UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK

18. april 2005 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK Det er i høj grad gennem en stadig bedre uddannet og mere innovativ arbejdsstyrke, at det danske samfund skal få del i de nye job, der opstår i kølvandet på den teknologiske udvikling og i en mere globaliseret verden. Derfor er den aktuelle debat af det danske uddannelsesniveau helt afgørende. Med udgangspunkt i en sammenligning af de 25-34 åriges og de 45-54 åriges andel med en videregående uddannelse konkluderer Velfærdskommissionen, at der ikke sker væsentlige fremskridt i danskernes uddannelsesniveau. Denne sammenstilling kan dog ikke bruges til at konkludere noget retvisende omkring tilvæksten i det danske uddannelsesniveau, da 13¾ procent af de 25-34 årige fortsat er under uddannelse. I Velfærdskommissionens beskrivelse af det fremtidige uddannelsesniveau tages der heller ikke højde for dette, hvorfor den internationale rangordning i den forbindelse er særlig misvisende for Danmark. På baggrund af mere dynamisk funderede analyser finder notatet, at de nuværende 45-54 årige er klart bedre uddannet, end de var for 20 år siden, hvor de var mellem 25 til 34 år. Og de 25-34 årige er i dag klart bedre uddannet, end de 25-34 årige var for 20 år siden. Ser man nærmere på hastigheden i tilvæksten i generationernes uddannelsesniveau, så er der sket store fremskridt i det danske uddannelsesniveau igennem de sidste 10 til 15 år, såvel som i 1960 erne og 1970 erne, mens der var stagnation i 1980 erne. Disse forhold ændrer imidlertid ikke ved det problematiske i, at danske studerende afslutter deres studier i en relativ høj alder. Men det er helt afgørende for eventuelle politiske justeringer af uddannelsespolitikken, hvorvidt den forholdsvis begrænsede andel med en afsluttet videregående uddannelse blandt de 25-34 årige skyldes, at danske studerende afslutter deres studier i en relativ høj alder, eller om tilvæksten i årgangenes uddannelsesniveau er gået i stå, som Velfærdskommissionen (fejlagtigt) konkluderer. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2005\udd-niveau-tp.doc

2 UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK Det danske uddannelsesniveau er til debat. Og heldigvis for det. Det er i høj grad gennem en stadig bedre uddannet og mere innovativ arbejdsstyrke, at det danske samfund skal få del i de nye job, der opstår i kølvandet på den teknologiske udvikling og i en mere globaliseret verden. Alternativet til øget opkvalificering er en strategi, hvor man gennem lavere lønninger forsøger at fastholde de gamle (og relativt lavproduktive) job og erhverv. Opkvalificeringsstrategien øger således den generelle velstand i samfundet, ligesom den forbedrer mulighederne for de grupper på arbejdsmarkedet, der ellers ville blive ramt af øget mekaniseringsgrad og udflytning af arbejdspladser. Den konklusion, der pt. tegner sig i horisonten på debatten omkring det danske uddannelsesniveau, har lidt karakter af Die Dummen Dänen. Danmark bruger i dag markant flere ressourcer på uddannelsesområdet end for 20 år siden, og alligevel karakteriseres resultatet som middelmådigt. Eller som Velfærdskommissionen konkluderer i deres seneste udgivelser: Der er ikke sket væsentlige fremskridt, når man ser på danskernes uddannelsesniveau. De 25-34-årige er stort set ikke bedre uddannede end de 45-54-årige. Godt 30 procent i begge aldersgrupper har en videregående uddannelse. Jf. s. 12 i Fremtidens velfærd og globaliseringen, Velfærdskommissionen 2005. Kan det virkelig passe, at der ikke er sket væsentlige fremskridt i danskernes uddannelsesniveau igennem de sidste 20 år? Dette spørgsmål undersøges nærmere nedenfor. Notatet ser også nærmere på danskernes uddannelsesniveau i et internationalt perspektiv. Notatets kritiske gennemgang af de negative konklusioner, som bl.a. Velfærdskommissionen har fremført omkring tilvæksten i det danske uddannelsesniveau, er på ingen måde et forsøg på at undsige behovet for en fortsat videreudbygning af opkvalificeringsstrategien endsige et forsøg på at bortforklare, at ressourcerne i uddannelsessystemet ikke kan anvendes bedre. AErådet er dog af den opfattelse, at en videreudbygning af opkvalificeringsstrategien der må betragtes som hjørnestenen i en fremtidssikring af den danske model bedst sker på et retvisende statistisk grundlag. Det er i det lys, notatet skal læses.

3 Ressourcer til uddannelsessektoren Igennem de sidste 20 år er ressourcerne til uddannelsessektoren øget med godt 35 procent. 1 Over samme periode er det såkaldte demografiske træk faldet med knap 15 procent. Det demografiske træk beskriver den rene befolkningsmæssige bestemte udvikling i undervisningsressourcerne, ved uændrede standarder og dækningsgrader. Figur 1. Ressourcer og demografisk træk i uddannelsessektoren 75 Mia. 1995-kr. 70 65 60 55 50 45 40 Produktionsværdi i undervisningssektoren Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og AErådet. 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Demografisk træk efter undervisning At ressourcerne er steget ca. 50 procent mere end det demografiske træk, er ikke ensbetydende med, at der er kommet 50 procent flere ressourcer pr. elev. Andelen af unge under uddannelse dækningsgraden har således været stigende igennem de sidste 20 år 2. Det fremgår af figur 2. 1 I AErådets notat, En international sammenligning af udgifterne til uddannelse, gives en udførlig belysning af omkostningerne til uddannelse i Danmark. 2 En mere korrekt opgørelse af dækningsgraderne i uddannelsessystemet burde også inddrage udviklingen i gennemførelsestiderne og frafaldsprocenterne. Det ligger udenfor rammerne af dette notat.

4 Figur 2. Andel af unge under uddannelse 80 60 70 50 Procent 60 50 40 30 20 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 17-19 år, venstre akse 20-24 år, højre akse 25-29 år, højre akse Anm.: Vedrører befolkningen primo året. Kilde: IDA og AErådet. Andelen af aldersgruppen 17-19 år under uddannelse har været jævnt stigende igennem hele perioden. Hvad angår aldersgrupperne 20-24 år og 25-29 år, kan den stigende tendens især henføres til udviklingen i 1990 erne. 40 30 20 10 0 Procent Specielt har andelen af aldersgruppen 20-24 år under uddannelse været stigende. Over perioden 1982 til 2002 har der været tale om en stigning på 18 procentpoint heraf de 15 procentpoint siden 1990. En del af udviklingen kan skyldes, at unge i dag er længere tid om at færdiggøre sin uddannelse end tidligere, eller at mange af dem der i dag starter på en uddannelse, ikke fuldender den. Men samlet set harmonerer såvel udviklingen i ressourcerne som udviklingen i andelen af unge under uddannelse meget dårligt med, at en ungdomsårgang i dag ikke skulle være væsentligt bedre uddannet end deres forældre. De 25-34 årige kontra de 45-54 årige statisk betragtet Velfærdskommissionens konklusioner omkring udviklingen i det danske uddannelsesniveau i et internationalt lys baseres langt hen ad vejen på en sammenligning af de 25-34 åriges andel med en videregående uddannelse med de 45-54 åriges andel med en videregående uddannelse.

5 Figur 3 sammenholder OECD s tal som Velfærdskommissionen benytter med Danmarks Statistiks registertal over andelen med en videregående uddannelse blandt 25-34 hhv. 45-54 årige. Figur 3. Andel med en videregående uddannelse, 2002 35 Andel af aldersgruppe, procent 30 25 20 15 10 5 0 Danmarks Statistik OECD 25-34 år 45-54 år Kilde: Danmarks Statistik og OECD, Education at a Glance, 2004. Niveauerne i de to opgørelser er ikke helt sammenfaldende. Danmarks Statistiks opgørelse er registerbaseret, hvor OECD's opgørelse er survey baseret. 3 Det er her valgt at vise begge opgørelser, da notatets mere detaljerede opgørelser over udviklingen i det danske uddannelsesniveau nedenfor, tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks tal, mens Velfærdskommissionens konklusion baserer sig på OECD s tal. Det forhold, at andelen blandt 45-54 årige med en videregående uddannelse er omtrent sammenfaldende med andelen blandt 25-34 årige er absolut ikke det samme som, at de yngre årgange ( børnene ) ikke opnår et højere uddannelsesniveau end de ældre årgange ( deres forældre ). 3 OECD-tallene i figur 3 baserer sig på Table A3.3 i Education at a Glance, 2004, der netop sammenholder andelen med en videregående uddannelse i forskellige aldersgrupper. I Table A3.4b i samme kilde er andelen af 25-34 årige med en videregående uddannelse dog opgjort til 30,6 procent mod 29,2 procent i Table A3.3. AKU-kontoret i Danmarks Statistik, der indberetter de af OECD anvendte EUROSTAT-tal, oplyser, at det er de 30,6 procent, der er korrekte, samt at andelen for de 45-54 årige rettelig burde have været 28,1 procent - mod de 29,8 procent, som OECD opgør i Table A3.3. De danske survey-tal viser således, at blandt de 25-34 årige er der 2½ procentpoint flere der har en videregående uddannelse end blandt de 45-54 årige. I OECD s gengivelse er de 45-54 åriges andel derimod 0,6 procentpoint højere end de 25-34 åriges.

6 Sammenstillingen af de to aldersgruppers uddannelsesandele må i bedste fald karakteriseres som intetsigende og i værste fald direkte misvisende. Hovedproblemet er, at en betydelig del af aldersgruppen 25-34 år forsat befinder sig i uddannelsessystemet. Som det fremgår af figur 2 ovenfor, er over 20 procent af de 25-29 årige fortsat under uddannelse. Og selv for de 30-34 årige gælder det, at gennemsnitlig 7 procent er under uddannelse. Det medfører i sig selv, at yngre aldersgruppers andel med en afsluttet videregående uddannelse vil tendere til at blive mindre end for ældre aldersgrupper, hvor personerne generelt har færdiggjort deres uddannelse. Boks 1 illustrerer med et lille eksempel det problematiske i at sammenligne uddannelsesandelen for forskellige aldersgrupper, der er undervejs i uddannelsessystemet hhv. har færdiggjort deres uddannelse. Boks 1. Andelen med den 9. klasse Den typiske alder det år man færdiggør 9. klasse er 16 år. Det betyder, at andelen med 9. klasses eksamen blandt aldersgruppen 15-17 år er klart mindre end blandt aldersgruppen 18-20 år. Men det betyder jo ikke, at tilvæksten i det danske uddannelsesniveau er gået i stå, og at færre fremover vil afslutte grundskolens 9. klassetrin. Velfærdskommissionens analyser giver således på ingen måde svar på tendensen i danskernes uddannelsesniveau eller mulige ændringer i hastigheden i opkvalificeringen. De 25-34 årige kontra de 45-54 årige dynamisk betragtet Udviklingen i danskernes uddannelsesniveau bør undersøges ved at følge de forskellige generationer over tid. På den måde er det muligt at sammenholde generationers uddannelsesniveau på sammenlignelige tidspunkter af deres livsforløb. Figur 4 sammenholder uddannelsesniveauet for generationen af nuværende 45-54 årige i dag og for 20 år siden, hvor de var 25-34 år med uddannelsesniveauet for de nuværende 25-34 årige. Figur 4 illustrerer to helt centrale forhold vedrørende udviklingen i det danske uddannelsesniveau. For det første er de nuværende 45-54 årige klart bedre uddannet, end de var for 20 år siden, hvor de var mellem 25 til 34 år. Det gennemsnitlige uddan-

7 nelsesniveau for de 25-34 årige giver således ikke et fyldestgørende billede af en generations uddannelsesniveau. For det andet er de 25-34 årige i dag klart bedre uddannet end de 25-34 årige var for 20 år siden. Dette ses der nærmere på i det følgende. Figur 4. Generationers uddannelsesniveau 4a. Videregående uddannelse 18 16 Andel af aldersgruppe, procent 14 12 10 8 6 4 2 0 KVU MVU+Bachelor LVU+Phd Nuværende 45-54 årige Nuværende 45-54 årige for 20 år siden Nuværende 25-34 årige 45 40 4b. Øvrig uddannelse Andel af aldersgruppe, procent 35 30 25 20 15 10 5 0 Grundskole Ungdomsuddannelse Erhvervsfaglig Nuværende 45-54 årige Nuværende 45-54 årige for 20 år siden Nuværende 25-34 årige Anm.: Figuren vedrører 2002 og 1982. Af sammenlignelighedsgrunde med ovenstående vedrører figuren den samlede befolkning. I bilag 1 vises en tilsvarende figur for personer af dansk herkomst alene. Ses der alene på personer af dansk herkomst, bliver tilvæksten i uddannelsesniveauet endnu kraftigere end vist her. Kilde: IDA og AErådet.

8 Forskydningerne i figur 4 viser, at knap 26 procent af de 25-34 årige i dag (2002) har afsluttet en videregående uddannelse, mens det kun var knap 20 procent i 1982 da de nuværende 45-54 årige var mellem 25 og 34 år. Og det på trods af, at ca. 13¾ procent af de 25-34 årige forsat er under uddannelse i 2002, hvor det kun var ca. 6 procent af de 25-34 årige, der var under uddannelse i 1982. Stigningen i andelen af 25-34 årige med en videregående uddannelse kan ikke bare henføres til det tekniske forhold, at unge, der i dag tager en lang videregående uddannelse, undervejs opnår en Bachelor-grad og dermed optræder tidligere i statistikkerne. Således er andelen blandt 25-34 årige med en lang videregående uddannelse steget fra ca. 3½ til 6¼ procent over de sidste 20 år. Og for korte videregående uddannelser er andelen over samme periode øget fra 3,9 til 5,1 procent. For de øvrige uddannelsesgrupper ses bl.a., at andelen blandt de 25-34 årige med en erhvervsfaglig uddannelse er stort set den samme i dag som for 20 år siden. Derimod er der sket store forskydninger i andelen af de 25-34 årige med alene grundskole hhv. ungdomsuddannelse. Der er i dag ca. 11¾ procentpoint færre blandt de 25-34 årige med alene en grundskole-uddannelse end for 20 år siden. Over samme periode er andelen blandt de 25-34 årige med højest en ungdomsuddannelse øget med godt 6 procentpoint. Samlet set gælder det for udviklingen i uddannelsesniveauet for de 25-34 årige over de sidste 20 år således: Andelen med en (afsluttet) videregående uddannelse er øget med 6 procentpoint svarende til en stigning på knap en 1/3. Andelen med en erhvervsfaglig uddannelse er omtrent uændret. Andelen uden en egentlig erhvervskompetencegivende uddannelse er faldet med ca. 5¾ procentpoint. Andelen med højest en afsluttet grundskole-uddannelse er faldet med hele 11¾ procentpoint. Andelen med en ungdomsuddannelse er steget med 6 procentpoint, hvorfor gruppen uden en egentlig erhvervskompetencegivende uddannelse i dag både er mindre og klart bedre uddannet. Og hertil kommer, at 13¾ procent af de 25-34 årige i dag fortsat er under uddannelse. Det er mere end det dobbelte af forholdene i 1982.

9 Det er således helt uden for diskussion, at en ungdomsårgang i dag er bedre uddannet end tidligere generationer. Generationers uddannelsesniveau Figur 5 viser mere detaljeret udviklingen i generationers uddannelsesniveau igennem de sidste 22 år dvs. over den periode, der er data for i den anvendte kilde. Figur 5. Generationers andel med en videregående uddannelse 35.0 Andel med vid.gående udd., procent 30.0 25.0 20.0 15.0 10.0 5.0 0.0 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 55 57 59 Alder Nuværende 30 årige Nuværende 35 årige Nuværende 40 årige Nuværende 45 årige Nuværende 50 årige Nuværende 55 årige Nuværende 60 årige Anm.: Bilag 2 viser udviklingen for en lang videregående uddannelse. Kilde: IDA og AErådet. De enkelte kurver i figur 5 afspejler udviklingen i andelen med en videregående uddannelse for den gruppe af danskere, der i dag (2003) er 30 år hhv. 35 år hhv. 40 år osv. op til og med 60 år, tilbage i tiden. Kombinationen af aldersdimensionen og udviklingen over livet for de forskellige grupper, muliggør en mere retvisende sammenligning af de forskellige årganges uddannelsesniveau og udvikling heri. Der ses at være relativ stor afstand imellem kurverne for de nuværende 50, 55 og 60 årige. Disse grupper er født i 1943, 1948 og 1953 og har hovedsagelig studeret og færdiggjort deres videregående uddannelse fra starten af 1960 til starten af 1980 erne. I denne periode præsterede uddannelsessystemet således pæne fremskridt i danskernes uddannelsesniveau.

10 Hvad angår udviklingen i andelen med en videregående uddannelse for de nuværende 40- og 45 årige, så er den stort set sammenfaldende med situationen for de 50 årige. De 40- og 45 årige befandt sig på uddannelsesinstitutionerne fra slutningen af 1970 erne til starten af 1990 erne. Det danske uddannelsessystem præsterede således stort set ingen fremgang i danskernes uddannelsesniveau i løbet af 1980 erne. Endelig ses der atter at være relativ stor afstand imellem kurverne for de nuværende 30-, 35- og 40 årige. De 30- og 35 årige har hovedsagligt studeret og færdiggjort deres studie fra slutningen af 1980 erne og frem til starten af det nye århundrede. Op gennem 1990 erne har uddannelsessystemet således atter produceret relative pæne fremskridt i danskernes uddannelsesniveau. Konklusionen på en dynamisk analyse af generationernes uddannelsesniveau viser således, at målt på udviklingen i andelen med en videregående uddannelse, så skete der relativ pæne fremskridt i danskernes uddannelsesniveau i løbet af 1960 erne og 1970 erne samt i 1990 erne, mens der var stagnation i 1980 erne. De faktiske forhold analyseret på en retvisende måde modsiger således Velfærdskommissions konklusion. Der er sket store fremskridt i det danske uddannelsesniveau igennem de sidste 10 til 15 år. De nuværende 25 til 34 årige er markant bedre uddannet, end nogen anden tidligere dansk årgang har været. 4 Derimod er de nuværende 40 årige ikke væsentlig bedre uddannet end de nuværende 50 årige. Det ændrer imidlertid ikke ved det problematiske i, at danske studerende generelt er lang tid undervejs, og dermed afslutter deres studier i en relativ høj alder, jf. også nedenfor. Men det er helt afgørende for eventuelle politiske justeringer af uddannelsespolitikken, hvorvidt den forholdsvis begrænsede andel med en afsluttet videregående uddannelse blandt de 25-34 årige skyldes, at danske studerende afslutter deres studier i en relativ høj alder, eller om tilvæksten i årgangenes uddannelsesniveau er gået i stå, som Velfærdskommissionen (fejlagtigt) konkluderer. 4 Tilvæksten i andelen med en videregående uddannelse for de 30 årige i forhold til de 35- og 40 årige skyldes ikke bare tekniske forhold i kølvandet på indførelsen af bachelorordningen. Det er dokumenteret i bilag, hvor en figur tilsvarende figur 5 er vist for andelen med alene en lang videregående uddannelse.

11 Fremskrivning af uddannelsesniveau Velfærdskommissionen gengiver i Analyserapport Fremtidens velfærd sådan gør de andre lande en analyse fra DA, der fremskriver det danske uddannelsesniveau sammenholdt med andre lande. Analysen fra DA fremskriver uddannelsesniveauet ved at fastholde uddannelsesandelene for de 25-34 årige for fremtiden. Det burde af ovenstående gennemgang være indlysende, at denne metode ikke giver et retvisende billede af det fremtidige uddannelsesniveau. Hvad værre er, var et af hovedpunkterne i AErådets kritik af beregningerne i Velfærdskommissionens første rapporter fra foråret 2004, at Velfærdskommissionens fremskrivning af befolkningens uddannelsesniveau entydigt undervurderede det fremtidige uddannelsesniveau med den nuværende uddannelsesindsats. I Velfærdskommissionens beregninger fra foråret 2004 blev befolkningens uddannelsesniveau fremskrevet ved at fastholde uddannelsesandelene for de 30 årige for fremtiden. Diverse papirer fra AErådet der alle er fremsendt til Velfærdskommissionen, og forefindes på deres hjemmeside (www.velfaerd.dk) har dokumenteret, at Velfærdskommissionens fremskrivningsmetode til bestemmelse af det fremtidige uddannelsesniveau ikke var retvisende. Det er således med en vis undren, at vi i AErådet kan konstatere, at Velfærdskommissionen her godt og vel ¾ år senere refererer en analyse fra DA, der giver et endnu mindre retvisende billede af det fremtidige danske uddannelsesniveau med de nuværende forhold. De gennemsnitlige uddannelsesandele for de 25-34 årige er en endnu dårlige indikator for det fremtidige danske uddannelsesniveau, end uddannelsesandelene for de 30 årige er. Det er illustreret i tabel 1, der sammenholder det langsigtede uddannelsesniveau for en generation ifølge Velfærdskommissionens metoder med resultatet af Undervisningsministeriets uddannelsesprofil og AErådets uddannelsesmodel. Beregningerne bag tabel 1 tager alle udgangspunkt i de registerbaserede uddannelsesoplysninger. Dette er gjort for at illustrere de rene metodemæssige problemer i Velfærdskommissionens og DA s fremskrivning af uddan-

12 nelsesniveauet. DA s beregninger, som Velfærdskommissionen anvender i marts 2005-rapporterne, tager udgangspunkt i OECD s data, hvor andelen med en videregående uddannelse er højere end i de danske opgørelser, jf. figur 3 ovenfor. Tabel 1. Det langsigtede uddannelsesniveau for en generation VFK, Metode fra maj 2004 VFK, Metode fra marts 2005 Undervisningsministeriets uddannelsesprofil AErådets uddannelsesmodel ---------- Procent ---------- Grundskole 23,3 23,9 13,0 12,5 Ungdomsuddannelse 9,4 12,7 7,5 8,5 Erhvervsfaglig 37,9 37,5 35,5 36,0 Videregående uddannelse 29,4 25,9 44,4 43,0 Anm.: VFK står for Velfærdskommissionen. Resultatet af Velfærdskommissionens to metoder er udregnet på baggrund af forholdene i 2002 ifølge Danmarks Statistik. Kilde: Undervisningsministeriet, Danmarks Statistik og AErådet. Undervisningsministeriets og AErådets beregninger tager højde for, at med de uddannelsesmønstre, der gælder i dag, så vil de fremtidige (fx) 30 årige blive bedre uddannede end de nuværende 30 årige såvel som, at der sker en fortsat opkvalificering i de midaldrende aldersgrupper. Da Velfærdskommissionen ikke har disse effekter med i deres beregninger, sker der en markant undervurdering af det fremtidige uddannelsesniveau. Således undervurderer Velfærdskommissionens metode andelen med en videregående uddannelse for de fremtidige generationer med mellem 15 til 18½ procentpoint i forhold til Undervisningsministeriets beregninger. Og hvad angår andelen uden en egentlig erhvervskompetencegivende uddannelse, sker der en overvurdering på mellem 12 og 16 procentpoint med Velfærdskommissionens metode i forhold til Undervisningsministeriets beregninger. Hvis man begik samme fejl på tværs af landene, så kunne Velfærdskommissionens (DA s) fremskrivninger af de forskellige landes uddannelsesniveau dog i nogen grad bruges til at rangordne landene indbyrdes. Problemet er bare, at man ikke begår samme fejl på tværs af landene. Danske studerende har generelt en højere alder end studerende i andre europæiske lande. Den såkaldte median-alder den alder, som halvdelen af gruppen af studerende er yngre hhv. ældre end er i Danmark 4 år højere end i EU15. Det fremgår af Velfærdskommissionens Analyserapport

13 Fremtidens velfærd sådan gør de andre lande. Og tallene er gengivet i figur 6. Figur 6. Median-alder for studerende på en lang videregående uddannelse 27 25 23 Alder, år 21 19 17 15 Danmark Finland Tyskland Norge Sverige Island Italien Frankrig Grækenland Holland Spanien EU15 Belgien Irland UK Anm.: Medianalderen er den midterste alder i de studerendes aldersfordelingen, dvs. den alder, som halvdelen af gruppen er yngre hhv. ældre end. Kilde: Velfærdskommissionen, tabel 2.5 i Analyserapport Fremtidens velfærd sådan gør de andre lande. Det forhold, at danske studerende generelt er ældre end studerende i andre lande betyder, at Velfærdskommissionens (DA s) fremskrivningsmetode af uddannelsesniveauet på tværs af lande er mere misvisende for Danmark end for andre lande. Også til brug for en rangordning af udviklingen i de enkelte landes uddannelsesniveau, må Velfærdskommissionens (DA s) metode betegnes som yderst kritisabelt. Erhvervsuddannelser kontra studieforberedende ungdomsuddannelser Internationale sammenligninger af uddannelsessystemer må betegnes som meget vanskelige. Dette gør Velfærdskommissionen også opmærksom på, jf. side s. 22 og 23 i Analyserapport Fremtidens velfærd sådan gør de andre land: Det er ikke uproblematisk at sammenligne forskellige landes uddannelsesgrupper, som opgjort i tabel 2.1, da uddannelserne kan have forskellig længde og dermed forskellig kvalitet. Danmark, Tyskland og Island har det højeste gennemsnitlige antal skoleår i befolkningen og overgår dermed USA, Canada og Japan, som målt på fordelingen på uddannelsesgrupper ligger højere.

14 Helt overordnet inddeler OECD s data de enkelte landes uddannelser i tre overordnede grupper primære, sekundære og tertiære uddannelser. De sekundære uddannelser omhandler for Danmarks vedkommende både studieforberedende ungdomsuddannelser og erhvervsuddannelserne. Dvs., at en erhvervsfaglig uddannelse klassificeres i samme overordnede kategori som en ikke erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse i OECD s data. De erhvervsfaglige håndværksuddannelser udgør en relativ stor andel i Danmark såvel som i fx Tyskland. Det er bl.a. med til at forklare, at Danmark og Tyskland er blandt de lande, hvor befolkningen har det højeste antal skoleår, selvom vi ligger noget under fx USA, Canada og Japan, hvad angår andelen af befolkningen med en videregående uddannelse. Vurderet ud fra aflønningen kan det selv i Danmark være vanskeligt at argumentere for, at erhvervsuddannelserne generelt skal klassificeres i en lavere uddannelseskategori end, hvad der fx gælder for de korte videregående uddannelser. Og i et internationalt perspektiv må man sige, at det i høj grad kan sløre internationale sammenligninger, at det kan forekomme, at andre landes uddannelsessystemer populært sagt rubricerer et uddannelsesniveau tilsvarende en erhvervsfaglig som en kort videregående uddannelse. Velfærdskommissionen ser desværre ikke nærmere på disse forhold, der ellers må betegnes som helt afgørende for at forstå Danmarks internationale placering, hvad angår uddannelsesniveauet og udviklingen heri. Afslutning Velfærdskommissionen behandler mange andre forhold vedrørende det danske uddannelsessystem, end hvad der er nævnt i dette notat. Indeværende notat har alene haft fokus på de af Velfærdskommissionens analyser og konklusioner, som vi mener giver et misvisende billede af det danske uddannelsesniveau og udviklingen heri i et internationalt lys. Den kritik, der er fremført her, ændrer ikke ved det overordnede budskab, som vi i AErådet mener kan uddrages af Velfærdskommissionens analyser omkring uddannelse; Nemlig at mange andre lande også satser massivt på at opkvalificere befolkningens uddannelsesniveau, og det bør vi i Danmark forholde os aktivt til.

15 Men den politiske aktion, der i givet fald skal foretages, bør ske på et retvisende grundlag af de faktiske forhold omkring niveau og tendens i den danske befolknings uddannelsesniveau. Og på dette område må Velfærdskommissionens analyser betegnes som misvisende. Det er tankevækkende, at man hele tre gange i de fire marts-2005- rapporter vælger at vise en figur, der sammenholder andelen af 25-34 årige med en videregående uddannelse med andelen af de 45-54 årige med en videregående uddannelse. Og at man bare ét sted i en fodnote i analyserapporten kommer med et (yderst moderat) forbehold for sammenstillingen. I fodnote 1 side 24 i Analyserapport Fremtidens velfærd sådan gør de andre land, står der således: 1 Da danske unge starter sent på en videregående uddannelse, jf. senere i afsnittet, kan tallene for de 25-34-årige dog undervurdere de yngre generationers opnåede videregående uddannelse. Som dokumenteret i dette notat, så ikke bare kan tallene for de 25-34 årige undervurdere de yngre danske generationers uddannelsesniveau. Det er helt uomtvisteligt, at tallene for de 25-34 årige markant undervurderer de yngre generationers uddannelsesniveau.

16 Bilag 1: Generationers uddannelsesniveau, dansk herkomst alene B1a. Videregående uddannelse 18 16 Andel af aldersgruppe, procent 14 12 10 8 6 4 2 0 KVU MVU+Bachelor LVU+Phd Nuværende 45-54 årige Nuværende 45-54 årige for 20 år siden Nuværende 25-34 årige 45 40 B1b. Øvrig uddannelse Andel af aldersgruppe, procent 35 30 25 20 15 10 5 0 Grundskole Ungdomsuddannelse Erhvervsfaglig Nuværende 45-54 årige Nuværende 45-54 årige for 20 år siden Nuværende 25-34 årige Anm.: Figuren vedrører 2002 og 1982. Kilde: IDA og AErådet.

17 Bilag 2. Generationers andel med en lang videregående uddannelse 9.0 8.0 7.0 Andel med LVU, procent 6.0 5.0 4.0 3.0 2.0 1.0 0.0 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 55 57 59 Alder Kilde: IDA og AErådet. Nuværende 30 årige Nuværende 35 årige Nuværende 40 årige Nuværende 45 årige Nuværende 50 årige Nuværende 55 årige Nuværende 60 årige