Søren Jakobsen Ledende overlæge

Relaterede dokumenter
Søren Jakobsen Ledende overlæge

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Velkommen til undervisning.

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

Demens og svækkede ældre medicinske patienter. Frederikshavn Jørgen Peter Ærthøj

DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Demens. Onsdag den 18/ Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Information til personale

Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune.

En litteraturbaseret klinisk vejledning

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

Tjek på beboerens medicin

Smertebehandling af mennesker med middelsvær til svær demens

diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre

Sedationsstrategi, bilag

Hvad er multisygdom? Hvilke udfordringer er der set fra patienters og sundhedspersonales perspektiv?

Hamiltons Depressionsskala

Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med.

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital

DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes

Demens juridiske udfordringer. Sløjfen, januar 2018

Kend din krop når den ældes

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Praktikvejledertræf 2018

DEMENS, DEPRESSION OG

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

Demenssygdomme. Eksempel på basismodul.

Diabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

Anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Information til læger. Hvad betyder reglerne for dig?

Visitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1

Faglig demensdag. Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer. for medarbejdere indenfor ældreområdet

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Christina Jensen-Dahm, Læge, PhD studerende

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder

DEMENS OG ANTIPSYKOTISK MEDICIN hvordan forbedrer vi indsatsen? Case på tværs

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel

Tværfaglige, tværsektorielle geriatriske teams

Sygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Boligstatus for borgere med demens og kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens i eget hjem, Sundhedsanalyser 23.

Tværsektoriel kompetenceudvikling i geriatri

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring.

Tværfaglig klinik for personer med Demens med Lewy Bodies

Identifikation af den ældre depressive patient

Faldende ernæringsindtagelse Mindre end 800 ml

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Generelt om aldring. Skrøbelighed Funktionsevne. Finn Rønholt Ledende overlæge Medicinsk afdeling Herlev-Gentofte Hospital

Vesthimmerlands Kommune

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Sådan kan hospitalsbyggerierne hjælpe geriatrien til fordel for patienterne

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?

Erfaringer fra gerontopsykiatrisk sygeplejerske ved udredning og behandling af adfærdsproblemer ved BPSD

Curriculum for Systematisk Efteruddannelse Maj 2019

Model for risikovurdering modul 4 og 6

ALS og palliation

Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

KONTROL. Afhængig af den operation du har fået foretaget, kan der være behov for ambulant opfølgning. Den omfat- Efter udskrivelse fra Sengeafsnit A1

Observation af smerter hos patienter med demens

Palliativ pleje, omsorg og behandling. 13. Marts 2019

Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail:

Opgave 2. Opgaver på medicinsk afdeling på sygehus, bedømmelsesskema

Hvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Kontakter til sundhedsvæsenet for borgere med demens, Sundhedsanalyser 23. maj 2016

Hvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde?

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold

Dysfagi et symptom med alvorlige konsekvenser

Demens. Peter Roos Speciallæge i neurologi

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d

Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

oplevelse Hvad er smerte (ikke)? ter.d k Når smerte ikke svarer til nociception bliver vores kliniske modeller sat på en prøve

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK

Præsentation af publikationen for sundhedspersonale med den daglige kontakt til borgerne

Demensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH

Ånde-nød INGEBORG ILKJÆR LEKTOR, PH.D

Halsbrand og sur mave

Transkript:

Ledende overlæge 1 Geriatrisk Afdeling G Soeren.Jakobsen@rsyd.dk

DemensDagene 2017 Når diagnosen ikke kun er demens 2 Demens og andre samtidige helbredsproblemer

Sygehistorie En sjælden sygdom og demens 3

Demens og comorbiditet 61% af pt. med Alzheimers demens har 3 eller flere diagnoser (Bunn, F et al (2014) Pt. med demens og comorbiditet får et hurtigere fald i ADL funktioner Pt. med demens for stillet deres comorbiditets diagnoser senere end pt. uden demens, som f.eks. arthrose, hypertension, høretab og synsnedsættelse. Comorbiditet hos pt. med demens er under diagnosticeret. 4

demens og andre samtidig helbredsproblemer Infektioner Smertebehandling Ikke fratage behandling pga. demens FAM Vægt Pårørendeomsorg Motion Oplysning/tabu Kompetencer i plejen Kontinuitet 5 Comorbiditet Her og nu oplevelser

demens og andre samtidig helbredsproblemer Infektioner Smertebehandling Ikke fratage behandling pga. demens FAM Vægt Pårørendeomsorg Motion Oplysning/tabu Kompetencer i plejen Kontinuitet 6 Comorbiditet Her og nu oplevelser

Comorbiditet Patienter med demens, især de ældre har de samme kroniske sygdomme som andre ældre, men udgør en sårbar gruppe, idet de i mindre grad er tilbøjelige til at henvende sig til sundhedsvæsnet. 7

Antal somatiske indlæggelser pr. borger med demens og pr. borger uden demens (+65 år) fordelt på alder, 2014 8 Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet, 10. marts 2015) samt reviderede (marts 2015) udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), Sundhedsdatastyrelsen.

Ligeledes har borgere med demens over 75 år færre ambulante og færre fysiske kontakter til almen 9 praksis end borgere uden demens

Comorbiditet Vægttab Infektion Fald Smerter 10 Hjerte/kar-sygdomme Diabetes Obstipation Depression

Comorbiditet - vægttab Ældre over 70 år taber 2-4 kg/10 år Vi ved at patienter med Alzheimer og vasculær demens taber sig nedsat appetit, glemmer at spise, besvær med at tygge og synke. Studier (Mayo Clinic 2006) har vist, at pt. med demens, begyndt, at tabe sig op til 10 år før demens diagnosen blev stillet 11 Vægttab fører til øget risiko for bl.a. infektioner og fald HUSK AT VEJE PATIENTER!

Comorbiditet - infektion Infektion er hyppig indlæggelsesårsag hos patienter med demens. Hyppigst er UVI og pneumonia. Infektion hos den demente kan føre til delir og kan være den første brik i en dominoeffekt Tidlig opsporing og forebyggelse 12

Comorbiditet - fald Risikoen for fald er 3-doblet hos personer med demens Risikoen for hoftenær fraktur er 2½ gange større hos demente Ældre med demens har mindre udbytte af rehabilitering og har større risiko for institutionalisering og øget dødelighed efter hoftenær fraktur Ortogeriatri Profylakse: Fysisk aktivitet, balancetræning Hoftebeskyttere hos plejehjemsbeboere nedsætter frakturrisiko ved fald Omgivelsernes indretning 13

Tjekliste ved faldtendens hos demente Almen tilstand, ernæring Kognitiv dysfunktion Angst/depression Ekg Mislyd over cor Ortostatisk blodtryk Distal sensibilitet Muskelstyrke Balance Medicingennemgang Alkohol Blodprøver Fodstatus og fodtøj Gennemgang af hjemmet Comorbiditet Osteoporose Hoftebeskyttere Synsstyrke 14 U.f.L. 20/3 17. Hanne Pedersen et al.

Comorbiditet - depression 587 pt. med demens og 2050 pt. uden demens, viste depression hos 20,5% med demens og 8,6% uden demens (Curran,E et al. 2012) Der er flere med depression hos med pt. vasculær demens, Lewy body demens og Parkinson demens end hos pt. med Alzheimer demens (Yamane,Y et al. 2011) Depression hos pt. med demens er under diagnosticeret. (van Asch, IF 2013) 15

Comorbiditet - depression Ifølge NICE bør pt. med depression og demens, tilbydes medicamentel behandling på samme måde som pt. uden demens. Fysisk aktivitet og cognitiv træning har effekt på depression hos pt. med demens 16

Comorbiditet - smerter Patienter med demens har generelt færre smerteklager DAISY: 33% hjemmeboende demente angiver smerter, 52% af de pårørende vurderer at den demente har smerter Selvrapportering af smerter hos demente patienter kan være vanskeligt Bettina Husebø fra Bergen 17

Vurderingsredskaber Visuel Analog Skala (VAS) VAS er en streg på et stykke papir. Stregen er oftest 100 mm lang, og har ankerordene ingen smerte og værst tænkelig smerte angivet i enderne Numerisk Rang Skala NRS er en tal skala hvor smertebehandlingen evalueres ved at bede patienten om at angive et tal for sin smerte ved at nævne et tal mellem 0 og 10, hvor "0" er ingen smerte og "10" er den værst tænkelige smerte Wong-Baker ansigtsskala Et hyppigt anvendt og valideret smertescoringsredskab målrettet børn 18

Smertens udtryksform, Demens Ansigt: Anspændthed Grimasserer Rynker panden Bider tænderne sammen Sammenknebne øjne Hurtig blinkende Svedende Varm Koldsvedende Kropsholdning: Stiv Rører sig ikke Anspændt Slap Sammensunken holdning Motorisk urolig Begrænset bevægelighed Afværgende Beskyttende, masserende, gnubbende bevægelser Ændre ofte stilling Ryster 19 19

Smertens udtryksform, Demens Ændringer i aktivitetsmønstre: Nægter at spise Appetitløshed Vil ikke åbne munden Toiletbesøg Søvnmønster/flere hvileperioder Vandrer rastløs omkring Verbale udtryk: Udtrykker indimellem klart og tydeligt de har ondt Klager Sukker Stønner Støjende vejrtrækning Skælder ud Råber om hjælp 20 20

Smertens udtryksform, Demens Ændring i mental tilstand: Er på vagt Trækker sig væk Græder Irriteret Øget forvirring Slår Kaster med ting Sparker/river Spytter Ændringer i sociale sammenhæng: Søger eller afslår menneskelig kontakt Modsætter sig hjælp Kamplysten Viser utålmodighed Søger opmærksomhed 21 21

Comorbiditet hjerte/kar sygdomme Atrieflimmer Frekvensregulerende behandling AK-behandling (NOAK) DC-konvertering, Ablatio Kardiel inkompensation Vægt AMI Atypiske symptomer Hypertension Aktiv behandling Pas på overbehandling Pas på elektrolytforstyrrelser 22

Comorbiditet - Diabetes I en artikel fra JAMA, 2015, konkluders det at ældre helbredssvækket diabetes patienter formentlig overbehandles. 1228 patienter +65 årige, som har fået målt Hgb,A1C, inddeles i 3 grupper, friske, relativ komplex sygdom og meget komplex sygdom. 23

24 Konklusion: Potientelt overbehandles en stor gruppe diabetes patienter Ens behandling til alle typer diabetes patienter uanset forskellen i patientens helbredsstilstand?

Comorbiditet - obstipation Registrering af afføringsmønster Væske Motion 25 Aldrig morfika uden laksantia Sterkoral diarré

Kommunikation Fra pt. til sundhedspersonale og omvendt Inter kollegialt Tværfaglig Tværsektoriel 26 Pårørende inddragelse Over tid Livshistorie

Inhabil og tvang Pr. 1. august 2016, er der kommet en ny paragraf i sundhedsloven. 1) Anvendelse af personlig alarm- og pejlesystemer 27 2) Tilbageholdelse og tilbageførsel Der er indberetningspligt

Comorbiditet - medicingennemgang Præparat Dosering Indikation Start Slut Donepezil 10 mg mane demens 12.01.14 Selo-Zok 100 mg mane AFI 23.05.12 Pradaxa 110 mg x 2 AK-beh 23.05.12 Simvastatin 80 mg mane hopokolesterolomi 10.10.09 Amlodipin 5 mg mane hypertension 10.10.09 28 Serenase 2 mg t.n. uro 23.11.15 Metformin 500 mg x 2 diabetes 02.04.10 Pantoprazol 20 mg x 1 For maven 23.09.14 Spørg ind til håndkøbsmedicin

29 Velkommen til Jens-Ulrik

Tak for opmærksomheden 30