FORLØBSVEJLEDNING. NIVEAU: 8.-10. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

Relaterede dokumenter
Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

NIVEAU: klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

FORLØBSVEJLEDNING. NIVEAU: 7. og 8. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

FORLØBSVEJLEDNING. NIVEAU: klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

FORLØBSVEJLEDNING. NIVEAU: klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive en klumme.

FORLØBSVEJLEDNING. NIVEAU: klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

BERETTE. NIVEAU: klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

NIVEAU: klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

Når man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi?

Prøveopgaverne henvender sig til elever i klasse. Denne forløbsbeskrivelse er til prøveopgave 6 Talemåder.

NIVEAU: klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

NIVEAU: klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

Prøveopgaverne henvender sig til elever i klasse. Denne forløbsbeskrivelse er til prøveopgaven Ferie i skoletiden.

Giv din erindring en ny titel.

GENEREL LÆRERVEJLEDNING

FORLØBSVEJLEDNING. NIVEAU: klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

PRØVEOPGAVER 10. KL. - PRØVEOPGAVE 1 FORLØBSVEJLEDNING

NIVEAU: klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

NIVEAU: klasse. VARIGHED: 1-5 lektioner LÆRINGSMÅL

Faglige mål for forløbet Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive en kommentar. Eleverne skal:

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

NIVEAU: klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

Denne forløbsbeskrivelse er til prøveopgaven Spøgelsespigen. Sådan lyder opgaveformuleringen til prøveopgaven:

Faglige mål for forløbet Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive en øjenvidneberetning.

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

NIVEAU: klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

STANDBY UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

SÆTNINGER NIVEAU FAGLIGE MÅL

Faglige mål for forløbet Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive en reportage.

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved

Side. 1. Praktiske forberedelser Filmens opbygning Pædagogik og anvendelse Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Fordybelsesprøve Dansk

Klassens egen grundlov O M

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl Maj Charlotte Rytter!

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

At slå op med en 7-årig - Eksemplarisk læsning

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

Læsning i indskolingen

Forløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år

Forløbsvejledning Fabel Af Tatjana Novovic

Find og brug informationer om uddannelser og job

Dansk/historie-opgaven

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Selvevaluering

SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?

Madopskrift forløbsvejledning

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2

PRØVEKLAR. Guide til iprøven. Skriftlig fremstilling GYLDENDAL VURDERING AF REPORTAGE

A og døden. af Henrik Krog Nielsen. Forlaget X

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Vurdering af eleven Her kan du finde inspiration til at udfylde vurderingsskema og praktikerklæring

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Forebyggelse af ludomani blandt klassetrin.

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

FLERE FORFATTERE. Stress BIBELSTUDIE LOHSE

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium

Læringsmål. Materialer

Ele vh ån dbog - essa y 1

Fremstillingsformer i historie

En dialogisk undervisningsmodel

Kom godt i gang OBS!

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

1. Danskforløb om argumenterende tekster

Reportage - forløbsvejledning Af Anja Qvist

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8)

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

Indledning. Personligt studium. Undervisning baseret på denne bog

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

Hjælp til jobsøgningen

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

Transkript:

Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 8.-10. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Essay i iskriv til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder i sitet. Listen her viser de faser, forløbet består af: Kom godt i gang Faglige mål Undersøg Opgave Planlæg Skriv Evaluer KOM GODT I GANG Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. FAGLIGE MÅL Eleverne præsenteres for de faglige mål for forløbet, og de får en kort præsentation af genren. Herunder er målene udbygget til lærerens brug i forbindelse med planlægningen af undervisningen i overensstemmelse med Fælles mål. Faglige mål for forløbet Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive et essay. Eleverne skal: have en forståelse for essayet som genre kende genretrækkene for et essay kunne skrive et essay, hvor de reflekterer over et emne. Side 1 / 15

Om genren Et essay handler om noget alment menneskeligt, som skribenten ud fra sin faglige viden, indsigt og erfaring undersøger og reflekterer over. Skribenten har en personlig og selvstændig tilgang til emnet, men essayet må ikke være en privat fortælling. Et essay tager ofte udgangspunkt i noget oplevet eller i personlige overvejelser. Skribenten reflekterer, udtrykker følelser, stiller spørgsmål, nævner egne erfaringer, ser sagen fra forskellige synsvinkler og skifter mellem det personlige jeg, og man/vi, som udtrykker mere almene overvejelser, der angår alle. Essayet er en diskuterende tekst. Dets mål er ikke nødvendigvis at nå frem til et endeligt svar eller en konklusion, men at undersøge og reflektere over et emne og sætte tanker i gang hos læseren. Essayet er en gammel og meget brugt genre, der af mange betragtes som vanskelig i skolesammenhæng. Mange elever har erfaringsmæssigt også vanskeligt ved at skrive et godt essay, og det skyldes meget ofte, at de ikke præcist ved, hvad der forlanges af dem. De kender ikke genretrækkene og ved derfor ikke, hvordan de skal gribe opgaven an. De har også vanskeligheder med at afgrænse et essay i forhold til andre nærliggende genrer som for eksempel en klumme. Et essay og en klumme minder er del om hinanden, men der er dog væsentlige forskelle. I forhold til klummen er essayet mere diskuterende og fabulerende og har ikke som mål at nå frem til en afklaret holdning. Gennem sit diskuterende indhold giver essayet læseren et bredere syn på sagen og giver stof til eftertanke hos læseren. Essayet forholder sig undersøgende til sit emne. Klummen udtrykker en persons holdning til og overvejelser i forhold til en aktuel, ofte hverdagsagtig sag, som skribenten har oplevet og har en afklaret holdning til. Klummen argumenterer for et bestemt synspunkt og har et budskab, som den forsøger at overbevise læseren om. Klummen forholder sig konkret til sit emne. Se også genreplakaten for et essay her. UNDERSØG Fasen Undersøg indledes med en eksempeltekst, altså et typisk eksempel på et essay. Den skal eleverne læse og efterfølgende undersøge med henblik på at finde frem til de kendetegn, der er typiske for genren. Se eksempelteksten her. Eleverne skal undersøge tekstens opbygning, sprog, hensigt og særlige kendetegn ved at svare på undersøgelsens spørgsmål. Side 2 / 15

Alle fagudtryk er forklaret, så elever, der har behov for det, kan få termer forklaret ved at klikke på dem. Forklarede ord og fagudtryk er markeret med gråt. Eleverne kan arbejde alene, med en klassekammerat eller i smågrupper med denne del af arbejdet. Eleverne kan dele svarene i undersøgelsen med hinanden, så alle elever i en gruppe har adgang til gruppens svar. Det gøres på sidste side i Undersøg, hvor eleverne ved hjælp af delefunktionen selv vælger, hvem de vil dele med. Elevernes svar bliver automatisk opsamlet og gemt, og de kan finde deres opsamling i Min opsamling. Her har læreren også mulighed for at kommentere elevernes undersøgelse. Har eleverne delt deres svar, vil det fremgå af opsamlingen. Opsamlingen af undersøgelsen kan eleverne bruge til den efterfølgende samtale om eksempelteksten og genren. Samtale om teksten og genren Når eleverne er færdige med undersøgelsen, bør klassen tale om den og om de svar, eleverne har givet på spørgsmålene. Samtalen er vigtig, for her får eleverne sammen med læreren talt om teksten og genren og får sat ord på genrekendetegn for et essay. Samtalen giver også læreren mulighed for at sikre sig, at eleverne har fået den nødvendige forståelse for og viden om genren. Elevernes undersøgelse af eksempelteksten er udgangspunkt for samtalen. Eleverne kan printe deres opsamling eller have den fremme på skærmen under samtalen. Kommentarer til de enkelte spørgsmål i undersøgelsen Spørgsmålene i tekstundersøgelsen er gengivet herunder og kommenteret med svarmuligheder og uddybende/opfølgende spørgsmål, som kan anvendes efter behov: SIDE 1 Læs teksten Eksempelteksten kan være vanskelig for nogle elever at læse, og derfor er de vanskelige ord i teksten forklaret. Eleverne kan evt. anvende betydningskortet, der kan findes under Værktøjer. Ved at udfylde et betydningskort vil eleven få et større kendskab til et ords betydning. Side 3 / 15

SIDE 2 Titlen Essayet har titlen Sliddet bærer byrden i sig selv. Er det en god titel. Når du begrunder dit svar, kan du tænke over, om den vækker opmærksomhed og dækker indholdet? For mange elever vil titlen sikkert ikke sige ret meget, da de ikke kender den talemåde, overskriften tager udgangspunkt i. Men alligevel vil titlen nok vække undren og måske nysgerrighed efter at forstå betydningen. Om det på den baggrund er en god titel for elever, må den enkelte vurdere og argumentere for. For voksne, der er bekendt med talemåden, virker overskriften mere umiddelbart forståelig og dækkende for indholdet. De voksne kan bedre vurdere, hvad der venter dem i essayet. Titlen tager udgangspunkt i en kendt talemåde, Arbejdet bærer lønnen i sig selv, men forfatteren har ændret teksten ved at udskifte Arbejdet med Sliddet og lønnen med byrden og dermed givet talemåden et andet indhold. Det vil være oplagt at tale med eleverne om ændringen og den forskel den skaber i betydningen. I dagens Danmark vil de fleste lægge den betydning i talemåden, at det er bedre at arbejde end at være uden arbejde. I en Megafonmåling foretaget for Politiken og TV 2 i 2011 svarer 77 procent af de adspurgte, at det er vigtigt at have et arbejde frem for at være afhængig af hjælp fra det offentlige. En anden undersøgelse viser, at langt de fleste ledige foretrækker at få et job, selvom de ikke får nogen økonomisk fordel ud af det. Så man kan sige, at talemåden Arbejdet bærer lønnen i sig selv er gældende i dag. Når forfatteren af essayet vælger at ændre talemåden i sin brug af den som overskrift, kan man selvfølgelig ikke med sikkerhed vide, hvad han mener med det. Men når ordet arbejde udskiftes med ordet slid, og lønnen udskiftes med byrden peger det i retning af, at forfatteren mener, at arbejde er et slid altså noget der er hårdt og negativt. Eller også vil han i essayet primært behandle den form for arbejde, som er slidsomt. Indledningscitatet udtrykker retten til dovenskab, altså til ikke at arbejde, til at foretrække fritiden, og dermed er holdningen vel også slået an. SIDE 3 Emnet Hvad er essayets emne? I essayets 2. linje står der: Der var ikke rigtig nogen, der gik særlig meget op i meningen med arbejdet. Her får vi at vide, at essayets emne er arbejde og meningen med at arbejde. Side 4 / 15

Hvor bliver emnet præsenteret? Emnet bliver altså præsenteret allerede i 2. linje. Hvordan bliver emnet præsenteret? Emnet bliver præsenteret ved, at skribenten fortæller nogle erindringer fra sin barndom, hvor han fortæller om familiens arbejde. SIDE 4 Erindringer og refleksioner Hvilke konkrete erindringer begynder essayet med? Skribenten fortæller om faderens arbejde som postbud og moderens arbejde som kommunal dagplejer. Hvad reflekterer skribenten over i den forbindelse? Han tænker på, at der aldrig var nogen, der talte om, hvad meningen med arbejdet var. Man arbejdede bare, og det var nærmere sådan, at meningen simpelthen var, at man skulle arbejde. Og derfor talte man ikke om meningen med arbejdet, for det var jo meningen i sig selv. Skribenten reflekterer også over det fænomen, at man var sit arbejde. Man identificerede hinanden på, hvilket arbejde ens forældre havde, og ikke på hvilken slags mennesker de var, eller om de var høje eller overvægtige eller måske havde lidt gigt. I spørgsmålet optræder ordet reflekterer, og da mange elever ikke er fortrolige med ordets betydning, kan de få det forklaret. Eleverne får denne forklaring: Reflektere er et fremmedord, der betyder overveje. Ordet anvendes som regel i sammenhænge, hvor betydningen er overveje grundigt eller tænke meget over noget. SIDE 5 Erindringer og refleksioner Hvilke tanker gør skribentens sig om arbejdets betydning nu, hvor han er blevet voksen? Skribenten synes ikke, at der er sket særlig store ændringer, siden han var barn. Folk finder stadig deres identitet i deres arbejde, og det reflekterer han over. Vi indleder som regel en samtale med at spørge om, hvad den anden laver, ikke om hvordan han eller hun har det. Han reflekterer også over, at arbejde er nærværende i mange facetter i vores tilværelse, og at ordet kan have flere betydningsnuancer. Under samtalen i klassen vil det være godt at tale om, hvilke forskellige situationer og dermed betydninger vi anvender ordet arbejde i: gå på arbejde, have et arbejde, arbejde med sig selv, sort arbejde, færdigt arbejde, arbejde med sin hobby m.m. Side 5 / 15

Skribenten tænker over arbejdets fysiske og psykiske påvirkning af os, forskelle i lønnen m.m. Skribenten reflekterer over globaliseringens betydning for arbejdet i Danmark. Hvilke tanker gør han sig? Skribenten reflekterer over det faktum, at globaliseringen har gjort det muligt, at det hårde, opslidende, ensformige og arbejdskraftkrævende arbejde er blevet sendt til andre verdensdele, hvor arbejdskraften er billigere, og det færdige produkt dermed også bliver billigere. Han udtrykker sig blandt andet således: Den armodige arbejderklasse i dag synes derfor afskaffet, men egentlig har vi blot eksporteret den til Kina og Bangladesh. SIDE 6 Opbygning Denne undersøgelses primære opgave er at klargøre, hvilken struktur essayet er opbygget efter, så eleverne kan overføre den viden til deres egne skriveopgaver. Eleverne er altså ikke i færd med en litterær indholdsanalyse, selvom det er nødvendigt at se på essayets indhold for at forstå teksten og dens struktur, men der er mange indholdsmæssige forhold, som ikke bliver undersøgt. De fleste essays begynder med noget konkret, ofte i form af skribentens personlige erindringer. Herfra bredes emnet ud med flere erindringer, refleksioner, associationer m.m. til et alment niveau og en videre perspektivering. Sådan er det også med dette essay, og eleverne skal skrive eksempler på tre niveauer, som essayets struktur folder sig ud i. Essayet følger en struktur, hvor skribenten breder sit emne ud fra det personlige over det nære samfund til det globale, hvor skribenten ikke længere optræder som et jeg i essayet, men hvor der bliver anvendt man/vi. Skriv eksempler på tanker og/eller erindringer det personlige. Den første del af essayet består af skribentens erindringer fra barndommen om faderens og moderens arbejde. Tanker om arbejdets mening og betydning, og hvordan det styrede dagligdagens tidspunkter. Tanker om arbejdet som identitetsskabende. Denne del går til side 2 linje 6 og slutter med... nede på Lolland. Skriv eksempler på tanker og/eller erindringer det nære samfund. Denne del begynder på side 2 linje 7, hvor der står: Nu som voksen... I første del bruger skribenten jeg, men i denne del skifter han til man og vi for at understrege det mere almene i afsnittets refleksioner. Her reflekterer skribenten om arbejdet nu, hvor han er blevet voksen, om arbejdets forskellige aspekter og betydninger og arbejdets pris for den enkelte både den lavtlønnede og den højtlønnede. Side 6 / 15

Denne del slutter på side 2 linje 29 med ordene:... til Kina og Bangladesh. Skriv eksempler på tanker og/eller erindringer det globale. Denne del begynder på side 2 linje 30, hvor der står: Det nye er, at globaliseringen... Også i denne del bruger skribenten man og vi, når han reflekterer. Skribenten tænker på, at det hårde arbejde er flyttet fra Vesten til Asien. Refleksioner om arbejdets byrde, forskellen på arbejde og lønarbejde, arbejdet omtalt i Bibelen og i Grundloven, forskellen i værdien af det arbejde forskellige mennesker udfører åndens og håndens. Denne del består af resten af essayet. Måske skal de sidste tre linjer betragtes som en selvstændig afslutning en sidste tankevækkende hilsen til læseren. SIDE 7 Citater Skribenten nævner talemåderne: Arbejdet bærer lønnen i sig selv og arbejde adler. Hvad betyder talemåderne? At arbejde adler udtrykker den holdning, at arbejdet er med til at give den enkelte en følelse af værdi og selvrespekt. Det samme indhold ligger i talemåden, at arbejdet bærer lønnen i sig selv, underforstået at der er mere værdi i at arbejde, end det økonomiske udbytte man får for at udføre arbejdet. Hvilke kilder bringer skribenten uddrag fra? Skribenten bringer uddrag fra Bibelen og Grundloven, og bringer citater af den græske filosof Aristoteles og den franske journalist Paul Lafargue. Hvorfor nævner skribenten talemåder og uddrag fra kendte tekster i sit essay? Citater giver en kompositorisk mulighed for at bringe nye refleksioner ind i essayet. Citater kan bruges til at underbygge skribentens meninger, fordi citater besidder en vis autoritet, da de er sagt/skrevet af kendte personer og ofte har en holdbarhed, der strækker sig over mange år eller århundreder. I dette essay er der også anvendt et indledende citat før selve teksten. Citatet foregriber essayets tema. Citater kan også være med til at give essayet en højere karakter af seriøsitet og troværdighed ved at vise, at andre har tænkt de samme tanker, og skribentens kendskab til citaterne giver et indtryk af almen dannelse og viden altså en forøgelse af skribentens autoritet og viden omkring essayets emne. Side 7 / 15

SIDE 8 Synsvinkel Giv eksempler på, at skribenten ser sagen fra flere sider, fx fri arbejde. Skribenten er flere gange i essayet inde på forskellen mellem arbejde og lønarbejde, og selvom begge dele er arbejde, er der en modsætning mellem det frie arbejde, som man går ind til af fri vilje og for arbejdets skyld, og på den anden side det arbejde man er nødt til at udføre for at få en indtægt. På side 2 linje 10 kan vi læse nogle betragtninger om dette. Omtalen af adelen der ikke har lyst til at arbejde. På grund af dens økonomiske formåen undlader adelen også at arbejde i traditionel forstand, i modsætning til flertallet i befolkningen som er nødt til at arbejde, uanset om de har lyst eller ej. I citatet fra Bibelen bliver arbejde fremstillet som menneskets straf i modsætning til frihed. Det afsluttende citat af Aristoteles fremhæver også friheden over for arbejdet. Hvilken virkning har det, at skribenten betragter emnet fra flere sider? Ved at se en sag fra flere sider bliver sagen bedre belyst og undersøgt, og det giver et troværdigt indtryk, at skribenten er åben og grundig i sine overvejelser. Skribenten kan også få input til nye refleksioner ved at se på sagen fra nye vinkler. SIDE 9 Sprog Essayet begynder med personlige erindringer og refleksioner, hvor skribenten fremstår som et jeg i teksten. Senere breder skribenten sine refleksioner og betragtninger ud i et større perspektiv, hvor han skifter fra jeg til man/vi. Giv eksempler på, at essayet er skrevet i jegform. Side 1 på 1. linje: Nede på Lolland, da jeg var barn i halvfjerdserne.... Jeg og min anvendes flere andre steder på side 1. Giv eksempler på, at der er anvendt man/vi. På side 1 i linje 9: Ja, arbejde det gjorde man, men... På side 2 i linje 9: Vi finder stadig vores identitet i vores arbejde... På side 3 i 1. linje:... at vi bruger over halvdelen af vores vågne tid på arbejde... På side 4 de sidste linjer: Og det kan man jo så filosofere lidt over... Hvornår benytter skribenten man/vi? Når skribenten forlader det rent personlige og breder sit emne ud og beskæftiger sig med forhold af almen Side 8 / 15

menneskelig karakter, skifter han fra jeg til man og vi. Et skifte der signalerer, at tankerne og refleksionerne nu befinder sig i et større perspektiv end det umiddelbart nære og personlige. SIDE 10 Sprog Sproget i et essay er ofte personligt med humoristiske vendinger, leg med ordenes betydning, provokerende udtryk og billedsprog. Giv et eksempel på, at skribenten leger med ordenes betydning, og forklar betydningen af udtrykket. På side 3 linje 31 står der: Således adler arbejde, men adelen arbejder ikke i hvert fald ikke ret gerne. Arbejde gør ædel, og arbejde bærer lønnen i sig selv, er to udsagn, der kan passe på første del af sætningen. At have et arbejde giver selvværd, giver indhold i og mening med tilværelsen og giver en identitet udelukkende positive betydninger. Men adelen, som i denne sammenhæng må anses for at have opnået ædelhed, selvværd og identitet, er ikke begejstret for at arbejde. Det har de folk til, og de har råd til at betale sig fra det slidsomme og kedelige arbejde og i stedet koncentrere sig om mere attraktive beskæftigelser. Ordet adler er et verbum, som betyder at give større værdi eller at gøre ædel. Ordet adelen er et substantiv, som betyder en samfundsklasse bestående af personer som har meget høj social status. Den sproglige leg med betydningerne af adler og adelen skaber opmærksomhed om sætningen og dens indhold. Sætningen skiller sig ud, og den er lettere at huske, fordi der et spil eller en leg med to ord, som lyder nogenlunde ens, men som betyder forskelligt. Betydningsforskellen understreges også af, at indholdet er en modsætning. Arbejdet gør ædel, men når man først har opnået den ædle status, så vil man ikke arbejde mere det som ellers var midlet til at blive ædel. SIDE 11 Tanker hos læseren Et essay har ikke noget egentligt budskab eller en tydelig konklusion, men vil gerne sætte tanker i gang hos læseren. Hvad kommer du til at tænke på ved at læse dette essay? Svaret må af gode grunde være individuelt for den enkelte elev, men lad eleverne gøre rede for det, når klassen taler om undersøgelsen. Spørg om essayet har fået eleverne til at tænke på forhold ved emnet arbejde, som de ikke har tænkt på før. Side 9 / 15

SIDE 12 Modtager Hvem er essayets modtager? Modtagergruppen er principielt alle mennesker i en alder, hvor de har, har haft eller skal have et arbejde. Teksten er nok for vanskelig tilgængelig til, at alle bare vil læse den, men en interesseret modtager kan få udbytte af essayet. SIDE 13 Slutning Hvordan slutter skribenten essayet af? Essayet slutter af med et citat af Aristoteles, der udtrykker en kritisk holdning til det at arbejde. Skribenten knytter en uafklaret kommentar til citatet en opfordring til at filosofere over citatets indhold. En filosoferen der vel at mærke skal ske i frokostpausen, for det skal jo ikke forstyrre arbejdet! Hvordan virker den slutning? Slutningen opfordrer i god essayistisk ånd til at tænke videre over essayets emne: arbejde, fritid og meningen med det. Og skribentens slutsætning medvirker til, at man tænker over indholdet og over den lidt pudsige slutsætning. SIDE 14 Formål Et essay har blandt andet til formål at sætte tanker og overvejelser i gang om essayets emne hos læseren. Lykkes det i dette essay? Begrund dit svar evt. med eksempler fra teksten. Svaret er individuelt og forskelligt fra elev til elev, men essayet sætter tanker i gang, og om man mener, det sker i et omfang, der er tilstrækkeligt, kan kun den enkelte afgøre. Side 10 / 15

OPGAVE Sådan lyder opgaven i elevdelen: Når opgaven præsenteres for eleverne, kan der tales om: 1. Den genre eleverne skal skrive i. Eleverne skal skrive et essay. Opsummer evt. hovedpunkterne for genren brug fx genreplakaten for et essay. 2. Den skriverrolle eleverne skal have. Eleverne skal skrive ud fra deres egen person i jegform og brede det ud til man og/eller vi. 3. H.C. Andersen-uddraget giver forskellige opfattelser af det at rejse. Uddraget skal betragtes som en hjælp, hvor eleverne kan få ideer til forskellige betydninger af det at rejse. I uddraget er der nogle vanskelige/gamle ord og udtryk, som skal forklares og samtales om, fx den lykkeligste lod, i det hele univers, tankens vingede hest, den store rejse. Eleverne kan klikke disse korte forklaringer frem: Side 11 / 15

den lykkeligste lod: den største lykke i det hele univers: i hele verden både fysisk og psykisk. tankens vingede hest: fantasien den store rejse: døden 4. Hvordan egne erfaringer kan bruges i en struktur, der breder sig ud fra det personlige til det mere almene. I essayet, som eleverne har læst og undersøgt, er der en tydelig struktur, der tager udgangspunkt i de nære, personlige erindringer, som efterhånden bliver bredt ud til mere almene refleksioner. Den struktur kan eleverne også anvende i deres essay ved at starte med personlige erindringer om at rejse og i løbet af essayet brede dem ud eller tage afsæt i dem til mere almene betragtninger og refleksioner, der har et større perspektiv end eleven selv. PLANLÆG Inden eleverne går i gang med at skrive deres essay, skal de planlægge det. Eleverne har to valgmuligheder for, hvordan de vil planlægge teksten: A er en planlægningsassistent, der hjælper eleverne igennem planlægningsprocessen. Assistenten stilladserer elevernes refleksioner og strukturerer forberedelsen til at kunne skrive et essay. Ved at svare på spørgsmålene i assistenten, får eleverne tænkt over og skrevet delelementer af deres essay. Assistenten introducerer og forklarer relevante faglige udtryk, og den hjælper eleverne med at sørge for, at de får opfyldt genrekendetegnene for et essay. Assistenten husker elevernes svar, så de undervejs i planlægningsprocessen kan huske og forholde sig til egne svar uden at skulle gå tilbage i forløbet. B giver mulighed for, at de elever, der er klar til at gå i gang med at skrive, kan springe assistenten over og i stedet bruge genreplakaten og skrivemålene for et essay til at planlægge, hvad og hvordan de vil skrive. De kan også bruge et af værktøjerne, fx tankekort. Det er op til læreren sammen med eleven at afgøre, hvad den enkelte elev skal vælge. Før og under planlægningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med nogle af eleverne. Side 12 / 15

SKRIV Eleverne er nu klar til at skrive deres essay. De skal følge de fire trin, der er angivet i fasen Skriv. 1) Åbn skrivemål Eleverne skal være helt på det rene med, hvilke krav der stilles til dem i en given opgave. At kende kravene er forudsætningen for at kunne opfylde dem og dermed også forudsætningen for, at eleverne kan besvare en opgave tilfredsstillende. Derfor er der i iskriv lavet skrivemål til hver genre. Skrivemålene er en liste, der åbner i et selvstændigt vindue fra siden Skriv. Skrivemålene kan placeres ved siden af tekstdokumentet, så eleverne har mulighed for at orientere sig i dem under hele skriveprocessen. Ved at have skrivemålene ved hånden under skrivningen kan eleverne få hjælp til at opfylde skrivemålene og sideløbende tjekke, om de opfylder de stillede skrivekrav. Det er vigtigt, at læreren sikrer sig, at eleverne kender skrivemålene og forstår dem, før eleverne begynder på en skriveopgave. Det kan læreren gøre ved at gennemgå og tale om skrivemålene sammen med eleverne. Læreren kan differentiere skrivemålene for enkelte elever eller vælge nogle ud, som der skal sættes særligt fokus på. Læreren har adgang til en pdf med skrivemålene fra infoboksene i mosaikken. Se også skrivemålene for et essay her. 2) Åbn skriveprogram Eleverne skriver deres tekster i det tekstbehandlingsprogram, de har på deres computer. Under skrivningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med enkelte elever. Før eleverne gør klar til at udgive deres essay, skal de læse teksten grundigt igennem og tjekke retstavning og tegnsætning. De skal opfordres til at gå indholdet kritisk igennem og se, om ordvalget er præcist og varieret, om sætningsopbygningen og sætningslængden er varieret, så der er en god læserytme. Denne fase går eleverne ofte for let hen over, så her skal eleverne vejledes i at være omhyggelige. 3) Få gode råd til layout Når eleverne har skrevet deres tekst, skal de layoute den. Husk eleverne på, at teksten først skal layoutes, når den er skrevet. I layoutguiden kan eleverne få hjælp til at layoute teksten, så layoutet passer til genren. 4) Upload din tekst Eleverne kan uploade deres færdige tekster til sitet, så de har alt deres arbejde samlet på ét sted. Upload sker fra fasen Skriv, hvor der kan klikkes en vejledning frem om upload på hhv. computer og ipad. Elevernes tekst bliver gemt under den pågældende genre i Min opsamling. Her har læreren mulighed for at se og kommentere teksten. Side 13 / 15

Hvis eleverne retter i teksten, skal de uploade en ny version. Her skal de huske at gemme ændringerne på deres computer først og uploade seneste version af deres tekst. Elever, der har behov for hjælp til upload, kan klikke en kort instruktion frem på siden EVALUER Til hver genre er der udarbejdet en evalueringsassistent, som eleverne kan bruge til selv at evaluere deres tekst, før den afleveres. Evalueringsassistenten er lavet som en lille tjekboks, der trin for trin fører eleverne gennem de forskellige dele af evalueringen. Assistenten åbner i et selvstændigt vindue, så eleverne kan have den placeret ved siden af teksten. Eleverne kan evaluere deres egen tekst eller få en anden til at evaluere den. Gennem iskriv kan eleverne sende en anmodning og deres tekst til én eller flere klassekammerater. De valgte elever vil modtage en notifikation øverst på deres startside. Evalueringen munder ud i en opsamlingsside. Den kan eleven åbne fra Min opsamling, og eleven kan nu lægge sidste hånd på sin tekst. Eleven kan aflevere den færdige tekst ved at uploade den til sitet. Upload sker fra fasen Skriv. LÆRERENS VURDERING AF ELEVENS BESVARELSE Som en hjælp til lærerens arbejde med at vurdere elevernes besvarelse og evt. give karakterer for dem, er der i iskriv et vurderingsskema, som læreren kan anvende. Skemaet findes her. I en undervisningssituation bør en vurdering af elevernes besvarelser i skriftlig fremstilling ledsages af en samtale mellem elev og lærer, hvor læreren forklarer og rådgiver eleven om, hvad eleven har gjort godt, og hvad eleven skal koncentrere sig om ved den næste opgave i skriftlig fremstilling. Først når denne samtale er gennemført, kan man betragte elevens arbejde med en opgave i skriftlig fremstilling som færdig. Til hver genre og opgave i iskriv er der, som tidligere omtalt, lavet et skema med skrivemål for den aktuelle opgave, og dette skema vil være et meget velegnet redskab til at strukturere samtalen og dens indhold med. Under samtalen kan elev og lærer også aftale eller korrigere, hvilke generelle skrivemål eleven fremover skal forsøge at opfylde, så eleven ved, hvad hun/han skal være særlig opmærksom på i sit arbejde med skriftlig dansk. Side 14 / 15

SKRIVEMÅL Essay Skriv en overskrift, der skaber opmærksomhed og dækker indholdet. Skriv i jegform. Præsenter emnet med et eksempel, en erindring eller en scene. Uddyb emnet ved at veksle mellem erindringer og refleksioner. Bred emnet ud fra det personlige over det nære til det mere almene. Skift fra jeg til man/vi for at markere skiftet fra det personlige til det mere almene. Undersøg, associer og reflekter over emnet, og se det fra forskellige synsvinkler. Brug evt. citater. Skriv personligt gerne med overraskende vendinger og synspunkter. Skrivemål, du altid skal opfylde: Del teksten i passende afsnit. Varier dit ordvalg. Varier din sætningsopbygning. Kontroller tegnsætning og retstavning. Brug fx Retskrivningsordbogen på www.dsn.dk Side 15 / 15

ARGUMENTERE Genrekendetegn Opbygning og kendetegn Tager udgangspunkt i noget oplevet eller i personlige overvejelser. mon Et essay er en tekst, hvor skribenten stiller spørgsmål, undersøger og reflekterer over et emne, som skribenten interesserer sig personligt for. Emnet præsenteres med en undren, et konkret eksempel eller en scene. Skribenten inddrager egne erfaringer og erindringer. Skribenten undersøger, associerer og reflekterer over emnet, og ser det fra forskellige synsvinkler. Veksler mellem konkrete eksempler og refleksioner. At undersøge og reflektere over et emne og sætte tanker i gang hos læseren. Slutter af med en afrunding, men ikke nød vendigvis en konklusion eller et budskab. Skal sætte tanker i gang og give læseren et bredere syn på emnet. Sprog Essayet veksler mellem det personlige jeg og det almene man/vi. Sproget er levende og personligt med over raskende formuleringer og synspunkter. Evt. sproglige billeder og talemåder. Alinea Formål Opbygningen må godt have spring og over raskelser, men fokus på emnet skal bevares.

1:3 Sliddet bærer byrden i sig selv Bernt Hertz Gothen Vi må erklære retten til dovenskab (...) Vi skal tvinge dem til kun at arbejde en time om dagen og drive den af og fråse resten af tiden. (Paul Lafargue, Retten til dovenskab) Nede på Lolland, da jeg var barn i halvfjerdserne og firserne, var der ikke rigtig nogen, der gik særlig meget op i meningen med arbejdet. Det var nærmere det modsatte der gjorde sig gældende. Min far gik med post og min mor var ufaglært og passede arbejderbørn som kommunal dagplejer. Arbejdsdagen begyndte klokken halv syv for dem begge. For min fars vedkommende var den færdig omkring ved totiden om eftermiddagen. Min mor slap først, når det sidste barn var hentet hen omkring halv fem-femtiden. Til gengæld havde hun fri hver lørdag, hvor min far måtte ud med post om lørdagen hver anden uge. Arbejde, ja det gjorde man, men der var aldrig nogen, der snakkede om meningen med det det var snarere den anden vej rundt: arbejdet var svaret, forklaringen og meningen. Selv maden var underlagt arbejdet. I Nakskov spiste man varm aftensmad klokken kvart i fem. Ikke ved seks-halv-syv-tiden men 16:45. Sådan havde man altid gjort. Det gjorde man bare. Det passede med, at manden i hjemmet havde fået fri fra arbejde på værftet klokken 16:00 og var cyklet hjem efter at have skiftet tøj. Så stod maden på bordet, for manden havde brug for det efter en lang og hård dag på arbejdet. Det var arbejdet, der bestemte spisetiden. Så meget betød arbejdet. Hele min barndom var det arbejdet, der var, om ikke målet, så i hvert fald 1 pejlemærket. Et minimum af skolegang var dog en forudsætning for at få et arbejde, og hvis bølgerne gik højt kunne man måske få en uddannelse og derigennem kvalificere sig til en anden type job. Men det normale var nu at gøre ligesom min søster gjorde. Hun fik sit første job også som postbud som syttenårig, og så flyttede hun ellers hjemmefra, for nu var hun voksen og kunne klare sig selv. 1 pejlemærke: et orienteringspunkt Alinea

2:3 Også i skolen 2 identificerede vi hinanden på, hvad vores forældre var, altså hvad de lavede. Vi snakkede altså ikke om, hvilken slags mennesker, de var, eller om de var høje eller overvægtige eller måske havde lidt gigt. Vi snakkede om, hvorvidt de var postbude, skibsbyggere, ingeniører eller advokater. Der var ikke ret mange af den sidste slags i folkeskolen nede på Lolland. Nu som voksen og udenfor Nakskov er det ikke meget anderledes. Vi finder stadig vores identitet i vores arbejde. Det har den kedelige bivirkning, at et arbejde er nødvendigt for at kunne få en identitet. Når vi eksempelvis møder fremmede eller folk, vi ikke har set længe, så indleder vi ofte samtalen med et: Og hvad laver du så (nu)?, før vi kommer til Hvordan har du det? eller Hvad mener du om livet, kærligheden og demokratiet?. Det skyldes måske at arbejdet er nærværende i mange 3 facetter af vores liv. Vi kan arbejde med at få vores liv til at gå op. Vi kan arbejde med familien. Vi kan arbejde i haven, vi kan arbejde med os selv. Vi kan arbejde med at forstå ting. Og så kan vi arbejde på en arbejdsplads for at få betaling for det. Lønnen kan så være alt fra en bogstaveligt talt fyrstelig direktørløn med tilhørende 4 futures og optioner, til retten til at beholde livet. På den ene side direktøren, der muligvis griner på vej til banken, men på vej hjem fra stressklinikken eller skilsmisseadvokaten giver byrden næppe anledning til de store latterbrøl. På den anden side børnearbejderne på sweatshoppen i Bangladesh, hvor der heller ikke synes at være meget at grine af, når fabriksformanden tæsker dem for ikke at producere nok, men alligevel fortsætter på fabrikken fordi lønnen er bedre end i rismarken. Langt de fleste af os befinder os lykkeligvis et eller andet sted midt imellem disse ekstremer. Den 5 armodige arbejderklasse i dag synes derfor afskaffet, men egentlig har vi blot eksporteret den til Kina og Bangladesh. Det nye er, at 6 globaliseringen har gjort det muligt for vores 7 proletariat at udbytte et endnu værre stillet proletariat i den tredje verden, men rollerne er egentligt de samme. Alligevel har vi dog beholdt en klassestruktur i Danmark, stadig defineret af vores arbejde, men nu er navnene anderledes og finere. Den kreative klasse er vor tids 8 bourgeoisi, og serviceerhvervene er det nye proletariat. Det er dog stadig arbejdet, der gør hele forskellen og det ændrer ikke på, at vi bruger over halvdelen af vores vågne tid på arbejde og/eller på vores arbejdsplads. Måske er det derfor der findes masser af lovsang til arbejdet. For at få os til at arbejde og samtidig overbevise os om at det er fornuftigt med sådan en arbejdsbelastning. Jeg bærer med smil min byrde er Aakjærs romantiske udlægning eller gamle fraser med klichéer som Arbejdet bærer lønnen i sig selv og arbejde 9 adler er blot nogle af eksemplerne. Man kan måske nok sige at arbejdet bar lønnen i sig selv dengang, indtil vi så begyndte at få løn for det. Så blev der en forskel 2 identificere: fastslå, hvem en person er 3 facetter: nuancer 4 futures og optioner: aftaler om og forkøbsret i økonomiske forhold 5 armodige: fattige 6 globalisering: noget som omfatter hele verden 7 proletariat: underklasse 8 bourgeoisi: det velstillede borgerskab 9 adle: give større værdi Alinea

3:3 på arbejde og lønarbejde; frit arbejde og tvunget arbejde. Senere igen opstod en anden 10 parole om arbejdets frigørende virkning. Ingen af parolerne er sande, men de har alligevel virket overbevisende på hver deres tid. Arbejdet har været og er blevet vigtigt for os. Så vigtigt, at vi har skrevet det ned i de to vigtigste bøger, vi har i vores danske samfund. Måske kommer vi i dem i nærheden af et bud på en forklaring på det allestedsnærværende fænomen arbejde: Og til Adam sagde han: Efterdi du lød din hustrus røst og åd af det træ; om hvilket jeg bød dig og sagde: Du skal ikke æde deraf, da være Jorden forbandet for din skyld, med 11 kummer skal du æde deraf alle dit livs dage. Og den skal bære dig torn og tidsel. I dit ansigts sved skal du æde dit brød, indtil du bliver jord igen, thi deraf er du tagen; thi du er støv, og du skal blive til støv igen. (Biblen, 1. Mosebog 3, 17-19) Arbejdet er altså Guds straf til mennesket for at søge at opnå indsigt i det guddommelige. Men arbejdet er ikke bare Guds straf. Det er også en civilretlig straf. I civiliserede lande som Kina, Cambodia og USA, kan man stadig idømmes straffen Hårdt arbejde. Herhjemme har vi det i dag kun i en mild udgave, som vi kalder samfundstjeneste. Uanset om det er mildt eller hårdt arbejde, så er arbejdet dog stadig vigtigt nok til, at det er skrevet ind i lovgivningen herhjemme. Tilmed i den vigtigste af dem alle sammen nemlig Grundlovens paragraf 75 Stk. 1.: Til fremme af 12 almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse. Arbejdet er således en 13 konstitutionelt sikret ret, men måske ville det være federe, hvis vi havde ret til at lade være med at arbejde. Det ville lige have været vand på de antikke filosoffers mølle. De havde nemlig slaver til det hårde arbejde, mens de selv kun havde ånden at bekymre sig om. Således adler arbejde, men 14 adelen arbejder ikke i hvert fald ikke ret gerne. Der er stadig forskel på arbejde og vi værdi sætter stadig den forskel på samme måde. Der er nemlig håndens arbejde som grøftegravning, stenflytning, sneskovling osv., og så er der åndens arbejde som politikerens, akademikerens og kunstnerens arbejde. Og åndens arbejde er stadig en hel del finere og mere økonomisk gunstig end håndens. Fritiden er mere ønskværdig end den tid, der ikke er fri, kom den græske antikke filosof Aristoteles (384-322) frem til. Og det kan man jo så 15 filosofere lidt over i frokostpausen... 10 parole: nogle få ord der kort og slagkraftigt udtrykker en holdning 11 kummer: sorg 12 almenvellet: samfundets vel 13 konstitutionelt: som ved rører et lands grundlov 14 adelen: personer som har meget høj social status og bærer titler som baron og greve 15 filosofere: tænke over Alinea

VURDERING Elevens navn DATO Opgave Samlet karakter Fremragende Fremragende Fortrinligt Godt Jævnt Tilstrækkeligt Utilstrækkeligt Ingen eller få uvæsentlige fejl Mindre væsentlige mangler En del mangler Adskillige væsentlige mangler Minimalt acceptabelt Uacceptabel besvarelse KARAKTER 12 10 7 4 2 00/-3 VURDERING AF INDHOLD Lærerens bemærkninger Besvarelsen er dækkende i forhold til opgavens formulering Genrekravene er opfyldt Indholdet er struktureret korrekt og hensigtsmæssigt Indholdet er relevant og tilstrækkeligt Sproget er forståeligt entydigt og varieret Retstavning og tegnsætning VURDERING AF LAYOUT/ORDEN Besvarelsens grafiske opsætning fx margen, afsnitsinddeling, skrifttype og størrelse m.m. Passende layout til genren fx spalter m.m.