Læringsrum..et sted at starte, at være i og at uddanne sig i Af klinisk uddannelsesansvarlig oversygeplejerske Jane Pregaard juli 2011. Udsnit af patientmaleri 2009 Side 1 af 14
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning.... 3 Baggrund... 4 Formål... 6 Organisering... 7 Pædagogiske overvejelser... 7 Pædagogiske overvejelser... 8 Læringsmuligheder... 8 Overvejelser i forbindelse med anvendelse af læringsrummet:... 9 Metoder... 10 Andre projekter og aktiviteter i tilknytning til læringsrummet... 11 Referenceliste... 12 Dokumenter fra Centret... 14 Side 2 af 14
Indledning. Psykiatrisk Center påbegyndte i 2009 en innovativ proces og et uddannelsesprojekt med oprettelse af Læringsrum i Bjergmarkshus 2. sal. Afdelingen består af to tidligere psykiatriske afsnit som afspejles af indretningen i de fysiske rum. Bygningen ligger smukt placeret på Øst - Centret og er tænkt som en kreativ platform til at dække og rumme afdeling M, afdeling R og afdeling S s sygeplejerskestuderende og social - og sundhedsassistentelevers behov for den del af læringen der skal foregå udenfor og ved siden det enkelte afsnit, opsøgende psykoseteam eller ambulatorie. Centret modtager årligt ca.350 sygeplejerskestuderende og social- og sundhedsassistentelever. På sigt forventes det at læringsrummet kan anvendes i forskellige uddannelsesmæssige sammenhænge i tæt samarbejde med de ansatte. Begrebet læringsrum benyttes idet tænkningen skal ses bredt, det vil sige at læringsrum på Psykiatrisk Center omfatter både de fysiske rammer i Bjergmarkshus og i de forskellige afsnit, opsøgende psykoseteam og ambulatorie. Læringsrumsbegrebet er her tænkt som en analyseramme der søger at indfange relationer mellem læring, arbejdsvilkår og demokrati i arbejdslivet. Et ideelt læringsrum sikrer gode arbejdsvilkår, demokrati på arbejdspladsen og giver mulighed for de studerende og elever at kunne indgå i både planlagte og selvvalgte læreprocesser. Med læring menes eksempelvis læreprocesser der gør de studerende og elever mere autonome og selvbestemmende i forhold til at studere og arbejde i forhold til deres eget liv det vil sige læreprocesser som åbner for udvikling af både faglige og personlige kompetencer. Bottrup(2002). Pædagogisk arbejdes der både situeret og med traditionel mesterlære som afsæt for den praksislæring som tilbydes de uddannelsessøgende. Dette hele tiden i en dynamisk vekselvirkning mellem de situationer der opstår og planlægges med de enkelte patienter, deres pårørende og samarbejdet mellem klinisk vejleder, underviser og studerende eller elev. Som en del af uddannelsen er der løbende fokus på inddragelse af de udviklingsarbejder og forskning som centret også iværksætter. Side 3 af 14
Baggrund Det har igennem flere år været Centrets ønske målrettet at ville udvikle de bedste lærebetingelser for sygeplejerskestuderende og social- og sundhedsassistentelever med udgangspunkt i best practice og den seneste udvikling og forskning på området. Centret har som Danmarks største psykiatriske center en lang og god tradition for at skabe gode uddannelsesforløb for deres uddannelsessøgende. Der argumenteres flere steder for at man i fremtiden skal opbygge hospitaler så de fremmer god læring, uden at den fysiske indretning begrænser valget af læringsmetoder og gerne med et fremtidsperspektiv på hvad der om 10 år udgør og giver de bedste læringsmiljøer i praksis, Thomsen m. fl.(2008). Hvis vi ser 10 år frem vil vi med de strukturelle ændringer der hele tiden iværksættes, skulle rumme flere uddannelsessøgende i behandlingspsykiatrien og derfor have de mest optimale vejlederkompetencer til rådighed i en kontekst som bliver mere specialiseret. I Læringsrummet udstiller patienter fra afdeling M deres malerier, dette er en forsøg på at medtænke kunst og kreativitet som naturligt kan indgå i undervisning og til inspiration for de mange uddannelsessøgende, ligesom det kan give konteksten karakter og at patienter har indflydelse ved deres evne til at male og udtrykke sig på. Heslet (2007). Centret deltog i årene 2004-2007 i følgegruppe for sygeplejerske Jane Rohde Voigt som i sit ph.d projekt undersøgte læringsmiljøet på to hospitalsafsnit og dets betydning for sygeplejestuderendes læreprocesser. Her fokuserer hun i sin perspektivering blandt andet på at i større udstrækning at skabe synergi imellem klinisk sygepleje og de teoretiske problemstillinger, de studerende arbejder med i sygeplejerskeuddannelsen, for at skabe et nødvendigt samspil mellem teoretiske og kliniske kundskaber i professionsbacheloruddannelsen. Rohde Voigt(2007). Læringsrummet var og er et forsøg på at nytænke praksis som et udfordrende studie - og læringsmiljø først og fremmest for sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever i Region Hovedstadens Psykiatri. I de kommende år modtager Centret et øget antal af disse. Det er også et ønske om at sætte læring i arbejdslivet på dagsordenen. Et godt læringsmiljø er uden tvivl med til at fremme et godt arbejdsmiljø og dette har i sidste ende positiv indflydelse på fastholdelse og rekruttering af kommende personale. God læring afhænger både af organisering og viljen til at sætte læring på dagsordenen. Thomsen m. fl.(2008). Et øget antal af uddannelsessøgende stiller større krav til vores praksis, både til de enkelte afsnits fysiske rammer ligesom de vejledningsmæssige ressourcer udfordres. Uddannelsesforskning peger på både fordele og ulemper i oprettelse af såkaldte kunstige læringsmiljøer, studieunits med mere. Men forskellige iværksatte projekter viser nu at der er mange muligheder for at nytænke læring i praksis. Uddannelsesdokumenter og cirkulærer stiller krav om at der skabes en mere tydelig sammenhæng og mening imellem praksis- og teorirummet. Regeringen ønsker at gennemførselsprocenten i ungdomsårgangene er 95 % og at frafaldet forebygges intensivt. Her tænkes at dette projekt kan bidrage til at forebygge det ved etablering af de udvidede strukturelle og trygge Side 4 af 14
uddannelsesmæssige rammer. Et læringsrum giver studerende og elever mulighed for at mødes og drage gavn af hinandens erfaringer og viden. Jensen argumenterer for at studerende har mulighed for at lære af hinanden og det kan udnyttes ved oprettelse af et læringsrum som et stabilt mødested for de studerende. Hun siger videre at de studerende danner identitet og læring ved de steder de engagerer sig i, gennem de billeder de skaber af sig selv og deres medstuderende og at de lærer gennem de krav der stilles til dem i deres deltagelse i praksisfællesskabet. De studerende deltager med forskellige færdigheder og styrker som skaber en helhedsforståelse og en vidensproduktion. Jensen. (2006). Begrebet praksisfællesskab forstås her som at den lærende deltager i og lærer igennem deltagelse i et praksisfællesskab hvor alle parter accepterer og er indstillet på at den lærende starter i en yderlig position og efterhånden gennem flere og flere af fællesskabets aktiviteter både kognitivt, psykodynamisk og socialt lærer hvad fællesskabet arbejder med og derigennem gradvist opnår en mere central position og til sidst bliver fuldgyldigt medlem af fællesskabet. Wenger.(2004). En stor del af de uddannelsessøgende er unge og ungdomskulturen præges af en ungdom der synes at profitere af struktur og sammenhængskraft i forhold til at udvikle sig og tilegne sig kompetencer der svarer til arbejdsmarkedets efterspørgsel. Forskning viser at unge har god gavn af struktur i deres uddannelse og at de gerne vil have en sag at gå ind for, dette kan udnyttes ved at de her oplever hvordan psykiatriske patienter får den mest optimale behandling når de benytter Centrets tilbud Ziehe.(2005). Ungdomsforskning peger videre på at mødet med arbejdsmarkedet indeholder mange vægringer og at nogle jobgrupper ikke kan rekruttere de unge. En stigende restgruppe af de unge ca.20-25 % får ikke en erhvervskompetence. De unge har forskellige forventninger til deres fremtidige plads og arbejde på arbejdsmarkedet. Mens uddannelserne er den arena, hvor størstedelen af de unges samfundsmæssige overgang til voksenlivet udspiller sig, er arbejdslivet primært en arena for voksenlivet. Illeris m. fl. (2009) Centret ønsker med dette uddannelsesprojekt at fremme overgangen fra uddannelse til arbejdslivet ved at have øget fokus på de konstruktive læringsmuligheder der kan skabes i et synligt afgrænset og vekslende læringsmiljø i hverdagen. Dette for at fremme udviklingen af faglige og personlige kompetencer. Side 5 af 14
Formål At Centret tilbyder moderne og nytænkte lærings- og udviklingsmuligheder for uddannelsessøgende i Region Hovedstadens Psykiatri. At Centret har et afgrænset læringsrum som understøtter og medvirker til at udvikle den psykiatriske sygepleje under de forskellige uddannelsesforløb for sygeplejestuderende og social og sundhedsassistentelever i forhold til de gældende love og bekendtgørelser. At Centret synliggør og understøtter forskellige læringsmuligheder ved at have et studiemiljø der veksler mellem den læring og interaktion der er med patienter, pårørende og vejledere i de respektive afsnit og ambulatorier og et læringsrum til undervisning, fordybelse og refleksion. At Centret igennem dette læringsrum inspirerer og udnytter de kliniske vejlederkompetencer i samarbejde med de ansattes faglighed og kompetencer for at medvirke til at opretholde et højt fagligt lærings - og studiemiljø der gør det attraktivt og tiltrækkende for kommende kolleger både at lære og arbejde her. Side 6 af 14
Organisering Læringsrummet er organisatorisk placeret i i Centerledelsen med reference til vicecenterchef. Den daglige ledelse og koordination af aktiviteterne varetages af klinisk uddannelsesansvarlig oversygeplejerske og de tre koordinerende kliniske vejledere som inddrager både kliniske vejledere og medansvarlige praktikvejledere, undervisere fra skolerne og andre i undervisning i tæt samarbejde med afdelingssygeplejersker og udviklingschefer. Uddannelsesmæssigt er vi organiseret som et større center med klinisk uddannelsesansvarlig oversygeplejerske i centerniveau, tre koordinerende kliniske vejledere i afdelingsniveau og et antal kliniske vejledere og medansvarlige praktikvejledere i afsnitsniveau jævnfør RHP: Rammer og struktur for uddannelsesopgaven (2009). Afdeling M Læringsrum Afdeling R Afdeling S Side 7 af 14
Pædagogiske overvejelser At der skabes optimale betingelser for at uddannelse i psykiatrisk praksis foregår i et inspirerende og udviklende læringsmiljø understøttet af refleksion over sygeplejefaglige udfordringer og med mulighed for vejledning på egen rolle kommende sygeplejerske og social - og sundhedsassistent i praksis At der ved en vekslen imellem relationen til patienten og pårørende og rum for fordybelse og refleksion skabes mulighed for at koble praksisoplevelser med relevant teori i undervisningen, således at de studerendes og elevernes kundskaber og handlinger i psykiatrisk sygepleje til stadighed udvikles til gavn for egen læring, patienter og pårørende og professionen som helhed. At sygeplejestuderende og social og sundhedsassistentelever oplever at de lærer af hinanden og andre i dette faglige fællesskab og opnår et nuanceret og spændende indblik i det at arbejde i psykiatrien i som en del af det danske sundhedsvæsen. Læringsmuligheder Læringsrummet er en tidligere psykiatrisk afdeling der er indrettet med opholdsrum, grupperum og undervisningrum, patientstuer, medicinrum og opkobling til det elektroniske medicinmodul fungerer som et autentisk studiemiljø, hvor den psykiatriske sygeplejes mange facetter kan være i spil i en vekselvirkning mellem relationen til patient og pårørende og rum for fordybelse og refleksion. Der er her mulighed for at drøfte evidens, reflektere og modtage vejledning på sin egen praksis, afholde planlagte samtaler og samarbejde i grupper og skabe netværk med andre. Samt forberede og udforme skriftlige opgaver. Også de interne prøver afholdes her. Al forberedende introduktion til centret foregår her. Vejledning: Både studerende og elever tildeles en vejleder under hele uddannelsesforløbet som samarbejder tæt med undervisere fra de forskellige skoler. Ligesom de deltager i refleksions grupper når der afholdes klinik eller undervises. Flateland m. fl. argumenterer i sin artikel om at konstruktiv læring finder sted i refleksionsgruppe med uddannede og områder som konteksten som udgangspunkt for læring, at lære ved at supplere hinanden og være en del af et fællesskab har stor betydning for positivt læringsudbytte. Også relationen mellem gruppemedlemmer ses som meget central i forhold til læring og følelsen af tryghed og tillid er i den sammenhæng afgørende. Flateland m.fl. (2011) De tre koordinerende kliniske vejledere fordeler og placerer alle studerende og elever efter ønske i egnede afsnit, OP Team og ambulatorium. De planlægger, gennemfører og evaluerer de studerendes og elevernes uddannelsesforløb udfra Region Hovedstadens evalueringskoncept. De informerer om de læringsmæssige muligheder der tilbydes. De medvirker aktivt til udvikling af samarbejde mellem det teoretisk og kliniske felt. De informerer løbende om udviklingen der sker i de to uddannelser. Videre deltager de i forskellige udviklings- og forskningsprojekter. De rådgiver, vejleder og deltager i forskellige samtaler og vanskelige uddannelsesforløb. De planlægger og afholder Side 8 af 14
temadage for vejledere i samarbejde med klinisk uddannelsesansvarlig oversygeplejerske, flere gange årligt, ligesom de også deltager i konferencer med mere. Der gives også information om centrets uddannelsestilbud ved koordinerende kliniske vejledere og klinisk uddannelsesansvarlig oversygeplejerske som tager ud til skoler og deltager i ad hoc arbejdsgrupper. Også hjemmesiden opdateres med aktuelt og seneste nyt, så de ansatte har mulighed for at kunne hente nyttige informationer. Overvejelser i forbindelse med anvendelse af læringsrummet: I princippet foregår al læring for sygeplejestuderende og social - og sundhedsassistentelever i deres respektive afsnit, opsøgende psykoseteam eller ambulatorie og i læringsrummet. I læringsrummet vil der være tilrettelagte forløb der skal hjælpe de studerende til at kunne udføre og begrunde psykiatrisk sygepleje til psykisk syge/borgere/udsatte grupper i forhold til det for modul 8 ønskede læringsudbytte. Der vil ligeledes være tilrettelagt særlige forløb der støtter social- og sundhedsassistenteleven i at opnå de ønskede erhvervsfaglige kompetencer. I læringsrummet vil der være studieaktiviteter for alle ovenfornævnte af forskellig art. Der vil være temaer i forhold til uddannelserne hvor metoderne er film, oplæg, rollespil, brugerinvolvering, vejledning og refleksion samt eksempelvis at skrive og diskutere praksisbeskrivelser eller sygeplejefortællinger. Der vil være adgang til medicinmodulet og EPJ læringsmodulet under vejledning, ligesom medicinrummet er indrettet som i de enkelte afsnit. Der tilrettelægges endvidere en form for cafe liv, hvor der kan tales om det der ligger den studerende og eleven på sinde i faglig sammenhæng, ligesom der kan etableres små møder mellem de studerende og eleverne og forskellige grupper eller personer. Her tænkes på pårørende, patientforeninger, sygeplejersker med megen psykiatrisk erhvervskompetence, erfarne social- og sundhedsassistenter, vejledere og andre der kan tænkes at kunne bidrage til læring inden for specialet. Tværfaglighed under uddannelse ses som meget gunstigt og derfor inddrages forskellige faggrupper i undervisningen, ligesom modul 5 i sygeplejerskeuddannelsen har dette som sit fokus. Sygeplejerskestudiets og uddannelsernes formelle aktiviteter varetages i en vekselvirkning imellem afsnittene, opsøgende psykoseteam, ambulatorium og i læringsrummet. Udgangspunktet er altid er det der er det mest udbytterige og rationelle set i forhold til både de lærendes og organisationens aktuelle ressourcer og de fysiske muligheder. Introduktionen foregår i læringsrummet som ved hjælp af et interaktivt kommunikationssystem der knytter tre lokaler sammen, kan modtage max. 45 studerende eller elever ad gangen. Side 9 af 14
Metoder Muligheder for at udnytte læringsrummet kan eksempelvis være : Faglig Biograf Videooptagelser Rollespil Patientdeltagelse Pårørendedeltagelse Praksisbeskrivelser og sygeplejefortællinger Øvelser i forskellige kommunikationsfærdigheder Egen undervisning af medstuderende - elevkammerater Oplæg af forskellig art Søgning på relevant litteratur Deltagelse i forskellige diskussions grupper Deltagelse i vejledningsgruppe Individuel vejledning Deltagelse i refleksionsgruppe Cafe sygepleje Høre om forskning og udviklingsprojekter på Centret. Seniorsygeplejersker og studerende og elever mødes. Erfaringsudveksling og dannelse af nye netværk Modtage ad hoc vejledning og inspiration Deltage i dokumentations forum. Modtage supervision og coaching Oplæg fra nyuddannede sygeplejersker Tværfaglige grupper: eksempelvis modul 5 studerende Side 10 af 14
Andre projekter og aktiviteter i tilknytning til læringsrummet Forskellige patienter fra afdeling M har fyldt patientgalleriet i læringsrummet med deres smukke malerier og der foregår løbende skiftende udstillinger, og de fortæller gerne om deres arbejde med maleriet. deltager i flere spændende projekter, blandt andet Nye læringsfællesskaber fra 2008, som er et projekt hvor skoler og praktikker forsøger via dialog og tæt samarbejde at skabe sammenhæng mellem skole og praktik. Projektet afsluttes i 2012. Projekt Sommerskole fra 2010 som er et projekt der har fokus på rekruttering af sygeplejersker og uddannelsen i psykiatri. I år deltager 70 sygeplejerskestuderende. Det afvikles og afholdes igen her på centret i august. Projekt Modul 8 på hovedet? som er et projekt hvor professionshøjskolen Metropol og Region Hovedstadens Psykiatri forsøger at gøre uddannelsen i modul 8 mere praksisnær, her deltager udvalgte afsnit fra afdeling S og R, dette projekt afprøves i efteråret og afsluttes forår 2012. Aktuelt deltager sammen med Centerledelsen og Teknologisk Institut i en ansøgning hos ABT Fonden om et projekt der omhandler indførelse af ny teknologi fra Læringsrum til alle afsnit, OP- Team, ambulatorium og tre samarbejdende skoler. Svar forventes i november og forventet start forår 2012 2014. Vi modtager og afvikler studiebesøg i forbindelse med det psykiatriske speciale, men modtager også gæster og interesserede med særlig interesse for projekt Læringsrum. Herudover har vi ca. 5 henvendelser om måneden, hvor studerende, elever, undervisere og andre både fra Danmark, Norden og udland forespørger om praktikpladser. Desuden har vi et mangeårigt samarbejde med norske udvekslingsstuderende som var succesfuldt. Side 11 af 14
Referenceliste Andersen, R. og Weber, K. (2009). Profession og Praktik. Roskilde Universitetsforlag. Flateland, S. Kristiansen, A. Söderhamn,U. (2011). Sykepleiestudenters læring. Læring i praksis gjennom deltakelse i refleksionsgruppe. Nordisk sygeplejeforskning NR1. Universitetsforlaget. Hansen, C.S. og Ringsted, C.V ( 2008). Feedback i relation til træning af praktiske kliniske færdigheder. Ugeskrift for læger 170/44 27. oktober 2008. Heslet,J og Dirckinck Holmfeld, K. (2007) Sansernes hospital. Lars Heslet og arkitektens forlag Illeris, K(2004). Læring i arbejdslivet Learning Lab Denmark. Roskilde Universitetsforlag. Jensen, K.T. (2006). Å være student i en feltbasert utdanning. En analyse av studenters fellesskap, som kontekst for læring og identitetsdannelse. Doktoravhandling forsvart ved Det Utdanningsvitenskapelige fakultet,universitetet i Oslo. Nr.65. Illeris, K med fl.(2009). Ungdomsliv. Mellem individualisering og standardisering. Samfundslitteratur. Kragelund, L.(2006). Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje.- En kvalitativ undersøgelse af sygeplejestuderendes læreprocesser under klinisk uddannelse i psykiatri. Ph.d afhandling. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Kragelund, L(2009). De erfarne sygeplejersker skal blive bedre til at lære fra sig. Artikel/indlæg 3. maj.2009 Politiken Lassenius, E.(2005). Rummet i vårdandets värld. Åbo Akademi. Ph.d afhandling. Samhälls- och Vårdvetenskapelige Fakulteten vid Åbo akademi. Åbo Akademi University Press. Pregaard, J.(2008). Interdependens og synlige læringsmiljøer i Region Hovedstaden en prisopgave om arbejdskraft. Pregaard, J.(2007). Rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker i psykiatrien. Et pædagogisk sociologisk perspektiv set udfra Norbert Elias sociologiske tænkning med afsæt i det socialisationsteoretiske aspekt figuration. Kombinationsopgave Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet. Thomsen, C.H.P, Charles, P.Eika,B.(2008). Rum for læring: i overført betydning og helt bogstaveligt. Ugeskrift for læger 170/44 27. oktober. Side 12 af 14
Tingleff, E.B(2008). En kvalitativ undersøgelse af nyuddannede sygeplejerskers oplevelser af overgangen fra studerende til nyuddannet i psykiatrien. Cand.cur speciale. Institut for Folkesundhed afdelingen for Sygeplejevidenskab Aarhus Universitet. Rohde Voigt, J.(2007). En ny kontekst for læring i hospitalspraksis læringsmiljøets organisering og betydning. En kvalitativ undersøgelse af læringsmiljøet på to hospitalsafsnit og dets betydning for sygeplejestuderendes læreprocesser. Ph.d afhandling. Learning Lab Denmark Docsol.Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Wenger, E.(2004). Praksisfællesskaber. Læring, mening og identitet. Hans Reitzels Forlag. Side 13 af 14
Love og bekendtgørelser Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. BEK nr.29 af 24/01/2008 Portfolio Region Hovedstaden, godkendt 30. juni 2008. Modul beskrivelse for modul 8. psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper. 16 december 2010. revideret 6 januar 2011. BEK af lov om erhvervsuddannelser LBK nr. 1244 af 23/10/2007. Fordelingsnøgle Region Hovedstadens Psykiatri 2009. Struktur og rammer for uddannelsesopgaven RHP 2009 Dokumenter fra Centret Udvalgte dokumenter fra VIP Visioner ECT Medicinmodul Standarder for patientsikkerhed Hospitalsplan Dokumentation af sygeplejen Side 14 af 14