Målsætninger og handleplaner. Temadag om rehabilitering Nørager den 11. dec 2007

Relaterede dokumenter
Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Rehabilitering dansk definition:

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor?

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

ICF International Klassifikation af Funktionsevne

Specialundervisning for voksne og rehabilitering

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Målsætningsarbejde i praksis

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen

Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker

Dilemmaer og debat. Rehabiliteringsbegrebet Aarhus Universitet og DEFACTUM, Region Midtjylland. Rehabiliteringsbegrebet 2018

Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012

Handicapbegrebet i dag

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.

VELKOMMEN TIL SESSION 3

Et fælles fagligt perspektiv med borgeren i centrum - Rehabilitering i Gladsaxe Kommune

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation

Diskussion af interventioner i rehabilitering. Hans Lund, SDU

Idealet. Virkeligheden

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget Munkebo

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.

Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse

Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

ICF fordele og ulemper i en tværfaglig kommunal kontekst

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

ICF-CY. International Classification of Functioning, Disabiity and Health, Children and Youth Version

- Hvad, hvorfor og hvordan?

Temadag om Apopleksi d.25.marts Temadag om Apopleksi 25.marts 2010

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.

Barrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap

Rehabiliteringskonference. Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse

Vurdering af helbredsoplysninger i rehabiliteringsteamet

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

Inspirationsseminar Når bliver mere end 4. Program

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens

Rehabilitering via samskabelse på tværs af kommune og lokalsamfund

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft

Rehabilitering, recovery og empowerment begreber i og historien bag rehabilitering

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Procedure for kontaktpersonfunktion

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI TIL BØRN OG UNGE

ydelse befordring behandling dagaflastning kommunal sygepleje sygepleje sygeplejeordning 1 af :09 Artikler 20 artikler.

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Udsattepolitik Nyborg Kommune

Kvalitetsstandard for Rehabiliteringsafdelingen 2019

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG

Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering

Personer med ALS og deres betydningsfulde aktiviteter juni 2015

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d.

1 Sag nr. 19/ juli 2019 Trine Wittrup

MedCom 7 Styregruppen 10. februar Den Gode og Elektroniske Genoptræningsplan

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Visitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge

Medicin er vigtig også på botilbud

Evaluering af interprofessionelt teamsamarbejde - Dansk version. C Orchard, 2011

Slagelse Kommune. Hvordan udvikles et fælles sprog der kan skabe grundlag for tværfaglig- og tværsektoriel koordinering?

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Reumatologisk rehabilitering

REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Kolding. Borgere med psykiske vanskeligheder er ligeså motiveret for livsstilsændringer som almenbefolkningen.

Neurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt

Rehabilitering i DK status og perspektiver Dansk Selskab for Psykosocial Medicin 11. juni 2015

Plan for det psykosociale område

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

Horsens Kommune - 83a rehabilitering

Kompenserende specialundervisning for voksne


Rehabiliteringsplaner skaber sammenhæng. ng et pilotprojekt for Region Syddanmark og Odense Kommune for patienter med senhjerneskade

Psykiatrisk dialogforum i Vejle 3. November Åben dialog Elisabeth Ellendersen og Tone Høydalsvik

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE SAMMEN OM DEMENS

ICF på vej mod et tværfagligt værktøj

Rehabilitering i medvind og modvind

Status over ICF i Danmark

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

VUM og Rehabilitering. Gentofte Kommune Social & Handicap Myndighed Marianne Lincke og Anders Aittomaki

Transkript:

Målsætninger og handleplaner Temadag om rehabilitering Nørager den 11. dec 2007

Påsken 2000 Hedalen Norge

Omdrejningspunkter Hvem sætter målene Hvilke mål sættes Er det godt nok kan det blive bedre Rehab. behandling/helbredelse Hverdagsliv Medicin Samtaleformer; hvad, hvem og hvordan 4 opgaver 4 artikler/studier

Hvidbogs definition (uddrag) Formålet er, at borgeren, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation

1. Problemformulering: 1. Problemformulering: Hvordan i talesættes ttes hverdagslivet udenfor hjemmet i borgerens rehabiliteringsproces? Af borger og fagperson? I sekundær r og primær r sektor?

Konklusion: Borgerens hverdagsliv uden for hjemmet italesættes minimalt.i sekundær og primær sektor..af borger og fagperson Netværket er træder til og etablerer kontakten til det omgivende samfund

2. Problemformulering: 2. Problemformulering: Hvordan kan den ældres perspektiver på p at deltage i aktiviteter og sociale relationer uden for hjemmet indgå i en målsamtale lsamtale?

Konklusion: ICF som referenceramme og Core sets som målsætningsmenu.bredere tilgang til.borgerens inderste behov og ønsker og sikre, at aktiviteter og sociale relationer uden for hjemmet bliver italesat i forbindelse med målsamtalen.

3. Problemstilling 3. Problemstilling Eksisterende og standardiserede måleredskabers utilstrækkelighed mht. at belyse detaljerede forhold og betydninger omkring oplevede konsekvenser af apoplexi. De vægtl v gtlægger gger primært rt funktion og har begrænset følsomhed f overfor subjektive forhold, som opleves betydningsfulde af mennesker med apoplexi.

Konklusion Standardiserede måleredskaber afdækker ikke indsigt i den oplevede betydning af: ændret krops- og selvopfattelse, social isolation rolle tab identitetsproblemer

Hvordan hænger h genoptræningsplanerne ningsplanerne sammen med rehabiliteringsbegrebet Masteropgave 2006 Anne Pedersen

68 genoptræningsplaner. 53 år til 94 år Funktionsevnen beskrives ved den fysiske funktionsevne relateret til: kroppens funktioner og anatomi aktiviteter afgrænset til mobilitet, omsorg for sig selv aktiviteter i tilknytning til hjemmet.

68 genoptræningsplaner. Genoptræningsplanerne beskriver ikke den psykiske og social funktionsevne i særlig grad og målsætningerne har karakter af en henvisning eller bestilling af træningsopgaver. Metoderne som beskrives har fokus på at ændre borgerens krop. Genoptræningsplanerne dækker dele af den fysiske funktionsevne, men mangler i relation til rehabiliteringsbegrebet det psyko-sociale aspekt.

68 genoptræningsplaner. Skrives genoptræningsplanerne ved indførelse af strukturreformen januar 2007 som i dag, sikres borgeren en genoptræning efter en medicinsk model udført i kommunalt regi

ICF Core sets Core Sets forventes at kunne styrke et: patient orienteret perspektiv, kvalitets forbedring af omsorgen patientens autonomi

ICF Core sets - konklusion Kropsdimensionen prioriteres højst og omgivelses kategorier lavest. Personlige faktorer er ikke inddraget. Fagligt tilhørsforhold påvirker valg af kategorier.

Patient, team, pårørende p rende Taking Taking the Next Steps in Goal Ascertainment: A Prospective Study of Patient, Team, and Family Perspectives Standardized Menu in a and Treatment Unit Perspectives Using a Comprehensive Menu in a Geriatric Assessment Sherry R. Glazier et. al., 2004, American Geriatrics Society

Konklusion 1 Lav grad af overensstemmelse; Mht. antal, kategorier Oftest medicinske mål Mindst overensstemmelse mellem pårørendes og teamets identificerede mål

Konklusion 2 Psykosociale mål, åndelige mål og fremtidig planlægning blev identificeret af pårørende og patienter, teamet identificerede kun sjældent disse områder.

Vil du lære l et folk at kende må m du lytte til deres fortællinger llinger

2000 Pinsen 2006, Sjællands rev

Dias på: p http://olemygind.pbwiki.com/