Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter, der får foretaget herniekirurgi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Viden og udvikling 01.03.2011 Patienter, der får foretaget åben eller laparoskopisk herniekirurgi. Den kliniske vejledning for viden og udvikling er en del af det accelererede operationsforløb til patienter, der får foretaget herniekirurgi (Kehlet 2008). Enhed for Perioperativ Sygepleje er ansvarlig for opdatering af den kliniske vejledning og litteraturlister med 3 års interval i samarbejde med udpegede eksperter inden for specialet. Næste opdatering skal finde sted senest 01.04.2011 Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden: www.periopsygepleje.dk Målgruppe Baggrund Læger og plejepersonale der plejer og behandler den hernieopererede patient i den perioperative periode. Medinddragelse af patienten i accelererede operationsforløb har til formål at forberede patienten på behandlingsforløbet i gensidig dialog. Det sker ved at sikre, patienten opnår viden om forløbet og deltager aktivt i egen rehabilitering (i det omfang, det er muligt). Information og undervisning har som mål at sikre, at patienten opnår viden og er medinddraget, samt deltager aktivt i sin rekonvalescens på baggrund af erhvervet viden og støtte fra behandlerne. Studier viser, at velforberedte patienter har færre bekymringer og kommer sig hurtigere efter operationen, og at angste patienter kan glemme vigtig information (Shuldham 1999, Kent 1998), ligesom de patienter, der ikke føler sig tilstrækkelig informeret har højere smertescore postoperativt, end patienter der er tilfredse med informationen, hvilket er en helt essentiel faktor i dagkirurgisk behandling (Scott 2001). En oversigtsartikel beskriver, at patienternes angst er relateret til tiden umiddelbart før operationen, til ingen privathed og alle typer af bedøvelse. Patienterne har behov for information om, hvordan de skal forholde sig efter operationen, behandling af såret, aktivitetsniveau, og hvor de skal henvende sig, hvis der sker noget (Mitchell 1999). Følgende spørgsmål søges besvaret: Opnår patienten tilstrækkelig viden om operationsforløbet til at kunne deltage aktivt i sin egen rehabilitering? Ja, erfaringer fra tilsvarende patientforløb har vist, at ved at forberede patienter grundigere og bruge mere tid på den præoperative samtale med patienten og gerne en pårørende, fås en aktivt, deltagende patient, som føler et medansvar. Den præoperative samtale/dialog skal indeholde en gennemgang af programmet inklusiv målene for plejen, 1
en gennemgang af udskrivelseskriterierne og hvilket dag, der stiles mod udskrivelse, såfremt udskrivelseskriterierne er opfyldt. Samtalen skal ligeledes afstemme gensidige forventninger (Hjort Jakobsen 1999, Vind Hansen 2001, Klarskov 2003). En kvalitativ undersøgelse af patienternes oplevelse af et accelereret forløb efter hysterektomi viste, at patienterne klarede forløbet fysisk godt, men at de havde et behov for at kunne henvende sig med uafklarede spørgsmål, både før og efter indlæggelsen (Wagner 2004, 2005). Det er vist, at patienter der modtager grundig information også i forbindelse med udskrivelsen, har færre kontakter til afdelingen og egen læge ift patienter, der får mindre information (Henderson 2001). Undervisningen kan enten gives individuelt eller i grupper. Det er vigtigt, at patienten skal have tid til at bearbejde informationen inden indgrebet, og at den skriftlige information følges op med mundtlig information afpasset den enkelte patient. Erfaringer har vist at information via hjemmesider, dvd eller video kan være en alternativ muligheder til formidling af viden (Zieren 2006). I et randomiseret, klinisk kontrolleret studie fra Danmark, fik halvdelen af de hernie-opererede patienter den vanlige information vedrørende smertebehandling ved udskrivelsen, mens interventionsgruppen fik en detaljeret udskrivelsessamtale, som blev fulgt op af en telefonopringning 2 dage efter udskrivelses. Alle patienterne vurderede deres smerter udfra VAS på 2., 3. og 7. dag. Undersøgelsen viste, at der ikke var nogen forskel på de to gruppers smerteoplevelse, hvorfor en yderligere indsats ikke anbefales (Glindvad 2007). Det er vigtigt at tage individuelle hensyn samtidig med, at der arbejdes efter et standardiseret program (Egerod 2006). Formål Metode At patienten opnår viden om operationsforløbet, således bekymringer i forbindelse med operationen reduceres, og at patienten kan deltage aktivt i egen rehabilitering. Beskrevet under Accelereret operationsforløb. 2
Anbefalinger: Forberedelse Anbefaling Patienten undervises individuelt eller i hold* Skriftlig information udleveres og følges op af mundtlig information (Shuldham 1999, Kent 1998, Mitchell 1999, Scott 2001) Patienten forevises evt. hjemmeside eller dvd af forløbet* Undervisningen skal indeholde detaljeret information af forløbet: Smertebehandling*, faste og tørste, mobilisering, udskrivelse,samt rekonvalescens (Shuldham 1999, Kent 1998, Mitchell 1999, Scott 2001) Der skal være mulighed for at patienten kan kontakte en sygeplejerske fra afdelingen i ventetiden inden indlæggelses med eventuelle spørgsmål eller problemer*. Det tilstræbes, at patienten møder den samme sygeplejerske ved det ambulante besøg og ved indlæggelsen*. Det bør være muligt for patienten at kontakte en sygeplejerske fra afdelingen i ventetiden inden indlæggelsen, hvis deropstår spørgsmål eller problemer* (Wagner 2004, 2005). Inden udskrivelse udlevering af skriftligt informationsmateriale og samtale med patienten om forholdene, når han kommer hjem med hensyn til smertebehandling,mobilisering og anbefalinger for rekonvalescens (Hjort Jakobsen 1999, Vind Hansen 2001, Klarskov 2003) 3
Monitorering Indikatorer Behandler relateret Dokumenteret mundtlig information Dokumenteret udlevering af skriftligt informationsmateriale Dokumenteret medinddragelse af patient og pårørende i beslutningsprocesserne omkring pleje og behandling Patient relateret Patienten føler sig velinformeret Patienten og de pårørende føler sig medinddraget i pleje- og behandling Reference Egerod I (2007). Kapitel 5. Evidensbaseret praksis 1: Egerod I, red. Dokumentation og kvalitetsudvikling, 2.udg. København: Nyt Nordisk forlag Arnold Busck. Side 58-75. Glindvad J, Jorgensen M (2007). Postoperative education and pain in patients with inguinal hernia. Journal of Advanced Nursing;57:649-657. Henderson A, Zernike W (2001). A study of the impact of discharge information for surgical patients. J Advan Nurs;35:435-441. Hjort Jakobsen D, Hallin M, Kehlet M (1999). Nye plejeprincipper efter kolonkirurgi? Sygeplejersken 46:36-39. Hjort Jakobsen D, Sonne E, Kehlet H (2004). Velinformerede patienter i accelererede forløb. Sygeplejersken;19:36-38. Kehlet H, Wilmore D (2008). Evidence-based surgical care and the evolution of fast-track surgery. Ann Surg;248:189-198. Kent E (1998). Preoperative teaching: The role of the surgical nurse? Br J Theatre Nurs;8:34-36. Klarskov B (2003). Ekspertise og tryghed ved laparoskopisk kolecystektomi. Sygeplejersken;49:20-23. Mitchell M (1999). Patients perceptions of day surgery: A literature review. Ambulatory Surg;7:65-73. Scott A (2001). How much information is too much information for patients? J Integrated Care Pathways;5.119-125. Shuldham C (1999). A review of the impact of pre-operative education on recovery for surgery. Int J Nurs Stud;36:171-177. Vind Hansen H (2001). Viden, viljen og et lille skub. Sygeplejersken;17:28-32. Wagner L, Carlslund AM, Møller C, Ottesen B (2004). Patient and staff (doctors and nurses) experiences of abdominal hysterectomy in accelerated recovery programme. Danish Medical Bulletin;51:418-421. 4
Wagner L, Carlslund AM, Sørensen M, Ottesen B (2005). Women s experiences with short admission in abdominal hysterectomy and their patterns of behavior. Scand J Caring Sci;19:330-336. Zieren J, Menenakos C, Mueller J (2006). Does an informative video before inguinal hernia surgical repair influence postoperative quality of life? Results of a prospective randomized study. Qual Life Res;16:725-729. 5