Social Intervention og pædagogiske metoder på museet
|
|
- Thor Clausen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Social Intervention og pædagogiske metoder på museet Et samarbejdsprojekt mellem University College Sjælland pædagoguddannelsen, Slagelse, og Museum Vestsjælland Som en del af Museum Vestsjællands (MVE) udvikling af en fælles undervisningsafdeling indgik museet i foråret 2015 i et samarbejde med University College Sjælland pædagoguddannelsen i Slagelse (UCSJ). Partnerskabet skulle bestå af undervisning af de pædagogstuderende og brug af museet i deres arbejde med førskolebørn. Et fælles ståsted for Skoletjenesten på MVE og UCSJs pædagoguddannelse har været at skabe en platform, hvor det museale rum bliver aktivt udforsket af kommende pædagoger, uddannede pædagoger og børn på samme tid. Slagelse Museum og Holbæk Museum (to af Museum Vestsjællands besøgssteder) har begge dannet rammerne om samarbejdet, der i dag er formaliseret i en konkret partnerskabsaftale. Formål Gennem et tæt og ligeværdigt samarbejde mellem Museum Vestsjælland og UCSJs pædagoguddannelse har samarbejdet til formål at ruste fremtidige pædagoger til at bruge museet, som et relevant lærings- og udviklingsrum for førskole- og SFO børn. Derudover er det projektets formål at oprette bæredygtige samarbejdsrelationer mellem UCSJs pædagoguddannelse således, at museet kan indgå som en form for praktisk værksted og videnspartner for de studerende. Museumsforløbet understøtter udviklingen både af de studerendes fagfaglighed og praktiske kompetencer indenfor grundfagsmodulet Social Intervention og pædagogiske metoder. Under forløbet blev følgende spørgsmål undersøgt: Hvordan kan museet blive brugt som et relevant læringsrum for pædagoger og de ældste børnehavebørn i deres dagligdag? Hvilke læringspotentialer kan et flerbenet samarbejde mellem museet, pædagogstuderende, pædagoguddannelsen og daginstitutioner munde ud i? Hvordan kan skabende processer under et museumsforløb/værksted understøtte en form for lokalt ejerskab og oplevelsen af følelsesmæssig og kognitiv erkendelse hos børnene? Hvordan kan børn fra en tidlig alder være med til at skabe betydning i disse processer? Hvordan kan museet som læringsrum understøtte processen? Baggrund og opstart Samarbejdet mellem UCSJ og undervisningsafdelingen på museet blev etableret i foråret Det skete på baggrund af en henvendelse fra Adjunkt Martin Hoffmann fra UCSJ samt et ønske fra museet om at undersøge forskellige partnerskabskonstellationer på daginstitutionsområdet. Både MVE og UCSJ ønskede at undersøge muligheden for at inddrage museet i de pædagogstuderendes daglige undervisning. Slagelse Museum blev rammen om et intensivt pilotforløb for de pædagogstuderende. Derudover var det et ønske fra museets side både at 1
2 udvide den daglige kontakt til daginstitutionerne i museets nærområde samt at kvalificere museets læringstilbud til målgruppen, førskolebørn. Foto: Museum Vestsjælland Foto: Museum Vestsjælland Projektets slutprodukter 1. Et selvaktiverende undervisningsmateriale målrettet børnehavepædagoger til besøg på egen hånd. Materialet har en før-under efter vejledning med forslag til aktiviteter, som inddrager Slagelse Museums udstillinger og dertilhørende aktiveringskasser a. Undervisningsmaterialet, inddrager læringsaktiviteter udviklet af de pædagogstuderende. 2. En bæredygtig samarbejdsmodel med UCSJs pædagoguddannelse med fremtidsudsigter for hele MVE (f.eks. et partnerskabssamarbejde, praktikpladser, samarbejde omkring cases til de studerendes eksamensopgaver m.m.) 3. Kvalificering af MVEs tilbud til daginstitutioner samt en udvidelse af MVEs netværk af daginstitutioner i museets nærområder. Brugerinddragelse Brugerinddragelsen i det pågældende projekt skete på flere niveauer. Projektet var struktureret således, at flere samarbejdskonstellationer og flere forskellige former for brugerinddragelser blev anvendt på samme tid under hele projektperioden. De pædagogstuderende De studerende blev inddraget aktivt både under selve læringsforløbet på museet samt i det efterfølgende pædagogiske udviklingsarbejde. De læringsaktiviteter, som blev udviklet af de studerende, bliver løbende inddraget i museets undervisningsmateriale og læringstilbud til førskolebørn. Museet har på baggrund af de studerendes materialer genereret en vidensbank bestående af de studerendes skriftlige opgaver, som løbende kan inddrages i museets pædagogiske arbejde med førskolebørn. Førskolebørnene og pædagoger Ved afslutning af hvert workshopforløb blev der afholdt en mundtlig evaluering af de deltagende børn og deres pædagoger. Pædagogernes overvejelser og punkter til forbedring blev inddraget i forløbets struktur på museet samt i det resulterende undervisningsmateriale til pædagoger. Udover de mundtlige evalueringer på museet blev der også afholdt to dybdegående evalueringer med udvalgte daginstitutioner. Pædagogerne evaluerede med børnene tilbage på institutionen efter museumsforløbet. Evalueringsresultaterne blev drøftet mellem pædagogerne og tovholderne fra museet under et evalueringsmøde. Deres feedback blev taget med i videreudviklingen og yderligere kvalificereret til kommende forløb. (se afsnittet evaluering) 2
3 Foto: Museum Vestsjælland Foto: Museum Vestsjælland Projektets struktur og udvikling På pædagoguddannelsens grundmodul Social intervention og pædagogiske metoder deltager de studerende i fire forskellige workshopforløb med forskellige temaer. Det intensive tredagesforløb på museet er blevet integreret, som et af disse workshopforløb, dvs. en fast del af grundmodulet. De studerende kunne også vælge at tage udgangspunkt i forløbet senere i deres uddannelse i en eksamensopgave el.lign. En vigtig målsætning fra projektets begyndelse har været at skabe et ejerskab til det lokale museum både hos de deltagende pædagogstuderende og hos lokale daginstitutioner. For at understøtte processen hos de studerende blev det besluttet, at undervisning i deres delmodul skulle foregå på museet. Foråret og efteråret 2015 pilotforløb på Slagelse Museum Samarbejdet havde sin første base på MVEs besøgssted, Slagelse Museum. Slagelse Museum er et lokalhistorisk museum, der primært har fokus på handel, håndværk og industri. Museet tager fat i lokalhistorien gennem temaer, som kan perspektiveres til hele Danmarkshistorien. På museet kan man bl.a. opleve det unikke gademiljø fra den tid, hvor H.C. Andersen gik i Slagelse Latinskole samt en købmandsbutik anno Aktiveringskasserne I deres udviklingsarbejde skulle de studerende i samarbejde med projektets tilknyttede museumsunderviser tage udgangspunkt i optimering af Slagelse Museums eksisterende Aktivitetskasser. Kasserne er tematisk opdelt og indeholder historiske studiegenstande, som kan anvendes i et læringsforløb på egen hånd. Indholdet i kasserne er oplagt til læringsforløb om børneliv i gamle dage m.m. De fire eksisterende aktiveringskasser har på nuværende tidspunkt følgende overskrifter: Legetøj, Husgeråd, Værktøj, Købmanden. Udover selve genstandene indeholder kasserne laminerede ark med korte beskrivelser af hver genstand, evt. med historisk kontekst og et billede af genstanden i brug. 3
4 Projektets tidsplan Etableringsfase 1. jan. 23. jan : Sparring og forventningsafstemning med inspektør og leder på Slagelse Museum : Indledende møde og forventningsafstemning med Martin Hoffmann UC Sjælland. Udviklings- og testfase I Februar- marts x 3 dages-forløb med de pædagogstuderende fra UCSJ pædagoguddannelsen i Slagelse FORÅRET 2015 HOLD B HOLD C HOLD A Sct. Mikkels Antvorskov Børnegård Søbjerggård Udviklings- og testfase II- Fortsættelse med opkvalificering af forløbet 3 x 3 dages-forløb med de pædagogstuderende fra UCSJ pædagoguddannelsen i Slagelse EFTERÅRET 2015 HOLD 1 HOLD 2 HOLD 3 HOLD 4 HOLD Sct. Mikkels Antvorskov Børnegård Søbjerggård Børnegården Slagelse Søbjerggård Evaluerings og implementeringsfasen Efteråret 2015 Evalueringsmetoder Der blev afprøvet en række af forskellige evalueringsmetoder under hele projektperioden. Mundtlige evalueringer blev løbende foretaget både af museumsunderviseren, underviseren fra UCSJ og af pædagogstuderende indbyrdes. Under de første testforløb evaluerede de pædagogstuderende med hinanden samt med børn og pædagoger fra deltagende institutioner. Her blev der anvendt diktafonoptagelser. Efter indsamling 4
5 af resultaterne fra de første to hold af studerende blev det konkluderet, at de pædagogstuderendes evalueringer i højere grad skulle styres og understøttes af deres underviser og museumsunderviseren. De endelige evalueringsformer blev således: Mundtlig evaluering: Elevernes skulle evaluere kort mundtlig i fællesskab efter de første to dage i forløbet. En længere mundtlig evaluering i plenum med museumsunderviseren og de studerendes underviser skete på afslutningsdagen, efter børnegruppen havde været på besøg. Her blev de studerende bedt om at reflektere over forløbets arbejdsform, udviklingsprocessen samt over, hvordan forløbet havde bidraget til deres faglige udvikling og forståelse af de pædagogiske læreplanstemaer. Skriftlig evaluering De studerende skal aflevere en skriftlig gruppeopgave efter forløbet, som indeholder flere evalueringspunkter. I opgaven skal de forholde sig til flere spørgsmål og emneområder, herunder: Beskriv den aktivitet I har lavet med børnene på museet. Hvordan fandt I på ideen, og hvad gik aktiviteten ud på? Hvilke materialer brugte I? Hvilke læringsområder/kompetencer understøtter jeres aktivitet hos børnene og hvordan? Hvilke af de pædagogiske læreplanstemaer understøtter den? Hvordan gik aktiviteten? Hvad fungerede bedst? Hvad fungerede mindre godt? Var der nogle ting, der overraskede jer i processen? Formulering af den skriftlige opgave blev skærpet og opkvalificeret undervejs i hele projektperioden. Det skete både i forhold til, hvordan de studerende skulle beskrive deres læringsaktivitet, og hvilke refleksioner der skulle med i opgaven. De skulle også reflektere over, hvordan deres aktivitet understøtter teori i praksis (fx ved Malcolm Ross og/eller de æstetiske læreprocesser). Derudover kom der også mere fokus på, hvordan museumsforløbet kunne bruges aktivt i de studerendes porteføljearbejde fremadrettet på studiet. Evalueringsresultater Forløbene blev generelt taget godt imod af de pædagogstuderende og de deltagende daginstitutioner fra projektets begyndelse. De pædagogstuderende var særlig tilfredse med forløbets bevidste fokus på, hvordan man anvender teori i praksis. Samarbejdet mellem museumsunderviseren og underviseren fra UCSJ var afgørende for at sikre, at forløbet udviklede sig løbende og blev mere og mere kvalificeret undervejs. Evalueringer fra de studerende blev mere og mere positiv i takt med, at forløbet blev videreudviklet under projektperioden. Under de allerførste forløb på Slagelse Museum var der f.eks. et ønske fra de studerende om flere forberedelsesmaterialer, flere praktiske eksempler på formidlingsgreb samt mere støtte i at koble teori til praksis fra deres underviser. Efter fælles videreudvikling mellem MVE og UCSJ er koblingen mellem museumsforløbet og de studerendes øvrige pædagogiske arbejde på studiet blevet gjort tydeligere og mere relevant. Forløbets struktur og arbejdsformer fungerer også mere optimale. Som følge heraf er museumsforløbet blevet mere relevant for alle parter og nemmere at integrere som en fast del af grundmodulet på pædagoguddannelsen. Disse forbedringer afspejles i de studerendes senere evalueringer. Et udpluk af evalueringskommentarer fra efterår 2015 og 2016 forløbene Det var godt at få mulighed for at afprøve mine fagligheder på rigtige børn i stedet for, at vi øver os på hinanden, som vi gør på studiet. Man kunne få de rigtige reaktioner og blive bedre til at forstå gruppen. 5
6 Jeg vidste ikke, at man kunne bruge et museum på denne her måde. Jeg troede, at et projekt på et museum ville være kedeligt, men det var rigtig sjovt, og jeg lærte rigtig meget om, hvordan man arbejder med børn. Det har været en helt fantastisk oplevelse at se, hvordan børnene bare levede sig ind i den verden, vi havde skabte til dem. Og hvordan jeg selv blev grebet af det. Undervejs justerede jeg på vores aktivitet og blev bedre og bedre til at formidle til børnene. Jeg justerede på sproget og aktivitetens form, og der skete noget nyt hver gang. Det overraskede mig, hvordan jeg kunne se, at mine aktiviteter afspejlede de teorier, vi har lært om, især Malcolm Ross. Jeg har lært så meget og har været positivt overrasket. Jeg vidste ikke, at jeg kunne sådan noget. IMPLEMENTERINGSFASEN Projektet har udviklet sig til et fast partnerskabssamarbejde med UCSJs Pædagoguddannelsen i Slagelse. På nuværende tidspunkt undersøges forskellige muligheder for at udvide forløbet, herunder med fokus på et efteruddannelseskursus for pædagoger på museet m.m. Partnerskabssamarbejdet kører pr. efterår 2016 i sin fjerde sæson, og MVE har haft 14 hold igennem forløbet og fortsætter denne form fremadrettet. I foråret 2017 går partnerskabssamarbejdet ind i sit femte semester. Det betyder, at Museum Vestsjælland har haft mulighed for at være et eksperimenterende rum, hvor forløbets grundstruktur bliver løbende evaluereret og forbedret i samarbejde med de deltagende studerende, samt de deltagende daginstitutioner og skoler. Holbæk Museum: et bæredygtigt samarbejde tager form Fra foråret 2016 er partnerskabssamarbejdet flyttet fra til Museum Vestsjællands besøgssted Slagelse Museum til Holbæk Museum. MVE og UCSJ havde et ønske om at afprøve andre museale rammer og pædagogiske fokusområder og se, hvordan modellen kunne gøres bæredygtig og relevant på flere af museets besøgssteder. I Holbæk er der kommet et øget fokus på brug af forskellige museale rum og udvikling af deres læringspotentialer. Ligeledes har flere 0. klasser deltaget i forløbet. Perspektivering og vidensdeling Projektet har skabt stor interesse både i museumsverdenen, på daginstitutionsområdet og på skolerne. Det har også skabt interesse på andre videregående uddannelsesinstitutioner og åbnet for et nyt samarbejde med PAU-uddannelsen fra SOSU Holbæk. 6
7 Foto: Museum Vestsjælland Projektet er blevet vidensdelt i flere fora, herunder i form af oplæg på konferencer, en artikel til Danske Museer (udkommer i starten af 2017) et radioindslag (Kulturvejlederne i P1 efteråret 2016) og en artikel i lokalavisen. På baggrund af projektet indgår MVE i Netværket for pædagogisk museologi, et landsdækkende museumsnetværk oprettet bl.a. på initiativ af HistorieLab i Jelling og Professionshøjskolen UCC. Flere udgivelser om projektet og samarbejdsformens læringspotentialer er under udarbejdelse med planlagt udgivelse i løbet af
Børn, kulturarv og museer
ANTOLOGI Børn, kulturarv og museer Redigeret af Benedicta Pécseli Børn, kulturarv og museer 1. udgave 1. oplag HistorieLab - Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling og bidragyderne
Læs mereTværinstitutionelt samar- bejde om børn og voksnes læring
Tværinstitutionelt samar- bejde om børn og voksnes læring Partnerskabsaftale mellem Museum Vestsjælland og Pædagoguddannelsen UCSJ 1. Marts 2016 Children s active participation in museum experiences is
Læs merePÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling
Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 04-sep-2014 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn pædmus p-479173 Dokumentnummer PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015
Læs mereAfrapportering: Beskrivelse af processen:
Afrapportering: Forløbet: Din historie-min historie- vores historie Målgruppe: Modtagelsesklasser på mellemtrinnet (4.-6. klassetrin) Deltagende institution: Museum Vestsjælland Formidler: Jesse-Lee Costa
Læs mereAfrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027
Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk
Læs mereLEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL
LEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL - Legende aktiviteter i en fagdidaktisk undervisning Materialet er udviklet af Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelse & Oplysning, Fysisk Aktivitet & kost i samarbejde med
Læs mereEVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereLæring med effekt. effekt af kompetenceudvikling i SKAT. Inspirationsseminar om kompetenceudvikling i praksis. NCE-Metropol 19.
Læring med effekt effekt af kompetenceudvikling i SKAT Inspirationsseminar om kompetenceudvikling i praksis NCE-Metropol 19. februar 2013 Dorthe Solberg, SKAT - HR Udvikling Læring med effekt Målet med
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,
Læs mereSynlighed og kommunikation sparker processen
Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereFolkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006
Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende
Læs mereLeg er læring & læring er leg. Mette Guldager Ledelse af læring, kvalitet i pædagogik
Leg er læring & læring er leg Mette Guldager Ledelse af læring, kvalitet i pædagogik Præsentation Mette Guldager Uddannet pædagog fra Esbjerg seminarium 1998 1999-2004: Souschef 2004 2017: Leder i forskellige
Læs mereKunstnerens Univers Kunsten og naturen
Kunstnerens Univers Kunsten og naturen Projektet Kunstnerens Univers blev afprøvet i samarbejde med Sydskolen, afdeling Fårevejle i Odsherred Kommune. Formål Projektet havde til hensigt at udvikle: to
Læs mereDIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring
Læs mereUdviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune
Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune 17. september 2015 Baggrund Igennem efteråret 2014 og foråret 2015 har Helle Bjerg og Mikael Axelsen løbende været i kontakt med skolechef
Læs mereUddannelsesplan. for studerende i Dussen på Langholt Skole. Velkommen.
Uddannelsesplan for studerende i Dussen på Langholt Skole. Velkommen. Rigtig hjertelig velkommen som studerende i Idrætsdussen på Langholt Skole. Det er altid en glæde at byde studerende velkommen i vores
Læs mereSådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus
Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,
Læs mereFlexspace på Musikmuseet. - fortælling om tilblivelsen af en ny udstilling og om et hurtigt behov for at skabe fleksibilitet og forandringer
Flexspace på Musikmuseet - fortælling om tilblivelsen af en ny udstilling og om et hurtigt behov for at skabe fleksibilitet og forandringer 1 2 Paradigmeskift fra første udstillingsproces i 2014 til nu:
Læs mereFaglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR
Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige
Læs mereTag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.
Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.
Læs mereFoto: Museum Vestsjælland
Målgruppe: Modtagelsesklasser (mellemtrinnet) Din historie - min historie - vores historie Fagområder: Dansk som andet sprog, historie Kort beskrivelse: Din historie - min historie - vores historie er
Læs mereOmrådet retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.
Uddannelsesplan for Modul 13 - Praktikperiode 3 - DTP Institutionens navn: Daginstitutionen Palmeallé Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs mereVirksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21
Virksomhedsplan 2014 for Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Ulrikke Børnely 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Udvalgte indsatsområder politisk og forvaltningsmæssige Aktionslæring Baggrund...3 Mål..3 Indsats 3 Opfølgning..3
Læs mereFra eksperimentalarkæologisk metode til undervisning
TEMA Genstandsfeltets metoder Fra eksperimentalarkæologisk metode til undervisning Af: Kathrine Noes Sørensen Undervisnings- og udviklingsansvarlig, Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet Tlf: 46 30 02 54 kns@vikingeskibsmuseet.dk
Læs mereVision mission strategi værdier. University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved
Vision mission strategi værdier University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved Vision Det er UCSJ Bioanalytikeruddannelsen Næstveds vision at være en anerkendt og ønsket aktør i forhold
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs mereDGI Nordsjælland og UCC. Diplom modul i bevægelse og dannelse. Efteruddannelse for pædagoger
DGI Nordsjælland og UCC Diplom modul i bevægelse og dannelse Efteruddannelse for pædagoger 2 Bevægelse skaber liv og glæde Bevægelse og dannelse 3 Som noget helt nyt har DGI Nordsjælland indgået et samarbejde
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan BUPL Storkøbenhavn Den 24.05..2018 1 Tidlige indsatser er vigtige 06-06-2018 2 Fokus Fra aktiviteter til evaluering af og læringsmiljøet
Læs mereEt diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde
Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Om forskningsprojektet Forskningsprojektet Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejde undersøger: Hvad krav
Læs mereCenter for Skole og læring, Efter- og videreuddannelsen. Evalueringskatalog. Evaluering af kompetenceudviklingsforløb
Center for Skole og læring, Efter- og videreuddannelsen Evalueringskatalog Evaluering af kompetenceudviklingsforløb 1 Indhold Evaluering i Efter- og Videreuddannelsen, Center for Skole og Læring... 3 Samarbejde
Læs merePraktikopgaver. Den pædagogiske assistentuddannelse
Praktikopgaver Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for elever der er startet efter 1. januar 2016 Praktikopgaver til brug i elevernes praktikperioder De følgende seks praktikopgaver er udarbejdet
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereHåndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Læs mereStandard for den gode praktik
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering
Læs mereSTUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013
STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs merePræsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014
Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereAfrapportering af projektet KULTUR på VEJ
Afrapportering af projektet KULTUR på VEJ MUE 40.2015-0010 Projektperiode 01-09-2015 til 01-07-2017 Bilag vedhæftet mail: Afrappportering Uddybende evalueringsartikel Abstract til forskningsartikel Budget
Læs mereEvalueringsstrategi. Pædagogisk Udvikling
Evalueringsstrategi Pædagogisk Udvikling Formål Formålet med denne evalueringsstrategi er at sikre at PU evaluerer og dokumenter sit arbejde med henblik på at kvalificere og synliggøre det. Det vil sige
Læs mereScience. strategi. for Esbjerg Kommune
Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have
Læs mereAftale for Firkløveret
(Tema: Trivsel) Det er et mål, at alle børn i dagtilbuddet deltager i inkluderende fællesskaber, der giver kompetence til at skabe gode og nære relationer. A. Der er progression i den generelle trivsel
Læs mereDen lige vej til uddannelse
SOCIALPSYKIATRIENS PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE I PSYKOLOGI ET SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND OG KOMMUNER PÅ SJÆLLAND OG LOLLAND FALSTER Den lige vej til uddannelse 1/8 Indholdsfortegnelse
Læs mereAf lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN
Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,
Læs mereSprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog
Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat
Læs mereSans sproget om tværfaglig og tværinstitutionel samskabelse
Sans sproget om tværfaglig og tværinstitutionel samskabelse Sprog som sanselighed For at udvikle barnets begreber er det nødvendigt at arbejde med ordene og genstandene. Og det er nødvendigt at tale med
Læs mereSkolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB
Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT Plakat og signaturprojekt i tema 2 i Evaluering af projekter i puljen til vidensunderstøttelse af implementering af
Læs mereSkabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011
Navn på ansøger: VIA University College, Ernæring- og Sundhedsuddannelsen, Sundhedsfaglig Højskole og Pædagoguddannelsen, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole KOSMOS tema (skriv bogstav A, B, C eller D) C
Læs mereBeretning om projektet For gamle dage siden. Fremtidens Pædagoger som vejvisere til Danmarks historie.
Beretning om projektet For gamle dage siden. Fremtidens Pædagoger som vejvisere til Danmarks historie. Om projektet Projektet For gamle dage siden. Fremtidens pædagoger som vejvisere til Danmarks Historie
Læs mereUddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring
Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN
Læs mereWorkshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed)
Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed) Slides kan findes på: Praktik.via.dk
Læs mereNotat. Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende
Notat Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende Ansøgningsfrist: Den 12. september 2019, kl. 12.00 1. Formål Initiativet
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Ledelseskonference BUPL Nordsjælland Den 11-12.01.2018 1 Tidlige indsatser er vigtige 09-01-2018 2 Fokus Fra aktiviteter til evaluering
Læs mereUdviklingsplan/indsatsområder 2017/18
Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Læs mereSUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester
Februar, 2010/Lone Krogh SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Spørgsmålene i skemaet har til formål at inspirere dig til at reflektere over dine ressourcer og de eventuelt større udfordringer, du ser
Læs mereOplæg om den styrkede pædagogiske læreplan V. Christina Barfoed-Høj, kontorchef i Kontor for dagtilbud
Oplæg om den styrkede pædagogiske læreplan V. Christina Barfoed-Høj, kontorchef i Kontor for dagtilbud 1 OPLÆG OM DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Baggrund for den styrkede pædagogiske læreplan Indhold
Læs mereHF projekt for KS lærere i Globale Gymnasier
HF projekt for KS lærere i Globale Gymnasier Deltagende skoler (8 i alt): Kalundborg Gymnasium, Københavns åbne Gymnasium, Ikast Brande Gymnasium, Struer Statsgymnasium, Langkær Gymnasium, Rosborg Gymnasium,
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereProjekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner
Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus
Læs mereWorkshop vedrørende praktikplanen
Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på Udførerområderne Slides kan findes på: Praktik.via.dk Socialrådgiveruddannelsen Aarhus
Læs mereB. Uddannelsesplan for første praktikperiode Tema: Pædagogens praksis
B. Uddannelsesplan for første praktikperiode Tema: Pædagogens praksis Kompetencemål: Den studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk
Læs mereJammerbugt Kommune Liv i by og skole
Jammerbugt Kommune Hvordan organiseres åben skole i kommunerne? Skole og Dagtilbudschef, Diana Lübbert Pedersen og Skoleleder, Lars Salomonsen. Jammerbugt Kommunes skolevæsen 12 skoledistrikter med 4 centerbyer
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs merePraktik-politik for pædagogstuderende i CenterCampo
Praktik-politik for pædagogstuderende i CenterCampo Dato: 27/11 2013 Ref. Lars Haase Indhold Indledning... 1 Fordeling af de studerende i CenterCampo... 2 Forbesøget... 2 Roller og ansvar... 3 Vejledning...
Læs mereNationalt Videncenter for Historie og Kulturarvsformidling
Nationalt Videncenter for Historie og Kulturarvsformidling Rapport til Region Syddanmark i forlængelse af resultatkontrakt for bevilling i 2014 Indhold Indledning... 1 Generelt om aktiviteter i 2014...
Læs mereHvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
Læs merePædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mereTemadag for ledere og kliniske undervisere. Work-shop spørgsmål og statements fra drøftelse. Ergoterapeutuddannelsens årlige temadag august 2016
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Temadag for ledere og kliniske undervisere Work-shop spørgsmål og statements fra drøftelse Ergoterapeutuddannelsens årlige temadag august 2016 Anne Karin Petersen, Praktikkoordinator
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereLæring og Samarbejde
Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering
Læs mereIntern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale
Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale Med udgangspunkt i Verdensbiblioteket har projektet udviklet og afprøvet forskellige formidlingskoncepter ved hjælp af metoden
Læs mereHvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?
www.eva.dk Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? Foreløbige evalueringsresultater Dagsorden Om evalueringen Hvornår fungerer den kollektive vejledning godt? Vejlederrollen: Fra underviser til
Læs mereTema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession
Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål
Læs mereIntroduktion. Randers HF & VUC har som kerneopgave at skabe læring og værdi for kursister og elever ved at uddanne inden for følgende områder:
Strategi 2019-2024 Introduktion Randers HF & VUC er en skole, der sigter efter at løfte kursister og elever til bedre muligheder og til at blive aktive samfundsborgere. Vi møder vores kursister og elever,
Læs mereSTUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER
STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 11 sider INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Formålet med uddannelsen... 3 2. Optagelse...
Læs mereDen studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev
Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev. 05.05.16 Praktiksted Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 3. praktikperiode Skole- og fritidspædagogik Pædagoger med denne specialisering
Læs mereResultater af evalueringen af undervisningen på masteruddannelserne i foråret 2007
Resultater af evalueringen af undervisningen på masteruddannelserne i foråret 2007 Vibe Aarkrog Studieleder for masteruddannelserne Formålet med dette notat er at opsummere de væsentligste resultater af
Læs mereGør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland
Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder
Læs mereEvaluering af komprimeret enkeltfag under Åben Uddannelse for FS2017
NOTAT Evaluering af komprimeret enkeltfag under Åben Uddannelse for FS2017 Læreruddannelse og formidling 15.juni 2017 Birgitte Hedeskov og Mette Marie Gräs Kokholm I forårssemestret 2017 er der gennemført
Læs mereACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE
ACTLEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE MÅLHIERARKI STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I UCN ACTLEARN PÆDAGOGIK OVERORDNEDE MÅL UDVIKLINGSMÅL Vi designer læring med fokus på individ, gruppe
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Møllegården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Møllegården Dato for tilsynet: 14. februar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen:
Læs mereTematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag.
Undervisning onsdag d.18.2.15 Unge Stemmer Tematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag. Grupperne skal arbejde
Læs mereANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm
ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm INITIATIVETS TITEL: Cloudcomputing på Mårslet Skole 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Inge Pedersen
Læs mereSystemisk projektlederuddannelse
Systemisk projektlederuddannelse En kombination af klassiske og nye projektstyringsfærdigheder og relationelle forståelser Giv din projektpraksis et løft Kan du navigere i de mange komplekse projektopgaver?
Læs mereBilag 4: Spørgeskema til undersøgelse af Økonomiforvaltningens københavnerdialog i 2017
Bilag 4: Spørgeskema til undersøgelse af Økonomiforvaltningens københavnerdialog i 2017 Dette spørgeskema har til formål at evaluere og sætte fokus på københavnerdialog i Økonomiforvaltningen. Økonomiudvalget
Læs mereREVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:
REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: Næstved Kommune Kultur og Borgerservice Projekttitel: Åben
Læs mereTværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato:
Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr. 17.00.00-P20-14-17 Dato:7.6.2017 Det 21. århundredes kompetencer og STEAM-strategi Det 21. århundredes samfund
Læs mereHvordan styrker man evalueringskapaciteten i kommunerne? Konsulent, Jais Brændgaard Heilesen"
Hvordan styrker man evalueringskapaciteten i kommunerne? Konsulent, Jais Brændgaard Heilesen" Hvorfor bruge energi på evaluering i kommunerne?" Evaluering er interessant, fordi det kan udvikle vores praksis
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse
Læs mereFremtidsbattle - Fordi din mening er vigtig!
Fremtidsbattle - Fordi din mening er vigtig! Pilotprojektet FremtidsBattle blev afprøvet i samarbejde med to 8.klasser på Engskovskolen, Nr. Jernløse, Holbæk kommune. Med projektet ønskede vi at få erfaringer
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau II
Uddannelsesplan praktikniveau II For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Læs mere