Ansøgning om økonomisk støtte til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling



Relaterede dokumenter
Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.

Ansøgning om økonomisk støtte til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Pædagogisk ledelse. Pædagogisk ledelse faciliterer gennemførelse og udvikling af læreprocesser, som gør det pædagogiske grundlag levende.

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Projektplan. FoUprojekt. Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Udviklingscentret på EUC Sjælland

TRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Kompetencesekretariatet

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Innovativ undervisning i åbent værksted

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Styrket skriftlighed på hf VUC-læreres vejledningskompetencer mht. kursisters skriveudvikling

Projektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid

Helhedsorienteret undervisning.

"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Social- og sundhedsuddannelsen

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Pædagogisk ledelse i EUD

Nye lærerroller foreløbig viden og erfaringer fra FoU-programmet It som pædagogisk værktøj

I den ene afdeling kan det også være relevant at søge CLOPU og OPU, men det er svært at angive den præcise størrelse af målgrupperne.

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen.

Progressiv læring handler om at arbejde med læringsmiljø, læringsfællesskaber, læringsmål, progression og feedback

Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

2017 STRATEGISK RAMME

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Pædagogisk ledelse. - et diffust begreb en konkret opgave. UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013.

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Projektlederskab II. - Fra planlægning til gennemførelse og læring. Projektlederskab II

Vurdering og indstilling af projekter Uddannelsespulje

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Læringscentre i Faxe kommune

Udviklingsstrategi 2015

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

Projektlederuddannelsen

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Inspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil

Levendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole

Skolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

Temadag om handlingsplan for øget gennemførelse 2018

Inspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Digitaliseringsstrategi Sprogcenter

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Profil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk

Friluftsliv i Skolen. Medlemsmøde om Friluftsrådets nye projekt for at bringe mere Friluftsliv ind i skolen

Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

MANUAL TIL RESPONSE RADAR. Formativt evaluerings- og dialogværktøj på EUD uddannelserne

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Kompetencestrategi

FREMFÆRD BRUGER: PROJEKTFORSLAG UNDER MERE KERNEOPGAVE MINDRE BUREAUKRATI

Pædagogisk ledelse hvad, hvorfor og hvordan?

Professionel faglighed

FastholdelsesTaskforce og samarbejdet med modelskoler

Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Redskaber der kan kvalificere

SPREDNINGS GUIDEN GØR DET NEMT AT DELE OG GENBRUGE INNOVATION

1. Opgaveforståelse. Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune. 23. april 2013

Kommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Projektforløbet kort fortalt

Response på det pædagogiske didaktiske grundlag. Eva Lie Bendixen & Lise Ebdrup Rasmusen

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Men det løser ikke det grundlæggende problem, som den enkelte medarbejder i kommunen udsættes for.

2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281

Transkript:

Ansøgning om økonomisk støtte til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling d. 26.11.2014 Institutionsoplysninger Ressortministerium Undervisningsministeriet Institutionens navn Selandia CEU Adresse Bredahlsgade 1B, 4200 Slagelse Institutionens e-mail selandia@sceu.dk Hovedtelefonnummer 58567000 CVR-nummer 25 89 72 69 EAN-nummer 5798000560130 Bankkonto Danske Bank, 4343-3517201340 Kontaktperson pædagogisk udviklingschef, Finn Kanstrup Hansen Kontaktpersonens telefonnummer 28442301 Kontaktpersonens e-mail fkha@sceu.dk Hvad er projektets titel? Tillidsbaseret samspil og samskabelse mellem ledelse og medarbejdere Hvilket beløb søger I om? 495.000 kr. (hele tusind). Er projektet godkendt i samarbejdsudvalget eller af ledelse og tillidsrepræsentanter? Projektet skal være godkendt af samarbejdsudvalget eller af ledelse og TR er for projektets målgruppe. Er projektet godkendt i samarbejdsudvalget? Ja _x Nej Hvis nej, hvad er årsagen: Er projektet godkendt af både ledelse og tillids/medarbejderrepræsentanter for projektets målgruppe? Ja x_ Nej Hvis nej, hvad er årsagen: Hvem er målgruppe for aktiviteterne? Antal personer Faggrupper Ansatte omfattet af OAO-overenskomster 119 Administrative, pedeller/håndværkere, værkstedsassistenter, kantinepersonale, rengøringspersonale m.fl. Ansatte omfattet af LC/CO10-overenskomster 142 EUD lærere Ansatte omfattet af Akademiker-overenskomsten Ansatte omfattet af AC/DJØF-overenskomsten 1 18 EUD lærer Uddannelseschefer og uddannelsesledere på EUD. Hvad er formålet med projektet? Beskriv formålet på maks. 1-2 sætninger. Hvilke ændringer vil I gerne opnå i praksis, når projektet er slut? Formålet med projektet er at opnå, at alle deltagere i projektet øger deres motivation og udvikler deres kompetencer til at indgå i et udviklende og tillidsfuldt samspil. Projektet tager udgangspunkt i de forandringer, som følger med Reform 2015 af erhvervsuddannelserne, og sætter derved fokus på udviklingen af undervisningens kvalitet ved hjælp af samskabende kommunikation, undervisningsobservation, analyse, klare mål og aktiv ledelsesinvolvering.

Hvorfor oplever I et behov for at igangsætte dette projekt? Beskriv hvilke udfordringer I har, herunder hvordan projektet bidrager til at løse dem, og hvordan det er koblet til jeres kompetencestrategi. På Selandia er det et stort ønske og behov blandt medarbejdere, ledelse og tillidsfolk for at fremme en kultur som er præget af et tillidsfuldt, udviklende samspil og samskabelse i forhold til institutionens kerneydelse: planlægning og gennemførelse af undervisningen til gavn for eleverne. Lærerne har et behov for i øget grad at involvere sig i hinandens undervisningsopgaver, og ledelsen har i øget grad udtrykt et behov for at involvere sig mere i planlægning og udvikling af undervisningen. De administrative og tekniske medarbejdere er nysgerrige på, hvordan de gennem målrettede bidrag kan påvirke elevernes positive oplevelse af skolen og kvaliteten i læringsmiljøet. Et behov som understøttes af den reform, der træder i kraft i 2015, og som indeholder en lang række strukturelle og pædagogisk didaktiske elementer, som skal gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive, løfte kvaliteten i undervisningen og mindske frafaldet radikalt, så flere unge vil vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse. Nogle af de pædagogisk - didaktiske virkemidler er praksisorienteret, helhedsorienteret undervisning og projektarbejde på de meget brede grundforløb, mere differentieret undervisning, undervisning på flere faglige niveauer og et markant løft af lærernes pædagogisk-didaktiske kompetencer. Virkemidler som alle fordrer øget krav om mere og bedre lærersamarbejde og mere og bedre pædagogisk ledelse. Samarbejdet på skolen har i alt for høj grad handlet om drift, indkøb og skema end om det pædagogiske indhold i undervisningen, og hvordan lærere og ledelse i et givende samspil kan få flere elever til at gennemføre en erhvervsuddannelse og hermed minimere frafaldet. Det er for mange lærere et stort skridt at skulle drøfte deres egen og hinandens undervisning og nå frem til enighed om, hvordan man møder eleverne, hvilket indhold undervisning skal have, eller hvilke undervisningsmetoder man vil bruge. Det handler om organisering, og det handler om ledelse, men det handler også om, at lærerne er åbne over for at drøfte egen pædagogisk praksis, og det handler om, at man har et fornuftigt grundlag at tale og samarbejde ud fra. Dette grundlag kan være en fælles fortolkning og forståelse af erfaringer og det kan være eksisterende data f.eks. elevtrivselsundersøgelser, eller det kan være data, man selv indhenter i teamet f.eks. igennem kollegaobservationer. Det centrale er, at man samarbejder ordentligt og systematisk med data med henblik på at udvikle god undervisning og god pædagogisk praksis i overensstemmelse med Selandias pædagogiske grundlag. Det ønsker vi at blive bedre til. For at komme i mål med vores behov, er der brug for en målrettet kompetenceudvikling af lærere, ledere, administrative medarbejdere og teknisk personale. Det spiller tæt sammen med skolens kompetencestrategi. Her peges der på, at lærernes professionsrolle er under forandring. Det handler bla. om, at lærere, ledelse og andre medarbejdere, som er tætte på eleverne, skal blive bedre til at indgå i et givende samspil og at blive bedre til at kommunikere og arbejde relationelt, bedre til refleksion, meningsskabelse og at udvikle undervisningen sammen, bedre til at anvende den anerkendende tilgang, bedre til observation og give hinanden feedback. Det fordrer styrkelse og udvikling af de samarbejdsformer, der er på skolen. Samskabelse om undervisningen på en bedre måde ud fra devisen om, at det skal give mening for alle, der er involveret. Det er sådan vi gerne vil arbejde i fremtiden. Projektet vil afprøve elementer af ovenstående med fokus på udviklingen af undervisningens kvalitet. 2

Hvordan vil I vurdere/måle, om I har opfyldt jeres formål? (Succeskriterier) Beskriv i punktform, hvad der viser, at jeres projekt skaber en forandring i praksis (større fleksibilitet, kvalitet eller effektivitet i opgaveløsningen, eller løft i medarbejdernes kompetencer og muligheder på arbejdsmarkedet) og at det dermed opfylder projektets formål. Hvis I ikke kan måle forandringerne, så beskriv jeres overvejelser om, hvilke tegn på virkninger, I vil kigge efter. Vi vil forvente følgende tegn på virkninger, som følge af projektets gennemførelse: 1. At der på skolen er skabt reelle muligheder og rammer for, at såvel det pædagogiske-, som det administrative- og tekniske personale kan agere og anvende samskabende metoder til udvikling af undervisningen. 2. At der er udviklet og afprøvet metoder og fora til samspil og samskabelse af undervisningen. 3. At der er udviklet og afprøvet redskaber i samskabende kommunikation blandt alle deltagende medarbejdergrupper. 4. At der på skolen er udviklet et koncept, som har forbedret lærernes kompetencer i at kunne analysere data, eksperimentere, observere og reflektere som en del af den pædagogiske praksis. 5. At der på skolen er beskrevet nogle cases, der viser hvordan forskellige medarbejdergrupper gør en forskel med styrket samspil og samskabelse om undervisningen. 6. At ledelsen og medarbejdergrupperne har øget deres motivation og kompetencer i samskabelsen om den gode undervisning og den gode erhvervsskole, som vi ønsker. 7. At der er produceret et idekatalog med eksempler på ovenstående mv. 8. At der er udviklet og oprettet en webside med ideer, forslag, værktøjer og metoder. Et overordnet succeskriterium for projektet er, at resultatet af kompetenceudviklingen ikke alene har forbedret praksis, men også, at deltagerne har udviklet et øget kendskab til egne og andres praksis samt et fælles sprog, som kommer dem til gode personligt og på jobbet. Desuden at lærerens, ledernes og blandt andre de administrative medarbejderes udbytte af samarbejdet er blevet øget, fordi der har været en tæt dialog og et godt samspil om konkrete pædagogiske situationer i dagligdagen samt muligheder for løbende kommunikation af og om egne oplevelser og erfaringer. Hvilke aktiviteter skal indgå i projektet? Opstil gerne i punktform. Beskriv aktiviteter før, under og efter projektforløbet, herunder hvad der sikrer, at forandringerne fastholdes efter projektets afslutning. Projektets aktiviteter deles op tre faser. En fase som indeholder en startkonference for alle skolens EUD lærere, værkstedsassistenter og EUD ledere, en fase som indeholder planlægning af processen, uddannelse af tovholdere, igangsættelse af afprøvninger på de enkelte afdelinger på skolen og en fase, som indeholder en opsamling og spredning af erfaringer og resultater fra afprøvningsfasen til alle skolens medarbejdere og ledere. Fase 1: Afholdelse af en konference for alle skolens eud lærere og værkstedsassistenter. Konferencen blev afholdt d. 9. - 10. maj 2014. Konferencen indeholdt fælles oplæg om formålet med projektet. Præsentation af ledelsens strategi og mål. Etablering af en række workshops om, hvordan processen kan organiseres mv. Konferencen blev finansieret af skolen. 3

Fase 2: Igangsættelses- og afprøvningsfase vil bla. indeholde følgende aktiviteter: Aktivitet 1: Planlægning mv. af hele processen mv. Aktivitet 2: Drøftelse og orientering af plan og proces på afdelingsmøde På mødet rettes fokus på kerneydelsen, og hvordan et positivt og fremadrettet samarbejde kan tilrettelægges om de fælles pædagogiske og didaktiske udfordringer i den nye erhvervsuddannelsesreform. Skabelse af klare aftaler om rammesætning, struktur og rollefordeling. Ledelsen og eksterne konsulenter understøtter dette arbejde med konkrete værktøjer til, hvordan lærere og ledere kan samarbejde om opgaveløsning og skabe rammer for den fælles trivsel i teamet. Ideen om tovholdere og tovholderens opgaver præsenteres her. Afdelingsmøderne afholdes på alle skolens 7 afdelinger. Aktivitet 3: Tovholderseminar På seminaret introduceres tovholderen i projektet og de opgaver og roller, der knytter sig til tovholderfunktionen under hele projektets forløb. Tovholderens opgave bliver at lede møder, fungere som coach, fremme god kommunikation udfra en anerkendende tilgang blandt projektets deltagere, fremme samskabelse og gode relationer, planlægge eksperimenter og aktioner i samarbejde med lærerne, bidrage med ideer og værktøjer til observation, samt deltage i tovholdernetværk med ledelsen. Eksterne konsulenter inddrages i forbindelse med planlægning af seminaret og som coach og hjælpere i træningen af tovholderne ude på de enkelte afdelinger. I samarbejde mellem uddannelseschef, team og tillidsrepræsentant udvælges en tovholder for hvert af skolens team, i alt ca. 20 tovholdere. Aktivitet 4: Planlægning og gennemførelse af aktioner eller eksperimenter Aktionerne starter med at fokusere på en problemstilling i undervisningen, hvor vi vil gøre det bedre. Dernæst udarbejdes en plan, der indeholder overvejelser over, hvordan man analyserer og bearbejder problemstillingen. Eksempelvis i form af indsamling af data mv. om udfordringer i undervisningsrummet ved brug af observation og besøg og efterfølgende drøftelse og analyse af resultaterne i teamet med efterfølgende handling eller aktion. Analyse og refleksion i blandt lærerne understøttet af ledelsesopbakning og støtte fra ekstern konsulent, hvor metode til analyse, samarbejde og refleksion afprøves. Pædagogisk sparring på baggrund af undervisningsobservation skal bidrage til at løfte undervisningen. Her inddrages lederne. De skal gå foran for at skabe en kultur, hvor det er hverdagskost, at man observerer hinandens undervisning. Tovholdere og eksterne konsulenter inddrages desuden i denne proces. Aktivitet 5: Udarbejdelse af klare mål For eksempelvis den helhedsorienterede undervisning eller meningen med undervisningsdifferentiering udarbejdes klare mål, som lærerne kan handle på. Her er det vigtigt, at ledelsen træder i karakter og er med til at tegne retningen, og hvad samarbejdet om undervisningen skal bidrage med i den forbindelse. Eksempelvis kunne udarbejdelse af klare mål kombineres med at gøre de lokale undervisningsplaner mere dynamiske, så de lokale undervisningsplaner kan bruges på en måde, så de faktisk bliver et værktøj, der giver retning for den daglige undervisning og derved bidrager til at virkeliggøre skolens overordnede strategi og pædagogiske grundlag. Tovholdere og eksterne konsulenter inddrages i denne proces. 4

Aktivitet 6: Løbende sparring og læring med lokale tovholdere og lærerteam NCE s konsulenter skal løbende gennem projektperioden yde vejledning, sparring og kreative forstyrrelser til såvel lokale tovholdere som lokale lærer- og ledelsesteam i forhold til at udvikle samskabelsen af det tillidsbaserede samarbejde samt resultaterne af dette samarbejde bl.a. udtrykt gennem personalets kompetenceudvikling og ved bedre læring og gennemførelse blandt eleverne. Aktivitet 7: Seminar om idegenerering og planlægning af aktiviteter blandt det administrative og tekniske personale. Aktiviteten målrettes administrative medarbejdere, værkstedsassistenter, pedeller/håndværkere, kantinepersonale, rengøringspersonale m.fl. Der gennemføres et startseminar med fokus på afdækning af udfordringer disse medarbejdergrupper står overfor i dagligdagen i samspillet med eleverne og ideer til, hvordan disse udfordringer kan løses bedre eksempelvis via den gode kommunikation og andre ideer til små aktioner eller løsninger, som medarbejdergrupperne efterfølgende vil kunne afprøve og træne i praksis. Seminaret vil desuden indeholde input og drøftelse af tidens meget forskelligartede unge og med bud på værktøjer, erfaringer og viden om hvordan man kan møde de meget forskelligartede elever via eksempelvis mundtlig som skriftlig kommunikation. Seminaret følges op med sparring på de små aktioner, afprøvning af værktøjer mv. som medarbejdergrupperne afprøver i praksis. I samarbejde mellem ledelse, medarbejdere og tillidsrepræsentant udvælges tovholdere for disse medarbejdergrupper. Aktivitet 8: Der gennemføres to inspirationskonferencer I konferencerne deltager ledere og lærere, værkstedsassistenter og studiesekretærer ved EUD og AMU på Selandia CEU. Invitation til deltagelse fra andre medarbejdergrupper overvejes konkret i projektets styregruppe i relation til konferenceindholdet. Konferencerne afholdes d. 17. 18. maj 2015 samt i april maj 2016. Konferencerne indeholder også eksterne forskningsbidrag. Konferencerne finansieres af Selandia. Fase 3: Opsamling og spredning af erfaringer og resultater fra projektet. Erfaringerne fra fase 2 videreformidles på en webside i artikler, cases, fotos og videoer. Websiden vil være åben under hele fasen, så alle interesserede ansatte på denne måde kan følge projektets udvikling og fremdrift. Websidens drift varetages af tovholdere. Primo december 2016 gennemføres et opsamlings- og spredningsseminar for skolens ledere og medarbejdere. Her opsamles, spredes og bearbejdes erfaringerne fra afprøvningsfasen gennem bidrag fra deltagerne i projektet samt de tilknyttede eksterne konsulenter. Seminaret afsluttes med igangsættelse af udarbejdelse af en plan for, hvordan de enkelte afdelinger og medarbejdergrupper kan anvende de erfaringer og resultater, der er udviklet i projektet. Seminaret finansieres af Selandia. Under processen med implementeringen af erfaringer og resultater på skolens afdelinger inddrages tovholderne og ledere på tværs af afdelingerne som formidlere, hjælpere, støttepersoner og inspiratorer. Aktivitet 9: Opsamling af erfaringer og resultaterne i et ide- og inspirationskatalog 5

Hvordan vil I sikre, at der løbende er opbakning på arbejdspladsen til at gennemføre projektet og skabe forandringer i praksis? Beskriv, hvordan I vil involvere ledelse og medarbejdere. Projektet vil blive drevet og udviklet i et tæt løbende samarbejde mellem ledelse, medarbejdere og tillidsfolk. Dette samarbejde vil primært finde sted i den styregruppe som nedsættes ved projektets start, i det tovholderforum der nedsættes med deltagelse af tovholdere og ledelse og via løbende orientering i samarbejdsudvalget og på ledelsesmøder. Der nedsættes en styregruppe bestående af 11 personer: projektansvarlig daglig projektleder tillidsrepræsentant for Uddannelsesforbundet tillidsrepræsentant for Handelsskolelærerne tillidsrepræsentant for OAO s område ledelsesrepræsentant for teknisk EUD ledelsesrepræsentant for merkantil EUD 2 tovholderrepræsentanter fra lærergrupperne 2 tovholdere fra administrative medarbejdergrupper, pedeller m.fl. Mødehyppigheden fastlægges af styregruppen ved projektets start. Der nedsættes endvidere et tovholderforum på hver afdeling. Forummet vil bestå af den daglige leder og de tovholdere, som er knyttet til afdelingen. Dette forums formål er bl.a. at sikre en så massiv ledelsesopbakning som muligt til projekts udvikling og at yde nødvendig støtte og hjælp til tovholderne. Formålet er desuden i fællesskab at drøfte projektets fremdrift lokalt. Vil I bruge det offentlige uddannelsessystem? (udfyld hvis ja) Beskriv, hvordan I vil bruge fx AMU, VUC, akademi-, diplom- eller masteruddannelser, mv. Nej. Det har vi ikke planer om. Hvordan vil I sprede jeres erfaringer undervejs i projektet både internt på jeres arbejdsplads og eksternt til andre statslige arbejdspladser? Beskriv gerne i punktform. I vurderingen af ansøgningen vil det blive vægtet positivt, at erfaringer fra projektet spredes internt og eksternt. Det kan fx være at udbrede nye arbejdsmetoder på andre dele af arbejdspladsen, have dialog med samarbejdsudvalg og chefgruppen om projektets resultater og fremdrift, fortælle om erfaringer til søster-institutioner, i jeres netværk mv. Erfaringerne og resultaterne vil blive spredt og bearbejdet på 2 lærerkonferencer for alle eud-lærere og eud-ledere på Selandia (maj 2015 og maj 2016). Endvidere vil der internt også ske formidling erfaringer og resultater til Selandias erhvervsgymnasiale område. Erfaringer og resultaterne vil desuden blive spredt via Selandias deltagelse i det landdækkende skolesamarbejde og netværk Samlær. Her vil der blive grundigt orienteret om projektets forløb fra start til slut. Samlærskolerne vil desuden blive inviteret til at besøge Selandia med henblik på at se og opleve, hvordan projektet forløber. Samlærskolerne består af i alt 10 eud skoler på landsplan. Projektets resultater vil desuden løbende blive spredt via den webside, som oprettes fra projektets start. Projektets sluttidspunkt Projektet forventes afsluttet i 31.12.2016. Har arbejdspladsen modtaget støtte fra Kompetencesekretariatet inden for de seneste 2 år? Ja Nej _x Ved ikke Har I modtaget rådgivning fra Kompetencesekretariatet i forbindelse med denne ansøgning? Ja _x Nej Hvis ja, med hvem og hvornår: _Møde med Jens Henning Ravnsmed og Bent Fløyel d. 21. August 2014. Albert Christensen, NCE, Per Struwe, Kim Jensen, Finn Kanstrup Hansen, Selandia deltog i mødet. Samt efterfølgende sparring med Jens Henning. Fkha/26112014 6