Nye arter til slæt og afgræsning. Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen

Relaterede dokumenter
Græs og grønne afgrøder

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs

Græs og grønne afgrøder

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Guf og søde sager til højtydende malkekøer

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Aktuelt om græs. Karsten A. Nielsen, Landscentret, Planteavl

LandboThy Kongres 2018

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

Vælg sorter og arter efter målsætning

Optimalt valg af kløvergræsblanding

GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier

Protein i fokus. To nye proteinfrøblandinger

Græsmarker til heste og ponyer

OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015

ØKOFRO. Økologiske Markfrø Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde Sædekorn Majs

Kløvergræsmarken i centrum

Frø til græsmarken 2012

Flakkebjerg 10. november 2015 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

Økologisk Frø Frøblandinger, græs, kløver, efterafgrøder m.m. Innovation og vækst

Økologiske Markfrø Efterår 2017

Økologi Produktprogram

Er der penge i at vande kløvergræs?

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Græsmarkskonference 2015

(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

Vi ønsker dig en god græssæson 2018!

Græsmarker i sædskiftet

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Optimer den Økologiske foderforsyning Alternative afgræsningsafgrøder tæt på stalddøren

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion

Økologi Produktprogram

GRÆSMARKSPLANTER. Sorter

ForageMax Grovfoder produktprogram 2011

Friskgræsanalyser i Vestjylland uge 22

Grovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug. V/ landskonsulent Karsten A. Nielsen landskonsulent Martin Mikkelsen

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

GRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Gødskning efter bælgplanteandel. Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG

Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug

Afgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet

Anbefalede frøblandinger til græsmarker 2001

GRÆS STÆRKT SORTIMENT AF GRÆS OG EFTERAFGRØDER

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Møde 4. marts Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Frøbladet Frøbladet kvalitetsfrø med stærke rødder. Innovation og vækst.

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én

Økologisk grovfoder Produktprogram 2012

Afgræsning. 1. Grønsværen. 2. Arter typer sorter. 3. Udfordringer o Mark eller ko-udbytte o Tilbud. 4. Kvalitet i praksis. 5. Måling af tilbud mv.

GRÆS STÆRKT SORTIMENT AF KLØVERGRÆS OG EFTERAFGRØDER

Nyt værktøj til slætstrategi baggrund og indhold. Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum

Kære landmænd, Med venlig hilsen, Barenbrug Holland BV

Strategi for foderforsyning

Grovfoderseminar 2006

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

KHL 30 januar Hans Maegaard Hansen

Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje

Økologiske Markfrø 2016

Screening af græssorters tørketolerance

Optimer dit grovfoder

Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering

Produktkatalog DLF Grovfoder. Konventionelt og økologisk landbrug

Frøbladet kvalitetsfrø med stærke rødder. Innovation og vækst

Økologisk grovfoder Produktprogram 2010

Sorter af græsmarksplanter, rodfrugter, majs, grønfoderplanter og kartofler 2007

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele

Kære mælkeproducent!

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen

GRÆS 2017 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf

Aktuelt nyt om græs de nye græsblandinger

Nr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES

Gødskning af vinterspelt og vårsæd

Grovfoder Produktprogram

PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER

Sidste nyt om ensilering

AARHUS UNIVERSITET. 4 oktober, SEED - High Quality Seed. Maintaining Integrity in Organic Farming. seedp

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Transkript:

Nye arter til slæt og afgræsning Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen

Faktorer, som har betydning for foderoptagelse under afgræsning Græssets struktur Den mængde græs, der er til rådighed Et godt tilbud, som koen ikke kan afslå Dyrenes afgræsnings-adfærd Foderværdi

Græssets struktur Blad stængel/stængel forhold Stænglens længde Bladmassen Skudtæthed

Græssets morfologi

Et godt tilbud, som koen ikke kan afslå

Dyrenes adfærd

Afgrødens foderværdi Fordøjelighed Sukker (Protein)

De nye arter Rajsvingel Engsvingel x ital. rajgræs = fremstår som kraftig ital. rajgræs Strandsvingel x ital. rajgræs = dækker typer fra kraftig ital. rajgræs til meget grove typer, der ligner strandsvingel. Hybridrajgræs Alm. rajgræs x ital. rajgræs, opdeles i slæt- og afgræsningstyper.

Tabel 1. Eksempler på sorter rangeret efter egnethed til afgræsning Struktur Total udbytte Foderværdi Græstæppe Tæthed Samlet Sort Ranking Ranking Ranking Ranking Ranking +1 til 1 +5 til -5 +2 til 2 +1 til -1 + 9 til -9 Calibra (T) midd.t. 1 4 2 0 7 AberToch (T) tidlig 1 2 2 0 5 Navan (T) sildig 1 3 2-1 5 Foxtrot sildig 1 0 0 1 2 Tetramax (T) ) tidlig 0 1 0 0 1 Choice sildig 0 0-1 1 0 Millennium (T) sildig 0 1 0-1 0 AberDart midd.t. -1-2 2 1 0 Missouri (T) midd.t. 0 1-1 -1-1 Frances tidlig -1-2 -2 1-4 Sambin tidlig -1-4 -2 1-6 Merbo midd.t. -1-3 -2 0-6 Fedetyper er afprøvet i Danmark T.J. Gilliand (2002)

Tabel 2. Forskellige sorter og egenskaber, udbytte og foderværdi afgræsningsforsøg 1. brugsår, 2002. Sort Middeltidlig måleblanding Citeliac AberExcel Felopa Perun Hykor Arter alm. rajgræs hybridrajgræs hybridrajgræs rajsvingel rajsvingel rajsvingel Type alm. Ital. Ital. Ital. Ital. Strandsvingel rajgræs rajgræs rajgræs rajgræs rajgræs Tæthed delvis åben delvis åben delvis åben åben åben meget åben Stængeldannelse* 5 5 4 4 5 5 Oprethed * 9 9 9 8 9 7 Kar. for kløver* 5 4 5 6 5 6 Enårig rap, g. pl. pr. m 2 18 40 24 18 29 48 Kronrust pct. dækn. 14 13 9 7 9 3 Kar, vraggræs* 2 2 2 3 2 3 *) 0 10, 10 = mest stængeldanne, -opret, - vraggræs og 100 pct. dækning af kløver.

Tabel 2. Forskellige sorter og egenskaber, udbytte og foderværdi afgræsningsforsøg 1. brugsår, 2002. ort Middeltidlig måleblanding Citeliac AberExcel Felopa Perun Hykor dbytte og merudb.,. slæt 3.420 120 20 480 340-570 g ts. pr. FE, 1. slæt 1,06 1,09 1,1 1,12 1,14 1,25 ct. sukker 22,7 23,9 27,5 19,6 21 11,6 dbytte og merudb, otal 10.910 240-210 290 260-1200 g ts. pr. FE, total 1,17 1,18 1,21 1,18 1,21 1,21 ct. sukker 11,5 11,8 11,3 10,6 11,5, 6,5 ronrust pct. dækn. 14 13 9 7 9 3 raggræs hkg/ha 1,9-0,1-0,6-0,8 0,2-0,3 ) 0 10, 10 = mest stængeldanne, -opret, - vraggræs og 100 pct. dækning af kløver.

Tystofte den 5. April, 2002 Alm. rajgræs Hykor Felopa

Tystofte den 5. April, 2002 Perun Hykor Alm. rajgræs

Tystofte den 5. April, 2002 Perun Hykor

Hvordan skal græsset være? Produktion Vækstform Over for kløver Total udbyttet Fordøjelighed Slættyper Stor i foråret Åben og opret Tolerant Høj Høj Afgræsningstyper Moderat i foråret Tæt med god jorddækning Tolerant Høj Høj

De nye arter/ midd.t. rajgræs Det vi ved: Rajsvingel (type ital.rajgræs) Tidlig forårsvækst Lidt større produktion ved 1. slæt Lidt laver foderværdi ved 1. Slæt Lidt lavere sukkerindhold Mere opret til slæt Skånsom over for kløver Mindre modtagelig over for rust Ikke større total produktion

De nye arter/ midd.t. rajgræs Det vi ikke ved: Tørke resistens Udnyttelse af kvælstof Rajsvingel Bedre Bedre Hybridrajgræs Det samme Det samme Overvintring Bedre Lidt dårlige

Konklusion /Græsser med høj sukkerindhold Sukker sikre ædelysten Sukker sikre en god ensilering Et højt sukkerindhold kan medføre en lidt lavere proteinindhold men ikke altid De meget sukkerige sorter anvendes i blandinger, hvor der først tages slæt. Vi har forsat fokus på græsser med et højt sukkerindhold til afgræsning Der bør være fokus på, hvordan klimadata anvendes til at forudsige græssets sukkerindhold og foderværdi.

Konklusion/afgræsning Stor daglig foderoptagelse og moderat belægningsgrad Høj belægningsgrad og god styring af afgræsningsforløbet Bedre udnyttelse midtsommer og efterår Sildige sorter evt. med lidt midd.t. sorter eller hybridrajgræs Tidlige- og middeltidlig typer og hybridrajgræs står stærkt og kan indgå i blandingen Stor andel af tetraploide sorter

Hvor anvendes de nye Rajsvingel (typen ital.rajgræs) Felopa og Perun (typen strandsvingel) Hykor Hybridrajgræs AberExcel, Ceteliac og Storm I slæt blandinger og i bl. hvor der først tages slæt Er meget tidlig, kan bruges i renbestand eller blanding med rødkløver I afgræsningsbl. hvor styringen er god og i slætblabdinger