UDVALG: Voksenudvalget Stednummer: 560020 Sprogcenteret Bygnaf 14, 1., Haderslev - beretning 2009-1.000 kr. - Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab Afvigelse Budget 2009 2009 2009 2009 2010 Driftsramme 0 1.235-1.560-2.795-32 I alt netto 0 1.235-1.560 2.795-32 Præsentation Sprogcentret Haderslev underviser voksne udlændinge i dansk som andetsprog. Undervisningen foregår både på Sprogcentret Bygnaf, men også på virksomheder og andre steder efter behov. Pt. har vi en større afd. i Toftlund. Der undervises alt fra analfabeter til universitetsuddannede men på adskilte hold efter niveau og faglighed. Bemærkninger til evt. mindre-/merforbrug 2009 Sprogcentret er en atypisk konstruktion for en kommunal virksomhed. Derfor arbejder vi også på markedsvilkår. Vi er underlagt de samme love og regler som de private sprogcentre andre steder i landet. Iflg. sprogcentrenes lovgrundlag betaler kommunerne sprogcentrene for de resultater, de opnår i danskundervisningen, og ikke efter hvilke omkostninger sprogcentrene har. Det betyder, at nogle kursister giver store omkostninger for sprogcentret, mens andre genererer en indtjening. Et forløb på et sprogcenter består af maks. 6 moduler. Der betales forud for et modul ad gangen, til testen på pågældende modul er bestået. Derefter betales der for næste modul, hvis kursisten fortsætter. Hvis en kursist afbryder undervisningen, f.eks. pga. arbejde, og kommer tilbage 1 år efter, opnår sprogcentret ikke betaling, før det påbegyndte moduls test er bestået. Sprogcentrene er dermed forudbetalt, og har altid betalingen stående for de igangværende kursister samt for de kursister, der har afbrudt forløbet og vender tilbage. Ved overgangen fra 2009 til 2010 havde vi 275 Kursister, der blot fortsatte, og disse havde i gennemsnit for 10.500 kr. undervisning til gode. Dertil kommer det antal kursister, der vender tilbage efter et studiestop. På baggrund af På baggrund af ovenstående burde vi derfor have en nettoafvigelse på langt over 3 mio. for at dække de forudbetalte omkostninger. Det har vi ikke, da vi 01.12.2008 DECENTRAL BERETNING 2009 1
tilbageførte vores nettoafvigelse på ca. 4,6 mio. til kommunekassen. Vi er langsomt ved at blive solvente igen! Regnskabet kan derfor betragtes som både skidt og godt. Reelt er en resultatstigning på godt 1,5 mio. at betragte som hæderligt. For at nå dertil har det både krævet en systematisk tilgang og undervisning af meget høj kvalitet. Sprogcentret Haderslev formår at levere en undervisning af høj kvalitet, og uden den kan vi ikke levere disse økonomiske resultater. Målopfyldelse (andet end økonomi): 1. Mål 09 Succeskriterium Fortsat faglig udvikling Sprogcentrets økonomi og overlevelse hænger meget sammen med kvalitet i undervisningen. Integrationsministeriet har en norm for, at et Sprogcenter skal omfatte et vist antal kursister for at kunne være eksamenssprogcenter og overhovedet eksistere. Vi er lige i underkanten af denne norm. Sprogcentret Haderslev skal derfor altid fagligt være i den bedste fjerdedel af Sprogcentre i Danmark både mht. det økonomiske resultat, fleksibilitet og i forhold til fagligheden i undervisningen. Sprogcentrets økonomi taler for sig selv især set i lyset af at flere af de store danske sprogcentre er gået konkurs indenfor de seneste par år. I 2009 lykkedes det Sprogcentret Haderslev at tiltrække 159 deltagere fra andre kommuner (heraf 21 grænsependlere). Det svarer til 29% af vore deltagere. Tilsvarende sender Haderslev kommune kun ganske få (under 10) til sprogcentre i andre kommuner. Strategien med at lave en undervisning af høj kvalitet, og som er fleksibel nok til at kunne tiltrække mange ekstra kursister fra andre kommuner, er lykkedes. De 61 af de 159 kursister kommer fra Tønder kommune, hvoraf de fleste går i vores afdeling i Toftlund. Vi arbejder på at fastholde denne afdeling, selvom der ligger et andet sprogcenter i Tønder kommune, da det giver både volumen og indtjening. 2. Mål 09 Succeskriterium Fastholdelse af Som ovenfor nævnt er det vigtigt at DECENTRAL BERETNING 2009 2
markedsandele. fastholde et vist volumen, for at kunne levere en høj kvalitet. Hertil har Haderslev i 2008 haft en særaftale omkring grænsependlere, som ophørte pr. 31.12.08. Fra 1.2.2009 blev den indført igen efter en EU-afgørelse. Opgørelse over deltagere, der ikke er EU-grænsependlere: 2008: 501 kursister, hvoraf de 25% kom fra andre kommuner. 2009: 528 kursister hvoraf 26% kom fra andre kommuner. I forhold til pendlerne oplevede vi derimod et stort fald. 2008: 96 grænsependlere. 2009: 21 grænsependlere. Finanskrisen har altså reduceret antallet af grænsependlere. Derimod er det lykkedes at fastholde antallet af ordinære deltagere og marginalt at øge procentdelen fra andre kommuner. 3. Mål 09 Succeskriterium Smartboards Vi har indført elektroniske tavler Smartboards i samtlige sprogcenterlokaler på Bygnaf. Målet i 2009 var at få de sidste lærere til at benytte dem aktivt i undervisningen. Smartboarden fører computeren og dens programmer ind i tavlen og giver dermed adgang til at benytte de efterhånden mangfoldige muligheder, der er givet ad den vej. Vi har i 2009 afviklet mange interne kurser for personalet på forskellige niveauer. Vi har uddannet en medarbejder som Smartboard instruktør. Vedkommende er også godkendt til at tage ud for at undervise lærere på andre skoler. Dertil har vi en gruppe lærere, som har specialiseret sig i brugen af nye facetter målrettet til brug i vores undervisning. 4. Mål 09 Succeskriterium Fonetik For 8 år siden besluttede Sprogcentret Haderslev, at vi ville være blandt eliten i fonetik/udtaleundervisning. Vi lavede et udviklingsarbejde og fik DECENTRAL BERETNING 2009 3
løftet kompetencen for alle medarbejdere på dette område. Vi vurderede dog i slutningen af 2008, at niveauet ikke var fastholdt, og besluttede derfor at gøre en ekstraordinær indsats. Det betød i 2009 særskilt fokus på: Den daglige fonetikundervisning i klassen Fonetikundervisning af kursister med samme baggrund og sproglige problem Specialistfonetik. At vi udviklede/uddannede et par lærere til at tage sig af de mere specifikke problemer, som ikke løses af de 2 første punkter. 2 pædagogiske dage i august 2009 med fonetik på programmet medvirkede til en generel opkvalificering af lærernes kompetencer og specielt til et løft af nye lærere, så de høje krav kunne indfries. Vi satte herefter flere ressourcer af til fonetikken. Den daglige undervisning i klassen har fået et løft, og vi har nu 2 lærere, som kontinuerligt specialiserer sig inden for området. Fonetik er fortsat et indsatsområde. Supplerende bemærkninger til året 2009 har været et år præget af mange forandringer. Det der i starten af 2009 lignede opstartsudfordringer med 3 institutioner sammen, hvoraf den ene (Sprogcentret) er gammel i kommunen, viser sig efterhånden at være en permanent udfordring. Det er svært at få 5 institutioner til at fungere, når kun de to har egen leder (STU og Verdande), mens de tre og paraplyen er under Uddannelsescentrets/Sprogcentrets/Oasens/VSU s forstander. Fra 01.01.10 har Maja Slot-Tygesen overtaget ledelsen af VSU, således at hun er leder af både STU og VSU. Svend Brandt er herefter stadig leder af paraplyen Uddannelsescentret samt af Sprogcentret og Oasen. Udfordringen omkring en slank ledelse skal overvejes i 2010. Fremtidige aktiviteter 2010 1. Mål 10 Succeskriterium Ny lov igen! I slutningen af december 2010 får vi igen en ny lov. I april kommer der sikkert en ny bekendtgørelse. Nogle ting træder i kraft 01.01.10 andre DECENTRAL BERETNING 2009 4
01.07.10. Der er ændringer af både indhold, fag form, målgruppe osv. Målet er at implementere den nye lov uden, at det kommer til at koste på ressourceforbrug eller kvalitet. Der skal indgås nye kontrakter med nogle kommuner. Det skal overvejes, i hvilke tilfælde muligheden for et nyt forløb (intro-dansk) skal benyttes. En gammel praksis med undervisning af udvekslingsstuderende skal revurderes. Når bekendtgørelsen er kommet, skal den gennemarbejdes. 2. Mål 10 Succeskriterium Fonetik I 2010 er fokus fortsat: Den daglige fonetikundervisning i klassen. Fonetikundervisning af kursister med samme baggrund og sproglige problem. Specialistfonetik. At vi uddanner et par lærere til at tage sig af de mere specifikke problemer, som ikke løses af de 2 første punkter. Fortsættelse af den udvikling, der er i gang. Gennemførelse af flere kurser for personalet. Organisering af særlige forløb for kursister med samme baggrund. Kontinuerlig udvikling af fonetik-specialisternes kompetencer. 3. Mål 10 Succeskriterium Fortsat faglig udvikling. Sprogcentret Haderslev fortsat er et førende Sprogcenter i Danmark, især mht. fleksibilitet og kvalitet i undervisningen. Afholdelse af interne kursusdage for at fastholde fokus på udvikling og høj faglig kvalitet. Konstant italesættelse af nødvendigheden af høj kvalitet. Rekruttering af fagligt dygtige medarbejdere. 4. Mål 10 Succeskriterium Markedsandele Målet er samlet set at fastholde antallet af deltagere og antallet af DECENTRAL BERETNING 2009 5
deltagere fra andre kommuner. Med den nye lov fra 1. januar skal vi have kontrakt med de kommuner, hvori vi arbejder. Det betyder bl.a., at vi ikke længere kan arbejde i Rødding, da Vejen kommune selv mener at kunne udføre opgaven. Derudover forventer vi ikke at få ret mange EUgrænsependlere pga. ledigheden. Så alt i alt vil det være en succes, hvis vi kan fastholde både antallet af elever i alt og fra andre kommuner. 5. Mål 10 Succeskriterium En løsning af lokaleproblemer og udvikling af Uddannelsescentrets samlede funktion. Sprogcentrets dagaktivitet vokser p.t. STU og VSU vokser. Alle har behov for flere lokaler. Det bliver en udfordring i 2010, at sikre lokaler nok til vores aktiviteter især i tidsrummet kl. 8.00-14.00 Fra 14.00 21.00 har Sprogcentret ligeledes mange hold i gang, men her kan vi benytte STU og VSU lokaler som buffer, hvis der er mangel. Det bliver en udfordring at indgå i den fælles organisation, Uddannelsescentret Haderslev, med de 5 underinstitutioner, hvis alle ikke kan forblive her i huset med de fleste aktiviteter. Uddannelsescentret Haderslev er en ny konstruktion fra 2008, men den blev udvidet med Verdande og Oasen ultimo 2009. Vi skal sikre, at lokalemæssige/fysiske forhold ikke hindrer, at vi kan få hele uddannelsescentret til at fungere optimalt enkeltvis og i et fællesskab. Vi skal arbejde på, at skabe en fælles kultur i Uddannelsescentret Haderslev med de 5 institutioner. DECENTRAL BERETNING 2009 6