Talentudvikling i folkeskolen

Relaterede dokumenter
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentstrategi. for folkeskolen

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

SKOLEPOLITIK

Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole

Greve Kommunes skolepolitik

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent

POLITISK PROCES SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

Kvalitetsanalyse 2015

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Center for Skole Skolepolitik

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Velkommen til valgmøde

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Center for Undervisning

Temaaften om status og udvikling

FOLKESKOLEREFORMEN.

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Evalueringsdesign for realisering af skolereformen

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Folkeskolereform 2014

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Princip for Undervisningens organisering

TALENTARBEJDE PÅ HOVEDFORLØB PÅ SOSU STV. I Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser står der;

TALENTARBEJDE PÅ HOVEDFORLØB PÅ SOSU STV

Velkommen til kontaktforældremøde

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Kalø Økologiske Landbrugsskole den

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Princip for undervisningens organisering

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Tema Beskrivelse Tegn

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret

Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler

Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Vestervangskolen Udviklingsplan. Center for Børn og Læring Herning Kommune

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

Stillings- og personprofil Skoleleder

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

Kvalitetsanalyse 2015

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Tema Beskrivelse Tegn

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Skolereform og valgmøde. Højgårdskolen april 2014

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell

Ansøgning om afkortning af undervisningstiden

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

PRINCIPPER STILLING SKOLE

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016

UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE

Assentoftskolen skoleåret

Spørgsmål og svar om den nye skole

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Transkript:

1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi

Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og unge og et vigtigt bidrag til Danmarks fremtidige konkurrenceevne. Folkeskolereformens mål om, at alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige som de kan, er med til at understrege, at også de dygtigste elever skal udfordres. Den længere og mere varierede skoledag skal gøre det nemmere at etablere inkluderende læringsmiljøer med høj faglighed, udfordringer og trivsel for alle uanset social baggrund. Slagelse Kommunes fokus på talentudvikling ligger i direkte forlængelse af reformen og Skolepolitikken og skal ses i sammenhæng med kommunens inklusionsindsats. Denne strategi er derfor udarbejdet med afsæt heri.

3 Formål Megen talentudvikling på skoleområdet sker på eksperimentel basis gennem enkeltstående projekter. Denne strategi skal sætte rammerne for skolernes fremadrettede arbejde med talentudvikling og bidrage til at sikre, at talentudvikling foregår systematisk som en del af alle skoler dagligdag. Formålet med Slagelse Kommunes talentindsats er, at: Alle skoler skaber et læringsmiljø, hvor højt begavede og talentfulde elever udfordres, så de udvikler deres fulde potentiale Højt begavede og talentfulde elever trives og inkluderes i klas-sens/skolens fællesskab Talentarbejdet går fra at være enkeltstående projekter til at være en sammenhængende og koordineret pædagogisk praksis på alle niveauer i skolerne

4 Resultatmål I skolepolitikken er opsat en række resultatmål, som vedrører alle børn herunder også højt begavede og talentfulde børn. Fire resultatmål kan fremhæves som særligt relevante i forhold til talentindsatsen: Andelen af elever, der scorer 5 i de nationale test i læsning og matematik stiger år for år Mindst 95 % af eleverne kan lide at gå i skole Mindst 95% af eleverne synes at de lærer noget i skolen Skolerne kan udpege elever, der har haft mulighed for at gennemgå særlige talentudviklingsforløb Disse resultatmål er dækkende for, hvad talentindsatsen skal bidrage til, og der er således ikke brug for særskilte resultatmål for talentindsatsen.

5 Fokusområder I Slagelse Kommune ønsker vi en bred talentindsats, der tilgodeser talentudvikling indenfor tre ben: Det praktisk-musiske felt, herunder billedkunst, teater, innovation, håndværk og design samt madkundskab Det boglige felt, herunder naturfag og sprogfag Idræt

6 Hvem er talenterne? Talent er et komplekst begreb, og der findes ingen officiel eller entydig definition af de elever, vi omtaler som dygtige, begavede eller talentfulde. Center for Skole har valgt at tage udgangspunkt i Undervisningsministeriets definition, der tager højde for, at begavelse og talent både er under indflydelse af arv, miljø og motivation: Talent er, når børn og unge i uddannelsessystemet: har særlige forudsætninger inden for et eller flere områder har lysten og viljen til at yde en særlig indsats har mulighed for at blive en af de bedste, hvis potentialet stimuleres I Slagelse Kommune skal talentindsatsen målrettes to grupper af elever: De talentfulde (10-15 % af en årgang) De meget højt begavede (1-2 % af en årgang) Mindst 10 % af eleverne på en årgang skal nyde godt af talentindsatsen.

7 Nogle talenter er nemme at få øje på, fordi de i skole- eller fritidssammenhænge er usædvanligt dygtige eller præsterer meget bedre end deres jævnaldrende. Talenter findes dog også blandt utilpassede eller skoletrætte elever og blandt børn med nedsatte funktionsevner eller udviklingsforstyrrelser. Både dansk og international forskning viser, at mange særligt begavede elever mistrives i skolen. De mangler faglige og sociale udfordringer, de oplever at lærere og klassekammerater misforstår deres adfærd, og de føler sig uden for fællesskabet. Ikke sjældent er disse elever demotiverede, har lav selvtillid og underpræsterer i forhold til deres evner. Det er således ikke nødvendigvis indlysende, hvem talenterne er. Til at hjælpe skolerne med at identificere de højt begavede og talentfulde elever udarbejdes et identifikationsværktøj. Det vil være et fokuspunkt for talentindsatsen, at skolerne opkvalificeres til at spotte de højt begavede og talentfulde elever. Talentindsatsen skal iværksættes allerede i indskolingen for at fastholde de højt begavede og talentfulde elevers motivation og trivsel helt fra de tidlige skoleår. Det betyder konkret, at der skal iværksættes initiativer på den enkelte skole i både indskoling, mellemtrin og udskoling.

8 Organisering af talentudviklingen Højt begavede og talentfulde elever har ligesom alle andre brug for at være en del af et kontinuerligt socialt fællesskab - gerne i en almenklasse, hvor de møder børn med andre kompetencer og interesser. Derfor skal talentpleje og udvikling i Slagelse Kommune primært ske i elevernes klasse. Den daglige undervisning skal tilrettelægges og målrettes, så den tilgodeser højtbegavede og talentfulde elevers udvikling. Der er udviklet en særlig metode til differentiering af undervisningen (kaldet ABC undervisningsdifferentiering), der tager udgangspunkt i at udfordre de højt begavede og talentfulde elever. Denne metode hænger i vid udstrækning sammen med Visible Learnings fokus på synlige læringsmål, elevforventninger og feedback og kan derfor tænkes sammen med den planlagte kompetenceudvikling i Visible Learning på skoleområdet. Samtidig er det vigtigt for talentpleje og udvikling, at disse elever gives mulighed for at være sammen med ligesindede, der har samme interesser og lyst til at blive udfordret, fordybe sig og udforske.

9 I en almenklasse vil der typisk være omkring to elever, som omfattes af den ovenstående talentdefinition. Derfor er der brug for, at disse elever sammensættes i grupper på tværs af skolens klasser og årgange og får lov til at spurte - i det mindste lejlighedsvist. Folkeskolereformen giver skolerne bedre muligheder for at etablere særlige tilbud til de højt begavede og talentfulde elever i den almene undervisning. For eksempel kan holddannelse, valgfag/linjer i udskolingen og faglig fordybelse anvendes til talentudvikling. Det forudsættes derfor, at alle almenskoler i Slagelse Kommune organiserer skoledagen, så højt begavede og talentfulde elever får mulighed for at arbejde sammen med ligesindede elever på egen skole.i supplement hertil vil vi i Slagelse Kommune tilrettelægge særlige forløb primært udenfor skoletiden. Det kan være på aftener eller som feriecamps eventuelt i kombination med enkelte hele skoledage. Disse forløb tilbydes udvalgte elever fra alle kommunens folkeskoler. Indhold og klassetrin koordineres centralt, og forløbene tilrettelægges i samarbejde med lokale eksperter. Der afsættes en økonomisk ramme til hvert forløb.

10 Proces for implementering På baggrund af denne strategi skal der udarbejdes en kommunal handleplan for talentudviklingen. Her skal beskrives hvilke konkrete talentindsatser, der tilbydes på tværs af skoler, herunder hvordan de organiseres. Ligeledes skal det af handleplanen fremgå, om der er behov for understøttende tiltag, der sikrer, at skolerne er klædt på til at varetage talentudviklingen jf. denne strategi. Er der fx behov for kompetenceudvikling og i så fald hvilken, eller en koordinator? Sidst skal handleplanen skal give et bud på, hvordan de afsatte midler til talentudvikling prioriteres. I udarbejdelsen af handleplanen inddrages relevante samarbejdsparter både interne og eksterne.

11 For at skabe lokalt ejerskab til talentudviklingen på skolerne, og sikre at indsatsen tilpasses lokale forhold, skal hver skole udarbejde en lokal plan for deres talentindsats. Planen skal indeholde beskrivelse af: 1. Identifikation af de højt begavede og talentfulde elever: Hvilken procedure har skolens lærere og ledere for at spotte og udvælge de højt begavede og talentfulde elever? 2. Differentiering i praksis: Hvordan differentierer lærerne undervisningen, så den modsvarer den enkelte elev behov og forudsætninger? Hvordan sikrer ledelsen, at lærerne tilrettelægger og gennemfører undervisningen, så den udfordrer de højt begavede og talentfulde elever? 3. Lokale talenttilbud:hvordan har skolen organiseret skoledagen, så højt begavede og talentfulde elever arbejder sammen på tværs af klasser og/eller årgange? Hvilke fortløbende talentindsatser iværksætter skolen for eleverne i hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling? 4. Evaluering: Hvordan evaluerer skolen den lokale talentindsats? Hvordan følger lærere og ledelse op på de højt begavede og talentfulde elevers udbytte af talenttiltagene?

12 Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Denne strategi beskriver Slagelse Kommunes strategi for talentudvikling i folkeskolen. Strategien sætter rammerne for skolernes fremadrettede arbejde med talentudvikling og bidrager til at sikre, at talentudvikling foregår systematisk som en del af alle skolers dagligdag Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Center for Skole. Slagelse Kommune Center for Skole Langes Gård 10 4200 Slagelse 05.05.2015 Redaktion: Trine Siggaard Rose Design: Søren Rasmussen www.slagelse.dk