Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Børne-og Ungeudvalget har slut maj og start juni afholdt dialogmøder med skolebestyrelserne i Midt, Nord og Syd om Greves fremtidige skolestruktur. Dette dokument sammenfatter overvejelser fra dialogmøderne i forhold til forskellige mulige skolemodeller. For hver af modellerne fremgår: Særlige opmærksomhedspunkter rejst på dialogmøderne En kort opsummering af og Disse lister indeholder både overvejelser fra dialogmøderne, fra offentlig debat om skolemodeller og fra andre kommuners overvejelser i forbindelse med ændrede skolestrukturer. Dokumentet er del af grundlaget for den videre drøftelse mellem Børne-og Ungeudvalget, borgmester og skolebestyrelserne på kommende dialogmøde den 16. juni 2014.
Hvad kan skolestrukturen bruges som løftestang til. Kommuners afsæt for at ændre skolestrukturen er typisk Brug for mere bæredygtig organisering pga. fald i børnetallet, pres på økonomien Ønske om skolestrukturer og skolemodeller, der understøtter nye kompetenceidealer, styrket inklusion og opnåelse af målsætninger for at flere gennemfører en ungdomsuddannelse. Som faglig ambition arbejdes derfor med at etablere modeller, der kan bidrage til, at udvikle faglige miljøer gode rammer for læringsforløb over tid, fx Børnemiljøer for de yngste, hvor der lægges vægt på nærhed, tryghed og tilknytning i lokalsamfundet, fx i samarbejde med dagtilbud Ungemiljøer, overgang til ungdomsuddannelse, profiler/linjer og valgfagspakker, nye deltagelses-og netværksmuligheder, styrke samarbejde om og tilbud til de ikke-uddannelsesparate Og strukturelt etableres nye organisations- og samarbejdsformer med fokus på, at Styrke ledelsesarbejdet og kulturen, fx frigøre tid pædagogisk ledelse, etablere stærke ledelsesteams med samspil og synergi forskellige kompetence-og ansvarsområder, samspil skole og fritid Gentænke former for forældredemokrati Styrke samspil mellem almen- og specialpædagogik Gentænke samspil mellem skole og lokalsamfund fritids- og foreningsliv I tidligere udsendt fakta-ark 10 gives et kort overblik over hvad forskellige skolemodeller organisatorisk indebærer 2
Alle skoler har 0.-9. klasse Godt at store og små er sammen de små kan spejle sig i de store. De store lærer at drage omsorg. Opleves som et stærkt kendetegn og positivt kulturtræk. Kontinuitet samme skole gennem hele skoleforløbet færrest mulige skift giver tryghed for eleverne Skolens kendskab til eleven lærere samarbejde gennem et helt skoleforløb Afsæt for godt forældresamarbejde gennem hele skoleforløbet En styrke at have fulde 0.-9.klassesforløb i hvert lokalområde et attraktivt alternativ til privatskole. For nogle elever er indbyggede skift i skoleforløbet motiverende. Ikke mulighed for at bryde med forudfattede meninger og fastlåste roller elever og lærere Ikke samme muligheder for fokuserede læringsmiljøer med specialiserede lærerkompetencer Dårligere muligheder for og udnyttelse af faglokaler Færre muligheder for differentierede indsatser, fælles temaer og valg på tværs af en årgang (ved mindre elevgrundlag/ færre spor) Opmærksomhedspunkter rejst på dialogmøderne Bare at lukke skoler vil ikke være det fælles projekt Løser ikke af-sig-selv behov for en mere balanceret fordeling af to-sprogede elever - kan det løses ved ændrede skoledistrikter? Nuværende situation hvor nogle skoler og/eller årgange er meget små nødvendigt at lukke eller lægge sammen Hvis skoler lukkes ønskes at der tages stilling til fordeling af elever og medarbejdere fra lukkede skoler Udfordring hvis et område mister 0.-9.klassesforløbet risiko for åbning af privatskoler Folkeskolereformen stiller krav til styrket faglighed og nye fag ikke kun for udskoling men også for de yngre klassetrin 3
Basis- og overbygningsskoler Faglig ekspertise og lærerkompetencer i miljøer målrettet alderstrin på skolen Mulighed for flere valgvalg, linjer, profiler. Bedre muligheder og udnyttelse af faglokaler Udskolingsmiljøer der understøtter opnåelse af mål for 95 pct. Gennemfører en ungdomsuddannelse Kvalitet i indskoling ved få kendte voksne Nye steder skift kan være motiverende for eleverne. Lærerskift ingen forudfattede meninger, frisk start Et stærkt alternativ til privat- og efterskoler i udskolingsårene. Specialisering kan være attraktivt for lærerne taler ind nye mere målrettede læreruddannelse Ikke fælles kultur, hvor de ældste elever udviser omsorg og er rollemodeler for de yngste elever Specialisering kan være mindre attraktivt for mere erfarne lærere, der ønsker mere variation Længere afstand til skolen Overgange med risiko for at kendskab til elevens trivsel og faglige udvikling går tabt Dialog mellem skole og forældre skal etableres på ny Tilhørsforhold til skolen skal etableres på ny for eleverne Opmærksomhedspunkter rejst på dialogmøderne Ku man ha skoler, som alle har fra 0.- 6. klasse og så 1-2 overbygningsskoler? Kunne være det fælles projekt alle skoler bliver en del af at udvikle den gode skole i Greve Bedre og mere balanceret fordeling af eleverne i hele Greve Vil der fortsat kunne sikres geografisk nærhed/ at skolen er tæt på er særlig vigtigt for de mindste elever (op til 5. klassetrin) - og den offentlige transport skal fungere Godt med mulighed for valg med udskoling men skal stadig være en skole med åbne veje Udfordring hvis et område mister 0.-9.klassesforløbet risiko for åbning af privatskoler Mulighed for først skære mellem 6. og 7. klasse? Der skal være tydelige, klare linjer for hvordan man bliver valgt til fx at være overbygningsskole 4
En skole undervisning på flere matrikler Bedre sammenhæng og drift ved fælles skoledistrikt mere tværgående administration, en fælles skolebestyrelse Styrket og mere robust ledelse, bredere kompetencer og samarbejde i stærkt team Større faglige miljøer, der er attraktive for medarbejderne og giver stærke faglige miljøer eleverne Styrket samarbejde om tilbud på tværs af flere afdelinger i en skole Mere balanceret fordeling af eleverne styrkede pædagogisk tilrettelæggelse, hensigtsmæssig størrelse og sammensætning af klasser Større budget pr. enhed giver bedre råderum Hvis kun ét distrikt eller meget store distrikter risiko for lang vej til skole - særlig obs. yngste elever Dårligere vilkår for sociale netværk, relationer til kammerater hvis bor langt fra hinanden Svært at etablere fælles kultur når ikke fælles matrikel Logistiske udfordringer ved forskellige fysiske arbejdssteder Ikke daglig adgang til øverste skoleleder Opmærksomhedspunkter og ønsker rejst på dialogmøderne Erfaring fra Tune m. en skole på flere matrikler positivt for elever og forældre Erfaring fra Tune m. en skole på flere matrikler ulempe for ansatte Mulighed for at tænke i nye distritksinddelinger Øst-Vest eller Nord-Syd der kan give bedre fordeling af elever Hvor langt må man have til skole hvis man med denne model arbejder med bedre fordeling af eleverne? Sikre nærhed og skole i nærmiljøet særligt for de yngste elever Ønske om én skole- på én matrikel én ledelse Hver skole skal have en daglig leder HVIS fælles ledelse på flere matrikler, SÅ - Skal skabes rød tråd og sammenhæng - Skal sikres daglig, nærværende leder på alle matrikler 5
Kombination af forskellige typer af skolemodeller Variation i kommunens samlede skoletilbud, der er tilpasset de enkelte områder Mulighed for at tænke i skoledistrikter, der sikrer god fordeling af eleverne, hensigtsmæssig størrelse og sammensætning af klasser (fx bedre fordeling tosprogede, specialklassetilbud i sammenhæng med almenskolen) Varieret udbud af skoletilbud og forskellige typer af læringsmiljøer muligheder for at finde den bedste løsning for alle børn Mulighed for at kombinere nærhed for de yngste og variation for de ældste Forældrenes eventuelle negative oplevelse af at der ikke er et ensartet skoletilbud lige muligheder - i alle områder af kommune, Forskellige lokale løsninger understøtter ikke arbejdet med skolereformens målsætninger, som fælles skolevæsen. Svære at skabe ensartede og ligeværdige styringsmæssige rammerfor skolernes arbejde. Opmærksomhedspunkter og ønsker fra dialogmøderne Kan der etableres løsninger, som fortsat skaber plads til to-sporede skoler? Udbygge samarbejdet mellem skolerne gode tilbud, forskellige profiler, som udbydes i samspil? Invitation til se på samarbejde mellem Strandskolen og Karlslunde skoler, som basis-overbygningsskole? Mulighed for først at prøve noget af i nogle områder før det rulles ud over hele kommunen? Kunne 1. prioritet være én stor ny fælles skole i Nord? Spare en ½ skole ved at samle Tune på én matrikel Udbyg Tune til 4 eller 5 sporet skole? Mulighed for at tiltrække børn fra området Greve Landsby til Tune skole? omlægge rute for eksisterende skolebus? 6
Bevare 10 folkeskoler med flere funktioner - forslag fra dialogmøderne til alternative løsninger på kapacitetsudfordringer Rykke børnehaverne ind på skolerne og/eller klubberne ind på skolerne Samle ressourcepersoner i miljøer fra 0-18 år. Fokuseret indsats og kontinuitet gennem hele forløbet fra 0.- 9.klasse og på tværs af skole, dagtilbud, fritid og ungetilbud Mindsket variation i typer af dagtilbud Bekymring hos forældre over store dagtilbudsenheder Ikke mulighed for miljøskifte for de større børn i dagligdagen og gennem hele forløbet Ledige lokaler på skolerne lejes ud i perioder med overkapacitet Skolebygninger til rådighed, hvis udviklingen i børnetallet vender Bevare skole med lavere elevtal i lokalområderne Manglende fleksibilitet ift. lokaleanvendelse hvis nødvendigt at binde til lejekontrakt over mange år. Uhensigtsmæssig blanding af forskellige typer af opgaveløsning på samme matrikel 7