Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet Struer Kommune 2007 Struer Kommune September 2007 Endelig udgave
Indholdsfortegnelse 1.0 SAMMENFATTENDE VURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU... 5 1.1 AFGANGSPRØVER... 5 1.2 NATIONALE TEST... 5 1.3 OVERGANGSFREKVENS TIL UNGDOMSUDDANNELSER... 6 1.4 SAMMENFATTENDE VURDERING... 6 2.0 SKOLEVÆSENETS RAMMEBETINGELSER... 7 2.1 SKOLEPOLITISKE MÅL... 7 2.2 SKOLEVÆSENETS INDSATSOMRÅDER... 7 Rummelighed...7 Elevplaner evaluering og dokumentation...8 KL Partnerskab...8 KL Ungdomsuddannelser til alle...8 IT...8 Kompetenceudvikling...8 Samarbejdsaftale...8 3.0 SKOLEVÆSENETS NØGLETAL OG SKOLESTRUKTUR... 9 3.1 UDGIFTERNE TIL SKOLERNE I STRUER... 9 3.2 ELEVTALLET...10 3.3 FAKTUELLE OPLYSNINGER OM SKOLERNE...11 3.4 KLASSEKVOTIENTER OG LÆRERRESSOURCER...11 3.5 SAMLEDE REGNSKABSTAL...12 3.6 ANTALLET AF PC ERE PÅ SKOLEN...14 3.7 SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND...14 3.8 KLAGER OVER KOMMUNEN TIL KLAGENÆVNET FOR VIDTGÅENDE SPECIALUNDERVISNING...14 3.9 UNDERVISNING I DANSK SOM ANDETSPROG...15 3.10 KOMPETENCEUDVIKLING AF LÆRERNE...15 3.11 UNDERVISNINGSTIDEN...16 3.12 AFLYSTE TIMER...16 3.13 FRAVÆR...17 4.0 FORHOLD DER KAN GIVE ANLEDNING TIL LEDELSESMÆSSIGE DISPOSITIONER...19 4.1 ERFARINGER...19 4.2 UDFORDRINGER...19 5.0 DE PÆDAGOGISKE PROCESSER...20 6.0 RESULTATER...21 6.1 FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER...21 6.2 OVERGANGSFREKVENSEN TIL UNGDOMSUDDANNELSER...23 6.3 STATUSANALYSEN...23 7.0 DE NATIONALE TEST...24 7.1 RESULTAT...24 7.2 MATEMATIK 6. KLASSE...24 7.3 DANSK 8. KLASSE...24 7.4 FYSIK/KEMI 8. KLASSE...24 7.5 GENNEMFØRELSESFREKVENS...25 8.0 SKOLERNES RAPPORTER...27 8.1 BREMDAL SKOLE...28 8.1.1 Fakta... 28 2
8.1.2 Skolens arbejde med den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse... 28 8.1.3 Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner... 28 8.1.4 Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v.... 29 8.1.5 Fordelingen af lærernes tid... 30 8.1.6 Andel der underviser i deres liniefag... 30 8.2 GIMSING SKOLE...31 8.2.1 Fakta... 31 8.2.2 Skolens løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse... 31 8.2.3 Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner... 32 8.2.4 Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v.... 32 8.2.5 Undervisningen i dansk som andetsprog... 33 8.2.6 Andre resultater... 33 8.2.7 Fordelingen af lærernes tid... 33 8.2.8 Andel der underviser i deres liniefag... 34 8.3 HJERM SKOLE...35 8.3.1 Fakta... 35 8.3.2 Skolens løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse... 35 8.3.3 Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner... 35 8.3.4 Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v.... 36 8.3.5 Fordelingen af lærernes tid... 37 8.3.6 Andel der underviser i deres liniefag... 37 8.4 HUMLUM SKOLE...38 8.4.1 Fakta... 38 8.4.2 Skolens løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse... 38 8.4.3 Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner... 39 8.4.4 Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v.... 39 8.4.5 Fordelingen af lærernes tid... 40 8.4.6 Andel der underviser i deres liniefag... 40 8.5 LANGHØJSKOLEN...41 8.5.1 Fakta... 41 8.5.2 Skolens løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse... 41 8.5.3 Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner... 42 8.5.4 Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v.... 42 8.5.5 Fordelingen af lærernes tid... 43 8.5.6 Andel der underviser i deres liniefag... 43 8.6 PARKSKOLEN...44 8.6.1 Fakta... 44 8.6.2 Skolens løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse... 44 8.6.3 Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner... 44 8.6.4 Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v.... 45 8.6.5 Undervisningen i dansk som andetsprog (hvis den foretages på jeres skole)... 45 8.6.6 Fordelingen af lærernes tid... 46 8.6.7 Andel der underviser i deres liniefag... 46 8.7 RESEN SKOLE...47 8.7.1 Indledning... 47 8.7.2 Fakta... 47 8.7.3 Skolens løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse... 47 8.7.4 Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner... 48 8.7.5 Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v.... 48 8.7.6 Planlagte og aflyste timer... 48 3
8.7.7 Udgifter/ regnskab (tal fra år 2006)... 48 8.7.8 Lærernes undervisningstid... 48 8.8 STRUER BORGERSKOLE...49 8.8.1 Fakta... 49 8.8.2 Skolens løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse... 49 8.8.3 Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner... 49 8.8.4 Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v.... 50 8.8.5 Undervisningen i dansk som andetsprog... 50 8.8.6 Fordelingen af lærernes tid... 51 8.8.7 Andel der underviser i deres liniefag... 51 8.9 STRUER ØSTRE SKOLE...52 8.9.1 Fakta... 52 8.9.2 Skolens løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse... 52 8.9.3 Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner... 53 8.9.4 Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v.... 53 8.9.5 Undervisningen i dansk som andetsprog... 53 8.9.6 Fordelingen af lærernes tid... 54 8.9.7 Andel der underviser i deres liniefag... 55 8.10 THYHOLM SKOLE...56 8.10.1 Fakta... 56 8.10.2 Skolens løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse... 56 8.10.3 Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner.. 57 8.10.4 Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v.... 57 8.10.5 Undervisningen i dansk som andetsprog... 58 8.10.6 Andre resultater... 58 8.10.7 Fordelingen af lærernes tid... 59 8.10.8 Andel der underviser i deres liniefag... 59 BILAG 1: FIGURLISTE...60 4
1.0 Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Den evaluerings- og dokumentations praksis vi i øjeblikket har i Struer kommune, giver os et forholdsvis sikkert grundlag for arbejdet i det enkelte lærerteam og på den enkelte skole. Arbejdet med at integrere elevplaner i den enkelte elevs portefølje er i god gænge, og der er udviklet en praksis med videndeling på tværs af skolerne. Skolerne melder tilbage til kommunen i form af dialograpporter, der er udformet sådan, at det er den enkelte skoles selvvurdering, der giver politikere og embedsmænd viden om bl.a. det faglige niveau. Struer kommune er én af 34 kommuner i KL s Partnerskab om folkeskolen. I efteråret 2007 sker der en omfattende statusanalyse med svar fra mere end 2000 respondenter, hvilket forventes at give os langt større samlet, faktuel viden end vi i dag besidder. Vurderingen af det faglige niveau i denne rapport, sker alene på grundlag af resultatet af afgangsprøverne, de første nationale test og overgangsfrekvens på efteruddannelser. 1.1 Afgangsprøver Karaktergennemsnittet i folkeskolerne i Struer ligger både lidt over og lidt under gennemsnittet Således ligger eleverne i 9. klasse i skoleåret 2006 07 en anelse lavere i dansk, matematik og engelsk, og over i tysk og biologi og på landsgennemsnittet i fysik/kemi. Eleverne i 10. klasse ligger over landsgennemsnittet i engelsk, mens dansk og matematik ligger både over og under. Fysik og tysk ligger en anelse under landsgennemsnittet. Kobler vi det med karaktergennemsnittet siden år 2000 er der tale om at dansk og matematik har brug for generel bevågenhed, mens sprogfagene holder sig omkring landsgennemsnittet. Naturfagene danner knapt så klart et billede. Det skal understreges, at der er tale om et statistisk usikkert materiale, da antallet af elever til afgangsprøverne FSA lå under 200 og elevtallet til FS10 lå under 80. En så lav elevfrekvens giver ret hurtigt store udsving på det kommunale gennemsnit. Det generelle indtryk er dog at elevernes afgangskarakterer i Struer kommune er meget tæt på landsgennemsnittet. 1.2 Nationale test Der var en gennemførelsesfrekvens på 98 99 % på de første nationale test. For matematik i 6. klasse gælder, at der er flere på klart under middel og færre på klart over middel end det forventede landsgennemsnit. For testområderne i dansk i 8. derimod er det lykkedes at reducere væsentligt i den elevgruppe der ligger klart under middel og flytte den til under middel der er markant højere. Det er lykkedes uden at det går ud over niveauerne 3 5. På samme måde viser det generelle billede i fysik/kemi 8. klasse, at det er lykkedes at reducere i antallet af elever klart under middel uden at det går ud over de øvrige elevers udbytte af undervisningen. 5
1.3 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser I struer kommune ligger såvel overgangsfrekvensen, - og nok så interessant gennemførelsesfrekvensen over landsgennemsnittet. På landsplan gennemfører 82 % af en ungdomsårgang den påbegyndte ungdomsuddannelse. i Struer er tallet 83,2 %. 1.4 Sammenfattende vurdering Den sammenfattende vurdering af det faglige niveau i folkeskolerne i Struer kommune er, at afgangsprøverne i dansk viser, at vi ligger under landsgennemsnittet. Til gengæld viser den første nationale test, at vi er i stand til at løfte de svageste uden at det går nævneværdigt ud over resten, sådan som rummelighedsprojektet i Struer kommune netop også er tænkt. Her skal det blive spændende at se effekten af diplomuddannelse af læsevejledere til alle skolerne som afsluttes januar 2008. For matematiks vedkommende viser såvel afgangsprøver som nationale test, at her kan vi udvikle os og blive bedre. Liniefagsundersøgelsen fra september 2006 dokumenterer, at for få af de lærere, der underviser i matematik har liniefagskompetencer. Med det stort anlagte efteruddannelsesprogram i perioden 2007 09 med bl.a. netop liniefagsuddannelse af matematiklærere, forventes det, at elevernes niveau ændres i positiv retning. For naturfagenes vedkommende er det nye prøvefag biologi kommet godt af sted i Struer kommune. De to første prøveår ligger vi over landsgennemsnittet. For fysik/kemi gælder at vi fastholder landsgennemsnittet samtidig med at vi rummer de svageste og endda er i stand til at løfte dem op på et højere niveau uden at det går ud over helheden. Alt i alt et fornuftigt helhedsindtryk, der også afspejler sig i overgangen til og gennemførelsen af ungdomsuddannelserne. 6
2.0 Skolevæsenets rammebetingelser Struer kommune er organiseret efter Direktionsmodellen. Der er aftalestyring og selvforvaltning. Der er ingen fagforvaltning. I stedet deler direktøren og chefkonsulenten for området det overordnede, personalemæssige og faglige ansvar for folkeskolerne. Den enkelte skoleleder indgår en skriftlig aftale med kommunalbestyrelsen, - herunder også i forhold til kommunale indsatsområder. Tilbagemeldingen til det politiske og administrative niveau sker i form af en dialograpport fra den enkelte skole, der danner grundlag for dialog mellem skolen og fagudvalget. Dialograpporterne sammenskrives til en sektorberetning for området. 2.1 Skolepolitiske mål Struer Kommunes byråd har i deres vision 2020 formuleret følgende vision for skoleområdet. Tilstanden i 2020 er karakteriseret ved: Struer Kommunes folkeskoler er kendt for sine unikke resultater, hvad angår elevernes motivation og succes senere i uddannelsesforløbet. Kvaliteten i skolen og tiltrækningen af gode lærere sikres gennem få, klare mål og ved, at skolerne får frihed til at udvikle sig sammen og individuelt som konsekvens tildeler vi ressourcer efter elevtal og stræber mod frit skolevalg. Struer har en velrenommeret international skole som en del af sit folkeskoletilbud. Struer Kommune er kendt for sin spændende og eksperimenterende folkeskole. Der er høj grad af tilfredshed blandt forældrene til børn i skolerne. Skolerne fremtræder moderne og indbyder til kreativitet, udvikling og indlæring. Samarbejdet mellem skolerne og forældrene er kendetegnet ved gensidigt engagement og forpligtigelse. Skolerne præger børnene med sunde holdninger og værdier eksempelvis om kost, social ansvarlighed, medmenneskelig respekt og god opførsel. Børn og unge bliver udfordret såvel fagligt som socialt, uafhængigt af deres intellektuelle udgangspunkt og deres køn. Skolerne er rummelige og ser det som en udfordring, at alle børn inkluderes i fællesskabet så længe det er pædagogisk forsvarligt. Skolerne udfordrer både drenge og piger, gør en vigtig indsats for integrationen og gør en vigtig indsats for udjævning af den sociale arv. Struer Kommune er en attraktiv arbejdsplads for lærere, vi har en værdisættende holdning til de medarbejdere, der sikrer vore børns og dermed samfundets fremtid. Skolestrukturen er et udslag af, hvorledes vi opnår det mest kvalitative tilbud for brugerne. 2.2 Skolevæsenets indsatsområder Rummelighed Skolevæsenet i Struer kommune har igennem de seneste år arbejdet med rummelighed. Ambitionen er at børn med særlige behov forbliver i den almindelige folkeskole, så længe det tjener barnets tarv. 7
Elevplaner evaluering og dokumentation Børne- & Uddannelsesudvalget formulerede en fælleskommunal ramme for arbejdet med elevplaner. Heraf fremgik det bl.a. at arbejdet med elevplaner skulle tage afsæt i allerede eksisterende evalueringstiltag. Resultatet er blevet at skolerne under rammerne af den lærende organisation har integreret elevplanerne i det enkelte barns portefølje. KL Partnerskab Struer kommune deltager i KL s Partnerskabsprojekt på folkeskoleområdet. Overskriften er elevens øgede udbytte af undervisningen. 3 fælles indsatsområder for hele partnerskabet danner grundlag for videndeling og udvikling: Ledelse Evaluering og dokumentation Inklusion og faglighed/specialundervisning KL Ungdomsuddannelser til alle Via Ungdommens Uddannelsescenter Nordvestjylland indhenter Struer kommune sammen med Lemvig kommune i en fælleskommunal projektorganisation, værdifuld inspiration og viden i KL projektet Ungdomsuddannelse til alle, hvori Holstebro kommune deltager som én af 17 modelkommuner. IT Struer kommune har gjort brug af regeringens 3 årige tilskudsordning til pc i 3. klasse. I forlængelse heraf igangsættes en række ændringer. Der indkøbes en bærbar pc til samtlige lærere i folkeskolen. Serviceringen af skolernes IT udstyr centraliseres og skolerne kobles op til kommunens IT afdeling via fiber net. Der oprettes en pædagogisk IT konsulent stilling på 400 årstimer. Der udarbejdes en fælleskommunal pædagogisk IT læseplan. Skolerne er langt i anvendelsen af skole intra. Kompetenceudvikling Struer kommune har vedtaget en 3 årig efteruddannelsesplan med uddannelse af læsevejledere, liniefagsuddannelse i matematik, natur & teknik, geografi og biologi. Efteruddannelsen af lærerne foregår som heltidsstudier i halvårlige forløb. Samtlige skoleledere tilbydes diplom i ledelse. Samtlige viceskoleinspektører tilbydes diplom i ledelse modulet: Ledelse af evaluerings- og dokumentationsprocesser i folkeskolen. I forbindelse med kompetenceudvikling af medarbejderne i folkeskolen anslår vi, at vi har 80 % af det der er brug for i forvejen. Bag den antagelse ligger det faktum at der rundt omkring på skolerne er en række rigtig dygtige medarbejdere. Derfor udvikler vi i øjeblikket den lærende organisation. På samme tid anerkendes den gode praktiker alt imens kollegaer under rammer af videndeling øger egne kompetencer. Samarbejdsaftale Børne- & Uddannelsesudvalget har indgået en samarbejdsaftale med skolelederne med henblik på at styrke og øge politikernes viden og indsigt på området, og tilsvarende øge skoleledernes viden og indsigt om baggrunden for, og hensigten med politiske tiltag og beslutninger. 8
3.0 Skolevæsenets nøgletal og skolestruktur Struer Kommune har 9 folkeskoler og en heldagsskole. I dette afsnit er de 9 folkeskoler samlet præsenteret ved nogle centrale nøgletal. Senere i rapporten (i kapitel 8) er hver enkelt skole præsenteret med nogle mere specifikke oplysninger f.eks. omkring skole-hjem samarbejdet og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse. Resen Skole (heldagsskolen) er kun præsenteret i det specifikke afsnit, idet den ikke umiddelbart er sammenlignelig med de resterende skoler. Skoleområdet er organiseret således: Figur 1: Organiseringen af skolerne Kilde; Kommunens egen figur. Direktør Anders Kjærulff Chefkonsulent Bremdal Skole Gimsing Skole Hjerm Skole Humlum Skole Langhøjskolen Parkskolen Struer Borgerskole Struer Østre Skole Thyholm Skole Resen Skole 3.1 Udgifterne til skolerne i Struer Figur 2: Samlet regnskab for folkeskolerne i 2006. Kilde: Struer og Thyholm Kommuners regnskab 2006 Budget Regnskab Samlede udgifter 2006 126.621.215 125.883.628 9
3.2 Elevtallet Skolerne havde i skoleåret 2006/2007 et samlet elevtal på 2.754 elever. Disse fordeler sig som det fremgår af tabellen herunder. Figur 3: Elevtal 2006/2007. Kilde: UNI-C Elevtal 2006/2007 500 400 300 200 100 0 123 188 225 260 297 306 362 426 427 446 Humlum Skole Struer Borgerskole Hjerm Skole Langhøjskolen Bremdal Skole Gennemsnit Gimsing Skole Struer Østre Skole Thyholm Skole Parkskolen Som det fremgår af tabellen er der rimelig stor forskel på skolerne størrelsesmæssigt. Der er også stor forskel på skolerne på andre måder. Ved besøg på skolerne vil man opleve store kulturforskelle, hvilket til dels begrundes med deres forskellige distrikter. Langhøjskolen er en skole som dækker et ret stort geografisk område. Den lokale opbakning til skolen er stor. Thyholm skole dækker også et stort geografisk område, idet den er skole for hele den tidligere Thyholm Kommune. Det betyder samtidig at den i høj grad har været et samlingspunkt i den tidligere kommune, idet alle børn fra kommunen gik her. Østre Skole indeholder ud over almindelig folkeskole stort set alle kommunens specialklasser. Desuden har Østre Skole den største andel af elever med anden etnisk baggrund i kommunen. Struer Borgerskole er en lille byskole, men rummer samtidig den ene af kommunens to 10. klasser. Den anden 10. klasse er på Thyholm skole. Hjerm, Bremdal og Humlum skoler er karakteriseret ved at være placeret i mindre bysamfund og i kraft af dette at være omdrejningspunkt for disse lokalsamfund. Der ses en tendens til at folk er mere knyttet til skolen der hvor det omkringliggende samfund opfatter sig selv mere afgrænset som lokalsamfund end man traditionelt gør i bymidten hvor distrikterne kan være mere udflydende. Parkskolen er placeret i den vestlige bydel og er pt. den største skole i Struer hvad angår elevtallet. Parkskolens distrikt er rimelig afgrænset idet den gennemgående hovedvej mod Holstebro adskiller byens vestlige del fra bymidten. Parkskolens elever kommer fortrinsvis fra parcelhuskvarterer, som i disse år oplever stor udskiftning idet de er bygget i 60 erne og 70 erne og nu sælges videre til yngre familier. 10
3.3 Faktuelle oplysninger om skolerne Figur 4: Faktuelle oplysninger om skolerne. Kilde: UNI-C De faktuelle oplysninger Hvilke klassetrin udbyder skolen? Antal spor pr. klassetrin - gennemsnit Antal elever i alt Antal elever pr. klasse (klassekvotient) Antal elever pr. normeret lærerstilling Hvor mange børn er tilmeldt SFO? Hvor mange børn kunne teoretisk være tilmeldt SFO? Bremdal Skole 0 7.kl. 2,0 297 18,6 13,9 151 183 82,5 Gimsing Skole 0 9. kl. 1,9 362 19,1 13,9 151 162 93,2 Hjerm Skole 0 7. kl. 1,8 225 16,1 13,1 58 143 40,6 Humlum Skole 0 7. kl. 1,0 123 15,4 12,8 55 79 69,6 Langhøjskolen 0 9. kl. 1,4 260 20,0 11,5 97 151 64,2 Parkskolen 0 9. kl. 2,3 446 19,4 13,6 165 200 82,5 Struer Borgerskole 0. - 7 kl. + 10. kl. 1,1 188 18,8 13,5 69 80 86,3 Struer Østre Skole 0 9. kl. 2,2 426 19,4 9,9 130 190 68,4 Thyholm Skole 0 10. kl. 1,9 427 20,3 13,1 80 185 43,2 Gennemsnit 1,7 306 18,5 12,8 106 153 70,1 Enkelte af de faktuelle oplysninger er herunder opstillet grafisk. Indenfor den enkelte kategori er skolerne opstillet efter de aktuelle værdier. De står altså ikke i samme rækkefølge hver gang. 3.4 Klassekvotienter og lærerressourcer Dækningsgrad SFO Figur 5: Gennemsnitlige klassekvotienter. Kilde: UNI-C Gennemsnitlige klassekvotienter 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Humlum Skole 15,4 16,1 Hjerm Skole Gennemsnit 18,5 18,6 18,8 19,1 19,4 19,4 20,0 20,3 Bremdal Skole Struer Borgerskole Gimsing Skole Struer Østre Skole Parkskolen Langhøjskolen Thyholm Skole 11
De gennemsnitlige klassekvotienter hænger godt sammen med størrelsen på skolerne generelt. De små skoler har de mindste klassekvotienter og de store skoler de største. Specialklasser tæller ikke som selvstændige klasser. Kun Langhøjskolen falder udenfor som en lille skole men med den højeste klassekvotient. Figur 6: Antal elever pr. normeret lærerstilling. Kilde UNI-C Antal elever pr. normeret lærerstilling 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Struer Østre Skole 12,8 12,8 13,1 13,1 13,5 13,6 13,9 13,9 11,5 9,9 Langhøjskolen Humlum Skole Gennemsnit Hjerm Skole Thyholm Skole Struer Borgerskole Parkskolen Bremdal Skole Gimsing Skole Normeringen ligger rimelig jævnt. Østre Skole sig ud på grund af specialundervisningen som naturligt kræver flere lærere pr. elev. Ellers har Langhøjskolen det laveste gennemsnit med 11,5 elever pr. normeret lærerstilling. Dette er muligvis baggrunden for at det økonomiske udsving i figur 7. 3.5 Samlede regnskabstal Figur 7: Regnskab 2006 for den enkelte skole. Kilde; Struer og Thyholm Kommuners regnskab 2006 25.000.000 20.000.000 15.000.000 10.000.000 5.000.000 5.416.605 9.048.312 9.586.029 Regnskab 2006 10.595.298 11.436.143 12.996.465 13.638.591 16.776.448 18.693.148 21.777.607 - Humlum Skole Struer Borgerskole Hjerm Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Gennemsnit Gimsing Skole Parkskolen Thyholm Skole Struer Østre Skole Regnskabet for den enkelte skole følger også næsten elevtallet. Under gennemsnittet er det iøjnefaldende at Langhøjskolen koster ca. 800.000 kr. mere at drive end Bremdal Skole, selvom Bremdal skole har lidt flere elever. Dette kan skyldes at Langhøjskolen har overbygningsklasser, 12
som bliver tildelt ressourcer anderledes end grundskolen. I top ligger Østre Skole, som på baggrund af de flere klasser og ressourcer til specialundervisning er dyrest. Figur 8: Gennemsnitlig udgift pr. elev. Kilde; Struer og Thyholm Kommuners regnskaber 2006 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 - Bremdal Skole 35.674 37.615 37.676 Parkskolen Gimsing Skole gennemsnitlig udgift pr. elev Gennemsnit 42.472 42.605 43.778 43.985 44.037 Hjerm Skole Thyholm Skole Langhøjskolen Humlum Skole Struer Borgerskole 48.129 Struer Østre Skole 51.121 Når regnskabet deles op på den gennemsnitlige udgift pr. elev er billedet dog ikke mere så entydigt. Som det fremgår af den grafiske opstilling er skolerne nu ikke mere rangeret efter størrelse. To af de store skoler ligger under gennemsnittet, hvilket kan skyldes at der er lidt stordriftsfordele. Lavest ligger Bremdal Skole, som er karakteriseret ved at ligge over gennemsnittet hvad angår klassekvotienten og højt hvad angår antallet af elever pr. lærer. Højest ligger Struer Østre Skole, hvilket sandsynligvis igen skyldes at specialklasserne kræver flere ressourcer. Borgerskolen og Humlum Skole ligger ret højt, hvilket kan skyldes at det er dyrt at være lille. Dog må man også forvente at Borgerskolen skiller sig ud pga. 10. klasses centeret. Overbygningsklasser tildeles ressourcer anderledes end grundskole. Figur 9: Udgift pr. elev til undervisningsmidler. Kilde; Skolernes egne tal 2006 Udgift pr. elev til undervisningsmidler 1.600 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200-958 1.045 1.149 1.229 1.248 1.274 1.279 1.330 1.378 1.403 Bremdal Skole Thyholm Skole Langhøjskolen Gennemsnit Hjerm Skole Humlum Skole Struer Østre Skole Gimsing Skole Parkskolen Struer Borgerskole Udgiften pr. elev til undervisningsmidler kan og vil svinge fra år til år, idet det både indeholder faste udgifter til diverse bøger og hæfter, men også variable udgifter til større investeringer i klassesæt som måske skal holde i adskillige år. Alt andet lige ser det i hvert fald ud til på figuren at skolerne er godt blandet her. Der er store og små, land og by både over og under gennemsnittet. 13
3.6 Antallet af PC ere på skolen Antallet af PC ere på skolen handler kun om nyere PC ere (5 år og yngre) med internetopkobling. Derfor kan der reelt være placeret væsentlig flere PC ere på skolen som man kan benytte, men som blot er ældre end 5 år. Da teknologien hurtigt forældes er det dog reelt nok kun at tælle de nye, da disse ikke skal være ret gamle før de ikke lever op til nutidens krav og behov. Figur 10: Antal elever pr. nyere PC med internetopkobling. Kilde; UNI-C Antal elever pr. nyere PC med internetopkobling 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Struer Borgerskole 2,6 Struer Østre Skole 4,3 4,3 4,6 4,9 5,0 5,2 Bremdal Skole Langhøjskolen Humlum Skole Parkskolen Gennemsnittet Hjerm Skole 5,8 5,8 Gimsing Skole Thyholm Skole 9,1 3.7 Specialpædagogisk bistand Den specialpædagogiske bistand foregår dels som enkeltintegration, dels i specialklasser. Desuden har vi Resen Skole, som er en heldagsskole som tager sig af børn specialbørn ( 20.2) som har gavn af at være i et særligt tilbud, frem for at være f.eks. enkeltintegreret i den almindelige folkeskole. I 2006 blev der fordelt 423 lektioner til den almindelige specialundervisning. Det kostede i alt 7.186.738 kr. Der var deciderede specialklasser for 35 elever på Østre Skole, hvilket kostede 3.080.273 kr. Desuden er udgiften til enkeltintegration i år budgetteret til 1.700.000 kr. Udgiften til Resen Skole var i 2006 3.840.520 kr. 3.8 Klager over kommunen til klagenævnet for vidtgående specialundervisning Kommunen modtog i skoleåret 2006-2007 3 klager over specialundervisningen. Det er ikke muligt nærmere at beskrive klagerne uden at bryde anonymiteten for den enkelte. I et tilfælde fik klageren ret og vandt sagen. Baggrunden for at Struer Kommune tabte denne sag var at tilbuddet til det konkrete barn i dette tilfælde ikke levede op til borgerens retskrav. 14
3.9 Undervisning i dansk som andetsprog Struer Kommune har i skoleåret 2006/2007 ca. 80 elever som undervises i dansk som andetsprog. Eleverne er især fordelt på Parkskolen, Borgerskolen, Gimsing Skole og Østre Skole. Der er både tale om deciderede modtageklasser og enkeltintegration. Udgiften til undervisningen i dansk som andetsprog var i 2006 på i alt 752.890 kr. En gennemsnitlig udgift på 9.411 kr. pr. elev. Figur 11: Antal elever med anden etnisk baggrund på den enkelte skole. kilde; Undervisningsministeriet Elever med anden etnisk baggrund i Struer Kommune 2006-07 120 100 80 60 40 20 0 9 8 0 0 1 96 22 35 7 Alle lande Gimsing Skole Hjerm Skole Humlum Skole Langhøjskolen Bremdal Skole Struer Østre Skole Struer Borgerskole Parkskolen Thyholm Skole 3.10 Kompetenceudvikling af lærerne Struer Kommune har iværksat en storstilet plan for efteruddannelse af lærerne. Herunder ses en opstilling af de økonomiske konsekvenser af planen. Skoleledere Fire skolelederes deltagelse i diplomuddannelse i ledelse skønnes at koste: Bruttoudg. Tilskud fra Underv.min. Nettoudg. Deltagerbetaling 220.000-114.037 105.963 Transport, skøn 8.663 8.663 I alt 228.663-114.037 114.626 Øvrige lærergrupper Omfatter liniefagsuddannelse og diplomuddannelse af læsevejledere 15
Bruttoudg. SVU tilskud Skolerne bidrag 80% Tilskud fra Underv.min. Nettoudg. Deltagerbetaling - Linjefag 1.827.100-829.302-464.991 532.807 - Læsevejleder 194.400-194.400 0 Vikar 10.444.667-5.195.185-2.874.014 2.375.468 Transport, skøn - Linjefag 92.500 92.500 - Læsevejleder 22.500 22.500 I alt 12.581.167-5.195.185-3.703.316-659.391 3.023.275 Alt i alt er der afsat 12,5 mio. kr. til efteruddannelse af folkeskolens lærere og ledere i perioden 2007-2009. 3.11 Undervisningstiden I figur 11 herunder ses lærernes tid fordelt på kategorier. Som det fremgår af figuren følger Struer Kommune stort set landsgennemsnittet. Hvis man studerer tallene for den enkelte skole er der heller ikke nævneværdige forskelle, hvilket er baggrunden for at de er fravalgt i rapporten. En stor del af lærernes tid er overenskomstmæssigt bestemt. Der er derfor ikke de helt store muligheder for fravigelser. Figur 12: Fordelingen af tidsforbruget. Kilde; UNI-C Struer Kommunes skoler Landsgennemsnittet 20% 13% 36% Undervisningstid Anden skoletid 20% 14% 36% Undervisningstid Anden skoletid Individuel tid Individuel tid 31% Ferie/fravær 30% Ferie/fravær 3.12 Aflyste timer I forlængelse af tidsforbruget kommer antallet af aflyste timer. Der kan være forskellige årsager til aflysning af timer, så det er svært at sige noget entydigt omkring de aktuelle tal. Dog falder det umiddelbart i øjnene at Parkskolen har aflyst næsten 2 % af deres timer, i forhold til at ingen andre skoler ligger over 1 %. 16
Figur 13: Aflyste timer i procent af planlagte timer. Kilde; Skolernes egne oplysninger Aflyste timer i procent af planlagte timer 1,85 2,00 1,50 0,93 1,00 0,63 0,64 0,74 0,14 0,15 0,23 0,35 0,38 0,39 0,50 - Humlum Skole Langhøjskolen Bremdal Skole Struer Østre Skole Struer Borgerskole Hjerm Skole Resen Skole Gennemsnittet Gimsing Skole Thyholm Skole Parkskolen 3.13 Fravær Elevernes fravær skal opgøres og indberettes til ministeriet. Fraværet opgøres i 3 kategorier; sygdom, lovligt fravær og ulovligt fravær. Lovligt fravær kunne f.eks..være at barnet har fået lov til at holde fri til en stor begivenhed i familien, hvor ulovligt fravær er udeblivelse enten uden lovlig grund eller fordi man simpelthen ikke har spurgt om lov. Figur 14: Fraværsprocenter i folkeskolerne. Kilde: Skolernes egne indberetninger til Børne- og Uddannelsesudvalget. Fraværsprocenter i Folkeskolerne 7 Fraværsprocent 6 5 4 3 2 1 sygdom lovlig ulovlig 0 feb - mar 2006 apr - juni 2006 aug - sep 2006 okt - nov 2006 dec - jan 2007 feb - mar 2007 apr - juni 2007 Det samlede fravær i Struer Kommunes folkeskoler har netop været forelagt Børne- og Uddannelsesudvalget og giver ikke anledning til bemærkninger. Når vi opstiller fraværet for den enkelte skole bliver billedet lidt mere broget. 17
Figur 15: Fravær i alt og fravære pga. sygdom på den enkelte skole. Kilde: Skolernes egne tal. 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Bremdal Skole 1,5 0,8 Struer Borgerskole 2,5 1,6 2,8 Hjerm Skole Fraværsprocenten samlet for eleverne - april-jun 07 Fravær pga. sygdom blandt elever 1,1 3,3 Langhøjskolen 1,9 Humlum Skole 3,6 3,7 2,2 2,4 Gennemsnit 4,3 Parkskolen 3,0 Gimsing Skole 4,7 4,7 5,6 3,4 3,6 3,7 Thyholm Skole Struer Østre Skole Som det fremgår af tabellen svinger fraværet på skolerne fra 1,5 % som det laveste til 5,6 % som det højeste. Forskellen mellem de to samlet fravær og fraværet pga. sygdom er også forskelligt skolerne imellem. For en stor del af skolerne gælder det af fraværet pga. sygdom udgør ca. 65-75 % af det samlede fravær. På Hjerm Skole udgør det dog kun 40 % og på Thyholm Skole gør det omvendte sig gældende; her udgør sygdom hele 76 % af det samlede fravær. Der kunne muligvis være kulturel forskel mellem skolerne på hvad der gives fri til. Der kan også være forskel skolerne imellem på kulturen blandt forældrene. Spørgsmålet om, hvorvidt man kan tillade sig at holde ferie udenfor skolernes ferie opfattes generelt meget forskelligt. 18
4.0 Forhold der kan give anledning til ledelsesmæssige dispositioner 4.1 Erfaringer Struer kommune har i skoleåret 2006 07 med fem vidt forskellige initiativer på skoleområdet sat fokus på at udvikle vores evne til at øge elevernes udbytte af undervisningen For det første har vi tilrettelagt en efteruddannelsesplan på grundlag af faktuel viden. Septemberundersøgelsen af lærernes liniefagskompetencer er den direkte baggrund for det 3 årige efteruddannelsesplan, der nu er igangsat af kommunalbestyrelsen, - en plan der også omfatter diplomuddannelse af skoleledelsen. For det andet er den koordinerede indsats på arbejdet med elevplaner eksemplarisk for den måde vi ønsker at understøtte lærernes arbejde med videndeling og kompetenceudvikling på. For det tredje har vi fortsat for spredt og ikke dokumenteret viden på hele rummelighedsprojektet. For det fjerde gælder, at den omfattende IT satsning på skoleområdet både øger lærernes muligheder for, - og stiller krav til deres evne til, at understøtte børnenes faglige udbytte af undervisningen. For det femte viser de første erfaringer med Struer kommunes deltagelse i KL s Partnerskab om folkeskolen, at vi kan forvente stort udbytte af dette initiativ. 4.2 Udfordringer Der er et øget pres på og krav om at arbejde evidensbaseret, - også når det gælder skoleområdet, herunder børnenes udbytte af undervisningen. Det har Struer kommune vanskeligt ved at imødekomme. Den viden vi har ligger først og fremmest på den enkelte skole. Struer kommune skal derfor overveje og tage stilling til, hvordan man vil kompensere for den fagforvaltning andre kommuner anvender til arbejdet. Resurseforbruget til folkeskolerne i Struer kommune er på ca. 92 % i forhold til landsgennemsnittet. Hertil kommer at kommunalbestyrelsen har valgt at fastholde skolestrukturen som den var før kommunesammenlægningen. Struer kommune tildeler i øjeblikket skolerne resurser tæt på Undervisningsministeriets minimumstimetal. De ledelsesmæssige udfordringer i den sammenhæng går dels på at optimere resurseudnyttelsen på de eksisterende vilkår (et godt eksempel herpå er den kollektive finansieringsordning skolelederne har aftalt på efteruddannelsesplan i perioden 2007 10), dels på, hvordan skolerne kan sikres øgede resurser med henblik på at kunne honorere nationale krav som de er formuleret i Fælles mål, Nationale test og Folkeskolens afgangsprøver. KL Partnerskabet om folkeskolen vil øge vores mulighed for at skabe og dele viden på tværs af partnerskabet. Udfordringen bliver at oversætte den erhvervede viden og erfaring til folkeskolerne i Struer, og indarbejde det fremadrettet i udviklingsarbejdet. I den sammenhæng forventes det at den igangværende statusanalyse blandt børn, forældre, lærere og ledere vil skabe konkret viden og konkret handling. 19
5.0 De pædagogiske processer I foråret 2006 gennemførtes et Open space arrangement i form af en skolemesse. Hver enkelt folkeskole var blevet bedt om at lave en stand i Struer hallen. Opgaven var at præsentere det, de var allermest optaget af på deres skole. Messen danner grundlag for en række lærende organisation arrangementer på tværs af skolerne de næste 2 år. Ideen er at den gode praktiker får lov at inspirere kollegaerne. Helt konkret har det haft betydning i forhold til udvikling af elevplaner. Børne- og Uddannelsesudvalget udarbejdede medio 2006 i samarbejde med skolelederne et notat om arbejdet med elevplaner. Heri blev det bl.a. fastslået at der i skoleåret 2006 07 arbejdes ud fra minimumsreglerne, da lovgivningen kom så sent at der blev tale om et indkøringsår. Efterfølgende skulle skolebestyrelserne udarbejde principper på de enkelte skoler, med fokus på allerede eksisterende evaluerings- og dokumentationsarbejde på skolerne. For at understøtte lærernes arbejde med udvikling af elevplaner afvikledes 3 pædagogisk dage i løbet af skoleåret med fokus på elevplaner. Her præsenterede, drøftede og videreudviklede lærerne på tværs af skolerne arbejdet, der efterhånden konkretiserede sig ved at elevplaner integreredes i den enkelte elevs portefølje. Formålet med at integrere elevplaner i portefølje er, at portefølje i forvejen i stort omfang anvendes som evaluerings- og dokumentationsværktøj. Såvel den politiske som den administrative ledelse ser det som en hovedopgave at integrere nye tiltag i den eksisterende praksis. Herigennem søger vi at sikre kontinuitet i såvel de pædagogiske processer som medarbejdernes arbejdsliv. Således indgår porteføljen også som dialogværktøj i samarbejdet med den enkelte elev og forældrene. Samarbejdet mellem skole og hjem har lokale tilsnit, men rummer generelt mødevirksomhed, samtaler, sociale arrangementer samt møder ved særlige forhold som f.eks. skolestart, overgange mellem afdelinger eller i forbindelse med lejrskoler. Specialundervisningen er organiseret omkring den enkelte skoles resursecenter. I øjeblikket AKT uddannes såvel lærere som pædagoger ligesom enkelte ledere uddannes. Der sker en bevægelse væk fra faste forløb hele året, frem mod mere målrettede forløb af kortere varighed. B&U har forsøgsvis ændret praksis i forbindelse med dansk som andet sprog. Således har man med de senest ankomne flygtninge anvendt lovgivningen, der skaber mulighed for at gå på en anden skole end distriktsskolen. Formålet er at afsøge om det øger integrationen. Struer kommune har i et par år arbejdet med rummelighed. Intentioner bag enkeltintegration af børn med særlige behov er at sikre børnene en skoledag i nærmiljøet. Udviklingsarbejdet på de enkelte skoler udfordres af, at der er usikkerhed på, om resurser og opgaver er balanceret på en fagligt forsvarlig måde. Resurser forstås i denne sammenhæng både som personalets kompetencer og, - især som økonomi. 20
6.0 Resultater 6.1 Folkeskolens afgangsprøver Seks af Struer Kommunes skoler indeholder afgangsklasser. Det drejer sig om Parkskolen, Langhøjskolen, Struer Østre Skole, Gimsing Skole, Borgerskolen og Thyholm Skole. Alle undtagen Borgerskolen tilbyder 9. klasse. Kun Thyholm Skole og Borgerskolen tilbyder 10. klasse. Hvert år offentliggøres gennemsnittet af folkeskolens afgangsprøver på Undervisningsministeriets hjemmeside. For skoleåret 2006-2007 er gennemsnittet af kommunens karakterer gengivet herunder set i forhold til landsgennemsnittet. Figur 16: Gennemsnittet af folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse. Kilde: Undervisningsministeriet. Folkeskolen afgangsprøve 9. klasse - tal fra skoleåret 2006/2007 Gennemsnit Struer Landsgennemsnittet 8,6 8,4 8,2 8,0 7,8 7,6 7,4 7,2 7,0 6,8 6,6 Dansk. Retstavning. Dansk. Skriftlig. Dansk. Orden. Dansk. Mundtlig. Matematik. Skriftlig. Matematik. Mundtlig. Engelsk. Mundtlig. Tysk. Mundtlig. Biologi. Skriftlig. Biologi. Mundtlig. Fysik/kemi. Skriftlig. Fysik/kemi. Mundtlig. Biologi/fysik/kemi. Figur 17: Gennemsnittet af folkeskolens udvidede afgangsprøver i 10. klasse. Kilde; Undervisningsministeriet Folkeskolens udv.afgangprøver 10. klasse - tal fra skoleåret 2006/2007 9 8,5 8 7,5 7 6,5 6 5,5 5 Dansk. Skriftlig. Dansk. Orden. Dansk. Mundtlig. Matematik. Skriftlig. Matematik. Mundtlig. Engelsk. Skriftlig. Engelsk. Mundtlig. Tysk. Skriftlig. Gennemsnit Struer Landsgennemsnittet Tysk. Mundtlig. Fysik/kemi. Eleverne i 9. klasse ligger i skoleåret 2006 07 en anelse under landsgennemsnittet i dansk, matematik og engelsk. Til gengæld ligger de over landsgennemsnittet i tysk og biologi og på landsgennemsnittet i fysik/kemi. Eleverne i 10. klasse ligger over landsgennemsnittet i engelsk, mens dansk og matematik ligger både over og under. Fysik og tysk ligger en anelse under landsgennemsnittet. 21
Der er tale om et statistisk usikkert materiale, da antallet af elever til afgangsprøverne FSA lå under 200 og elevtallet til FS10 lå under 80. En så lav elevfrekvens giver ret hurtigt store udsving på det kommunale gennemsnit, hvilket også fremgår af nedenstående. For at brede baggrunden for en sammenfattende vurdering yderligere ud, bringes i det efterfølgende en opsummering af gennemsnitskarakteren i FSA for 9. klasse og FS10 10 klasse i gl. Struer og gl. Thyholm kommuner i forhold til landsgennemsnittet i perioden 2000 2006. Figur 18: karaktergennemsnit FSA i gl. Struer kommune 2000 06. Karakterer i forhold til landsgennemsnittet Figur 19: karaktergennemsnit FSA i gl. Thyholm kommune 2000-06 Karakterer i forhold til landsgennemsnittet 1 1,5 0,5 0-0,5-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 dansk matematik engelsk tysk fysik/kemi biologi 1 0,5 0-0,5-1 -1,5-2 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 dansk matematik engelsk tysk fysik/kemi biologi -2,5-1,5-3 Figur 20: karaktergennemsnit FS10 i gl. Struer kommune 2000 06 Karakterer i forhold til landsgennemsnittet Figur 21: karaktergennemsnit FS10 i gl. Thyholm kommune 2000-06 Karakterer i forhold til landsgennemsnittet 1,5 2 1 1,5 0,5 0-0,5-1 -1,5-2 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 dansk matematik engelsk tysk fysik/kemi 1 0,5 0-0,5-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 dansk matematik engelsk tysk fysik/kemi -2,5-1,5 Heraf fremgår det at FSA 9. klasse i en 7 års periode har svinget fra plus 0,7 til minus 1,3 i gl. Struer kommune og tilsvarende mellem plus 1,3 og minus 2,6 i gl. Thyholm kommune. De tilsvarende tal for FS10 er plus 1 til minus 2 i gl. Struer og plus 1,4 til minus1,3 i gl. Thyholm. 22
Det generelle indtryk over en 8 årig periode er, at dansk og matematik ligger under landsgennemsnittet. Sprogfagene ligger på landsgennemsnittet mens billedet af naturfagene er lidt mere nuanceret. 6.2 Overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelser Hvert år skal skolerne indberette hvor deres afgangselever går hen. Altså om de overgår til ungdomsuddannelser eller noget andet. Da antallet af afgangselever på den enkelte skole er ret lavt har vi valgt at vise de samlede tal for Struer Kommune. Dette giver det mest retvisende billede. Figur 22: Overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne. Kilde; UNI-C Overgang i % til uddannelse antal i alt Samlet antal afgangselever 9. klasse 192 96 Samlet antal afgangselever 10. klasse 80 84 Generelt er der ca. 82 % af en ungdomsårgang i Danmark som får en ungdomsuddannelse. På landsplan arbejdes der på at højne dette antal og ambitionen er at nå 95 % inden 2015. Vi har ikke tal for hvor mange af vores egne afgangselever som gennemfører deres ungdomsuddannelse kun for hvor mange der starter. I dag påbegynder 95 procent af en ungdomsårgang en ungdomsuddannelse, men kun knap 82 procent gennemfører, svarende til cirka 50.000 unge. I 2015 er der med voksende årgange 65.000 unge, som skal tage en ungdomsuddannelse, hvis målsætningen om, at 95 procent får en ungdomsuddannelse, skal nås. 6.3 Statusanalysen I forbindelse med partnerskabsaftalen på folkeskoleområdet skal der i efteråret 2007 udarbejdes en statusanalyse på en mængde faktorer. Denne statusanalyse vil givetvis give os en del viden som vil kunne bruges i næste års kvalitetsrapport. 23
7.0 De nationale test 7.1 Resultat Lovgivningen vedr. nationale test fastslår at resultatet af de obligatoriske test ikke må offentliggøres. Derfor kan resultatet af de obligatoriske, nationale test på skole og kommuneniveau kun præsenteres på udvalgsmøder og byrådsmøder, hvis det ønskes, samt indgå i dialogen mellem den enkelte skoleleder og direktøren og chefkonsulenten i de opfølgende samtaler. Der er gennemført nationale test i matematik 6. klasse på områder geometri og matematik i anvendelse, dansk i 8. klasse på områderne sprogforståelse og tekstforståelse samt fysik/kemi i 8. klasse på områderne energi og energiomsætning, fænomener stoffer og materialer, og anvendelse og perspektiv. Bedømmelsen er angivet i fem niveauer: Niveau 1: klart under middel (de fagligt svageste 10 procent af eleverne) Niveau 2: Under middel (den næstsvageste gruppe, 25 procent af eleverne) Niveau 3: Middel (de midterste 30 procent af eleverne) Niveau 4: Over middel (den næststærkeste gruppe, 25 procent af eleverne) Niveau 5: Klart over middel (de fagligt stærkeste 10 procent af eleverne) Testsystemet kan indplacere alle elever fra de allerdygtigste til de allersvageste elever, men meget få elever får point under 40 og over 60 point. Skolernes og kommunernes gennemsnit vil typisk ligge på omkring 50 point plus minus 3 point. 7.2 Matematik 6. klasse Det samlede indtryk for folkeskolerne i Struer er at eleverne i geometri scorer i intervallet 47 54, og i matematik i anvendelse i intervallet 46 57. I forhold til landsgennemsnittet for geometri er der flere elever på niveau 1 i Struer kommune, færre på niveau 2, flere på niveau 3, niveau 4 er på niveau mens niveau 5 ligger under landsgennemsnittet. For matematik i anvendelse gælder igen flere elever på niveau 1, færre på niveau 2, niveau 3 og 4 på landsgennemsnittet mens niveau 5 er under. 7.3 Dansk 8. klasse Det samlede indtryk for folkeskolerne i Struer er at eleverne i sprogforståelse scorer i intervallet 50 52 og i tekstforståelsen scorer 49 53. I forhold til landsgennemsnittet for sprogforståelsen er der markant færre elever på niveau 1 i Struer kommune. Her har man i høj grad formået at flytte eleverne til niveau 2 der ligger væsentligt højere. Niveauerne 3 5 svarer nogenlunde til det forventede landsgennemsnit. For tekstforståelsens vedkommende er niveauerne 1 3 stort set på landsgennemsnittet, mens niveau 4 er højere og niveau 5 tilsvarende lavere. 7.4 Fysik/kemi 8. klasse Det samlede indtryk for folkeskolerne i Struer er at eleverne i energi og energiomsætning scorer i intervallet 43 54. I fænomener, stoffer og materialer scores i intervallet 38 54, mens anvendelse og perspektiv klares i intervallet 42 54. 24
I forhold til landsgennemsnittet for energi og energiomsætning ligger niveau 1 i Struer undergennemsnittet, mens niveauerne 2 5 er på et forventet niveau. I området fænomener, stoffer og materialer ligger Struer eleverne igen under det forventede på niveau 1, mens niveau 2 4 er på landsgennemsnittet og niveau 5 ligger en anelse over. Endelig ligger Struer eleverne i anvendelse og perspektiv under landsgennemsnittet på niveau 1 og 2. Niveau 3 på landsgennemsnittet, mens niveau 4 er markant over landsgennemsnittet. Endelig er niveau 5 en anelse under. 7.5 Gennemførelsesfrekvens Gennemførelsesfrekvens af nationale test fremgår af nedenstående. Det kan oplyses at chefkonsulenten har været i kontakt med de skoler, hvor skolelederen har fritaget eleven. I samtlige tilfælde er fritagelsen sket i overensstemmelse med gældende regler, og som det foreskrives, i samarbejde med såvel forældre som PPR. Figur 23: Test matematik 6. klasse, Kilde; Undervisningsministeriet Skole Gennemført Fritaget Ikke gennemført I alt 1 Bremdal Skole 34 0 1 35 2 Gimsing Skole 34 0 0 34 3 Hjerm Skole 28 0 1 29 4 Humlum Skole 13 0 0 13 5 Langhøjskolen 27 0 0 27 6 Parkskolen 62 0 0 62 7 Resen Skole 1 0 0 1 8 Struer Borgerskole 11 0 0 11 9 Struer Skolehjem 1 0 0 1 10 Struer Østre Skole 33 0 1 34 11 Thyholm Skole 42 0 0 42 Kommunen i alt 286 0 3 289 Figur 24: Test læsning 8. klasse, Kilde; Undervisningsministeriet. Skole Gennemført Fritaget Ikke gennemført I alt 1 Gimsing Skole 52 0 1 53 2 Langhøjskolen 23 0 0 23 3 Parkskolen 39 0 0 39 4 Struer Skolehjem 2 0 4 6 5 Struer Østre Skole 72 19 0 91 6 Thyholm Skole 37 0 0 37 Kommunen i alt 225 19 5 249 25
Figur 25: Test fysik/kemi 8. klasse Kilde; Undervisningsministeriet. Skole Gennemført Fritaget Ikke gennemført I alt 1 Gimsing Skole 53 0 0 53 2 Langhøjskolen 23 0 0 23 3 Parkskolen 39 0 0 39 4 Struer Skolehjem 3 1 2 6 5 Struer Østre Skole 72 19 0 91 6 Thyholm Skole 37 0 0 37 Kommunen i alt 227 20 2 249 26
8.0 Skolernes rapporter Kapitel 8 indeholder skolerne hver især præsenteret dels med enkelte nøgletal, dels med en beskrivelse af diverse indsatser. Under hver enkelt skole vil der være en beskrivelse af følgende; Skolens løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse. Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder anvendelsen af elevplaner. Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse. (der er ikke specialklasser på alle skoler og det er derfor meget forskelligt hvor meget dette er beskrevet.) Undervisningen i dansk som andetsprog naturligvis kun der hvor den foretages. Fordelingen af lærerens tidsforbrug i forhold til landsgennemsnittet. Andel af undervisningen på skolen som varetages af lærere med liniefag i det respektive fag. Desuden omhandler afsnit 8G Resen Skole, som ikke er nævnt i de foregående kapitler pga. sin særegenhed. 27
8.1 Bremdal Skole Bremdal Skole Drosselvej 5 7600 Struer Skoleleder: Poul-Erik Damgaard Tlf.nr.: 96 84 09 10 8.1.1 Fakta Skolen udbyder klassetrinnene fra børnehaveklasse til og med 7. klasse. Samlet elevtal i skoleåret 2006-2007: 297 Antal lærere inkl. bh. klasse ledere: 21,3 Antal elever tilmeldt SFO 2006 2007: 151 8.1.2 Skolens arbejde med den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse På skolen arbejder vi med Port-Folio, hvori alle fag er repræsenteret. Der tages afsæt i disse ved elevsamtaler og skole/hjemsamtaler. På baggrund af PF udarbejdes mål og handleplaner i et tæt samarbejde mellem elev og lærer. Ved skolestart mødes samtlige lærere, klasseteamet, fra hver klasse, hvor der opstilles sociale mål for den enkelte elev og klassen. Forud for elevsamtaler/skole-hjemsamtaler samles klasseteamet og evaluerer opstillede mål for den enkelte elev, PF drøftes og gennemgås inden hjemsendelse. PF bruges hjemme til samtaleforberedelse 8.1.3 Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner 0. kl. Forældremøde før skolestart, 2 forældremøder, aug. og okt., 2 skole-hjem samtaler, socialt arrangement. 1.kl. 1 Forældremøde, hjemmebesøg, 1 skole-hjemsamtale, socialt arrangement. 28
2-7. kl. 1 forældremøde, 2 skole-hjemsamtaler (den ene kan afvikles som en elevsamtale), socialt arrangement. Desuden afholdes fyraftensmøder ved klasselærerskift og forud for skolerejser. Elevplaner: Der er taget afsæt i notatet udarbejdet af Børn og Uddannelsesudvalget, samt den centrale udmelding. Elevplan udarbejdes i naturlig forlængelse af PF (se ovenfor) og uddeles én gang årligt umiddelbart efter afholdelse af nationale test og sidste skole-hjemsamtale i tidlig forår. 8.1.4 Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. Ressourcecenter alle timer til specialpædagogisk bistand er fordelt på følgende områder: Læsehesten: Koncentrerede kursusforløb á 8 ugers varighed, 10 lektioner ugentlig til børn med specifikke vanskeligheder. Specialundervisning: Løbende tilbud til elever, der ikke får tilstrækkelig udbytte af Læsehesten elever med mere generelle vanskeligheder. Tilbudet gives også i matematik. Motorik: I samarbejde med pædagog fra SFO tilbydes alle elever i bh.kl. Motorisk træning efter forudgående screening. Ligeledes tilbydes ekstra motorisk træning til 1.årg. AKT Adfærd, Kontakt, Trivsel. Tilbud til elever med AKT-problemer Test På skolen afvikles dansk og matematik test på alle årgange koordineres med de nationale test. Puljetimer Der tilbydes puljetimer til dansk, matematik og engelsk. Puljen kan af læreren bruges til at samle de elever op, der taber lidt terræn eller mangler et lille skub. Timerne lægges uden for det sædvanlige skema. 3. lærer Der kan efter ansøgning tildeles ekstra timer til en 3. lærer på årgangen (skolen er 2- sporet). Timerne bruges til holddannelse eller til løsning af specifikke problemer. Ressourcegruppe gruppen af undervisere i spec. pæd. bistand og skoleleder. Gruppen koordinerer og tilrettelægger og udvikler arbejdet. Samarbejder tæt med eksterne rådgivere og konsulenter. Gruppen fungerer som sparringspartnere, rådgivere. Sikrer videndeling og supervision. 29