Beskæftigelsesplan 2007, Jobcenter Vesthimmerland. Beskæftigelsesplan

Relaterede dokumenter
Beskæftigelsesplan 2008 Jobcenter Vesthimmerland. Beskæftigelsesplan

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Notat om beskæftigelsespolitiske visioner

Beskæftigelsesplan light 2007 for Jobcenter Syddjurs

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

Arbejdsmarkedspolitisk handlingsplan Opfølgning - November

Beskæftigelsesplan 2016

Strategi for Jobcenter Svendborgs virksomhedskontakt

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2010

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

Beskæftigelsesministerens beskæftigelsespolitiske

Skabelon for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen for 2008

Beskæftigelsesplan 2017

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

Status for beskæftigelsesplan 2019

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

BESKÆFTIGELSESPLAN. PIXI-udgave. Forside. Hedensted

Virksomhedsstrategi 2017 For Rødovre Jobcenter

(Synopsis for) Beskæftigelsesplan. Om Hørsholm Kommunes beskæftigelsesindsats

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Beskæftigelsesplan 2009 Jobcenter Vesthimmerland. Beskæftigelsesplan

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2014

Beskæftigelsespolitik

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

Beskæftigelsesplan 2019

Jobcenter Gladsaxe. Beskæftigelsesplan for indsatsåret 2009

Bilag 1 Opfølgning for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget mål fastsat i kommunens kvalitetskontrakt

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

LO konference den 15. september 2005

Beskæftigelsesplan 2010 Dansk Arbejdsgiverforening Marts 2009

Resultatrevision Område: Ikast-Brande Sammenligningsgrundlag:

Indledning. Denne pixiudgave giver overblik over:

BESKÆFTIGELSESPLAN 2018

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner

Aktiveringsstrategi 2011

OVERSIGT OVER BESKÆFTIGELSES- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN. Oversigt over beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken i Skanderborg Kommune 2012

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Den 15. september Århus Kommune

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a

Jobcenter Sønderborg: Vi har en plan! Beskæftigelsesplan Sønderborg. - vi hjælper mennesker videre

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2011

Bytorvet Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Arbejdsmarkedspolitik Udkast

Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune. - Udgivet februar

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

Resultatrevision 2015

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Beskæftigelsesplan 2016

Borgervendte indsatsområder:

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

Åbent møde for Beskæftigelsesudvalgets møde den 02. april 2009 kl. 14:30 i Mødelokale SDP

Koncept for håndtering af flaskehalslisten

Indsatsplan for Jobcenter Hørsholm (tillæg til Beskæftigelsesplan 2011)

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Beskæftigelsesplan 2018

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Arbejdsmarkedsudvalget

Udkast 22. juni Beskæftigelsesplan 2012

Beskæftigelsesplan Rudersdal Kommune, Beskæftigelse

Status på mål i beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2019-

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Beskæftigelsesplan 2014

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

Transkript:

Beskæftigelsesplan 2007 1

1: Indledning Den 1. januar 2007 åbner det nye beskæftigelsessystem dørene. Kommunen og staten skal i fællesskab tilrettelægge og gennemføre beskæftigelsesindsatsen: Ledige kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere skal hurtigst muligt i arbejde, og virksomhederne skal understøttes i at rekruttere den arbejdskraft, de har brug for. Omdrejningspunktet i arbejdet bliver Jobcentret. Samtidig har kommunalbestyrelsen nedsat et lokalt beskæftigelsesråd, som får en væsentlig rolle i, hvordan beskæftigelsesindsatsen i kommunen tilrettelægges. I 2007 skal dette nye beskæftigelsessystem virke for første gang såvel lokalt som i samspillet med regionen og staten. Udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen ses som et godt redskab til at starte samarbejdet, til at få en fornemmelse af de udfordringer, jobcenteret skal arbejde med, og til at starte de politiske drøftelser i det lokale beskæftigelsesråd. Det er målet med denne plan at præsentere jobcentret, jobcentrets opgaver og det lokale beskæftigelsesråd for vores samarbejdsparter. Planen vil også i høj grad blive brugt til at præsentere mål og rammer for beskæftigelsesindsatsen for medarbejderne i Jobcenteret. Loven stiller ikke krav om, at der skal udarbejdes en beskæftigelsesplan for 2007, men AMS har opfordret til, at der bliver udarbejdet en beskæftigelsesplan light. Plan 2007 indeholder relativt få mål og resultatkrav. På den måde sikres en tilstrækkelig manøvredygtighed i forhold til de beskæftigelsespolitiske udfordringer, som hurtigt vil vise sig efter 1. januar 2007. Mål og resultatkrav vil blive defineret ud fra Beskæftigelsesministerens tre overordnede mål for indsatsen i 2007 De mål, som den kommende Vesthimmerlands Kommune allerede nu har defineret for bestemte målgrupper i beskæftigelsesindsatsen Etableringsaftalen for Jobcenter Vesthimmerland Ledelsen i Jobcenteret er meget opmærksomme på brugernes vurdering af den lokale beskæftigelsesindsats og har derfor opstillet mål og resultatkrav herfor. For at måle på disse gennemføres to brugerundersøgelser i 2007. Ud over mål og resultatkrav vil Plan 2007 også beskrive en række fokusområder eller prioriteringer i beskæftigelsesindsatsen, som Jobcenteret skal forholde sig til. Plan 2007 vil blive indledt med en kort beskrivelse af det nye beskæftigelsespolitiske system. 2

Dernæst beskrives arbejdsmarkedet i kommunen i store træk og på den baggrund diskuteres de udfordringer, jobcentret skal agere i forhold til. Endelig præsenteres de overordnede mål og indsatsområder for både den virksomhedsrettede og den borgerrettede indsats. Kaj Schou Formand for det Lokale Beskæftigelsesråd i Vesthimmerland Kommune Søren Johansen Formand for Beskæftigelsesudvalget i Vesthimmerland Kommune 3

2: Et nyt beskæftigelsespolitisk system Beskæftigelsessystemet ændres pr. 1. januar 2007. Ressourcerne fra Arbejdsformidlingen og fra kommunerne lægges sammen, og der oprettes et jobcenter i alle kommuner. I de nye jobcentre løfter stat og kommune i fællesskab opgaverne for forsikrede og ikke-forsikrede ledige og giver service til virksomhederne. 14 kommuner på landsplan etablerer de såkaldte pilotjobcentre, hvor kommunen får ansvaret for indsatsen over for alle ledige. I Nordjylland er det Thisted, Rebild og Brønderslev-Dronninglund kommuner. Hovedopgaverne i det nye beskæftigelsessystem lyder i punktform således: At de ledige skal have job hurtigst muligt. At virksomhederne får den arbejdskraft, de efterspørger. At sygemeldte kan vende tilbage til jobbet så hurtigt som muligt. At der er rummelighed på arbejdsmarkedet. At fremtidens velfærd sikres - med den størst mulige arbejdsstyrke og en effektiv matchning af efterspørgsel og udbud af arbejdskraft Beskæftigelsessystemet opdeles i 3 niveauer et kommunalt, et regionalt og et centralt niveau. På alle 3 niveauer suppleres det administrative system med et beskæftigelsesråd. Beskæftigelsesministeren udmelder mål for beskæftigelsesindsatsen og følger op på indsatsen. Hovedopgaverne for beskæftigelsesregionen og det regionale beskæftigelsesråd er dels at overvåge og analysere udviklingen på arbejdsmarkedet og stille denne viden til rådighed og dels at overvåge og følge op på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen på jobcentrene. Regionen har mulighed for at reagere, hvis enkelte jobcentre har alvorlige resultatproblemer. Jobcentrets og det lokale beskæftigelsesråds kerneopgave er at skabe et hurtigt og effektivt match mellem de jobsøgende og virksomhederne. Virksomhederne skal have den arbejdskraft, de har brug for så hurtigt som muligt, og borgere, der er ramt af ledighed eller sygdom, skal sikres den kortest mulige vej tilbage i arbejde. Bilag 1 oplister medlemmerne af det lokale beskæftigelsesråd i Vesthimmerlands Kommune. På Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside: www.ams.dk kan du finde flere oplysninger om det nye beskæftigelsessystem. 4

2.1: Organisering af indsatsen i Jobcenter Vesthimmerland. Jobcenter Vesthimmerland får adresse på Vestre Boulevard 7 i Aars. De nuværende bygninger på adressen er under udbygning og modernisering, så brugerne får de bedst tænkelige vilkår. Der lægges vægt på at få indrettet en indbydende jobbutik, som bliver det naturlige sted at henvende sig for virksomheder, ledige og jobskiftere. Jobbutikken vil præsentere et bredt udsnit af ledige job, ligesom der vil være et stort antal selvbetjenings-pc er til rådighed for brugerne. Åbningstiden i jobbutikken vil i vid udstrækning blive tilpasset brugernes ønsker og behov. Beskæftigelsesindsatsen organiseres i fem teams: Team Jobbutikken er hjertet i Jobcenteret. Her henvender ledige sig første gang i jobcenteret. De arbejdsmarkedsparate ledige vil blive vendt i døren og hjulpet hurtigst muligt i job om nødvendigt med løntilskud eller en forudgående kompetenceudvikling. Teamet betjener også jobskiftere og virksomheder, som på eget initiativ henvender sig i jobcenteret, unge mellem 18 og 25 år og handicappede. Job- og afklaringsteam betjener ledige, som ikke er arbejdsmarkedsparate. Fokus er fortsat på job/selvforsørgelse, men ofte vil der være behov for i samarbejde med den enkelte ledige at tilrettelægge et længerevarende forløb, typisk med et længere vejledningsforløb efterfulgt af arbejdsprøvning, løntilskudsjob, mentorordning, etc. Teamet betjener endvidere flygtninge/indvandrere, som har andre problemer end ledighed. Sygedagpengeteamet vil betjene alle sygemeldte. Der vil dels være tale om en forebyggende indsats for borgere, der er i risiko for at blive sygemeldte, dels betjening af sygedagpengemodtagere. Virksomhedsteamet betjener virksomheder i Vesthimmerlands Kommune. Teamet vil i den opsøgende indsats tage udgangspunkt i virksomhedernes behov og bl.a. tilbyde forskellige former for rekrutteringsservice. Det er ligeledes et mål at etablere partnerskaber om f.eks. forebyggelse/håndtering af sygefravær og det rummelige arbejdsmarked med udvalgte virksomheder. Projektteamet får ansvar for alle de beskæftigelsesrettede projekter, som iværksættes i jobcenterets regi. Projektteamets opgave bliver at vurdere behovet for projekter, indgå i etableringen af projekter og evaluere på kvalitet og effekt. Et tæt samspil mellem de fem teams internt, men også eksternt i forhold til den øvrige kommunale forvaltning åbner mulighed for en langt mere individuelt tilpasset indsats end den, ledige tilbydes i dag. Jobcenteret vil tage den koordinerende rolle i den enkelte lediges forløb alvorligt og sørge for, at de ledige til enhver tid ved, hvad næste skridt i forløbet er. 5

3: Arbejdsmarkedet i Vesthimmerland og den forventede udvikling Udviklingen i befolkningen i Vesthimmerland fra 1995 til 2006 viser et fald på 2,6 %. Den 1. januar 2006 var befolkningen på i alt 37.871 personer. Danmarks Statistiks fremskrivning af befolkning frem til 2016 viser et yderligere fald på 2,5 %. Samtidig forventes det, at antal personer på 45 år og derover stiger, mens antal personer i de yngre aldersgrupper falder. Beskæftigelsen har været stigende set over hele perioden fra 1994 til 2005. Denne udviklingen toppede i 1999, og der har været et fald i beskæftigelse fra 1999 til 2005, dog med en mindre stigning fra 2004 til 2005. I 1994 var der 18.553 personer med arbejdssted i kommunen og i 2005 var der 19.163 personer. Udviklingen fra 1999 til 2004 viser et fald i beskæftigelsen inden for landbrug og fiskeri samt industri, mens der har været en stigning i beskæftigelsen inden for bygge og anlæg, privat handel og service samt offentlig service. Fra 2000 til 2004 var der en stigning i ledigheden i Vesthimmerland på 9%. Denne udvikling vendte i 2005, hvor ledigheden kom ned på samme niveau som i 2000, nemlig et gennemsnitlig antal ledige på 1.120. Denne positive udvikling tog rigtig fart i 2006. De seneste tal fra oktober 2006 viser at ledigheden i Vesthimmerland er faldet med 25,5% sammenlignet med oktober 2005. I oktober 2006 var det gennemsnitlige antal ledige 696. Tallene for ind- og udpendling i Vesthimmerland illustrerer, at arbejdsmarkedet ikke stopper ved kommunegrænsen. De seneste tal er fra 2002, og de viser, at godt 4.000 personer pendler ud af kommunen, og at godt 3.000 personer pendler ind i kommunen. Der har været en stigning både i ud- og indpendlingen siden 1994. I 2007 forventes en fremgang i beskæftigelsen og et fald i ledigheden på godt 3% i oktober kvartal 2007 for regionen som helhed. Denne prognose afspejler, at det er gunstige tider for dansk økonomi beskæftigelsen er høj og stiger, mens arbejdsløsheden er på vej ned til et niveau, der ikke er set i årtier. Dermed er der også risiko for mangel på arbejdskraft, som kan sætte en stopper for den positive udvikling. Denne prognose gælder Nordjylland som helhed, og kan tages som retningsgivende for udviklingen i kommunen, fordi det nordjyske arbejdsmarked jo hænger sammen og ikke er opdelt af kommunegrænser. Du kan læse mere om arbejdsmarkedet i Vesthimmerland på Beskæftigelsesregion Nordjyllands hjemmeside: www.brnordjylland.dk og om Arbejdsmarkedsrådet Nordjyllands prognose for arbejdsmarkedets udvikling på http://amr14.af.dk 6

4. Beskæftigelsespolitiske udfordringer 4.1: Få Jobcenter Vesthimmerland til at fungere som tiltænkt. En af de helt store udfordringer i 2007 bliver at få Jobcenter Vesthimmerland til at fungere som én helhed. Medarbejderne flytter sammen fra en lang række forskellige arbejdspladser. De kommer med hver deres kultur, tradition for at gøre tingene på bestemte måder, og de vil være vant til at blive målt på resultaterne på forskellige måder. Udfordringen bliver derfor at få opbygget en fælles arbejdspladskultur både på hele jobcenteret og i de enkelte teams. Derudover skal arbejdsgange og brug af de forskellige redskaber i beskæftigelsesindsatsen implementeres. Dette arbejde startede allerede i 2006, og selvom der stadig vil være brug for en stor indsats på dette område i 2007, vil det daglige arbejde blive tilrettelagt, så etableringen af Jobcenter Vesthimmerland påvirker produktionen på jobcenteret mindst muligt. 4.2: Flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet. Ledigheden er procentvis faldet mere i Vesthimmerland end i resten af regionen. Der er derfor fare for, at der kan opstå flaskehalsproblemer på forskellige beskæftigelsesområder. I 2006 har der været konstateret flaskehalsproblemer inden for flere brancher. Jobcenteret forventer på baggrund af det regionale beskæftigelsesråds seneste arbejdsmarkedsredegørelse øget pres på byggeog anlægssektoren, hvor flaskehalsproblemerne vil være stigende i hele 2007 samt rekrutteringsproblemer inden for enkelte øvrige erhverv. En af de store udfordringer for Jobcenter Vesthimmerland i 2007 vil være at modvirke flaskehalsproblemer og sikre, at virksomhederne kan få den nødvendige arbejdskraft. 4.3: Aldersgennemsnittet er høj blandt de beskæftigede i Vesthimmerland. Aldersgennemsnittet er meget høj på specielt det offentlige arbejdsmarked. På f.eks. undervisningsområdet og inden for offentlig administration er omkring 40 % af de beskæftigede over 50 år. Samlet for undervisning, offentlig administration, sundhedsvæsen og sociale institutioner er der således knap 1.800 beskæftigede over 50 år. Det vil derfor blive en større beskæftigelsespolitisk udfordring over de følgende år at sikre tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft til dette område. Behovet for målrettet indsats på området forstærkes af, at frem til 2015 vil andelen af yngre personer falde, og andelen af ældre vil stige. Det kan bl.a. medføre, at der fremover kan opstå vanskeligheder med at fastholde arbejdsstyrken på den nuværende størrelse. 7

5. Beskæftigelsespolitiske mål og prioriteringer for den virksomhedsvendte indsats Meget tyder på, at højkonjunkturen fortsætter i 2007, hvilket øger virksomhedernes efterspørgsel efter kvalificerede medarbejdere. Jobcentrenes vigtigste funktion bliver derfor at medvirke til, at virksomhederne kan få den ønskede arbejdskraft. I dette afsnit beskrives, hvordan den virksomhedsvendte del af jobformidlingen planlægges gennemført. I det efterfølgende afsnit 6 beskrives, hvordan Jobcenteret vil understøtte lediges jobsøgning, så flest mulige ledige vendes i døren. Der vil naturligvis være ledige, som har behov for afklaringsforløb og evt. opkvalificering. I etableringsaftalen lægges der meget vægt på, at den virksomhedsvendte indsats tager udgangspunkt i virksomhedernes behov. På den måde kan der opbygges en gensidig tillid, som også vil være til fordel for Jobcenteret, når der f.eks. skal formidles ledige med særlige problemstillinger. Det er ligeledes vigtigt, at der løbende sker en forventningsafstemning, så virksomhederne aldrig er i tvivl om, hvad jobcenteret kan tilbyde af serviceydelser både generelt og konkret i forhold til specifikke ønsker og behov. Jobcenter Vesthimmerland er meget opmærksom på behovet for at metodeudvikle virksomhedskontakten. Det lokale beskæftigelsesråd har bevilget midler til projektet: Veltilrettelagt Virksomhedsindsats i Vesthimmerlands Kommune. Projektet vil dels kortlægge ønsker og behov, dels udvikle og afprøve nye metoder til det opsøgende arbejde i virksomhederne. Projektets resultater vil blive anvendt af virksomhedsteamet i tilrettelæggelsen af indsatsen. Beskæftigelsesministerens mål for den virksomhedsvendte indsats Virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft er som nævnt høj, og de første flaskehalsproblemer viser sig i Nordjylland med stor tydelighed især inden for bygge- og anlægsbranchen, Jern- og metalområdet og transportsektoren. Beskæftigelsesministeren har derfor som det ene af tre indsatsområder udmeldt, at Jobcentrene skal gennemføre en styrket indsats for, at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for. Det stiller store krav til Jobcenter Vesthimmerland, som straks efter opstarten skal i tæt dialog med virksomhederne for dels at kortlægge, hvor jobåbningerne er, dels understøtte virksomhedernes rekruttering af de ønskede kvalifikationer bedst muligt. 8

Gennemsigtighed på arbejdsmarkedet En effektiv beskæftigelsesindsats forudsætter, at virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft er så gennemsigtig som overhovedet muligt. Jo flere jobannoncer, der lægges ind på Jobnet, jo større mulighed er der for at præsentere ledige for konkrete jobåbninger og på den måde øge muligheden for, at virksomhederne får et tilstrækkeligt antal ansøgere at vælge mellem. Derfor ser 1. fokuspunkt inden for den virksomhedsvendte indsats således ud: Jobcenteret skal medvirke til, at størst mulig andel af de vakante job i Vesthimmerland annonceres i Jobnets Jobbank. Jobcenteret skal løbende overvåge virksomhedernes rekrutteringsbehov gennem virksomhedsbesøg og i jobannoncer i dagpressen, fagblade, jobbanker på Internettet, etc. og på den baggrund tilbyde virksomheder med rekrutteringsbehov hjælp til at annoncere de vakante job i Jobnet. Jobformidling Når virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft er eksponeret i Jobnet, er grundlaget for en offensiv jobformidling til stede. Jobcenter Vesthimmerland skelner mellem tre typer jobformidling: Åben formidling virksomhederne lægger selv deres jobannoncer ind i Jobnet evt. med bistand fra en virksomhedskonsulent Halvåben formidling det vil sige en kombination af åben formidling, og at en jobcentermedarbejder står som kontaktperson på jobannoncen. Ud over at være kontaktperson kan jobcentermedarbejderen foretage en sortering af ansøgningerne og aftale tidspunkter for jobsamtaler med jobsøgerne på virksomheden. Halvåben formidling er primært tænkt som en del af partnerskabsaftaler (jf. neden for). Lukket formidling jobcenteret henviser ledige til en stilling. Lukket formidling tilbydes især virksomheder, som uden held har indrykket en jobannonce i Jobnet, og af samme grund forlænger ansøgningsfristen. 2. fokuspunkt ser således ud: Jobcenteret skal understøtte virksomhedernes rekruttering af arbejdskraft ved at tilpasse jobformidlingen efter virksomhedernes ønsker og behov. Markedsudvidelse Det er afgørende, at Jobcenter Vesthimmerland løbende tilrettelægger den opsøgende virksomhedskontakt således, at der gennemføres mange førstegangsbesøg. 9

3. fokuspunkt ser således ud: Jobcenteret skal opsøge ekspansive virksomheder (eller andre interessante virksomheder set fra et beskæftigelsespolitisk synspunkt), som Jobcenteret ikke allerede har et formaliseret samarbejde med. Førstegangsbesøg må aldrig blive rituelle, men skal have en reel anledning og et seriøst indhold. Der skal som nævnt tages udgangspunkt i virksomhedernes ønsker og behov, og Virksomhedskonsulenterne skal således kunne præsentere hele Jobcenterets vifte af serviceydelser til virksomhederne. Forventningsafstemning er et nøgleord i førstegangsbesøgene. Resultatkrav: Der skal afholdes mindst 250 førstegangsbesøg i 2007 Partnerskabsaftaler Jobcenter Vesthimmerland vil etablere et tæt samarbejde med en række udvalgte virksomheder gennem indgåelse af samarbejdsaftaler. Også her må der under ingen omstændigheder indgås aftaler af rituel karakter. Der skal være tale om samarbejdsaftaler, som skal være til gensidig fordel for hhv. virksomheden og jobcenteret. 4. fokuspunkt: Jobcenter Vesthimmerland vil indgå partnerskabsaftaler med virksomheder, hvor jobcenteret tilbyder en ekstraordinær service, som virksomhederne ser en høj nytteværdi i, mens virksomhederne til gengæld forpligter sig til at ansætte f.eks. ledige med andre problemer end ledighed eller f.eks. forebyggelse af sygefravær. Partnerskabsaftalerne skal være modulopbygget, så de kan tilpasses de enkelte virksomheders behov. Et modul kan omhandle udvidet rekrutteringsservice (f.eks. halvåben formidling), et andet kan være forebyggelse og håndtering af sygefravær og et tredje ansættelse af ledige med andre problemer end ledighed. Resultatkrav: Der skal indgås mindst 50 partnerskabsaftaler i 2007. Brugerundersøgelse Som nævnt i indledningen til Plan 2007, vil Jobcenteret gennemføre to brugerundersøgelser af hhv. virksomheders og lediges tilfredshed med den betjening, de har modtaget af jobcenterets medarbejdere. Resultatkrav: 80 % af virksomhederne skal overordnet set være tilfredse med den betjening, de får i jobcenteret. 10

Resultatkrav: 80 % af virksomhederne skal tilkendegive, at de efter én hver kontakt med jobcenteret har været vidende om, hvad næste skridt i samarbejdet har været. Resultatkrav: 80 % af Virksomhederne skal bekræfte, at deres udbytte af samarbejdet med jobcenteret som minimum har modsvaret den indsats, de selv har leveret. 11

6: Den borgerrettede indsats 6.1: Mere fokus på job og ordinær jobformidling. Som tidligere nævnt er jobformidling den hurtigste vej til dækning af virksomhedernes behov og til at få ledige i varig beskæftigelse. Der skal derfor iværksættes en række aktiviteter og implementeres arbejdsgange, så der bliver mere fokus på job og ordinær jobformidling. Det skal bl.a. ske gennem: Lave ledighedsprocenter inden for et område kan dække over, at der faktisk findes ledig arbejdskraft. Jobcenteret vil derfor have fokus på ministerens mål om at nedbringe antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed. Jobcenteret lægger vægt på en løbende vurdering af den lediges jobsøgning med særlig vægt på, om den ledige er reel aktivt jobsøgende og står til rådighed for arbejdsmarkedet. For ledige kontant- og startshjælpsmodtagere, der vurderes at være arbejdsmarkedsparate, igangsættes en hurtig erhvervsrettet indsats primært rettet mod job eller mod uddannelse på ordinære vilkår. Der vil på jobcenteret blive etableret jobklubber, korte jobjagtforløb, modulopbyggede jobsøgningsforløb og f.eks. korte afklaringsforløb for at få ledige i arbejde. 5. fokuspunkt: I alle kontakter med arbejdsmarkedsparate ledige præsenteres konkrete, relevante jobannoncer, og der indgås aftale om jobsøgning. Resultatkrav: Brugerundersøgelsen blandt ledige skal vise, at 90 % af de arbejdsmarkedsparate ledige skal bekræfte, at de er blevet præsenteret for konkrete job ved alle kontakter med Jobcenterets Jobbutik Heraf skal 75 % svare bekræftende på, at de finder de præsenterede job relevante i forhold til deres egen situation. Brugerundersøgelsen skal desuden vise: 60% af de ikke-arbejdsmarkedsparate ledige skal bekræfte, at Jobcenterets indsats har bragt dem tættere på et job. 90% af de ledige skal bekræfte, at de generelt har været tilfredse med Jobcenterets betjening af dem. 12

6.2: Speciel indsats i forhold til unge. Målet med indsatsen overfor ungegruppen er, at unge er afklaret i forhold til valg af uddannelse og beskæftigelse. Risikoen for ledighed er større, jo mindre uddannelse man har. Det er derfor vigtigt, at unge vejledes og hjælpes i gang med en uddannelse, der kvalificerer dem i forhold til kravene på arbejdsmarkedet. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) skal varetage vejledningen af unge under 25 år. Det er vigtigt at UU varetager vejledningen af alle unge under 19 år, hvis de ikke er i en tilfredsstillende vejlednings-, uddannelses- eller beskæftigelsesmæssig situation. 6. fokuspunkt: For unge mellem 19 og 25 år skal der ske en vejledning af alle, der henvender sig til jobcenteret. Ved henvendelse fra unge under 25 år med ansøgning om kontanthjælp, henvises alle til samtale på ungdomsvejledningen med henblik på udarbejdelsen af en uddannelsesplan. 6.3: Speciel indsats for ledige med læse- staveproblemer. Som tidligere nævnt, er uddannelsesniveauet i Vesthimmerland generelt ikke særligt høj. Desuden har en andel af ledige læse- og staveproblemer. 7. fokuspunkt: Der vil i 2007 være opmærksomhed på læse- og staveproblemer og efter behov blive iværksat særlige aktiviteter. 6.4: En ny chance for alle. 8. fokuspunkt: Kravene fra En ny chance for alle betyder, at der de følgende år vil være meget fokus på at få ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i selvforsørgelse eller tættere på selvforsørgelse. Resultatkrav: 25 % af gruppen af passive kontanthjælps- og startshjælpsmodtagere skal være i gang med uddannelse eller et job når ordningen har fungeret i to år. (Sommeren 2008, da ordningen startede den 1. juli 2006) De første 18 måneder af den 2 års periode er gået ved udgangen af 2007, hvorfor der foretages en pejling af resultatkravet på dette tidspunkt. At 15 % af gruppen i sommeren 2008 er i stand til at forsørge sig selv. At gruppen i gennemsnit skal være aktiveret i mindst 50% af tiden i 2007. 13

6.5: Sygedagpengemodtagere. Der vil være meget fokus på sygedagpengeområdet i 2007. Både for at få borgeren hurtigst muligt tilbage på arbejde, men også for at overholde de økonomiske mål for Vesthimmerlands Kommune. 9. fokuspunkt: Der skal ske en tidlig og systematisk indsats i alle sygedagpengesager, hvor der er fokus på at styrke den enkelte borgers egen aktive beslutning og medvirken i sagsforløbet. Generelt skal der være fokus på at styrke indsatsen i forhold til arbejdspladsfastholdelse og arbejdsmarkedsfastholdelse. Resultatkrav: Antallet af sygedagpengemodtagere med et sygedagpengeforløb på over 52 uger reduceres til maksimalt 56 helårspersoner i 2007. Ved øget brug af delvis raskmelding og tidlig opfølgning reduceres udgifterne på området med 7%. Antallet af sygedagpengesager med en længde på under 52 uger reduceres til 56 helårspersoner i 2007 6.6: Revalideringsindsatsen og fleksjob Der vil i 2007 være særlig fokus på at få personer på ledighedsydelse ud i fleksjob. Det skal ske gennem en målrettet indsats for at få personer på ledighedsydelse til at være aktiv jobsøgende. Det kan bl.a. ske gennem etablering af fleksjobværksted, hvor der foregår aktiv jobsøgning med bistand af medarbejder fra Jobcenteret. Der skal være ekstra fokus på om personerne på ledighedsydelse reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Denne øgede fokus skal bl.a. ses på baggrund af den positive beskæftigelsessituation. Desuden sættes fokus på at anvende revalideringsforanstaltninger til at sikre borgerne relevante kompetencer til eksisterende jobs på særlige vilkår. På revalideringsområdet gælder følgende principper for arbejdet: Revalidering tager udgangspunkt i enten arbejdsfastholdelse og/eller hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet indenfor et område med beskæftigelsesmuligheder. 14

Der skal i 2007 sættes fokus på at udvikle og styrke indsatsen for at fremme virksomhedsrevalidering samt andre virksomhedsrettede tilbud. Revalidering skal altid tilrettelægges som kortest mulig vej til arbejdsmarkedet. Revalideringsforanstaltninger skal altid overvejes så tidlig som muligt i en risikosag. Uddannelsesmæssig revalidering iværksættes, når virksomhedsrevalidering af helbredsmæssige årsager ikke umiddelbart kan iværksættes. Resultatkrav: Mindst 75% af revalideringssagerne skal være virksomhedsrevalidering med udslusning til en konkret arbejdsplads. Mindst 75% af de personer, der afslutter en erhvervsplan, opnår ordinær eller støttet beskæftigelse efter senest 3 måneder. 15

7: Inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen I forhold til brugen af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen vil jobcenteret arbejde ud fra ministeriets handlingsplan på området. Jobcenteret vil anvende de eksisterende aftaler om uddannelse, vejledning, aktivering med anden aktører. Det kan dog blive nødvendigt for Jobcenter Vesthimmerland at etablere udbudsforretning i 2007. I forhold til ledige dagpengemodtagere kan jobcenteret visitere følgende målgrupper til andre aktører: Akademikere Ledige med erhvervskompetencegivende uddannelser Ledige på 55 år eller derover Jobcenteret vil udarbejde en fællesstrategi for inddragelse af andre aktører for både statslige og kommunale målgrupper inden udgangen af 1. kvartal 2007. 16

8: Netværk med andre. Som tidligere beskrevet er der en stor ud- og indpendling til Vesthimmerlands Kommune. Det viser med al tydelighed, at arbejdsmarkedet ikke er begrænset til kommunegrænsen. Det vil derfor være nødvendig at etablere et netværk med omkringliggende jobcentre, for derigennem at skabe mulighed for at udveksle erfaringer vedrørende udviklingen på arbejdsmarkedet og samtidig lave fælles tiltag i forhold til f.eks. forebyggelse af flaskehalsproblemer. Jobcenteret vil også være aktiv i forhold til etablering af netværk med organisationer og andre samarbejdspartnere i Vesthimmerland. Det gælder både arbejdsmarkedets parter samt andre interessenter på beskæftigelsesområdet. Målet er at jobcenteret sammen med øvrige organisationer skal trække på samme hammel for at løse problemerne på beskæftigelsesområdet. 17

9: Økonomiske hovedtal for den kommunale og statslige del af beskæftigelsesindsatsen 9.1 Den kommunale del af jobcenteret. (nettotal) Kontanthjælp ikke aktiverede Antal helårspersoner Kontanthjælp aktiverede Antal helårspersoner 13.766.000, - kr. 179 helårspers. 8.226.000,- kr. 172 helårspers. Revalidering Antal helårspersoner Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og løntilskud. 21.696.000,- kr. 120 helårspers. 24.600.000,-kr. Sygedagpenge (under 52 ugers sygdomsforløb) Antal helårspersoner Sygedagpenge (over 52 ugers sygdomsforløb) Antal helårspersoner Beskæftigelsesordninger 10.086.000,-kr. 56 personer 29.160.000,- kr. 330 helårspers. 12.822.000,- kr. 9.2 Den statslige del af jobcenteret Der er udmeldt 9.387.679 kr. til aktivering af dagpengemodtagere. For dette beløb skal i alt 187 helårspersoner aktiveres. Dertil kommer et mindre aktiveringsefterslæb fra 2006. Det forventes, at budgettet giver mulighed for, at omkring halvdelen af aktiveringen af dagpengemodtagere kan ske i form af uddannelse. Dertil kommer et ukendt antal uddannelsesforløb inden for flaskehalsområder. Det forventes endvidere, at omkring 15% af aktiveringen af dagpengemodtagere sker i voksenlærlingeforløb. Endelig forventes det, at ca. 10% af aktiveringen af dagpengemodtagere sker i private løntilskudsjob, mens yderligere 20% sker i kommunale løntilskudsjob. 3-5% af aktiveringen vil ske som virksomhedspraktik. 18