Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen
Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage Følges ofte af vækst af skimmelsvampe Kan vokse ved lavt ph (ned til ph 2) Danner ikke toksiner
Penicillium roqueforti i majsensilage Kan vokse ved meget lav iltkoncentration Vokser fint ved 2-37 grader Foretrækker højt indhold af kuldioxid (op til 80%) Kan give luftvejsproblemer
Aspergillus fumigatus i overfladen af majsensilage Optimal temperatur 40 42 grader (Min./max.12 55) Kan danne toksiner Kan invadere lungerne Kan give diarre og fremkalde abort?
Hvorfor er der mange svampe Høj tørstofprocent i majsensilagen? Hæmmer mælke- og eddikesyregæring på grund af højt osmotisk tryk og lavt sukkerindhold Fremmer indtrængning af luft (ilt) i ensilagen Dårlig sammenkøring Højt udbytte har givet højere stakke end planlagt Finsnitterne har højere høstkapacitet end én gummiged kan klare For lang snitlængde Langsom udtagning For stor endeflade i stak eller silo Forkert udtagningsteknik
Nye kvalitetsanalyser af majs- og græsensilage 2002 1. slæt græs 1. slæt kløvergræs, øko. Majsensilage Tørstof, % 32,8 33,1 35,6 Sukker, % 3,2 3,7 - ph 4,43 4,40 3,89 Mælkesyre, % 5,3 6,5 4,1 Eddikesyre, % 2,4 1,8 1,3 Ammoniaktal 11,2 10,5 8,3
Ammoniaktallet er en vigtig kvalitetsparameter Udtryk for graden af proteinnedbrydning i ensilagen Højt ammoniaktal betyder lavere AAT Højt ammoniaktal giver lavere foderoptagelse Højt ammoniaktal kan være tegn på sporer Kvalitetsinddeling: < 8 meget god 8-10 god 10-12 mindre god 12-14 dårlig > 14 meget dårlig
Dårlig ensilering giver stor proteinnedbrydning og lavt AAT-indhold 100 Frisk græs God ensilage Dårlig ensilage 80 60 Ammoniak Andre NPN-stoffe Frie aminosyrer Renprotein 40 20 0 15 % råprotein R. Jones, IGER
Majsensilage har lavt ammoniaktal 50 Procent prøver 40 30 20 10 0 < 8 "8-10" "10-12" "12-14" > 14 Ammoniaktal
Stor variation i ammoniaktal for græs- og kløvergræsensilage 1. slæt kløvergræsensilage 2002 40 Procent prøver 30 20 10 0 < 8 "8-10" "10-12" "12-14" > 14 Ammoniaktal
Tørstofprocenten har stor indflydelse på ammoniaktallet 1. slæt kløvergræsensilage 2002 100% Pct. prøver 80% 60% 40% 20% > 14 "12-14" "10-12" "8-10" < 8 0% < 20% 20-30% 30-40% 40-50% > 50% Tørstofprocent
Den bedste ensilagekvalitet opnås ved Hurtig fortørring til 30 40% tørstof Lavt indhold af råaske Lavt eller moderat indhold af råprotein Højt indhold af restsukker
Lav tørstofprocent i majs giver risiko for alkoholgæring 6,0 5,0 Ethanol, % af ts. 4,0 3,0 2,0 1,0 R 2 = 0,27 0,0 20 25 30 35 40 Tørstofprocent
Kun lille sammenhæng mellem alkohol og tørstofprocent i græsensilage 6,0 5,0 Ethanol, % af ts. 4,0 3,0 2,0 1,0 R 2 = 0,10 0,0 10 20 30 40 50 60 70 Tørstofprocent
Undgå alkoholgæring i ensilage Risikoen for alkoholgæring stiger med stigende sukkerindhold Alkoholgæring giver tab i ensilagen Alkohol giver nedsat ædelyst (foderoptagelse) Alkohol virker ketogent ligesom eddikesyre (modsat mælkesyre, der virker glukogent) Køerne kan normalt omsætte store mængder alkohol uden problemer Alkoholgæring ikke et udbredt problem
Vælg det rigtige middel til formålet Virkning på Stabilitet Saftafløb Mælkeydelse Sporer Propionsyre, TS>28% X Myresyre, TS<28% Roepiller, TS<23 28% Mælkesyrebakterier X X X X Nitritmidler X
Virkning af homofermentative mælkesyrebakterier på ensilagen, når de virker Giver hurtigere og større produktion af mælkesyre Giver hurtigere og kraftigere fald i ph Giver mindre produktion af eddikesyre og ethanol Giver mindre nedbrydning af protein til ammoniak og frie aminosyrer
Homofermentative mælkesyrebakterier kan forringe stabiliteten Forekommer især i majs- og helsædsensilage Årsager: Lille ph-reduktion Mindre eddikesyre % f o r s ø g 35 30 25 20 Stabilitet ved brug af mælkesyrebakterier Forbedret Reduceret (Muck and Kung, 1997)
Mælkesyrebakterier kan ikke anbefales til majs og helsæd Virker i mindre end halvdelen af tilfældene Ikke et klart billede af hvornår de virker De bedste chancer: Lige efter frost % f o r s ø g 80 60 40 20 0 Virkning på ph Tør afgrøde Lucerne Græs Majs Helsæd (Muck and Kung, 1997)
Mælkesyrebakterier kan give mindre proteinnedbrydning % 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Græs Ubehandlet græsensilage Græsens. med mælkesyrebakt. NPN Renprotein Raymond Jones, IGER
Forsøg med mælkesyrebakterier med positive resultater på produktionen 100 80 60 40 20 0 n=67 Foderoptagelse 15 Tilvækst 36 Mælkeydelse (Muck & Kung, 1997)
Økonomien i mælkesyrebakterier i bedste tilfælde Mælkeydelse, + 4% Pr. ko pr. dag 1,0 kg + 2,50 kr. Foder til ekstra mælkeydelse Omk. til ensileringsmiddel Ekstra arbejdsomkostninger Resultat 0,5 FE 10 FE Timer? - 0,50 kr. - 0,70 kr.? + 1,30 kr.? Forudsætninger: 9.000 kg EKM pr. ko 10 FE ensilage pr. ko pr. dag
Konklusion på mælkesyrebakterier Mælkesyrebakterier giver i cirka halvdelen af tilfældene en økonomisk gevinst i græs, kløvergræs og lucerne Mælkesyrebakterier kan ikke anbefales generelt til majs og helsæd Brug af mælkesyrebakterier kræver Tilstrækkeligt sukker i afgrøden Tørstofprocent < 45 Perfekt ensilerings- og udtagningsteknik
Situationer, hvor ensileringsmidler altid bør anvendes Tørstofindholdet i græsmarksafgrøde mindre end 28% efter 2 døgns fortørring Tørstofindholdet i majs eller helsæd mindre end 28% Afgrøden indeholder mere end 60-70% kløver eller lucerne Stor risiko for forurening med jord eller gødningsrester