Ca. 5 % af materielskadeuheldene Ca. 5 % af cyklistuheldene Personskader: Antallet af personer, der er kommet til skade. Antallet af personskader dækker også dræbte. Der kan være flere personskader i ét personskadeuheld. Personskadeuheld: Trafikuheld, hvor der er sket personskade på én eller flere personer. Materielskadeuheld: Trafikuheld, hvor der udelukkende er sket materiel skade. Udviklingen i uheld og antal tilskadekomne beskrives og sammenlignes med Færdselssikkerhedskommissionens opsatte mål for at undersøge, om Færdselssikkerhedskommissionens mål for 2012 blev opfyldt i Skanderborg Kommune. Efterfølgende er analysen fokuseret på uheldenes stedfæstelse, idet det ønskes belyst hvilke forskelle der er på uheldene i henholdsvis by- og landzone. I forbindelse med denne analyse bestemmes lokaliteter med særlige uheldskoncentrationer, også kaldet sorte pletter. 1
2. UHELDSUDVIKLINGEN Udviklingen i antallet af uheld i Skanderborg Kommune fra 2005-2012 fremgår af figur 2.1, fordelt på stats- og kommunevej. Ved statsveje menes de veje som staten er vejbestyrer for efter kommunesammenlægning d. 1. januar 2007. 140 120 119 116 107 100 Antal uheld 80 60 51 81 77 65 58 68 40 36 37 34 29 24 23 20 13 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Statsvej Kommunevej Figur 2.1: Politiregistrerede uheld i Skanderborg Kommune fordelt på kommune og statsvej i perioden 2005-2012. Antallet af uheld på kommunevejene i Skanderborg Kommune har varieret mellem 58 og 119 uheld pr. år i den betragtede periode. Der ses et fald i antallet af uheld fra 2005 og frem til 2011 og herefter en stigning på 10 uheld i 2012 i forhold til 2011. I alt er der registreret 691 uheld på kommunevejene i den 8-årige analyseperiode. Antallet af registrerede uheld på statsvejnettet har ligget mellem 13 og 51 uheld pr. år. Færrest i 2012 og flest i 2007. I alt er der registreret 247 uheld på statsvejnettet i den 8-årige periode. Betragtes udviklingen i antallet af tilskadekomne på kommunevejene i Skanderborg Kommune fremgår det, at der er sket et markant fald af tilskadekomne fra 2007 til 2008 og at der efterfølgende har været en fortsat faldende tendens frem til 2011. I 2012 blev ingen dræbt på kommunevejene i Skanderborg Kommune, men fra 2011 til 2012 er der registreret en stigning på 8 alvorligt tilskadekomne. Da antallet af tilskadekomne de seneste år generelt er lave, kan selv små stigninger give store udslag og samtidig være et udtryk for tilfældighed. 2
80 70 Antal tilskadekomne 60 50 40 30 20 10 40 32 35 26 29 27 13 24 4 22 6 16 6 12 6 20 0 4 2 2 2 1 2 1 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Figur 2.2: Udvikling i antallet af tilskadekomne på kommunevejene i Skanderborg Kommune fordelt på skadesgrad. Udviklingen i antal dræbte og alvorligt tilskadekomne tilsammen er faldet fra 31 i 2006 til 13 i 2011. Antallet af lettere tilskadekomne har været stabilt fra 2010 og frem til 2012, hvor antallet af lettere tilskadekomne er på 6. Fra 2007 til 2009 faldt antallet af lettere tilskadekomne med i alt 31 lettere tilskadekomne. 3
3. MÅLSÆTNINGER 3.1 Nationale mål Færdselssikkerhedskommissionen har til opgave at komme med forslag til færdselssikkerhedsmæssige initiativer, der kan være med til at nedbringe antallet af trafikulykker. Kommissionen har siden 1988 udarbejdet 3 nationale handlingsplaner og en strategiplan, som hidtil har været med til at sætte dagsordnen for trafiksikkerhedsarbejdet på nationalt og kommunalt niveau. Denne analyse undersøger, om målet for 2012 er blevet opfyldt for Skanderborg Kommune i forhold til den nationale målsætning, som har afslutning i 2012. Den nye nationale målsætning om en halvering af antallet af tilskadekomne fra 2010 til 2020 er der ikke fokuseret på i denne analyse. Målsætning fra maj 2007 Den 7. maj 2007 udgav Færdselssikkerhedskommissionen et forslag til revision af strategier og indsatser med titlen Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed begynder med dig. Dette var en revision af den nationale målsætning fra 2000. Målsætningen lød: Antallet af både dræbte, alvorligt tilskadekomne samt lettere tilskadekomne skal reduceres med 40 % frem til 2012. Udgangspunktet er uheldstallene fra 2005. I Skanderborg Kommune besluttede direktionen at følge denne målsætning, dog med den ændring, at udgangspunktet for uheldsreduktionen er gennemsnittet for årene 2004-2006. Perioden er valgt for at undgå usikkerheder omkring årsvariationer ved det forholdsvis lave antal uheld, som er sket i Skanderborg Kommune. I revisionen har Færdselssikkerhedskommissionen udpeget 5 hovedudfordringer, som tilsammen tegner sig for mere end 80 % af alle alvorlige trafikulykker. De fem hovedudfordringer er: For høj fart Spritkørsel Manglende selebrug Ulykker med cyklister Ulykker med unge trafikanter Færdselskommissionen har tillige udpeget 100 indsatsområder, som kan være med til at forbedre færdselssikkerheden. Disse er fordelt under følgende emner: Lovgivning og sanktioner Politikontrol Vejteknik og vejens indretning Kampagner og undervisning Køretøjer teknologiske og køretekniske løsninger Videngrundlag og forskning Det 3. og 4. emne vil være områder hvor Skanderborg Kommune direkte vil kunne bidrage med løsninger, som har indflydelse på uheldsstatistikken og dermed en hjælp til opfyldning af den nationale målsætning. Sammenlignes udviklingen i antallet af dræbte og tilskadekomne på kommunevejene i Skanderborg Kommune med Skanderborg Kommunes målsætning fremgår det, at målsætningen er delvist opfyldt for 2012, jf. figur 3.1. 4
45 40 35 Antal tilskadekomne 30 25 20 15 10 5 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Målsætning dræbte Målsætning alvorligt Målsætning lettere Figur 3.1: Udvikling i antal dræbte og tilskadekomne på kommunevejene i Skanderborg Kommune sammenlignet med Skanderborg Kommunes målsætning: Antallet af både dræbte, alvorligt tilskadekomne samt lettere tilskadekomne skal reduceres med 40 % frem til 2012. Udgangspunktet er et gennemsnit af uheldstallene fra 2004-2006. For at denne målsætningen overholdes, skulle antallet af dræbte og tilskadekomne i Skanderborg Kommune være under 37 i 2012, fordelt på: Under 2 dræbte 15 alvorligt tilskadekomne Under 20 lettere tilskadekomne Antallet af dræbte på kommunevejene har i 2012 været under målsætningen, da der ikke er registret dræbte på kommunens vejnet i 2012. Antallet er de alvorligt tilskadekomne har i perioden 2006-2009 og i 2012 været højere end målsætningen, men for 2010 og 2011 er antallet af alvorligt tilskadekomen lavere end målsætningen. Det registrerede antal alvorligt tilskadekomne i 2012 var 20. For de lettere tilskadekomne var antallet af tilskadekomne højere end målsætningen i 2006 og 2007. Fra 2008 og frem til 2012 er antallet af lettere tilskadekomne været væsentligt lavere end målsætningen. Tages der udgangspunkt i et samlet antal tilskadekomne ligger Skaderborg Kommune i alt 10 dræbte og tilskadekomne under måltningen for 2012. Det registrerede antal er 26 tilskadekomne. 5
4. DETALJERET Formålet med analysearbejdet har konkret været at identificere tematiske indsatsområder i form af særlige uheldstyper eller bestemte trafikantgrupper, som kunne være særligt formålstjenstligt at fokusere trafiksikkerhedsindsatser imod. De fundne indsatsområder kan anvendes til effektivt at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i kommunen. Det valgt at gennemføre analyser - opdelt i land- og byzone vedrørende: Antal uheld og skadesgrad for tilskadekomne Vejudformning for uheld Hovedsituationer for uheld Partskombinationer for uheld Aldersfordeling for tilskadekomne Årstidsvariation for uheld Spiritusuheld - antal uheld og tilskadekomne Spiritusuheld - Hovedsituationer for uheld Spiritusuheld - Alder og køn for førerne I perioden 2005-2012 har politiet registreret 691 uheld på kommunevejene, hvoraf 446 uheld er sket i byerne og landsbyerne. Der er sket personskade i 40 % af alle uheldene, jf. tabel 4.1. I 51 % af uheldene i landzone er der sket personskade, mens dette er 34 % i byzone. Byzone Landzone I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Personskadeuheld 151 34% 124 51% 275 40% Materielskadeuheld 295 66% 121 49% 416 60% I alt 446 100% 245 100% 691 100% Tabel 4.1: Uheld fordelt på by- og landzone samt uheldsart i Skanderborg Kommune. I personskadeuheldene er der registreret 14 dræbte, 176 alvorligt tilskadekomne og 142 lettere tilskadekomne i Skanderborg Kommune, jf. tabel 4.2. I Skanderborg Kommune er der næsten ligelig fordeling af antallet af tilskadekomne i by- og landzone. Dog er 9 ud af 14, svarende til 64 %, af de dræbte blevet dræbt i landzone. Byzone Landzone I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Dræbte 5 3% 9 6% 14 4% Alv. tilskadekomne 102 60% 74 46% 176 53% Let. tilskadekomne 64 37% 78 48% 142 43% I alt 171 100% 161 100% 332 100% Tabel 4.2: Tilskadekomne fordelt på by- og landzone samt skadesgrad i Skanderborg Kommune. 6
4.1 Vejudformning Vejens udformning er en af de parametre, hvormed Skanderborg Kommune kan påvirke uheldsbilledet og uheldsudviklingen i en positiv retning. Vejens udformning og omgivelser kan være en direkte eller indirekte årsag til uheldet. Indsatser i kryds i byzone I byzoner er trafiksikkerhedsproblemer normalt koncentreret til vejkrydsene, hvor der er mange konfliktpunkter og andre trafikanter at forholde sig til. I et almindeligt 4-benet vigepligtsreguleret kryds, skal en trafikant eksempelvis forholde sig til 32 konfliktpunkter med andre trafikanter. Uheld fordelt på vejudformning Den store koncentration af uheld i kryds i byområder findes også i Skanderborg Kommune, hvor næsten halvdelen af alle uheld i byzone er sket i kryds. Der er dog også en stor del af uheldene, der er strækningsrelaterede, idet 31 % af alle uheld er sket på lige vej og 7 % i kurve, jf. figur 4.1. Vejudformning - byområde 2% 14% 15% 31% 27% 4% 7% Kryds, 4 ben Kryds, 3 ben Ud-/ indkørsel Kurve Vej, lige Rundkørsel Andet Figur 4.1: Uheld på kommuneveje i byzone fordelt efter vejudformning. En stor del af uheldene i landzone er strækningsrelaterede, idet 40 % af alle uheld er sket på lige vej og 22 % i kurve. Den høje forekomst af strækningsrelaterede uheld er karakteristisk for uheldsbilledet i landzoner, hvor der sammenlignet med byzoner er længere imellem vejkryds. 29 % af alle uheld i landzoner er sket i 3- eller 4-benede kryds. Vejudformning - landområde 6% 13% 40% 22% 16% 3% Kryds, 4 ben Kryds, 3 ben Ud-/ indkørsel Kurve Vej, lige Andet Figur 4.2: Uheld på kommuneveje i landzone fordelt efter vejudformning. 7
4.2 Uheldssituation Uheldsituationer beskriver de pågældende elementers placering og manøvre umiddelbart før uheldet. Fokus på eneuheld og mødeuheld i landzone Størstedelen af uheldene i landzone har karakter af eneuheld, der netop oftest er en uheldstype, der optræder på lige vejstrækninger eller i kurver, hvor trafikanterne mister herredømmet over deres køretøj og kører af kørebanen og eventuelt kolliderer med faste genstande langs vejen i form af skilte, træer m.v. Mødeuheld er særlig problematiske, eftersom mødeuheldene i landzone er blandt de mest alvorlige uheldstyper, da denne uheldskategori dækker over frontalkollisioner og overhalingsuheld. Disse to uheldsituationer har ofte en høj alvorlighedsgrad, da høj fart ofte er en uhelds- og skadesfaktor i uheldene. Derudover er de resulterende kræfter i denne type uheld også meget større end i andre uheldstyper, da to biler med 80 km/t der kolliderer frontalt, svarer til et eneuheld med 160 km/t. 38 % af alle uheld i landzone i Skanderborg Kommune er eneuheld (hovedsituation 0) og 16 % er mødeuheld (hovedsituation 2). Fokus på eneuheld og uheld med parkerede køretøjer i byzone De tre hyppigts forkomne hovedsituationer i byzone er fordelt på hovedsituation 0, 6 og 7. Uheldene i de tre hovedsituationer er fordelt således, at 21 % af alle uheld i byzoner er eneuheld (hovedsituation 0), 16 % er påkørsel af parkeret køretøj (hovedsituation 7) og 15 % er kørende på krydsende veje med svingning (hovedsituation 6). Antal uheld på kommunevejene 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 92 33 13 23 39 0: Eneuheld 1: Ligeudkørende på samme vej med samme kurs 2: Ligeudkørende på samme vej med modsat kurs 3: Kørende på samme vej med samme kurs og med svingning 4: Kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning 5: Krydsende køretøjer uden svingning 6: Kørende på krydsende veje med svingning 7: Påkørsel af parkeret køretøj 8: Fodgængeruheld 9: Uheld med dyr, genstande mv. på eller over kørebanen 42 44 16 16 37 18 66 30 70 11 28 3 11 7 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Hovedsituation Byzone Landzone Figur 4.3: Uheld for by- og landzone på kommunevejnettet i Skanderborg Kommune fordelt på hovedsituationer. 8
Eneuheld Eneuheld er ikke at sidestille med solouheld. Solouheld beskriver uheld, hvori der alene har været ét involveret element. Et eneuheld kan imidlertid udmærket omfatte flere elementer, når blot element 1 s kollision med eventuelle øvrige elementer finder sted udenfor kørebanearealet. Personskadeuheldene i Skanderborg Kommune er fordelt på uheldssituationer, jf. figur 4.4, hvor det ses, at andelen af personskadeuheld ved eneuheld (hovedsituation 0) og krydsuheld (hovedsituation 3-6) er høj. 50 46 45 Antal uheld på kommunevejene 40 35 30 25 20 15 10 5 30 15 8 8 20 14 18 9 9 14 7 23 15 8 3 17 2 4 5 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Hovedsituation Byzone Landzone Figur 4.4: Personskadeuheld for by- og landzone på kommunevejnettet i Skanderborg Kommune fordelt på hovedsituationer. 0: Eneuheld 1: Ligeudkørende på samme vej med samme kurs 2: Ligeudkørende på samme vej med modsat kurs 3: Kørende på samme vej med samme kurs og med svingning 4: Kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning 5: Krydsende køretøjer uden svingning 6: Kørende på krydsende veje med svingning 7: Påkørsel af parkeret køretøj 8: Fodgængeruheld 9: Uheld med dyr, genstande mv. på eller over kørebanen 9
4.3 Transportform og partskombinationer Personbilens andel af uheldene er størst i landzone, hvor personbilen udgør 55% af elementerne i uheldene. I byzone er cyklister og knallert-30 også repræsenteret i en stor del af uheldene, hvor disse udgør henholdsvis 8 % og 7 %. Faste genstande udgør 13 % af alle elementerne i uheldene. 700 623 600 Antal elementer i uheld 500 400 300 200 100 0 423 86 53 59 57 35 94 78 40 27 25 34 6 139128 Pbil Vbil Lbil/bus Mc/kn-45 Kn-30 Cykel Fodgænger Fast genstand Byzone Landzone 25 4 Flygtet element Figur 4.5: Elementernes repræsentation i uheld fordelt på by- og landzone. Selvom det er personbiler, der er impliceret i flest ulykker i byzone, er det oftest de lette trafikanter, som kommer alvorligst til skade. Antallet af tilskadekomne i personbiler udgør 29 % af alle tilskadekomne i byzone, jf. figur 4.6. Figuren viser imidlertid, at skadesgraden for personbilerne er lav sammenlignet med de lette trafikanter, hvor der er en større andel af alvorligt tilskadekomne. Især cykeltrafik og knallert-30 står for en stor del af de tilskadekomne med 47 % tilsammen. De alvorlige fodgængeruheld Fodgængeruheld er de mest alvorlige uheldssituationer i byzone på landsplan. Disse uheld er i gennemsnit næsten dobbelt så alvorlige som et gennemsnitsuheld i byzone. 10
Antal tilskadekomne i uheldene 60 50 40 30 20 10 0 29 14 9 5 26 30 4 19 3 14 10 1 3 1 1 2 Personbil Varebil Lastbil/bus Mc/kn-45 Kn-30 Cykel Fodgænger Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Figur 4.6: Personskader i byzone fordelt på elementart Jf. figur 4.7, står personbilerne stadig for det største antal tilskadekomne i landzone, 61 % af alle. Knallert-30 samt cykel står også i landzone for en stor del af de tilskadekomne med 18 % samlet. Antal tilskadekomne i uheldene 120 100 80 60 40 20 0 55 38 5 7 3 3 14 6 4 10 9 Personbil Varebil Lastbil/bus Mc/kn-45 Kn-30 Cykel Fodgænger Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Figur 4.7: Uheld i landzone fordelt på elementart 11
Hyppige partskombinationer i byzone Partskombinationen angiver hvilke transportmidler, der har været impliceret i de enkelte uheld. Analysen af partskombinationen viser, hvorvidt uheldsforekomsten koncentrerer sig til konflikter imellem bestemte transportformer. De hyppigste uheldsudløsende konflikter mellem trafikanter i byzonerne ligger ligeledes mellem personbiler indbyrdes, jf. tabel 4.3. De lette trafikanter udgør 29 %, hvilket er karakteristisk for partskombinationerne i byzone, da der oftest er registreret mange uheld mellem personbiler og enten knallertkørere, cyklister eller fodgængere. Partskombination Antal Procent Personbil - Personbil 109 26% Personbil - Knallert 50 12% Personbil - Fast genstand uden for kørebanen 49 12% Personbil - Cykel 40 10% Personbil - Varebil 28 7% Personbil - Fodgænger 28 7% Personbil - Lastbil 16 4% Personbil - Motorcykel 14 3% Øvrige 79 19% Tabel 4.3: Hyppigst forekomne partskombinationer på kommunevejene i byzone i Skanderborg Kommune Hyppige partskombinationer i landzone Generelt er det personbilrelaterede konflikter, der dominerer uheldsbilledet i landzonerne i Skanderborg Kommune. De hyppigste uheldsudløsende konflikter mellem trafikanter ligger mellem personbiler indbyrdes og personbiler mod faste genstande uden for kørebanen, jf. tabel 4.4. Partskombination Antal Procent Personbil - Personbil 63 31% Personbil - Fast genstand uden for kørebanen 36 18% Personbil - Varebil 13 6% Personbil - Motorcykel 10 5% Personbil - Lastbil 8 4% Varebil - Fast genstand uden for kørebanen 8 4% Personbil - Lastbil 7 3% Personbil - Knallert 7 3% Øvrige 51 25% Tabel 4.4 Hyppigst forekomne partskombinationer forekomne på kommunevejene i landzone i Skanderborg Kommune 12
4.4 Aldersfordeling De unge trafikanter er ofte overrepræsenteret i uheldsstatistikken. På figur 4.8 og figur 4.9 fremgår fordelingen af personskader i henholdsvis byzone og landzone efter de tilskadekommendes alder. Det største antal tilskadekomne i byzone findes i gruppen af unge trafikanter i alderen 18-24 år. Det er også i denne gruppe, der findes det største antal alvorligt tilskadekome. Det samlede antal af tilskadekomne for denne aldersgruppe udgør 19 % af det samlede antal dræbte og tilskadekomne i byzone. Det er dog også værd at bemærke, at aldersgruppen 16-17 år er repræsenteret med 18 tilskadekomne selvom denne aldersgruppe kun indeholder 2 årgange. Det største antal tilskadekomne i landzoner findes i gruppen af trafikanter i alderen 40-49 år med en andel på 21 % af det samlede antal dræbte og tilskadekomne. Antal tilskadekomne i byzone 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 1 10 10 5 8 17 16 2 2 13 8 12 5 16 10 3 3 2 1 1 1 1 1 0-6 7-15 16-17 18-24 25-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70-79 80- Alder Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne 10 5 8 Figur 4.8: Fordeling af personskader på alder og skadesgrad på kommunevejene i byzone i Skanderborg Kommune. Antal tilskadekomne i landzone 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 1 2 5 4 7 3 2 6 17 2 1 9 17 13 16 18 2 2 14 4 4 4 0-6 7-15 16-17 18-24 25-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70-79 80- Alder Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne 1 3 2 0 Figur 4.9: Fordeling af personskader på alder og skadesgrad på kommunevejene i landzoner i Skanderborg Kommune. 13
4.5 Årstidsvariation Fordelingen af uheld i henholdsvis byzone og landzone fordelt på månedsbasis er illustreret jf. figur 4.10. Det største antal uheld i byzone ses i september og november, hvor der samlet er sket 94 ud af de 446 byzoneuheld. I landzone er de fleste uheld sket i juni, oktober og november, hvor der samlet er sket 84 ud af de 245 landzoneuheld. 80 70 11 Antal uheld 60 50 40 30 20 9 7 11 3 20 18 7 15 29 7 18 20 15 7 8 17 25 21 18 5 8 7 21 24 8 15 6 11 28 29 15 38 12 5 22 10 0 12 13 3 19 12 13 15 14 19 11 9 11 Personskadeuheld - by Materielskadeuheld - by Personskadeuheld - land Materielskadeuheld - land Figur 4.10: Fordeling uheld på årstidsvariation på kommunevejene i Skanderborg Kommune. 14
4.6 Spiritusuheld Spiritusuheld er her defineret som uheld med trafikanter, hvor politiet har registreret en promille højere end 0,5, eller vurderet trafikanten som påvirket. På kommunevejene i Skanderborg Kommune er der registreret 127 spiritusuheld, jf. tabel 4.5. Der har i alt været 52 tilskadekomne, heraf 21 i byzone og 31 i landzone, jf. tabel 4.6. Byzone Landzone I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Personskadeuheld 21 29% 26 48% 47 37% Materielskadeuheld 52 71% 28 52% 80 63% I alt 73 100% 54 100% 127 100% Tabel 4.5: Antal uheld med spirituspåvirkede trafikanter. Byzone Landzone I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Dræbte 1 5% 2 6% 3 6% Alv. tilskadekomne 13 62% 9 29% 22 42% Let. tilskadekomne 7 33% 20 65% 27 52% I alt 21 100% 31 100% 52 100% Tabel 4.6: Antal tilskadekomne i uheld med spirituspåvirkede trafikanter. Sprituheld er eneuheld Spiritusuheldene er i overvejende grad eneuheld (hovedsituation 0) både i by og landzone, jf. tabel 4.7, hvor den spirituspåvirkede fører har mistet herredømmet over sit køretøj. Hovedsituation Byzone Landzone I alt Eneuheld (0) 45 62% 16 76% 29 56% Ligeudkørende på samme vej med samme kurs (1) 5 7% 0 0% 5 10% Ligeudkørende på samme vej med modsat kurs (2) 5 7% 1 5% 4 8% Kørende på samme vej med samme kurs og med 1 1% 0 0% 1 2% svingnig (3) Kørende på samme vej med modsat kurs og med 2 3% 1 5% 1 2% svingning (4) Krydsende køretøjer uden svingning (5) 3 4% 2 10% 1 2% Kørende på krydsende veje med svingning (6) 5 7% 0 0% 5 10% Påkørsel af parkeret køretøj (7) 5 7% 0 0% 5 10% Fodgængeruheld (8) 0 0% 0 0% 0 0% Uheld med dyr, genstande mv. på eller over 2 3% 1 5% 1 2% kørebanen (9) I alt 73 100% 21 100% 52 100% Tabel 4.7: Spirituspåvirkede uheldsimplicerede trafikanter fordelt på lokalitet og hovedsituation. 15
Hvem er spirituspåvirkede i trafikken? Det fremgår af figur 4.11 at spiritusuheld i byzone hovedsageligt er repræsenteret over aldersgrupperne 18-24, 30-39, 40-49 og 50-59 år. Aldersgruppen 50-59 år er dog klart den aldersgruppe, som er repræsenteret med flest spiritusuheld. Ved spritusuheldene i landzone, jf. figur 4.12, er der sket flest spiritusuheld med personer i alderen 18-24 år. Også her er aldersgrupperne 30-39 og 40-49 år højt repræsenteret i forhold til de restrerende aldersgrupper. Oftest er det mænd der er involveret i spiritusuheldene konkret 87% af uheldene. Spirituspåvirkede fører i byzone 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 16-17 18-24 25-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70-79 80- Mand Kvinde Figur 4.11: Uheldsimplicerede spirituspåvirkede trafikanter i byzone fordelt på alder og køn. 18 Spirituspåvirkede fører i landzone 16 14 12 10 8 6 4 2 0 16-17 18-24 25-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70-79 80- Mand Kvinde Figur 4.12: Uheldsimplicerede spirituspåvirkede trafikanter i landzoner fordelt på alder og køn. 16
5. UHELD PR. BY I tabel 5.1 er samlet en opgørelser over de stedfæstede byzoneuheld i perioden 2005-2012 fordelt på byen/landsbyen, hvor uheldet er sket. By/landsby Personskadeuheld Materielskadeuheld Total Skanderborg / Stilling 79 181 260 Hørning 16 43 59 Galten-Skovby 17 29 46 Ry 23 21 44 Tebstrup 4 3 7 Gjesing 1 4 5 Skjørring 1 4 5 Låsby 0 4 4 Storring 2 2 4 Tulstrup 2 2 4 Hylke 2 1 3 Mesing 2 1 3 Veng 1 2 3 Virring 2 1 3 Adslev 0 2 2 Blegind 0 2 2 Brørup 2 0 2 Ejer 2 0 2 Jeksen 0 2 2 Voerladegård 2 0 2 Fruering 0 1 1 Gammel Rye 1 0 1 Herskind 0 1 1 Høver 1 0 1 Javngyde 0 1 1 Nørre Vissing 0 1 1 Svejstrup 1 0 1 Alken 0 0 0 Alling 0 0 0 Dørup 0 0 0 Firgårde 0 0 0 Foerlev 0 0 0 Fremad 0 0 0 Glarbo 0 0 0 Hvolbæk 0 0 0 Hårby 0 0 0 Riis 0 0 0 Sjelle 0 0 0 Skivholme 0 0 0 Stjær 0 0 0 Søballe 0 0 0 Tørring 0 0 0 Tåning 0 0 0 Vitved 0 0 0 Tabel 5.1: Stedfæstede uheld i byzone fordelt på byer/landsbyer. For de 5 mest uheldsbelastede byer/landsbyer er der i det følgende indsat et kort, der viser hvor uheldet er sket, samt lavet en tabel med uheldsudviklingen pr. år. 17
5.1 Uheldsudviklingen i Skanderborg/Silling/Vrold Der er registreret 260 uheld i Skanderborg og Stilling, hvoraf 79 er personskadeuheld. I 2012 er der registreret 9 personskadeuheld og 12 materielskadeuheld. Skanderborg 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Total Personskadeuheld 10 17 9 13 7 4 10 9 79 Materielskadeuheld 39 25 23 23 27 15 17 12 181 Total 49 42 32 36 34 19 27 21 260 Tabel 5.2: Stedfæstede byzoneuheld i Skanderborg fordelt på uheldsart og årstal. Figur 5.1: Stedfæstede byzoneuheld i Skanderborg fordelt på uheldsart. 18
5.2 Uheldsudviklingen i Hørning Der er registreret 59 uheld i Hørning, hvoraf 16 er personskadeuheld. I 2012 er der 1 personskadeuheld og 6 materielskadeuheld. Hørning 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Total Personskadeuheld 4 7 2 1 1 0 0 1 16 Materielskadeuheld 6 5 6 6 2 7 5 6 43 Total 10 12 8 7 3 7 5 7 59 Tabel 5.3: Stedfæstede byzoneuheld i Hørning fordelt på uheldsart og årstal Figur 5.2: Stedfæstede byzoneuheld i Hørning fordelt på uheldsart. 19
5.3 Uheldsudviklingen i Galten-Skovby Der er registreret 46 uheld i Galten-Skovby, hvoraf 17 er personskadeuheld. I 2012 er der registreret 1 personskadeuheld og 2 materielskadeuheld. Galten - Skovby 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Total Personskadeuheld 3 1 4 2 3 2 1 1 17 Materielskadeuheld 2 4 7 6 3 3 2 2 29 Total 5 5 11 8 6 5 3 3 46 Tabel 5.4: Stedfæstede byzoneuheld i Galten-Skovby fordelt på uheldsart og årstal Figur 5.3: Stedfæstede byzoneuheld i Galten-Skovby fordelt på uheldsart. 20
5.4 Uheldsudviklingen i Ry Der er registreret 44 uheld i Ry, hvoraf 23 er personskadeuheld. I 2012 er der registreret 1 personskadeuheld og 2 materielskadeuheld. Ry 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Total Personskadeuheld 5 6 5 1 1 1 3 1 23 Materielskadeuheld 6 3 3 2 1 1 3 2 21 Total 11 9 8 3 2 2 6 3 44 Tabel 5.5: Stedfæstede byzoneuheld i Ry fordelt på uheldsart og årstal Figur 5.4: Stedfæstede byzoneuheld i Ry fordelt på uheldsart. 21
5.5 Uheldsudviklingen i Tebstrup Der er registreret 7 uheld i Tebstrup, hvoraf 4 er personskadeuheld. I 2011 og 2012 er der ikke registreret uheld. Låsby 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Total Personskadeuheld 0 0 2 0 2 0 0 0 4 Materielskadeuheld 0 1 1 0 0 1 0 0 3 Total 0 1 3 0 2 1 0 0 7 Tabel 5.6: Stedfæstede byzoneuheld i Tebstrup fordelt på uheldsart og årstal Figur 5.5: Stedfæstede byzoneuheld i Tebstrup fordelt på uheldsart. 22
6. SORTPLETUDPEGNING I forbindelse med uheldsanalysen for Skanderborg Kommune er der gennemført en udpegning af uheldsbelastede kryds og strækninger på kommunevejene i Skanderborg Kommune. Dette er lokaliteter, hvor der er sket flere uheld, og hvor det derfor kunne være relevant at sætte ind med lokale, stedbundne trafiksikkerhedsindsatser møntet på at nedbringe antallet af uheld på den enkelte lokalitet og dermed også antallet af tilskadekomne trafikanter. 6.1 Baggrund og udpegningsgrundlag Udpegningen er gennemført med baggrund i de politiregistrerede uheld på kommunevejene i den 5-årige periode fra 2008 til 2012. Den 5-årige periode er fortrukket frem for den tidligere 8-årige periode, da den 5-årige giver et mere nutidsdækkende uheldsbillede. Ekstrauheld er ikke medtaget som grundlag for udpegningen af de uheldsbelastede lokaliteter. Uheldsbelastede kryds er i udpegningen defineret som: Kryds, hvor der i udpegningsperioden er observeret mindst 5 uheld Uheldsbelastede vejstrækninger er i udpegningen defineret som: Sammenhængende (del-)strækninger, hvorpå der er observeret mindst 5 uheld over en strækningslængde på maksimalt 500 meter. Resultatet er at nedenstående 4 kryds og 6 strækninger er blevet udpeget som uheldsbelastede. Kort med de uheldsbelastede lokaliteter findes i bilag 1. 6.2 Udpegede kryds 6.2.1 Ladegårdsbakken/Thomas Helsteds Vej, Skanderborg (9 uheld) 2 personskadeuheld 7 materielskadeuheld 6.2.2 Skanderborgvej/Låsbyvej, Skanderborg (7 uheld) 0 personskadeuheld 7 materielskadeuheld 6.2.3 Stilling Byvej/Randersvej, Stilling (5 uheld) 2 personskadeuheld 3 materielskadeuheld 6.2.4 Skanderborgvej/Agerskovvej, Hørning (5 uheld) 1 personskadeuheld 4 materielskadeuheld 23
6.3 Udpegede strækninger 6.3.1 Århusvej fra Gramvej til Århusvej nr. 50, Stilling (10 uheld) 4 personskadeuheld 6 materielskadeuheld 6.3.2 Adelgade fra Asylgade til Skanderupgade, Skanderborg (7 uheld) 4 personskadeuheld 3 materielskadeuheld 6.3.3 Vroldvej fra Birkevej til Korsvejen, Skanderborg (7 uheld) 2 personskadeuheld 5 materielskadeuheld 6.3.4 Silkeborgvej/Århusvej fra Ursusvej til Århusvej nr. 233, Galten (6 uheld) 4 personskadeuheld 2 materielskadeuheld 6.3.5 Skanderborgvej fra Moselunden til Agnetevej, Ry (5 uheld) 2 personskadeuheld 3 materielskadeuheld 6.3.6 Vester Allé fra Damager til Toftevej, Hørning (5 uheld) 1 personskadeuheld 4 materielskadeuheld 24
7. UHELD VED SKOLER Dette kapitel viser de uheld, som er sket i perioden 2005-2012 i nærheden af skolerne i Skanderborg Kommune. Der er ikke lavet en analyse på uheldene, hvilket betyder, at kortene udelukkende skal illustrere placeringen af uheldene i den aktuelle skoles nærområde. Der er lavet kort for 19 kommunale og 5 private skoler. Optællingen af uheldene i skolernes nærområde, er antallet af uheld på kortudsnittet. Uheldene er fordelt på person- og materielskadeuheld. 7.1 Kommunale skoler 7.1.1 Bakkeskolen 6 personskadeuheld 8 materielskadeuheld 25
7.1.2 Bjedstrup Skole 0 personskadeuheld 3 materielskadeuheld 7.1.3 Ejer Bavnehøj Skole 2 personskadeuheld 2 materielskadeuheld 26
7.1.4 Gl. Rye Skole 1 personskadeuheld 0 materielskadeuheld 7.1.5 Gyvelhøjskolen 1 personskadeuheld 1 materielskadeuheld 27
7.1.6 Herskindsskolen 0 personskadeuheld 0 materielskadeuheld 7.1.7 Hylke Skole 2 personskadeuheld 1 materielskadeuheld 28
7.1.8 Højboskolen 2 personskadeuheld 16 materielskadeuheld 7.1.9 Knudsøskolen 6 personskadeuheld 2 materielskadeuheld 29
7.1.10 Låsby Skole 0 personskadeuheld 2 materielskadeuheld 7.1.11 Morten Børup Skolen 11 personskadeuheld 16 materielskadeuheld 30
7.1.12 Mølleskolen 12 personskadeuheld 12 materielskadeuheld 7.1.13 Niels Ebbesen Skole 4 personskadeuheld 16 materielskadeuheld 31
7.1.14 Skovbyskolen 3 personskadeuheld 3 materielskadeuheld 7.1.15 Stilling Skole 9 personskadeuheld 12 materielskadeuheld 32
7.1.16 Stjærskolen 0 personskadeuheld 0 materielskadeuheld 7.1.17 Veng Fællesskole 1 personskadeuheld 1 materielskadeuheld 33
7.1.18 Virring Skole 2 personskadeuheld 0 materielskadeuheld 7.1.19 Voerladegård Skole 1 personskadeuheld 0 materielskadeuheld 34
7.2 Private skoler 7.2.1 Den fri Hestehaveskole 0 personskadeuheld 2 materielskadeuheld 7.2.2 Galten Friskole 0 personskadeuheld 0 materielskadeuheld 35
7.2.3 Gudenåskolen 4 personskadeuheld 3 materielskadeuheld 7.2.4 Rudolf Steinerskolen 1 personskadeuheld 4 materielskadeuheld 36
7.2.5 Skanderborg Realskole 11 personskadeuheld 18 materielskadeuheld 37