Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk
Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne 4 3. Pensionsformuerne 7 4. Pensionsudbetalingerne 9 5. Dækningsgrader 12 6. Kønsforskelle i det modnede pensionssystem 13 Side 1
Side 2
1. Indledning og sammenfatning Det er velkendt at, kvinder har en lavere årlig pensionsopsparing end mænd. Ikke fordi det danske pensionssystem favoriserer mænd faktisk sikrer arbejdsmarkedspensionerne, at samme lønindkomst typisk giver samme pensionsopsparing men fordi kvinder får lavere løn end mænd. Det betyder, at selvom begge køn har den samme bidragssats på fx 12 pct., indbetaler mændene altså et større beløb i kroner og øre, fordi de tjener mere end kvinderne. Det betyder også, at kvinders pensionsdepot lige før pensionsalderen i gennemsnit er lavere end mænds. Der er særligt tre forhold, der alle begunstiger kvinder økonomisk, når pensionen udbetales, sammenholdt med mænd. Det første er, at folkepensionens tillæg er indkomstafhængigt. Det vil sige, at har man sparet mindre op til pension, får man mere fra det offentlige. Det andet er, at det danske skattesystem er progressivt, hvilket betyder, at de bredeste skuldre bærer de største byrder. Det tredje forhold er det såkaldte unisex-princip, som betyder, at mænds og kvinders pension skal beregnes på et og samme grundlag uanset forskelle i forventede levetid. Da kvinder i gennemsnit lever knap 3 år længere end mænd, betyder det, at der sker en systematisk omfordeling fra mænd til kvinder. Denne analyse finder, at Over en periode på 1 år fra 22-211 er de gennemsnitlige pensionsindbetalinger for de 25-59-årige steget betragteligt for både mænd og kvinder. I 211 indbetalte mændene således i gennemsnit 49.8 kr. til pension, mens kvindernes gennemsnitlige pensionsindbetalinger udgjorde 39.5 kr. Dermed indbetalte mændene ca. 2 pct. mere til pension end kvinderne. Også indbetalingsprocenten dvs. andelen af pensionsindbetalinger i forhold til bruttoindkomsten er steget siden 22 og udgjorde i 211 11,2 pct. for mændene og 11,3 pct. for kvinderne. Dette bekræfter blot, at forskellen i de gennemsnitlige pensionsindbetalinger mellem kønnene primært skyldes forskelle i indkomstgrundlaget. Forskellen i pensionsindbetalingerne mellem kønnene afspejler sig selvfølgelig i pensionsformuerne. Således er pensionsdepoterne for kvinder knap 1 pct. lavere end mændenes for de 59½-årige. I 212 havde kvinderne i gennemsnit opsparet 1,55 mio. pensionskroner, mens det tilsvarende beløb for mændene var 1,67 mio. kr. Målt ved disponibel indkomst efter skat har de enlige pensionistkvinder stort set samme indkomst som de enlige mænd. Gifte pensionistkvinder har en disponibel indkomst på 9 pct. af mændenes. For både enlige og gifte kvinder sker der en betydelig indsnævring af forskellene til mændene ved at bevæge sig fra udbetalinger fra søjle II+III til den samlede pensionsudbetaling efter skat. Dette afspejler betydningen af den indkomstafhængige folkepension og indkomstskat. Hvis man kigger på de samlede pensionsudbetalingen over den forventede levetid som pensionist i stedet for de årlige pensionsudbetalinger, får kvinderne udbetalt op mod 412. kr. mere i pension end mændene. Dels fordi de lever længere, og dels fordi de offentlige pensioner og skattesystemet udligner forskellene i privat pensionsopsparing. Side 3
Man kan argumentere for, at (noget af) forskellen i pension mellem mænd og kvinder skyldes forskelle i uddannelse, jobfunktion, kønsopdelte arbejdsmarkeder med forskellig modning af pensionssystemet m.v. Til sidst i analysen viser vi beregningerne for gruppen af folkeskolelærere. Dette er en meget homogen faggruppe, både hvad angår jobfunktion (såfremt der betinges på, at de arbejder på en folkeskole) og ansættelsesforhold (inkl. løn). Desuden er det en faggruppe, der har været omfattet af arbejdsmarkedspensioner siden 195 erne og dermed har indbetalt til pension hele deres arbejdsliv. 2. Pensionsindbetalingerne I 211 indbetalte de danske mænd mellem 25-59 år i gennemsnit 49.8 kr. til pension, mens kvinderne indbetalte 39.5 kr. Størstedelen af indbetalingerne gik til de arbejdsgiveradministrerede ordninger. Omkring 1/7 af mændenes og 1/8 af kvindernes pensionsindbetalinger gik til privattegnede ordninger. Tidligere havde indbetalingerne til privat pension en større andel af de samlede indbetalinger, hvor andelen i 22 i gennemsnit udgjorde 2 pct. for begge køn. Modningen af det danske pensionssystem betyder dog, at flere er blevet omfattet af en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, samt at bidragssatsen er steget for store dele af arbejdsmarkedet. Indbetalingerne til de private ordninger har ligget nogenlunde konstant de seneste 1 år på omkring 4.5 kr. for kvinderne og 7. kr. for mændene. Det er dermed indbetalingerne til de arbejdsgiveradministrerede ordninger, der har trukket den generelle stigning i de samlede indbetalinger på over 4 pct. siden 22. Figur 1 Gennemsnitlige pensionsindbetalinger, 22-211 kr. 6. 5. 4. 3. 2. 1. 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 Privattegnet pension Arbejdsgiveradministrerede pension ene indbetalte således godt 1. kr. eller 2 pct. mere til pension end kvinderne i 211. Ser man i stedet på indbetalingsprocenten, dvs. de samlede pensionsindbetalinger som andel af bruttoindkomsten, indbetalte begge køn dog stort set lige meget, jf. figur 2. Side 4
Figur 2 Pensionsindbetalingsprocenten, 22-211 Pct. 12, 11,5 11, 1,5 1, 9,5 9, 8,5 8, 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 Mand Kvinde Det bemærkes af figuren ovenfor, at kvindernes gennemsnitlige indbetalingsprocent siden 21 lige akkurat har overgået mændenes. Før 25 var kvindernes indbetalingsprocent også højere end mændenes. I 22 var indbetalingsprocenten for kvinder således,9 pct.point højere end for mændene. Siden har mændene halet ind på kvinderne, og indbetalingsprocenten er nu næsten ens for kønnene. Dette betyder, at forskellen mellem kvindernes og mændenes pensionsopsparinger skal findes i forskellen på deres indkomstgrundlag, siden mændene indbetaler mere til pensionen end kvinder målt i kroner og øre, men det samme målt som en andel af bruttoindkomsten. Pensionsindbetalingernes størrelse afhænger i høj grad af personens alder. Oftest indbetales et større og større bidrag jo tættere på pensionsalderen, man kommer, som det ses af Figur 3. Dette skyldes, at mange, i takt med at de bliver ældre, bliver mere bevidst om nødvendigheden af at spare op til alderdommen, da udbetalingerne fra de arbejdsgiveradministrerede- og private pensionsordninger giver større forbrugsmuligheder som pensionist. Ligeledes kan de midaldrende også have bedre muligheder for at indbetale til pension end de yngre i kraft af højere løn og fravær af etableringsomkostninger som køb af egen bolig, bil mv. Side 5
Figur 3 Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på alder, 211 Kr. Pct. 7. 13 6. 5. 4. 3. 2. 1. 25-29 år 3-34 år 35-39 år 4-44 år 45-49 år 51-54 år 55-59 år Indbetalingspct. (kvinder) Indbetalingspct. (mænd) 12 11 1 9 8 7 6 For begge køn gælder, at de laveste gennemsnitlige bidrag i kroner og øre sker i aldersgruppen 25-29 år, mens de højeste bidrag indbetales i aldersgruppen 51-54 år. Ser man på indbetalingsprocenten, indbetaler mændene dog den højeste andel i aldersgruppen 55-59 år. nes gennemsnitlige indbetalinger stiger fra godt 27. kr. til 4. kr. i løbet af deres erhvervsaktive alder. ene oplever en noget mere eksplosiv stigning fra knap 31. kr. til 55. kr. Den gennemsnitlige indbetalingsprocent stiger fra 9,3 pct. til 11,8 pct. for kvinderne og fra 9,1 pct. til 12,4 pct. for mændene. Det er værd at bemærke, at kvindernes indbetalingsprocent er højere end mændenes indtil det 5. år. Ser man på pensionsindbetalingerne fordelt på højeste fuldførte uddannelse, er der ligeledes store forskelle i de absolutte og relative indbetalingsstørrelser. Fx er forskellen mellem grundskole og længere videregående uddannelse (LVU) 44. kr. blandt kvinderne og 52. kr. blandt mændene, mens indbetalingsprocenten svinger fra 9,3 til 14,5 pct. og fra 9,7 til 13,6 for hhv. kvinder og mænd. Side 6
Figur 4 Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på uddannelse, 211 Kr. 9. 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Gr.skole Gymn. Faglært KVU MVU LVU Indbetalingspct. (kvinder) Indbetalingspct. (mænd) Pct. 15 14 13 12 11 1 9 8 7 6 Igen bør det bemærkes, at den gennemsnitlige indbetalingsprocent for de kvinder, der har en videregående uddannelse, er højere end mændenes. For dem med en kort videregående uddannelse er forskellen faktisk hele 1,2 pct.point. 3. Pensionsformuerne I 212 var den samlede pensionsformue på 3.6 mia. kr. svarende til 2 gange det danske bruttonationalprodukt. Ud af den samlede formue var over 3/4 placeret i pensions- og pengeinstitutterne. 1 Betragter vi de gennemsnitlige pensionsformuer, jf. figur 5, ses det, at kvinderne igennem de 4 belyste år har haft en større stigning i opbyggelsen af deres samlede pensionsformue end mændene. Dette betyder, at de i 212 havde en gennemsnitlig pensionsformue på 1,55 mio. kr., mens mændenes gennemsnitlige pensionsformue var på 1,67 mio. kr. På trods af kvindernes større stigning i opbyggelsen af pensionsformuen, er kvindernes gennemsnitlige pensionsformuer stadig lavere end mændenes. Forskellen er dog væsentlig reduceret siden 29. 1 www.finanstilsynet.dk 2 Beregningerne af pensionsudbetalingerne efter skat for hhv. enlige og gifte mænd og kvinder er foretaget i Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel. I modellen Side 7
Figur 5 Gennemsnitlige pensionsformuer for de 59½-årige, 29-212 1. kr. 1.8 1.6 1.4 1.2 1. 8 6 4 2 29 21 211 212 Privattegnede pension Arbejdsgiveradministrerede pension Forskellen i pensionsformuerne stammer fra det faktum, at mændene har indbetalt mere til privattegnede pensioner end kvinder har. Dette ses ud fra Figur 5, hvor arbejdsmarkedspensionerne udgør stort set samme andel af den samlede gennemsnitlige pensionsformue for begge køn, mens den gennemsnitlige private pensionsformue for kvinderne svarer til ca. 2/3 af mændenes. Sagt på en anden måde udgør formuen tilknyttet arbejdsmarkedspensioner hele 86 pct. af den samlede pensionsformue for kvinder, mens den udgør 79 pct. af mændenes samlede pensionsformue. En anden måde at belyse forskellen på mænd og kvinders pensionsformuer inden de trækker sig tilbage, kan være at belyse forskellene på pensionsformuerne på tværs af brancher. I Figur 6 nedenfor er de gennemsnitlige pensionsformuer opdelt for de 1 hovedbrancher. Som det ses af figuren, er der store forskelle mellem kvinder og mænds pensionsformuer, afhængigt af hvilken branche de arbejder indenfor. De største gennemsnitlige pensionsformuer i 212 findes i brancherne for Finansiering og forsikring, Offentlig administration samt Information og kommunikation. Branchen, hvor der er størst forskel på mændenes og kvindernes gennemsnitlige pensionsformuer, er Finansiering og forsikring, hvor mændenes gennemsnitlige pensionsformue er næsten dobbelt så stor som kvindernes. Omvendt er størrelsen på de gennemsnitlige pensionsformuer stort set ens for kønnene i Bygge- og anlægs branchen. Side 8
Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstoffer og forsyning Bygge og anlæg Handel og transport Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Off. adm., mv. Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet Figur 6 Gennemsnitlige pensionsformuer for de 59½-årige fordelt på brancher, 212 1. kr. 4.5 4. 3.5 3. 2.5 2. 1.5 1. 5 4. Pensionsudbetalingerne Kigger man på samtlige folkepensionister i alderen +65 år, fik kvinderne i gennemsnit udbetalt 183. kr. i pension før skat i 211, mens det tilsvarende beløb for mændene var 216. kr., jf. Figur 7. Pensionsudbetalingerne dækker over udbetalinger fra folkepension og ATP (søjle I), arbejdsgiveradministrerede- (søjle II) og privattegnede pensionsordninger (søjle III). Siden 22 er de gennemsnitlige udbetalinger før skat steget med omkring 3 pct. for begge køn. I den 1-årige periode har de gennemsnitlige pensionsudbetalinger før skat for mændene været ca. 2-25 pct. højere end kvindernes. Forskellen var størst i starten af perioden, men er de seneste år snævret mere ind. Side 9
Figur 7 Pensionsudbetalinger (før skat) for de +65-årige, 22-211 Kr. 25. 2. 15. 1. 5. 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 Forskellen i pensionsudbetalingerne mellem mænd og kvinder skyldes dels forudgående arbejdsmarkedstilknytning, dels folkepensionens relativ større betydning for kvinder, fordi en større andel af kvinderne er enlige. Folkepensionen er typisk større for enlige end for en gifte/samlevende pga. forskellen i satserne for pensionstillægget. I det følgende betragtes kun de 66-årige pensionister for at fokusere på den pensionistgeneration med den største arbejdsmarkedstilknytning og de mest udbyggede pensionsordninger. For de enlige kvinder var udbetalingerne fra de arbejdsgiveradministrerede- og private pensioner (søjle II og III) før skat i gennemsnit 66.5 kr., mens de enlige mænd fik udbetalt 74.7 kr. Dette svarer til en forskel på godt 1 pct. Medregnes udbetalingerne fra de offentlige pensioner (søjle I), fik de enlige kvinder hhv. mænd i gennemsnit udbetalt 211.9 kr. og 217.5 kr. efter skat svarende til en forskel på knap 3 pct. Efter skat er forskellen i de samlede gennemsnitlige pensionsudbetalinger mellem enlige kvinder og mænd 17.4 kr. hhv. 173.2 kr. eller under 2 pct., jf. Figur 8. For de gifter kvinder var forskellen i de gennemsnitlige udbetalinger fra søjle II og III hele 32 pct. (56.5 kr. sammenlignet med mændenes 83. kr.), men med de offentlige pensioner og efter skat er forskellen nede på 1 pct. (de gifte kvinder fik efter skat udbetalt 123.8 kr., mens deres ægtemænd fik 137.8 kr.). 2 2 Beregningerne af pensionsudbetalingerne efter skat for hhv. enlige og gifte mænd og kvinder er foretaget i Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel. I modellen og i pensionssystemet generelt betragtes gifte/samlevende som én enhed. Det er derfor ikke entydigt muligt at splitte de samlede udbetalinger efter skat op for gifte kvinder og mænd. Dette er alligevel forsøgt ved at bruge de gennemsnitlige udbetalinger fra de arbejdsgiveradministrerede- og private pensioner (disse kendes meget præcist fra Danmarks Statistiks individregistrer) og beregne udbetalingerne fra folkepensionen samt skatten, som var de enlige, men med de satser og fradrag, der gælder for gifte, delt i to. Side 1
Figur 8 Gns. pensionsudbetalinger for de 66-årige fordelt på civilstand, 211 (indeks: mænd=1) =1 1 95 9 85 8 75 7 65 6 Enlige Gifte Søjle II+III Søjle I, II og III (før skat) Søjle I, II og III (efter skat) samt Familietypemodellen Figur 8 vidner om, at målt på disponibel indkomst er enlige pensionistkvinder tæt på de enlige mænd, mens gifte kvinder har 9 pct. af de gifte mænds disponible indkomst. For både enlige og gifte kvinder sker der en betydelig indsnævring af forskellene til de tilsvarende mænd ved at bevæge sig fra udbetalinger fra søjle II+III til samlede pensionsudbetaling efter skat. Det afspejler betydningen af den indkomstafhængige folkepension og indkomstskat. Men faktisk kan man argumentere for, at kvinderne over hele pensionstilværelsen får mere udbetalt i pension end mændene. I Tabel 1 nedenfor ses de årlige samlede pensionsudbetalinger efter skat for en 65-årig mand/kvinde. Desuden ses også den forventede restlevetid for hhv. en 65-årig mand og kvinde. Kigger man på de samlede pensionsudbetalinger over den forventede levetid som pensionist, får kvindernes længere levetid afgørende betydning. lever i gennemsnit knap 3 år længere end mænd. Over en gennemsnitlig pensionstilværelse vil kvinders disponible indkomst derfor være op til 412. kr. større end mænds. Det er det såkaldte unisex-princip, der kommer kvinderne til gode. Princippet siger, at mænds og kvinders pension skal beregnes på et og samme grundlag uanset forskelle i forventede levetid. Det betyder, at der sker en systematisk omfordeling fra mænd til kvinder via de livsvarige pensionsydelser (både folkepensionen og livrenteprodukter i de private pensionsopsparinger) fordi kvinder lever længere end mænd. Jo større forskel i levetid mellem kønnene, jo større er omfordelingen. 3 3 Det er ikke kun via opsparingsdelen i pensionsordningerne, at der sker en omfordeling mellem kønnene, men også via de indbyggede forsikringer som invalidepension fordi flere kvinder end mænd førtidspensioneres og dødsfaldsdækning fordi mændene dør tidligst. Side 11
Tabel 1 Omfordeling fra mænd til kvinder Enlig Gift/samlevende Kvinde Mand Kvinde Mand Forventede restlevetid (år) 2, 17,3 2, 17,3 Årlige pensionsudbetalinger (efter skat) 17.4 173.2 123.8 137.8 Samlede forventede udbetalinger 3.48. 2.996.36 2.476. 2.383.94 Forskel 411.64 92.6 Anm.: Beregningerne er lavet for en nytilgået folkepensionist (65 år) i lejebolig med ATP og udbetalinger fra søjle II og III. Der ser bort fra personer med udbetalinger fra søjle II og III på under 5. kr. Kilde: Egne beregninger på Familietypemodellen 5. Dækningsgrader Dækningsgraden er et simpelt udtryk for pensionsindkomsten andel i forhold til indkomsten som erhvervsaktiv umiddelbart op til pensionering. Dette kan være med til at give en ide om forbrugsmulighederne før og efter overgangen til pension. Dækningsgraden beregnes således ved at sammenligne indkomsten som 66-årg pensionist med indkomsten som 59-årig. Begrebet kan beregnes enten på baggrund af brutto- eller nettoindkomsten. I det følgende er nettodækningsgraden defineret som forholdet mellem indkomsten efter skat (nettoindkomst) som erhvervsaktiv hhv. pensionist lagt til grund. Nettodækningsgraden for kvinder og mænd har ligget nogenlunde konstant siden 24 omkring henholdsvis 8 og 75 pct., hvilket betyder, at den disponible indkomst det første år som pensionist falder med mellem 2-25 pct. i forhold til indkomsten som 59-årig. Dette betyder ikke nødvendigvis, at forbrugsmulighederne forringes, idet udgiftsbehovet som pensionist ofte er mindre end som erhvervsaktiv. Figur 9 Nettodækningsgraden 24-211 Pct. 9 85 8 75 7 65 6 55 5 24 25 26 27 28 29 21 211 Side 12
Det bemærkes, at kvinder har en højere dækningsgrad end mænd. Dette kan forklares med, at nettodækningsgraden ofte er højere for personer med relativt lave indkomster som erhvervsaktiv, fordi folkepensionen i sig selv kan være tilstrækkelig til at give en relativ høj dækning som pensionist. Nettodækningsgraden kan defineres alternativt, så den indeholder et beregnet forbrug af nettoformuen, som tillægges den øvrige indkomst som pensionist. Desuden kan nettoindkomsterne justeres for at tage højde for husstandens størrelse og mulige stordriftsfordele (ækvivalerede indkomster). Disse alternative opgørelser er udover den simple opgørelse af nettodækningsgraden præsenteret i figuren nedenfor. Figur 1 Alternative nettodækningsgrader, 211 Pct. 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Efter skat Efter skat (inkl. beregnet forbrug af nettoformue) Efter skat (husstandskorrigeret og inkl. beregnet forbrug af nettoformue) Inkluderes forbrug af nettoformuen 4, stiger nettodækningsgraden til over 9 pct. for begge køn. ene har en lidt højere nettodækningsgrad inkl. formueforbrug end kvinderne nemlig 92,9 pct. mod 91,5 pct. Tallene viser, at pensionisterne kan opretholde et næsten uændret forbrug, hvis de nedsparer i deres formue. Den husstandskorrigerede nettodækningsgrad beregnet på ækvivalerede indkomster og inkl. formueforbrug vil generelt være en smule højere end dækningsgraden uden korrektion. Dette skyldes, at den samlede husstandsindkomst inkluderer indkomst fra en eventuel ægtefælle. I Figur 1 ses det, at dækningsgraden, der er husstandskorrigeret, er meget tæt på 1 pct. 98,4 pct. for kvinderne og 97 pct. for mændene. 6. Kønsforskelle i det modnede pensionssystem Siden Fælleserklæringen fra 1987 og den efterfølgende udbredelse af arbejdsmarkedspensionerne indbetaler over 8 pct. af de beskæftigede i dag til en pen- 4 Formueforbrug skal tolkes med forbehold, idet nettoformuen i høj grad afhænger af udviklingen på de finansielle markeder og boligmarkedet. Desuden kan individerne reelt være likviditetsbegrænset, selvom de på papiret har boligformue fx hvis boligen hverken kan sælges eller belånes. Side 13
sionsordning. Nogle faggrupper har dog haft arbejdsmarkedspensioner siden 195 erne, fx folkeskolelærerne. Modningen af pensionssystemet er en langvarig proces, og systemet er først modnet, når alle pensionister har indbetalt til arbejdsmarkedspension hele deres arbejdsliv med den fulde bidragssats. Folkeskolelærerne er netop et eksempel herpå. Desuden er de en meget homogen faggruppe både hvad angår jobfunktion, ansættelsesforhold og løn, så længe de arbejder på en folkeskole. 5 I det følgende kigges der på kønsforskellene i et modnede pensionssystem. Her sammenlignes pensionsindbetalingerne, -formuerne og -udbetalingerne for de kvindelige og mandlige folkeskolelærere, der arbejder på en folkeskole. I Figur 11 ses de gennemsnitlige pensionsindbetalinger og indbetalingsprocenten for de 25-59-årige folkeskolelærere fordelt på køn. Figur 11 Gns. pensionsindbetalinger for de 25-59-årige lærere, 211 Kr. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Privattegnet pension Indbetalingspct. (hj. akse) Pct. 18 15 12 9 6 3 Arbejdsgiveradministrerede pension Det ses af figuren ovenfor, at der stort set ingen forskel er i de gennemsnitlige indbetalinger for kvindelige og mandlige folkeskolelærere. Således indbetalte kvinderne i 211 52.3 kr. og mændene 52.7 kr. nes indbetalingsprocent var dog lidt højere end mændenes, nemlig 13,7 pct. mod 12,9 pct. Sammenligner man tallene i Figur 11 med 211-tallene i Figur 1, hvor kvinderne i gennemsnit indbetalte godt 1. kr. eller 2 pct. mindre end mændene, ses det, at kønsforskellene blandt folkeskolelærerne er næsten ikkeeksisterende. 5 Dem der har efteruddannet sig til at arbejde med andet end undervisning eller arbejder som private konsulenter, har muligvis andre ansættelsesforhold og en anden løn. Side 14
Figur 12 Gns. pensionsformuer for de 59½-årige lærere, 212 1. kr. 4.5 4. 3.5 3. 2.5 2. 1.5 1. 5 Privattegnet pension Arbejdsgiveradministrerede pension De gennemsnitlige pensionsformuer for de kvindelige folkeskolelærere er godt 19. kr. større end de mandlige læreres, jf. Figur 12. I 212 havde kvinderne i gennemsnit en samlede pensionsformue på 3,84 mio. kr., mens mændenes gennemsnitlige pensionsformue var 3,65 mio. kr. Figur 13 Gns. pensionsudbetalinger for de 66-årige lærere fordelt på civilstand, 211 (indeks: mænd=1) =1 12 1 8 6 4 2 Enlige Gifte Søjle II+III Søjle I, II og III (før skat) Søjle I, II og III (efter skat) Anm.: I beregningerne indgår godt 7 kvinder og 15 mænd. samt Familietypemodellen Figur 13 viser, at de enlige pensionerede folkeskolelærere i 211 fik næsten lige meget udbetalt i pension uanset køn. Både når man ser på udbetalingerne fra søjle II og III og på de samlede udbetalinger før og efter skat. I kroner og øre svarer det til, at de enlige kvinder fik udbetalt 9.2 kr. fra søjle II og III, og efter de offentlige pensioner (søjle I) lægges til og skatten trækkes fra, bliver Side 15
det beløb 177.55 kr. For de enlige mænd er de tilsvarende beløb 85.85 kr. (søjle II og III) og 176.35 kr. (søjle I, II og III efter skat). De gifte kvinder fik i gennemsnit knap 15 pct. mindre udbetalt fra søjle II og III end de gifte mænd, men inkl. offentlig pension og efter skat er forskellen mindsket til under 5 pct. I kroner og øre svarer det til 89.15 kr. (søjle II og III) og 141. kr. (søjle I, II og III efter skat) for de gifte kvinder og tilsvarende for mændene 12.7 kr. og 148.1 kr. Sammenligner man med Figur 8, ses det tydeligt, at forskellene i udbetalingerne mellem mænd og kvinder er væsentligt mindsket i det modnede pensionssystem. Dette betyder, at omfordelingen mellem dem bliver endnu større. Laver man samme regnestykke som i Tabel 1 med udbetalingerne efter skat fra figuren ovenfor, vil de enlige kvindelige folkeskolelæreres disponible indkomst over en gennemsnitlig pensionstilværelse være ½ mio. kr. større end de enlige mandlige folkeskolelæreres. For de gifte pensionerede folkeskolelærere har kvinderne knap 26. kr. mere i disponibel indkomst over en gennemsnitlig pensionstilværelse end mændene. Side 16