Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Lyngholmskolens kvalitetsrapport

Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Lyngholmskolens kvalitetsrapport 2014-2015 1

Indhold FORORD... 3 INDLEDNING - SKOLENS VISION OG VÆRDIER... 6 LYNGHOLMSKOLENS VISION FOR ELEVERNES LÆRING:... 6 LYNGHOLMSKOLEN MOTIVERER ALLE ELEVER TIL AMBITIØS LÆRING, FAGLIGT OG SOCIALT... 6 FAKTA OM LYNGHOLMSKOLEN... 9 HANDLEPLAN: RESULTATER AF ELEVERNES TRIVSELSMÅLINGER... 10 HANDLEPLAN: RESULTATER AF ELEVERNES FRAVÆR... 13 HANDLEPLAN: LÆSERESULTATER VED UDGANGEN AF 1. KLASSE... 15 HANDLEPLAN: LÆSERESULTATER VED UDGANGEN AF 3. KLASSE... 18 RESULTATER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE... 20 HANDLEPLAN: DE TOSPROGEDE ELEVERS RESULTATER... 21 HANDLEPLAN: DE TOSPROGEDE DRENGES RESULTATER... 22 HANDLEPLAN: DRENGENES KARAKTERGENNEMSNIT... 23 HANDLEPLAN: DE DYGTIGSTE ELEVER... 25 HANDLEPLAN: ATTRAKTIVE KOMMUNALE TILBUD FOR ALLE BØRN OG UNGE UNDERVISNINGSEFFEKTEN... 27 2

Forord I henhold til Folkeskolelovens 40a og bekendtgørelsen om kvalitetsrapport skal kommunen udarbejde en kvalitetsrapport med det formål at styrke Byrådets mulighed for at varetage dets ansvar for folkeskolen gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen. Rapporten skal herved give Byrådet mulighed for at vurdere det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgende initiativer. Kvalitetsrapporten er således et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungerer som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. I tråd med de tidligere år består kvalitetsrapporten af tre dele: 1. En hovedrapport for Furesø Kommunes Skolevæsen 2. En bilagsdel med de oplysninger som skal gives i henhold til bekendtgørelsen 3. Skolernes egne kvalitetsrapporter Alle rapporterne kan findes på kommunens hjemmeside: www.furesoe.dk/kvalitetsrapport I hovedrapporten for Furesø Kommunes Skolevæsen redegøres for de nationale fastsatte mål og måltal (jf. bekendtgørelsen for kvalitetsrapporter) og for Furesø Skolevæsens indfrielse af de fastsatte kommunale resultatmål og resultatindikatorer samlet set. Skolernes egne kvalitetsrapporter indeholder skolernes afrapportering og redegørelser for indsatser i indfrielsen af de kommunalt fastsatte resultatmål og nationale resultatmål. Skolerne har i løbet af skoleåret afrapporteret på data og resultatmål og udarbejdet handleplaner, hvor de har redegjort for, hvordan de følger op på resultatmålene. Resultaterne og handleplanerne drøftes efterfølgende på skoleledermøderne og på statusmøderne mellem de strategiske skoleledere og Centerchefen for Center for Dagtilbud og Skole (CDS) og statusmøderne på skolerne med skoleledelserne og CDS. data DE NATIONALE OG KOMMUNALE RESULTATMÅL De overordnede nationale mål og resultatmål 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan - Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test - Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater - Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis - Elevernes trivsel skal øges. 3

Byrådet har med inspiration fra vedtagne politikker vedtaget følgende fælles resultatmål og resultatindikatorer for skolevæsnet i Furesø Kommune: Læsning ved udgangen af 1. og 3. klasse Målet for Furesø Kommunes folkeskole er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 1. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere ved udgangen af 1. klasse og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse. Målet for Furesø Kommune er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 3. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere, og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. klasse. Resultatindikator: Læseresultater ved udgangen af 1. og 3. klasse Folkeskolens afgangsprøve Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede elever skal forbedres med 0,2 karakterpoint/årligt. Ved folkeskolens afgangsprøve i 2014-2015 var karaktergennemsnittet for de tosprogede elever 5,1 Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede drenge skal forbedres med 0,33 karakterpoint/årligt Drengenes karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve skal forbedres med henblik på at reducere forskellen i karakterne mellem drenge og piger. Drengenes karaktergennemsnit skal forbedres med 0,1 karakterpoint/årligt De dygtigste elever (10 %) karakterer skal hæves og der fastlægges en årlig resultatindikator på denne del på basis af erfaringer fra skoleåret 2014-2015 Resultatindikator: Resultater ved folkeskolens afgangsprøve Elevernes trivsel fravær Fravær kan være en indikator for trivsel, og skolerne har siden 2009 arbejdet med en målsætning om at nedbring elevernes fravær. Målet for Furesø Kommunes skolevæsen er, at: Elevernes fravær nedbringes til 5,5% ved udgangen af skoleåret 2014-2015, og derefter fastholdes. Resultatindikator: Alle børn og unge skal trives Attraktive tilbud for alle børn og unge undervisningseffekten Målet er at alle skoler skal løfte eleverne mere end 1,0 % point, svarende til undervisningseffekten er højere end i andre kommuner. Der vil blive udarbejdet en årlig resultatindikator på denne del baseret på erfaringer fra skoleåret 2014-2015 Resultatindikator: Attraktive kommunale tilbud for alle børn og unge 4

God læselyst Center for Dagtilbud og Skole 5

Indledning - Skolens vision og værdier Lyngholmskolens vision for elevernes læring: Lyngholmskolen motiverer alle elever til ambitiøs læring, fagligt og socialt Lyngholmskolen er en veletableret og attraktiv skole og FFO i Farum, med stor søgning fra eget og nærliggende skoledistrikter. Vi er en børneparat skole, der tilpasser og indretter os efter elevgruppen, når vi tilrettelægger læringsprocesser. Vi har et stærkt pædagogisk fundament, der bygger på en anerkendende pædagogik. Dette er bl.a. med til at skabe en rød tråd i hverdagen i forhold til at skabe trygge og gode læringsmiljøer for alle vores elever. Vi tager tydelige individuelle hensyn og er optaget af at børn og unge trives og udvikler sig i fællesskaber. På Lyngholmskolen passer vi godt på hinanden, og hjælper hinanden, også når det er svært. Vi er ambitiøse på alle elevers vegne og tilrettelægger derfor læreprocesser, hvor alle elever står på tæer og bliver udfordret i forhold til individuelt niveau og måde at lære på. Det er vigtigt for os, at eleverne møder en varieret skoledag, der består af faglighed, bevægelse og kreativitet. Børn og unge skal tilegne konkrete færdigheder, udvikle faglig viden og dannes til ansvarsbevidste mennesker. For at tilgodese alle vores elever, har vi fleksibel tilrettelæggelse af læreprocesser ud fra individuelle og fælles læringsmål. Vi arbejder med holddeling i hverdagen, for at tilgodese forskellige elevgrupper, interesser, niveauer, de stille, drenge-piger m.m. Derfor har vi bl.a. parallellagt fagene på årgangene, så der kan holddeles på tværs af 6

klasserne. Der arbejdes på tværs af fagene for at skabe sammenhæng. Vores planlægning og tilrettelæggelse skal give eleverne adgang til forskellige metoder i dagligdagen, der tager højde for mangfoldigheden hos dem. Eleverne har adgang til varierede læringsmiljøer f.eks. ved grupperum, stillerum, FFO lokaler, udeskole, og det omgivende samfund, samt i forskellige elevgrupper på tværs af årgange og klasser. Vores pædagogiske fundament og fleksible strukturer gør os godt rustet til arbejdet med folkeskolereformen, hvor alle elever skal blive så dygtige de kan. En proces, der kræver en stor indsats og nytænkning af både elever, forældre, personale og ledelse. Vi er en skole i udvikling, og er ikke på plads med alle de mange aspekter af reformen endnu. Vi har igangsat projekter, der omhandler: fleksibel tilrettelæggelse, tydelige og synlige mål i børnehøjde, undervisningsdifferentiering, portfolio og styrkelse af vores feedbackkultur. Disse projekter er en del af det pædagogiske grundlag i vores hverdag og peger frem mod Lyngholmskolens vision: Lyngholmskolen motiverer alle elever til ambitiøs læring, fagligt og socialt Den gode varierede skoledag på Lyngholmskolen er desuden kendetegnet ved: Vi stiller krav til og involverer hinanden Forældre, elever, ledelse og personale er indstillet på at gå i dialog for at skabe gode rammer for elevernes udvikling det kan vi kun i fællesskab. Vi udfordrer og hjælper hinanden i en positiv ånd, for at skabe de bedste rammer for elevernes udvikling. Vi hjælper hinanden med tydelig og god kommunikation, der sikrer tryghed om og indsigt i elevernes hverdag. Vi skaber fællesskaber og arbejder med trivsel for elever og unge Læring og inklusion fungerer bedst i fællesskaber, og når eleverne er i trivsel. Det bestræber vi os på i hverdagen, i klasserne på lokale- og trivselsdagen, i FFO'en, i skolens kor, i teater for overbygningen, i skolens traditioner og mange andre steder. Vi arbejder med alsidighed i elevers og unges udvikling Skolen er et dannelsessted og paletten skal være bred. Vi lægger vægt på undervisningen i de praktiskmusiske fag og på en generel kreativ tilgang til undervisningen. Derfor arbejder vi med et praktisk-musisk udtryk og med kreative tilgange til læreprocesser, der højner det faglige niveau. Vi har et moderne udtryk Vi arbejder med nutidige tilgange med hjælp af IT, interaktive tavler og medier. Lyngholmskolen har interaktive tavler i alle klasser og arbejder med en fleksibel IT-strategi, hvor IT og medier inddrages som redskaber og platforme til at understøtte en varieret undervisning. Vi prioriterer at eleverne i overbygningen har en computer, og at alle årgange har fleksibel og tæt adgang til både computere og tablets i hverdagen. Vi har et stærkt og helhedsorienteret samarbejde mellem undervisning og FFO Næsten alle elever i indskolingen går på FFO Lyngholm. Vi samarbejder omkring elevernes læring og trivsel. Eleverne i en klasse følges ad på FFO en. Pædagogerne fra FFO en er med i undervisningen fra 7

børnehaveklasse til 6. klasse. Vi er en fælles ledelse, der arbejder sammen om at skabe en god hverdag på Lyngholm. Vi har en sammenhængende evalueringskultur Vi har fokus på, at eleverne skal lære at lære og inddrages ved at skabe sammenhæng mellem tydelig målsætning, selvevaluering og feedback. Her er portfolio et vigtigt redskab både for eleven, personalet og forældrene. Vi arbejder på, at der er sammenhæng mellem den daglige læring, elevsamtaler og udviklingssamtalerne med forældrene. Vi stræber mod at give elevene gode arbejdsvaner Vi arbejder med at give eleverne kompetencer til at stå på tæer, være flittige, fordybe sig, gøre sig umage og andre vaner, der er gode at have med sig i skolelivet, videre uddannelse og resten af livet. Vi inkluderer elever med læseudfordringer i fællesskabet Læseklasserne på Lyngholmskolen er et kvalificeret tilbud i Furesø kommune til elever med specifikke læse- og skrivevanskeligheder, dysleksi. Eleverne har normale kognitive resurser. Vi arbejder med at eleven inkluderes i almenklasserne, ved at parallellægge skemaet for f-klasserne med en af almenklasserne på årgangen. Derved skabes der muligheder for, at den enkelte elev i f-klasserne kan deltage i almenundervisningen, der hvor det giver mening. Alle sociale arrangementer er fælles på årgangen. Ny ankomne elever inkluderer vi i et socialt- og læringsfællesskab Der ankommer løbende nye elever til Danmark, der har brug for at lære basisdansk, og for at komme ind i et fællesskab, der motiverer til social deltagelse og læring. Eleverne knyttes til klasser og støttes med resurser til at kunne koble sig på læreprocesserne og får sideløbende ved holddannelse støtte til at erhverve sig basisdansk. Vi skaber sunde rammer og vaner for elever i hverdagen Vi motiverer til og giver viden om, hvad der skaber et sundt liv. Vi har en kantine, hvor eleverne producerer mad, der både er sundt og i vid udstrækning økologisk. Vi deltager i skolehaverne på skolelandbruget. Vi motiverer til bevægelse i undervisningen, frikvarterer og fritid. Vi har en attraktiv arbejdsplads Vi lægger vægt på hinandens trivsel i et arbejdsorienteret fællesskab. Vi vægter teamsamarbejdet, som et arbejdsfællesskab, hvor vi fastholder hinanden i, at vi skal udvikle undervisningen og Lyngholmskolen. Vi har skabt gode rammer for teamarbejdet mellem lærere og pædagoger, der er med til at sikre, at vi har en fælles opgave med at skabe en god hverdag for eleverne. Lærere og pædagoger har mulighed at mødes i årgangsteamet hver uge inden for almindelig arbejdstid. 8

Fakta om Lyngholmskolen Skolen ligger i det nordøstlige Farum på Hvilebækgårdsvej 1. Vi er en tresporet skole med læseklasser og basishold FFO Lyngholm. FFO1består af Bakkehuset, Tivolihuset og Lærkehuset. FFO 2 og 3 er på Regnbuen. Skolen har ca. 675 elever og ca. 70 lærere og 38 pædagoger og medhjælpere Vi har en fælles ledelse for undervisning og fritid, der består af Kaj Klint Pedersen, skoleleder Pia Christensen, souschef Janne Larsen, afdelingsleder for FFO Louise Hjorth-Jensen, afdelingsleder Eva Krag, administrativ afdelingsleder Mikkel Jensen, daglig leder af FFO1 Karin Larsen, daglig leder af FFO 2 og 3 9

Handleplan: Resultater af elevernes trivselsmålinger Nationale resultatmål Elevernes trivsel skal øges Trivselsmålingen i skoleåret 2014-2015 er gennemført som en baselineundersøgelse, der blev gennemført fra den 26. januar til den 20. marts 2015 blandt alle elever fra 0.-9. klasse på alle folkeskoler, herunder også specialskoler. Baselineundersøgelsen blev gennemført på skolerne som en digital spørgeskemaundersøgelse forestået af TNS Gallup. Overordnet vurdering af skolens resultat Vi er samlet set glade for resultaterne, da eleverne generelt set har en høj trivsel, som er et vigtigt grundlag for læring. Indskolingen har en bedre trivsel end landsgennemsnittet og kommunegennemsnittet, og på 4.-9. klasse har vi en trivsel, der minder om kommunegennemsnittet og over landsgennemsnittet. 79 % af eleverne i 4.-9. kl. og 85 % af eleverne i 0.-3. kl. giver udtryk form at de er glade for deres skole, og meget få børn føler sig ensomme eller bliver mobbet, men det er et område, der fortsat skal være fokus på med specifikke indsatser især med vægt på det forebyggende arbejde. Vi har et stærkt læringsmæssigt fokus, som en del af trivslen. Vi har foruden den nationale trivselsundersøgelse også selv evalueret på, om der bliver sat mål i undervisningen, om eleverne er medinddraget, har valgmuligheder mm. Her peger begge undersøgelser på, at vi er på vej, men at der er plads til forbedring. Vi kan se af undersøgelsen, at der kunne være mere ro i undervisningen og at en ikke tilstrækkelig andel af eleverne i den sidste del af skoleforløbet mener, at de gør gode faglige fremskridt i skolen. Det vil være et kommende fokusområde for skolen. Indsatser på baggrund af elevernes trivselsmåling - Alle klasser/årgange, har efter trivselsundersøgelsen bearbejdet og talt om resultaterne med deres årgang. Personalet har kommunikeret udvalgte resultater til forældrene, og tager det op på forældremøder i efteråret. - Ledelsen har på årgangskonferencer drøftet og analyseret resultaterne med teamene og drøftet, hvor der kunne være et fremadrettet fokus for personalet. - Vi har på skolen iværksat fri for mobberi i indskolingen, og er ved at iværksætte et antimobberåd med elever med en LKT (læring, kontakt og trivsel) -lærer som ansvarlig - På 4. årgang har vi et tilbagevendende anti-mobbeprojekt, som bliver varetaget af LKT-teamet. - Vi har på alle årgange en trivsels- og lokaledag, hvor der udarbejdes adfærdsregler i samarbejde med eleverne. - Vi arbejder på at skabe fællesskaber i klasserne og på årgangene, i FFO en og i mere frivillige former som kor og teater. 10

Udvalgte resultater Iværksatte tiltag Evaluering af de iværksatte tiltag 83% af eleverne (44+39) giver udtryk for, at de er glade for deres klasse i 4.-9. kl. Trivsels og lokaledag afholdes Trivsel er en del af elevsamtalen og skole-hjemsamtalen Resultatet af trivselsundersøgelsen drøftes på årgangskonferencer (årgangens lærere og pædagoger) med personale og ledelsen. Spørgsmålet drøftes specifikt i opfølgning med eleverne Resultatet af trivselsundersøgelsen følges af ledelsen og skolebestyrelsen. Mellem 61-81 % af eleverne giver udtryk for, at de oplever, at de bliver udfordret på det niveau, de er på i forhold til sværhedsgraden Vi arbejder med at der differentieres i materialer og metoder At målsætningen afspejler sig i elev og skole-hjemsamtalen Opfølgning på resultaterne med elever og forældre på udviklingssamtalerne, og forældremøder. Resultatet af trivselsundersøgelsen drøftes på årgangskonferencer med personale og ledelsen. Resultatet af trivselsundersøgelsen følges af ledelsen og skolebestyrelsen. Hvis der er larm i klassen, kan læreren hurtigt få skabt ro er 45 % enige i (12+33) 75 % er enige i udsagnet Jeg gør gode faglige fremskridt i skolen. (20 %+55 %) Drøftes specifikt i opfølgning med eleverne Regler for at skabe ro indarbejdes i årgangenes trivselsregler. Drøftes specifikt i opfølgning med eleverne. Der arbejdes forebyggende med klasserumsledelse som et tilbud til pædagoger og lærere, og især vores nyansatte. Det varetages af LKTteamet. Vi arbejder på, at vi bruger elevernes progression til at måle udviklingen for den enkelte elev. Opfølgning på resultaterne med elever og forældre på udviklingssamtalerne, og forældremøder. Resultatet af trivselsundersøgelsen drøftes på årgangskonferencer med personale og ledelsen. Resultatet af trivselsundersøgelsen følges af ledelsen og skolebestyrelsen. Opfølgning på resultaterne med elever og forældre på udviklingssamtalerne, og forældremøder. Resultatet af trivselsundersøgelsen drøftes på årgangskonferencer med personale og ledelsen 11

Dvs. at vi prøver at måle den faglige udvikling løbende og bruge testresultaterne, så eleverne kan se deres egen udvikling. Resultatet af trivselsundersøgelsen følges af ledelsen og skolebestyrelsen Opfølgning på resultaterne med elever og forældre på udviklingssamtalerne, og forældremøder. 12

Handleplan: Resultater af elevernes fravær Kommunale resultatmål Alle børn og unge skal trives Elevernes fravær skal nedbringes til 5,5 % ved udgangen af skoleåret 2014-2015. Skolens status på elevernes fravær Elevernes fravær er sammensat af: 1. fravær på grund af elevernes sygdom eller lignende, 2. ulovligt fravær og 3. fravær med skolens tilladelse (ekstraordinær frihed). 2015 2014 2013 2012 Sygefravær 3,2 % 3,9 % 4,8 % 4,8 % Lovligt fravær 1,7 % 1,9 % 1,9 % 1,7 % Ulovligt fravær 1,5 % 1,8 % 1,9 % 1,6 % Samlet fravær 6,5 % 7,6 % 8,5 % 8,0 % Overordnet vurdering af skolens resultat Overordnet set kan vi konkludere, at vi har reduceret det samlede fravær med 1,1 procentpoint fra skoleåret 2013/2014 til skoleåret 2014/2015. Vi forventer, at vi med en tættere opfølgning både fra ledelsen og fra personalet, kan nå det kommunale resultatmål på 5,5 procentpoint. Vi har konstateret, at socialt udsatte og/eller 2-sprogede børn, har en væsentlig andel af det samlede fravær, hvorfor vi vil have særlig opmærksomhed på disse. Iværksatte tiltag for at indfri resultatmålet Udviklingspotentialet i tiltagene Evaluering af de iværksatte tiltag Trivselsprojekt på 4.-6. årgang. Lokale- og trivselsdag afholdes på alle årgange Fortsat gennemfører trivselsundersøgelsen for 0. 9. kl. hvor ledelsen drøfter resultaterne med teamene, og lærerne bruger resultaterne til en fremadrettet drøftelse med eleverne om trivsel og læringsmiljøet. Et tæt skole-hjemsamarbejde. At alle elever kender reglerne, og ved, at de selv har været med til at udforme dem. Bevidstgøre eleverne om, at god trivsel er med til at give et godt læringsmiljø At få inddraget de familier i skolehjemsamarbejdet, der ikke deltager i dag pga. manglende resurser eller Ledelsen følger op på, at der udarbejdes trivselsregler med eleverne. Resultatet drøftes med eleverne og det drøftes på årgangskonferencerne med årgangens personale, hvor fokus skal være fremadrettet. Ledelsen skal se på elevfravær 2 gange årligt, og efterfølgende sendes der breve til forældrene - 13

Strategier til at følge op på fravær. Tæt samarbejde med familieafdelingen ift. udsatte familier. Skolens ledelse følger med i fraværet. kulturelle barrierer. Fx ved at inddrage hjemmebesøg. At fraværet bliver et fælles ansvar for både skole og hjem, især hvor der er meget fravær. Udvikle strategien med at have et samlet fokus på både lovligt og ulovligt fravær, så forældrene/eleven bevidstgøres om, at det samlede fravær har betydning for elevens læring. For at støtte op om de børn med forældre der har manglende forældrekompetencer, har vi behov for et tættere samarbejde med familieafdelingen. At personalet agerer hurtigt, når der ulovligt fravær og kontakter forældrene. At personalet agerer og henvender sig til forældre og ledelse ved bekymrende fravær, lovligt eller ulovligt. februar og august. Ledelsen drøfter med personalet, hvordan forældrene kan inddrages i forældresamarbejdet. Personalet arbejder systemetisk med trivsel bl.a. med opfølgning på trivselsundersøgelser og inddrager det i elev- og udviklingssamtaler. Drøfter det løbende med familieafdelingen, bl.a. på konsultative møder. Ledelsen ser på elevfravær halvårligt. Konstateres der væsentligt fravær sendes bekymringsbreve hjem ved juletid og inden sommerferien. Ledelsen indkalder til samarbejdsmøder, hvor det er nødvendigt. Fravær er et fast punkt på skolebestyrelsesmøderne. At vi opfordrer forældrene til at holde ferie i skolernes ferier. At det er med til at øge forældrenes fokus på øget tilstedeværelse. Fraværet drøftes løbende og skolebestyrelsen får en status halvårligt ift. forældrebreve om bekymrende fravær. 14

Handleplan: Læseresultater ved udgangen af 1. klasse Kommunale resultatmål Målet for Furesø Kommunes folkeskole er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 1. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere ved udgangen af 1. klasse og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse. Skolens læseresultater ved udgangen af 1. klasse Læsetest OS 64 (1. klasse) 2015 2014 2013 2012 Hurtige og sikre læsere 84 % 90 % 91 % 82 % Langsommere og delvis sikre læsere 2 % 8 % 7 % 9 % Usikre læsere 14 % 2 % 2 % 9 % Antal testede elever 56 5 66 57 Overordnet vurdering af skolens resultat Overordnet set må vi konkludere, at vores læseresultater på 1. årg. er noget lavere end vores målsætning. Det skal dog bemærkes, at 3 af de testede elever er basiselever. De andre år har vi ikke haft basiselever på 1. årg. Disse elever vil almindeligvis have svært ved at klare en læsetest på lige fod med deres danske klassekammerater. Vi bemærker, at vores elever fordeler sig markant i toppen og i bunden, hvilket betyder, at differentiering og holddeling i undervisningen er særdeles aktuel. Vi vurderer, at vores igangsatte tiltag omkring læsning er værdifulde, men at der stadig er behov for en større opmærksomhed på området. Iværksatte tiltag for at indfri resultatmålene Udviklingspotentialet i tiltagene Evaluering af de iværksatte tiltag Læseløft. Vi vil etablere et tættere samarbejde mellem underviser af klassen og læseløftlæreren, så sammenhængen mellem den almindelige undervisning og læseløft bliver udviklet. Dette gælder også ift. andre resursepersoner, hvor vi bl.a. tænker, at samspillet mellem dsastøtten og læseløft med fordel kan styrkes. Vi evaluerer indsatsen på møder med ledelse og læsevejledere hver måned og ved læsekonferencer med lærerne, læsevejledere og ledelse på 0., 1. og 3. årgang. Sprogvurderingen fra 0. årg. og læsetesten fra 1. årg. danner udgangspunkt for evalueringen. Vi har haft et øget fokus på overgangen for førskoleelever. Vi har arbejdet generelt med sprogstimulering for alle Der vil blive arbejdet med sprogudviklingen hos førskoleeleverne bl.a. vha. sprogligt rejsehold. Vi ønsker, at der bliver en hurtigere Indsatsen og dens virkning evalueres løbende af personalet. Ved sprogvurderingen i børnehaveklassen vurderes virkningen og derfra vurderes den 15

førskolebørn, ved at have opmærksomhed på dialogisk læsning i det daglige og have en sprogstimuleringsaktivitet som en planlagt aktivitet en gang om ugen. Derudover har der været et samarbejde mellem skole og FFO, hvor en sproglærer en time hver formiddag, har lavet et struktureret forløb med udvalgt børn. Primært 2- sprogsbørn, men også børn med generelle sproglige vanskeligheder. Vi har gennemført et niveaudelt læsekursus på 0. årgang i samarbejde med læsevejlederne. Vi parallellægger dansktimerne Alle lærere i indskolingen har deltaget i tosprogs-taskforcekurser. Læsekonferencer. og tættere opfølgning på elever, der er udfordret ift. progressionen i deres læseudvikling, inden de kommer til den anvendte læsetest i 1. klasse, så vi hurtigere kan iværksætte tiltag, der sikrer, at alle elever er i udvikling. Da vi har oplevet en stigende polarisering af elevernes forforståelse og læsekompetencer, når de begynder i skolen, har vi arbejdet med eleverne på fire hold på tværs af klasserne ift. deres aktuelle læseniveau. Ved at parallellægge de fleste af fagene skaber vi en ramme, som gør det muligt for læreren at planlægge forløb, hvor eleverne grupperes i hold på tværs af klasserne. Vi tror på, at dette tiltag kan sandsynliggør, at eleverne møder en undervisning, som de kan koble sig på. Elever, der er samme sted i deres læseudvikling, kan således mødes i et læringsfællesskab og udvikle sig derfra. Vi tror på, at vi kan udvikle vores arbejde med elever, der har et andet sprog end dansk som modersmål. Tosprogstaskforce-kurserne skulle kvalificere dette arbejde. Vi afholder konference på 0. årg. med børnehaveklasselederne, sundhedsplejersken, dansklærerne og læsekonference på 1. årg. for at få et blik for, hvilke elever, der ikke er i den ønskede progression fagligt videres indsats i børnehaveklassen sammen med læsevejlederen. Dette tiltag blev af elever og lærere evalueret som en succes, og vi evaluerer desuden effekten ved læseprøven i 1. klasse. Vi mener stadig, at dette er et effektfuldt tiltag. Vi har fokus på, at lærerne bruger denne ramme til holddeling, da dette tiltag kan blive en mere integreret del af undervisningsplanlægningen. Vi evaluerer løbende dette område i ledelsesteamet, på PUG (pædagogisk udviklingsgruppe) og i årgangsteamene. Vi evaluerer løbende vores indsats ift. vores basis og dsa-elever med dsa-vejlederen og teamene. Vi evaluerer dette tiltag med de aktuelle deltagere og i ledelsen. 16

Læringscafé med fokus på læsning. og socialt. Vi har besluttet, at arbejdet med elever, der er udfordret i deres læseudvikling, så vidt muligt placeres i vores læringscaféer, så de ikke går glip af den daglige undervisning. Vi tror på, at dette vil gøre det letter at løfte eleverne faglig, da de ikke mister sammenhængen Dette tiltag evalueres med teamene, på PUG og i ledelsen. 17

Handleplan: Læseresultater ved udgangen af 3. klasse Kommunale resultatmål Målet for Furesø Kommunes folkeskole er, at fastholde de gode læseresultater, hvor mindre end 4 % er usikre læsere, og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. klasse. Skolens læseresultater ved udgangen til 3. klasse Læsetest SL 60 (3. klasse) 2015 2014 2013 2012 Hurtige og sikre læsere 82 % 81 % 86 % 91 % Langsomme og delvis sikre læsere 10 % 10 % 10 % 7 % Usikre læsere 8 % 9 % 4 % 2 % Antal testede elever 83 58 69 42 Overordnet vurdering af skolens resultat Overordnet set kan vi konkludere, at vores læseresultater på 3. årg. er meget lig resultaterne fra de foregående år. Det skal dog bemærkes, at der var en stor elevtilvækst på denne årgang i skoleåret 2014/2015, hvoraf nogle af disse elever er basisbørn. Disse elever vil almindeligvis have svært ved at klare en læsetest på lige fod med deres danske klassekammerater. Vi vurderer, at vores igangsatte tiltag omkring læsning er værdifulde, men at der stadig er behov for en større opmærksomhed på området, og at vi også her skal målrette vores læringsforløb til forskellige typer af elever, så alle kan profitere af undervisningen. Iværksatte tiltag for at indfri resultatmålet Udviklingspotentialet i tiltagene Evaluering af de iværksatte tiltag Vi har støtte til læseudfordrede elever fra 3. kl., som vi kalder EISU (elever i skriftsproglige udfordringer). Vi vil etablere et tættere samarbejde mellem underviser af klassen og eisu(elever i skriftsproglige udfordringer)-læreren, så sammenhængen mellem den almindelige undervisning og eisu bliver udviklet. Dette gælder også ift. andre resursepersoner, hvor vi bl.a. tænker, at samspillet mellem dsa-, basis- og eisu-støtte kan styrkes. Vi evaluerer indsatsen på møder med ledelse og læsevejledere hver måned og ved læsekonferencer med lærerne, læsevejledere og ledelse på 0., 1. og 3. årgang. Arbejdet omkring vores eisu-elever evalueres desuden på fagudvalg for læsning, hvor eisu-lærerne er medlemmer. Nationale tests og læseprøver bliver også brugt i denne evaluering. Vi parallellægger dansktimerne Ved at parallellægge dansktimerne skaber vi en ramme, som gør det muligt for lærerne at planlægge forløb, hvor eleverne grupperes i Vi mener stadig, at dette er et effektfuldt tiltag. Vi har fokus på, at lærerne bruger denne ramme til holddeling, da dette tiltag kan blive 18

Alle lærere i indskolingen har deltaget i tosprogs-taskforcekurser. Læsekonferencer. Læringscafé med fokus på læsning. Prioritere Ipads til elever, der er i skriftsproglige udfordringer. hold på tværs af klasserne. Vi tror på, at dette tiltag kan sandsynliggør, at eleverne møder en undervisning, som de kan koble sig på. Elever, der er samme sted i deres læseudvikling, kan således mødes i et læringsfællesskab og udvikle sig derfra. Vi tror på, at vi kan udvikle vores arbejde med elever, der har et andet sprog end dansk som modersmål. Tosprogstaskforce-kurserne skulle kvalificere dette arbejde. Vi afholder læsekonferencer med dansklærerne på alle årgange for at få et blik for, hvilke elever, der ikke er i den ønskede progression fagligt og socialt. Læsevejledere, lærere og ledelse deltager. Vi har besluttet, at arbejdet med elever, der er udfordret i deres læseudvikling, så vidt muligt placeres i vores læringscaféer, så de ikke går glip af den daglige undervisning. Vi tror på, at dette vil gøre det letter at løfte eleverne faglig, da de ikke mister sammenhængen Ved at eleverne får erfaringer i at benytte digitale hjælpemidler mindsker vi sandsynligheden for, at deres udfordringer ift. skriftsproget får betydning for deres lyst og tro på at lære i andre sammenhænge. en mere integreret del af undervisningsplanlægningen. Vi evaluerer løbende dette område i ledelsesteamet, på PUG og i årgangsteamene. Vi evaluerer løbende vores indsats ift. vores basis og dsa elever med dsa-vejlederen og teamene. Vi evaluerer dette tiltag med de aktuelle deltagere og i ledelsen. Dette tiltag evalueres med teamene, på PUG og i ledelsen. Vi evaluerer dette tiltag i ledelsen, med læsevejlederne og på fagteam for læsning. 19

Resultater ved folkeskolens afgangsprøve LYN 14-15 13-14 12-13 11-12 10-11 Alle 7,0 7,0 6,5 6,1 6,0 Drenge 6,6 6,0 6,2 5,6 5,3 Piger 7,3 7,6 6,8 6,5 6,6 Danskspr. 7,8 7,8 6,9 6,7 6,7 Tosprogede 4,3 5,3 5,3 3,8 4,4 2-spr drenge 4,6 5,1 5,1 3,9 2-spr piger 4,1 5,8 10 % bedste 11,2 11,6 20 % bedste 10,7 10,8 20

Handleplan: De tosprogede elevers resultater Kommunale resultatmålet Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede elever skal forbedres med 0,2 karakterpoint/årligt. Overordnet vurdering af skolens resultat Vi kan konstatere, at vi efter nogle års fremgang for vores elever med dansk som andetsprog, har en årgang med faldende gennemsnit. Nogle af de elever er vores sent ankomne basiselever, men også her er der er absolut solstråle historier. Der har blandt vores elever i læseklasserne været flere tosprogede elever, og det er en succes. Vi mener, at vores generelle strategi med undervisningsdifferentiering og holddeling, er den rigtig. Vi er ved at udvikle tiltag, der skal øge vores samarbejde og relationer med vore tosprogede familier, der fremmer at de arbejder hårdt og målrettet for at udvikle de potentialer de har. Iværksatte tiltag for at indfri resultatmålet Udviklingspotentialet i tiltagene Evaluering af de iværksatte tiltag Vi har udviklet en systematik i arbejdet med vores tosprogede elever, hvor indsatser, tovholder og aktiviteter er præciseret I vores arbejde med inklusion har vi arbejdet på at omsætte vores mantra ( I vores planlægning og organisering skal vi skabe muligheder for aktiv deltagelse for alle fagligt og socialt ) til handlinger i dagligdagen. At vi får fulgt op og justeret på indsatserne tidligt, og at resurserne bliver brugt optimalt At resurserne bliver anvendt direkte til at styrke de tosprogede Ved diverse test i løbet af skoleforløbet, følges der op af dsa(dansk som andetsprog)- vejlederen Resultatet drøftes med eleverne, og det drøftes på årgangskonferencerne med årgangens personale, hvor fokus skal være fremadrettet. Vi vil i det kommende skoleår tildele resurser til direkte relationsarbejde med familierne og den enkelte tosprogede elev det kunne fx være ved mentorordninger el. lign. At der vil være personligt og forpligtende opfølgning og fastholdelse af indsatsen. Der vil løbende være opfølgning med dsa-vejlederne og ledelsen om vi kan se en øget forældre deltagelse, fx ved brug af intra og større elevengagement 21

Handleplan: De tosprogede drenges resultater Kommunale resultatmål Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede drenge skal forbedres med 0,33 karakterpoint/årligt Overordnet vurdering af skolens resultat Vi kan konstatere, at vi efter nogle års fremgang for vores elever med dansk som andetsprog, har en årgang med faldende gennemsnit. Nogle af de elever er vores sent ankomne basiselever, men også her er der er absolut solstråle historier. Vi mener, at vores generelle strategi med undervisningsdifferentiering og holddeling, er den rigtig Vi er ved at udvikle tiltag, der skal øge vores samarbejde og få skabt relationer med vore tosprogede familier, der fremmer at de arbejder hårdt og målrettet for at udvikle de potentialer de har. Iværksatte tiltag for at indfri resultatmålet Vi har udviklet en systematik i arbejdet med vores tosprogede elever, hvor indsatser, tovholder og aktiviteter er præciseret I vores arbejde med inklusion har vi arbejdet på at omsætte vores mantra ( I vores planlægning og organisering skal vi skabe muligheder for aktiv deltagelse for alle fagligt og socialt ) til handlinger i dagligdagen. Udviklingspotentialet i tiltagene At vi får fulgt op og justeret på indsatserne tidligt At resurserne bliver anvendt direkte til at styrke de tosprogede Evaluering af de iværksatte tiltag Ved diverse test i løbet af skoleforløbet følges der op af dsavejlederen Resultatet drøftes med eleverne, og det drøftes på årgangskonferencerne med årgangens personale, hvor fokus skal være fremadrettet. Vi vil i det kommende skoleår allokere resurser til direkte relations arbejde med familierne og den enkelte tosprogede elev det kunne fx være ved mentorordninger At der vil være personligt og forpligtende opfølgning og fastholdelse af indsatsen. Der vil løbende være opfølgning med dsa-vejlederne 22

Handleplan: Drengenes karaktergennemsnit Kommunale resultatmål Drengenes karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve skal forbedres med henblik på at reducere forskellen i karakterne mellem drenge og piger. Drengenes karaktergennemsnit skal forbedres med 0,1 karakterpoint/årligt Overordnet vurdering af skolens resultat Vi kan glædeligt konstatere, at vi har løftet drengenes karaktergennemsnit med 0,6 karakterpoint. Vi kan derfor vurdere, at vores igangsatte tiltag omkring at øge drengenes karaktergennemsnit er værdifulde, men at vi stadig skal have opmærksomhed på området, da der stadig er forskel på karakteren mellem vores drenge og piger. Iværksatte tiltag for at indfri resultatmålet Udviklingspotentialet i tiltagene Evaluering af de iværksatte tiltag Vi har parallelagt skema på årgangen, der giver mulighed for holddeling, så eleverne bliver mødt på deres niveau. Vi arbejder på tværs af fagene for at skabe sammenhæng. Der opstilles læringsmål for alle lektioner og målene er tydelige for alle elever. Personalet skaber sammen-hæng mellem mål og aktiviteter. Vi skal fortsætte med dette tiltag. Så vi stadig i vores planlægning af undervisningen tager højde for at drenge og piger lærer på forskellige måder. Vi tror på at mere bevægelse og den åbne skole også vil have en god effekt på vores drenges motivation. Vores planlægning og tilrettelæggelse giver eleverne adgang til forskellige metoder i dagligdagen, der tager højde for mangfoldigheden hos dem. Det er med til at skabe større engagement og motivation hos vores elever. Vi skal stadig have fokus på at udarbejder mål, hvor målene har fokus på læring frem for aktiviteter. Målene er evaluerbare og differentierede. Vi evaluerer løbende dette område i ledelsesteamet, på PUG(pædagogisk udviklingsgruppe) og i årgangsteamene. Vi afholder årgangskonferencer med fokus på læringsevaluering (status og opfølgning på trivsel, faglige resultater, særligt udfordrede elever, særligt dygtige elever, socialt, tosprogede, fravær m.m.). Ledelsen vil løbende være med i undervisningen. I forhold til læringsmålene Vi har 13 valgfag på tværs af overbygningen, hvor alle elever har muligheder for at blive udfordret. Vi skal stadig inddrage personale og elever i ønskerne om mulige valgfag Vi evaluerer dette i elevrådet, ledelsesteamet og på undervisningsmødet Vi har et øget fokus på formativ Vi skal have udarbejdet nogle Personalet evaluerer systematisk 23

feedback ved at arbejde med elevens selvevaluering, elevelevfeedback, medarbejder elevfeedback, medarbejder medarbejderfeedback, medarbejder lederfeedback. strategier til også at have fokus på elevernes progression både i og efter et undervisningsforløb via, feedback, elevsamtaler og skolehjemsamarbejdet, med fokus på progression og er et fast punkt på vores årgangskonferencer. 24

Handleplan: De dygtigste elever Kommunalt resultatmål De dygtigste elever (10 %) karakterer skal hæves og der fastlægges en årlig resultatindikator på denne del på basis af erfaringer fra skoleåret 2014-2015 Overordnet vurdering af skolens resultat Sidste år lå vi højt i forhold til det kommunale gennemsnit, Vi kan konstatere, at vi ikke har fastholdt og hævet, de dygtigste elevers gennemsnit, men vi har dog stadig et højt snit for denne gruppe. Vi har et gennemsnit for de målte år på 11,4. Vi arbejder generelt med vores mantra om at alle elever skal udfordres og stå på tæer. Vi tror, at vores tilbud og generelle indsats tilgodeser vores dygtigste elever og skal måske have flere specifikke tilbud til de dygtigste elever. Vi tror på at vores tiltag og indsatser har tilgodeset vores dygtigste elever. Iværksatte tiltag for at indfri resultatmålet Udviklingspotentialet i tiltagene Evaluering af de iværksatte tiltag Vi har fokus på variation af undervisningen og formen i udskolingen for at skabe større motivation for vores elever samt at tilgodese den store faglige spredning og være ambitiøs på alle elevers vegne At der i udskolingen er målrelaterede faglige forløb for eleverne. Vi har projektforløb med fokus på fordybelse, temaer og arbejdsmetoder på tværs af årgangen. Vi skal fortsætte med dette tiltag. Så vi stadig i vores planlægning af undervisningen tager højde for at de dygtigste også bliver udfordret Vi mener, at det vil motivere de dygtigste elever, at der et mål/en læringstaksonomi, med et niveau, som udfordrer de dygtigste elever. Vi mener, at det vil motivere de dygtigste elever, at der er mål/læringstaksonomi, med et niveau, som de kan se sig ind i. Vi afholder årgangskonferencer med fokus på læringsevaluering (status og opfølgning på trivsel, faglige resultater, særligt udfordrede elever, særligt dygtige elever, socialt, tosprogede, fravær m.m.). Evalueres i vores egen trivselsundersøgelse, hvor vi specifikt undersøger om eleverne udfordres på eget niveau Evalueres i vores egen trivselsundersøgelse, hvor vi specifikt undersøger om eleverne oplever, at undervisningen er målrelateret. Evalueres i vores egen trivselsundersøgelse, hvor vi specifikt undersøger om eleverne udfordres på eget niveau Valgfag med muligheder for alsidig faglig fordybelse, fx spansk, Vi skal stadig inddrage personale og elever i ønskerne om mulige Vi evaluerer dette i elevrådet, ledelsesteamet og på 25

journalistik, arkitektur/design, filosofi, billedkunst m.m. Parallellagte skemaer der giver muligheder for holddeling på tværs af årgangen. valgfag. Vi skal fremover udvikle vores koncept om valgfag, til at de kan være på tværs af skolerne i nord, samt have et blik på samarbejde med erhvervslivet. Det giver bedre muligheder for at personalet kan tilrettelægge undervisningen, der også tager højde for, at de dygtigste bliver udfordret undervisningsmødet Er et af temaerne på vores årgangskonferencer Vi har elever der deltager i masterclass på Marie Kruse Har særligt sat resurser af til musiske aktiviteter gennem hele skolegangen. Vi har frivilligt kor til indskolingen og mellemtrinnet, og frivilligt musicaltilbud i overbygningen Udbygge det så der evt. kan tilbydes fag til de dygtigste elever på tværs af skolerne i Farum Vi mener, at det er med til at gøre vores tilbud alsidigt, og attraktivt for de musisk interesserede/dygtige elever og med til at øge glæden for at gå i skole. Udskolingslederne evaluerer en gang om året på Marie Kruse Det evalueres jævnligt med vores musik og musicallærere, og i skolens trivselsmåling. 26

Handleplan: Attraktive kommunale tilbud for alle børn og unge undervisningseffekten Kommunalt resultatmål Målet er at alle skoler skal løfte eleverne mere end 1,0 % point, svarende til at undervisningseffekten er højere end i andre kommuner. Der vil blive udarbejdet en årlig resultatindikator på denne del baseret på erfaringer fra skoleåret 2014-2015 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Lyngholmskolen, Furesø Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit Skoleår 2012/2013-2014/2015 Socioøk. Forskel reference Dansk Læsning 6,1 6,5-0,4 Mundtlig 8,3 8,0 0,3 Retskrivning 6,0 6,8-0,8* Skriftlig 7,0 6,8 0,2 Engelsk Mundtlig 8,9 8,2 0,7* Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 6,5 6,5 0,0 Matematik Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 6,4 6,5-0,1 6,6 7,0-0,4 Gennemsnit /////////////// 7,0 7,0 0,0 Overordnet vurdering af skolens resultat Når vi vurderer skolen ift. overskriften om at være et attraktivt kommunalt tilbud, er der tale om en succes. Vi bliver valgt til i langt højere grad end tidligere, hvilket kan se på vores generelle elevtilvækst, men også i vores søgning ift. skolestart. På Lyngholmskolen har vi 3 store 0. klasser, og vi oplever samtidig, at vi kan fastholde eleverne i langt højere grad end tidligere. Kigger vi på det kommunale resultatmål indenfor denne overskrift, må vi dog konkludere, at vores resultat er noget lavere end resultatmålet, da vi i gennemsnitligt over de sidste tre år har en neutral undervisningseffekt, dog med små udsving begge veje. Vi har gennem en lang periode haft stigende karaktergennemsnit, og i 2013/14 en forbedret undervisningseffekt. I forbindelse med skolereformen iværksatte vi forskellige tiltag samtidig med, at læringscafé og understøttende undervisning var nye elementer i hverdagen. Disse mange nye tiltag har naturligvis en implementeringstid, hvorfor vi ikke kan forvente, at effekten allerede kunne afspejles i vores resultater for afgangsklasserne 2015. Vi vurderer, at vores igangsatte tiltag er værdifulde, men at der er brug for ro og erfaringer med de mange nye elementer. Vores tiltro til de iværksatte tiltag bunder desuden i vores faldende fravær blandt eleverne og i vores høje faglige trivsel. Disse indikatorer tror vi på, vil have en effekt for karaktergennemsnittet på sigt. 27

Iværksatte tiltag for at indfri resultatmålet Udviklingspotentialet i tiltagene Evaluering af de iværksatte tiltag Vi parallellægger fagene på tværs af årgangene. Ved at parallellægge de fleste af fagene skaber vi en ramme, som gør det muligt for lærerne at planlægge forløb, hvor eleverne grupperes i hold på tværs af klasserne. Vi tror på, at dette tiltag sandsynliggør, at eleverne møder en undervisning, som de kan koble sig på. Elever, der er samme sted i deres faglige udvikling, kan eksempelvis mødes i et læringsfællesskab og udvikle sig i dette. Vi evaluerer løbende dette område i ledelsesteamet, på PUG og i årgangsteamene. Fokus i denne evaluering er at blive klogere på i hvor høj grad den skabte ramme til holddeling benyttes, og hvilken effekt det i givet fald har for elevernes læring. Evalueringen skal gøre os i stand til at støtte udviklingen frem mod en kultur, hvor holddeling er en mere integreret del af undervisningsplanlægningen. Evalueres i vores egen trivselsundersøgelse, hvor vi specifikt undersøger om eleverne udfordres på eget niveau. Læringsmål for alle lektioner og sammenhæng mellem mål og aktiviteter. Vi tror på, at eleverne motiveres ved at målene er synlige og ved at skabe tydelighed omkring, hvordan de valgte aktiviteter understøtter målene. Ledelsen vil løbende være med i undervisningen og giver efterfølgende feedback hvor målsætning bl.a. et er et fokusområde. Evalueres i vores egen trivselsundersøgelse, hvor vi specifikt undersøger om eleverne oplever, at undervisningen er målrelateret. Ledelsen observerer undervisningen og giver feedback på denne. Vi mener, at dialog og refleksion over kvaliteten af en given undervisning kan være med til at udvikle undervisningspraksis, der har fokus på læring og trivsel for alle. Feedback-samtalen tager udgangspunkt i et feedback-ark med Dette tiltag evalueres på PUG og i ledelsen. 28

overskrifterne: klasserumsledelse, didaktisk kompetence og relations kompetence. Undervisning, der er tilrettelagt for at støtte elever med særlige udfordringer, placeres så vidt muligt i den understøttende undervisning, så eleverne ikke går glip af den daglige undervisning. Vi tror på, at det vil gøre det lettere at løfte eleverne fagligt, hvis de deltager i så meget af den daglige undervisning som muligt. Dette tiltag evalueres med teamene, på PUG og i ledelsen. Vi har desuden løbende samtaler med personalegruppen om, hvordan den understøttende undervisning tilrettelægges bedst muligt og hvilke ressourcer, der prioriteres i disse timer. 29