Tværinstitutionelt samar- bejde om børn og voksnes læring

Relaterede dokumenter
Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober juni Journal nr. :

Social Intervention og pædagogiske metoder på museet

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Dagsorden. Dagsordenspunkter. Mødedato: Onsdag den 3. marts Starttidspunkt: Kl. 15:00. Sluttidspunkt: Kl. 17:00

Børn, kulturarv og museer

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Studiestart F17. Vi glæder os til at se dig!

Forløbsplan for professionssporet og trainee-pædagoguddannelsen

Pædagogisk diplomuddannelse i Specialpædagogik VIA University College Uddannelsesveje i specialpædagogikken

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder:

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta

Matematik med glæde! Invitation til Fagdage om matematik i skolestarten. Til alle skoler

Rikke Maja Kromann (RMK), tlf , 1. Velkommen og præsentation v/karen-lisbet Jacobsen... 2

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK.

Inger Lynggaard, Erik Møller, Vibeke Greve Kristensen, Anette Holst, Marie Ebbesen, Anja Richter, Jørgen E. Olsen.

Detailplan skema Trin 3 med undersøgelse, dokumentation og evaluering

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog

KLAR-pædagogik og læringsmiljø i Løve børnehave. Dagens gang

S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

Motorik og arenaer i et bredt perspektiv

Partnerskaber mellem dagtilbud og kulturinstitutioner. Merete C. Sørensen

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken

Science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis. Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU

Fremtidens barndomspædagogik? Foto: Simon Cecchin Birk

Kompetenceudviklingsforløb for adjunkter 2015, forår

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

Praktikstedsbeskrivelse og Uddannelsesplan. Pædagogstuderende 4. Praktikperiode Bachelorprojektet

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Vejledning til praktikkens papirer. Pædagoguddannelsen Campus Roskilde University College Sjælland

PRAKTIKBESKRIVELSE 1. PRAKTIKPERIODE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.

Uddannelsesplan Skalmejeskolen som praktikskole

Vejledning til praktikkens papirer. Pædagoguddannelsen Campus Roskilde University College Sjælland

Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus

PRAKTIKBESKRIVELSE 1. PRAKTIKPERIODE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.

Referat monofagligt møde i uddannelsesudvalget for pædagoguddannelsen

Opfølgning på Læringsbarometer 2018

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

REFERAT Uddannelsesudvalget for pædagoguddannelsen

Kompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen A. Beskrivelse af praktikstedet

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Den lige vej til uddannelse

Praktikstedsbeskrivelse For Pædagogstuderende

PRAKTIKBESKRIVELSE 1. PRAKTIKPERIODE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.

Lad os lære af udlandet

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Praktikstedsbeskrivelse Børnehuset ved Åen En god hverdag i børnehøjde

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Dagsorden monofagligt møde i uddannelsesudvalget

Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Bring ideas to life VIA University College. Velkommen til dialogmøde om praktik i ny pædagoguddannelse.

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013

PRAKTIKBESKRIVELSE 1. PRAKTIKPERIODE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.

MASTER I MUSIKPÆDAGOGISK PRAKSIS

PRAKTIKBESKRIVELSE 1. PRAKTIKPERIODE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.

SKOLETJENESTEN PÅ TRAPHOLT

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE OG UDDANNELSESPLAN FOR PÆDAGOGSTUDERENDE I 1. PRAKTIK I BØRNEHAVEN OVER VEJEN. Børnehaven Over Vejen.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE 1. PRAKTIKPERIODE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.

Velfærd, Innovation, Omsorg, Læring (VIOL) Case: Udvikling af innovative læringsrum (offentlig konference, m.m.) på Ernærings- og Sundhedsuddannelsen

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

Skab lærings - øjeblikke

Uge 5 22 Pædagogisk Praksis UNDERVISNINGSPLAN UPP F14

Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Evaluering af Sund i Naturen

Sprogværksted i børnehøjde

Uge 7 10 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-5

DGI Nordsjælland og UCC. Diplom modul i bevægelse og dannelse. Efteruddannelse for pædagoger

Europæiske Kulturbørn

Praktikstedsbeskrivelse og Uddannelsesplan. Pædagogstuderende 4. Praktikperiode Bachelorprojektet. Midtbyens Børnehus. Dagtilbud

RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE

Information om 2. praktik juni Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Virksomhedsaftale Dagtilbud

Den reflekterende praktikvejleder

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK

Introduktion til Rytmeleg i vuggestuer/ dagpleje

Praktikstedsbeskrivelse og Uddannelsesplan Pædagogstuderende 4. praktikperiode

Fakta om pædagoguddannelsen Indhold

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ)

Metode- og analyseværksteder

Ledelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til?

Moduludbud til studerende på enkeltfag og meritlæreruddannelsen i efterårssemesteret 2019

Evalueringsskema for modul 9.

1. Studieplan for bevægelsesprofilen på pædagoguddannelsen i Svendborg

Den nye pædagogiske læreplan muligheder i forhold til børns kunst- og kulturmøder i dagtilbud

Transkript:

Tværinstitutionelt samar- bejde om børn og voksnes læring Partnerskabsaftale mellem Museum Vestsjælland og Pædagoguddannelsen UCSJ 1. Marts 2016 Children s active participation in museum experiences is identified as both a strategy for increasing their ownership of experiences and a way of helping children become open to new ideas and perspectives (Piscitelli et al., 2003)

Martin Hoffmann Lektor ved University College Sjælland Ph.d. studerende ved Roskilde Universitet Undervisningserfaring: Værksted, natur og teknik Social- specialpædagogik Slide 2

Det I skal høre om Slide 3

Slide 4

Baggrund for det tværinstitutionelleprofessionelle samarbejde Pædagoguddannelsens manglende fokus på kompetencer (bevægelse mod ny uddannelse) De studerendes manglende kendskab til lokale kulturinstitutioner Daginstitutionernes manglende anvendelse af kulturinstitutioner som bud på arbejdet med læreplanstemaer (jf. dagtilbudsloven) Igangsætte fødekæden til kulturinstitutioner både med studerende, børn og pædagoger Satsning på inddragelse af praksis i undervisningen Slide 5

Kollaborativ læring i situerede læringslandskaber Førskolelæring Lærende fællesskaber Museumsformidling Situeret praksislæring på videregående uddannelsesniveau Slide 6

Teoretisk baggrundsforståelse set fra læringsvidenskabeligt perspektiv Læring er en særlig type social praksis, hvor hele personen både handling og viden inddrages, og hvor fokus er på det synspunkt, at subjekt, virksomhed og verden er gensidigt konstituerende, hvorfor læring er uadskilleligt og integreret aspekt af social praksis(lave & Wenger, 2003: 33-35) Læring må altså forstås: som en proces, der kan finde sted i kraft af, at de deltagende tager del i social praksis og at de ændrer eller udvikler deres deltagelse heri (Dreier, 1999: 83-84) Slide 7

Hvordan har vi opbygget forløbet? Forløbet er integreret i modulet Social Intervention og Pædagogiske Metoder Forløbet på museet har en varighed på 1 uge De studerende er på museet 3 dage i alt typisk mandag, onsdag og fredag Mandag Introduktion Onsdag samarbejdsøvelser og forberedelse af sansebaserede aktiviteter Fredag modtagelse af mellem 20 30 daginstitutionsbørn Slide 8

Mandagen Dialogbaseret introduktion - de studerendes første besøg siden folkeskolen Omvisning og introduktion til små aktiviteter Gruppeinddeling og fokus på aktivitetskasserne Udvælgelse af fysisk placering for arbejdet Museernes læringspotentialer Slide 9

Onsdagen De studerende præsenterer og diskuterer forslag til gruppens aktiviteter med afsæt i: 1. Relevans for daginstitutionsbørns udvikling 2. Læreplanstemaerne sproglig udvikling, kulturelle udtryksformer og værdier mv. 3. Relevans for deres egen læring og udvikling af kompetencer 4. Oplæg om æstetiske læreprocesser og læreplanstemaer i Daginstitutioner Slide 10

Fredagen Daginstitutionsbørnene ankommer Børnene inddeles i grupper og modtages af de studerende Børnene roterer mellem små workshopstationer på museet Evaluering og interview med hinanden Slide 11

Eksempler på potentialer i det tværinstitutionelle samarbejde Daginstitutionernes massive fokus på læreplanstemaer som udgangspunkt for børns læring Kreative udtryksformer og værdier Sproglig udvikling Manglende kendskab til museer Slide 12

Pædagoguddannelsens fokus på de studerendes udvikling af kompetencer Læring om daginstitutionsbørns udviklingspotentialer Læreplanstemaernes indhold og hvordan der kan arbejdes praktisk Børns reaktioner på planlagte aktiviteter De studerendes forudsætninger og kompetencer Citat fra studerende: Det er dejligt at møde rigtige børn i rigtige aktiviteter. Det lærer jeg meget mere af, end at sidde i et auditorie om høre om børn på campus. Så forbereder det mig også på min første praktik Slide 13

Bymuseets forpligtigelse på formidling Vi har på 12 mdr. haft mere end 200 studerende gennem museet Vi har engageret mindst 6 forskellige daginstitutioner med efterfølgende evalueringssamtaler Museet har udviklet undervisningsmateriale til brug i regi af skoletjenesten de studerendes aktiviteter er nedskrevet og bruges i praksis Forsøg på etablering af et videre- efteruddannelsesforløb Slide 14

Dilemmaer og udfordringer Museets opbevaring af genstande som ikke må røres dva. Omgangen i museet Pædagogstuderendes manglende museumskendskab hvordan og hvad kan man på et museum? Museumsansatte og mig som vidensmedarbejder fra et UC roller og forventninger i tværinstitutionelt samarbejde. Hvem gør hvad og tavs viden Slide 15

Hvordan ser det ud i jeres virkelighed? Slide 16