Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser

Relaterede dokumenter
Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Kraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Beskæftigelsen for de unge falder fortsat

EU s politiske processer på EUD området. Søren Nielsen. Forsker-Praktiker Netværket. 19 September 2012

Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

Unge og erhvervsuddannelsessystemet - set fra udkanten

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark ,2*) 2,5 4,3 2, ,5 5,5 7,4 2,2. Sverige ,8*) 4,8 5,0 1,9

Europaudvalget beskæftigelse m.v. Offentligt

Bilag om folkeskolens resultater 1

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Har erhvervsuddannelserne en fremtid?

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Frafald (slutting) i erhvervsuddannelserne

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark stiger fortsat

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Konjunktur og Arbejdsmarked

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København ar@sfi.

PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Analyse 1. april 2014

Konjunktur og Arbejdsmarked

Mål for 2020 EU lige nu Danmark. 11,1 pct. 7,7 pct. 37,9 pct. 44,1 pct. 93,9 pct. 98,3 pct. Læsning: 17,8 pct. Matematik: 22,1 pct.

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen for Videregående Uddannelse

Konjunktur og Arbejdsmarked

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 242 final BILAG 1.

Matematik som drivkraft for produktivitet

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

IVÆRKSÆTTER- INDBLIKKET

OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer

PIAAC i Danmark. om bortfald og vægtning. Torben Fridberg. Selskab for Surveyforskning 27. november 2013

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Konjunktur og Arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked

International desk research om restgruppen

04 Personaleudvikling

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Konjunktur og Arbejdsmarked

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Oversigt over resultaterne i PISA Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Fremtidens ældrepleje tendenser i udlandet og i Danmark. SFI Gåhjemmøde 7 juni 2011

Kompetencer til en teknologisk og digital fremtid

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Europaudvalget 2014 Rådsmøde Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?

Konjunktur og Arbejdsmarked

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

Arbejdsvilkår i en krisetid. Arbejdslivskonferencen LO-skolen, juni, 2013 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult

Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals

EUD elevers uddannelses-og bopælsmønstre

Dansk EU-rekord: i job på et kvartal

Konjunktur og Arbejdsmarked

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

Eurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år

Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

FOKUS PÅ VERDEN OMKRING OS HVAD KAN VI LÆRE AF ANDRE LANDE?

Socialforskningsinstituttet, Notat til Integrationsministeriets tænketank.

Danmark bruger færre penge på uddannelse

NOTAT. Europa-Kommissionens landerapport Uddannelse 06/ KBL

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa

TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Konjunktur og Arbejdsmarked

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Robuste Erhvervsuddannelser. Bruno Clematide, Kubix. Aalborg Kommune Bruno Clematide

ca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb

PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

Det danske vejledningssystem. efter reformen 2004

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

14206/17 bh 1 DGE 1C

De unge falder fra erhvervsuddannelserne

Analyse 3. april 2014

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

Transkript:

Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser Roland Østerlund Jørgen Ole Larsen 19. September Introduktion kontekst ET 2020 VET i krisetider Innovation i VET VET udvikling hvilken vej peger pilen? VET med imageproblemer og manglende tiltrækningskraft VET som et middel til at begrænse frafald og ungdomsarbejdsløshed

Konteksten: ET 2020 Europæiske uddannelses benchmarks for 2020: Deltagelse i førskoleaktiviteter: 95% af alle mellem 4 år og skolealderen bør deltage Low achievers : I læsning, matematik og science bør andelen af 15-årige med mangelfulde færdigheder bringes ned under 15% Early school leavers: Andelen (blandt 18-24-årige) bør bringes ned under 10% Andel med videregående uddannelse: andelen af 30-34-årige med videregående uddannelse bør være mindst 40% Deltagelse i livslang læring: mindst 15% af gruppen af 25-64-årige bør deltage Læringsmobilitet: Mindst 6% af de 18-34-årige med EUD bør have gennemført et studie- eller praktikophold på mindst 2 uger (evt. mindre) (Ny) Beskæftigelsesegnethed: Andelen af beskæftigede færdiguddannede (20-34- årige), der højst 3 år inden referenceåret har forladt uddannelsessystemet, bør være på mindst 82% (Ny) 20. Side september 2 2012

Erhvervsuddannelser i krisetider? Arbejdsløshedsprocenter i udvalgte lande opdelt i: Total tal (T) og for unge (U) Finland : 7,6 % (t) - 19,9% (u) Frankrig: 9,9 % - 22,8% England: 8,4% - 21,8% Holland: 4,9% - 7,6% Irland: 14,5% - 29,9% Norge: 4,3% - 8,8% Spanien: 22,9% - 47,8% Tyskland: 5,5% - 8,6% Danmark: 6,3% - 12,3% Kilde: OECD - EUROSTAT

VET i krisetider effekt og tendenser - EU To overordnede (modsatrettede) tendenser: 1. I en række lande er interessen for at blive optaget i en erhvervsuddannelse steget, f.eks. Spanien, Polen 2. Antallet af praktikpladser er faldet drastisk eller moderat, Frankrig, Tyskland, UK

VET i krisetider initiativer og handlinger Udstedelse af uddannelsesgaranti for unge Opprioritering af erhvervsuddannelser Introduktion af erhvervsuddannelser på videregående niveau Øge gennemsigtighed i udd. systemet lette overgang fra VET til videregående uddannelser

Innovation i VET Eksponering skal ses i lyset af ET 2020 strategi. Fokus på vækst og hvilken rolle erhvervsuddannelser kan spille i den proces Rapport: OECD publication: Working out Change Systemic innovation in Vocational Education and Training Definition: Any kind of dynamic, system-wide change that is intended to add value to the educational processes and outcomes Fokus på Svejts og Australien

Innovation i Svejts - Erhvervsuddannelser Drivkræfter i den innovative proces: Et tæt samarbejde mellem arbejdsmarkedet og VET systemet. Udvikling af vekseluddannelsesprincippet Oprettelse af et særligt koordinerings kontor med ansvar for Kvalitetssikring Sammenligning af kurser og uddannelser Implementering af love og forordninger Fremme af innovation, f.eks. Reform of basic commercial training Fremme synergi mellem forskning og implementering, f.eks. The leading houses Fremme specifikke uddannelsesveje indenfor VET systemet

Innovation: Australien Erhvervsuddannelser Karakteristik af de offentligt finansierede erhvervsuddannelser Stærkt lederskab fra industrien Nationalt kvalitetssikringssystem Nationalt (føderalt) dækkende uddannelser Nationalt besluttede kompetencer for de enkelte uddannelser Drivkræfter i innovationsprocessen: Policy-drevet erhvervsuddannelsessystem Konkurrence og konkurrenceudsatte finansieringssystemer Forskning og statistisk overvågning (NCVER)

Erhvervsuddannelser i ud/ eller afvikling Nøgletal 24 af de 27 EU lande har VET systemer, som kan rubriceres som hovedsagelig virksomhedsbaseret (- Tjekkiet, Polen, Spanien ) I 18 lande er der sameksistens mellem virksomheds- og skolebaserede systemer. 3,686.900 virksomhedsbaserede elever (1) og 5.700,200 (2) skolebaserede elever. 1 + 2 udgør 40,5 % af samtlige secondary students - ungdomsuddannelser

Hvilken vej peger pilen Erhvervsuddannelser i EU Ingen entydig trend Mange systemer med forskellige traditioner Arbejdsmarkedets parter involveret på forskellig vis tendens til at involvere dem mere Flere vekseluddannelser på videregående niveau Vanskeligheder med at validere og certificere transfer af kompetencer fra en uddannelse til en anden og overgang til videregående uddanndelser Mere offentlig bevågenhed på kvalitetssikring af VET systemer

VET har imageproblemer i hovedparten af EU lande Hovedkonklusioner fra undersøgelse, 20 lande; blandt elever: VET har en lav status blandt unge og forældre Elever klager over mangel på udstyr og for dårligt uddannede lærere Elever har svært ved at finde praktikpladser Arbejdsgivere har et ringe kendskab til hvad en erhvervsuddannelse indeholder Ofte manglende arbejdsgiver engagement i udbud og kvalitet af VET Elevers uddannelsesønsker stadig påvirket social arv og økonomisk baggrund

Frafald - udvalgte EU lande Definition: Andel af unge mellem 18-24 år uden ungdomsuddannelse: EU mål : 10 % - faktisk tal 14,1% (gennemsnit) Slovakiet: 4,9% Finland : 9,9% Danmark : 10,6% Sverige: 10,7% Tyskland: 11,1% Frankrig: 12,3% UK: 15,7% Spanien: 31,2%