Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer

Grundlæggende præferencer En stor arbejdsstyrke En velkvalificeret arbejdsstyrke Høj fleksibilitet og mobilitet på arbejdsmarkedet God adgang til VEU

Den brede VEU-dagsorden Globaliseringen øges Frygt for at kortuddannede og ældre mister job som følge af udflytning af arbejdspladser Frygt for at kortuddannede og ældre lades i stikken stikken når det kommer til efteruddannelse Men man bør stille spørgsmålstegn ved om dette trusselsbillede er korrekt

Globaliseringen frem til i dag Globaliseringen har for alvor været i gang siden midt 9 erne men er aftaget lidt de seneste 2-3 år I samme periode er beskæftigelsen øget, ledigheden faldet og lønforskellen mellem uddannelsesniveauerne reduceret Årligt oprettes (og nedlægges) der mindst 25. jobs i i Danmark heraf skyldes op til 5. udflytning af arbejdspladser Analyser fra SFI viser, at der på 4-års sigt er meget begrænsede negative arbejdsmarkedseffekter når virksomheder lukker eller indskrænker hvorfor klarer Danmark globaliseringen så godt? KILDE: Finansministeriet, VEU-udvalget (24) og SFI, Lukning og indskrænkning af virksomheder (24).

Danmark har været på forkant Arbejdsstyrken er øget og uddannelsesniveauet er generelt set fulgt med efterspørgslen på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsreformer i 9 erne har øget tilskyndelsen til at arbejde Arbejdsmarkedet er præget af stor numerisk fleksibilitet og mobilitet, hvilket øger nyansættelser Adgangen til voksen- og efteruddannelse er bedre end i noget andet land også for kortuddannede og ældre KILDE: Finansministeriet, VEU-udvalget (24).

16 14 Befolkningsudviklingen Indeks 2=1 2=1 Over 6 år 16 14 12 12 1 Under 18 år 1 18-59 år 8 8 2 25 21 215 22 225 23 235 24 KILDE: DREAM (23).

Personer i og uden for arbejdsstyrken 3. 2.8 1. personer I arbejdsstyrken 3. 2.8 2.6 2.4 Ikke i arbejdsstyrken 2.6 2.4 2.2 2.2 2. 2. 197 198 199 2 21 22 23 24

Udbud af uddannet arbejdskraft Arbejdsstyrken (15-64 år), 1. personer 2. 1.6 Erhvervskompetencegivende uddannelse i alt 2. 1.6 1.2 8 4 Erhvervsuddannelser Videregående uddannelser 1.2 8 4 1981 1985 1989 1993 1997 21 25 29 213 217 221 KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS), DREAM samt egne beregninger.

Aldersfordelte erhvervsfrekvenser Andel af befolkningen i arbejdsstyrken, pct. 23 1 8 Erhvervsuddannelser Videregående uddannelse 1 8 6 Uden erhvervskompetencegivende uddannelse 6 4 4 2 2 25 28 31 34 37 4 43 46 49 52 55 58 61 64 KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. Alder

Høj tilknytning til arbejdsstyrken Andel af 3-39-årige uden uddannelse, pct. 8 8 6 6 4 4 2 2 år 1-2 år 3-4 år 5-6 år KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. Antal år i arbejdsstyrken i perioden 1997-22

Deltagere i voksen- og efteruddannelse Andel der har deltaget i Education and training inden for det seneste år, pct. Portugal Grækenland Frankrig Italien Spanien Belgien Irland EU-15, gns. Luxembourg Tyskland Østrig Norge Holland Sverige Finland Danmark 6 5 4 3 2 1 6 5 4 3 2 1 KILDE: CEDEFOP (24).

Deltagelse i VEU Andel der har deltaget i VEU inden for 4 uger, pct. Alder Danmark Tyskland EU-15 25-34 27 13 14 35-44 19 5 8 45-54 14 3 6 55-64 8 1 3 I alt 25-64 18 5 8 KILDE: EU-kommissionen.

Deltagelse og uddannelsesbaggrund Pct., 22 Deltagernes uddannelsesbaggrund Befolkningens uddannelsesbaggrund 5 5 4 4 3 3 2 2 1 1 Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse ANM.: Omfatter offentligt udbudte kurser ekskl. diplom og masteruddannelser. KILDE: DA (24).

Udgifter til voksen- og efteruddannelse efteruddannelse 22 Mia. kr. Virksomheder Private 22 15 Offentlige 7 Offentlige udgifter 14 Egenbetaling fra deltagere? I alt 36 KILDE: DA (24).

Virksomheders udgifter til VEU Andel af de samlede arbejdsomkostninger i private virksomheder, pct., 1999 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Grækenland Portugal Østrig Spanien Tyskland Belgien Italien Luxembourg Norge EU-15, gns. Finland Frankrig Irland Holland Sverige Danmark 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, KILDE: EUROSTAT (22).

Offentlige udgifter til VEU Offentlige udgifter til voksen- og efteruddannelse, pct. af BNP, 2 USA Australien Slovakiet Norge Italien Ungarn Schweiz New Zealand Portugal Irland Grækenland Østrig Spanien Frankrig Sverige Finland Belgien Tyskland Holland Danmark KILDE: DA (24).,9,8,7,6,5,4,3,2,1,,9,8,7,6,5,4,3,2,1

Formel og ikke-formel uddannelse 22 Mio. kr. Pct. Formel voksen- og efteruddannelse 3.177 54 Erhvervsrettet 2.115 36 Almen 1.62 18 Ikke-formel voksen- og 2.686 45 efteruddannelse Folkeoplysning 1.547 26 Dansk som andetsprog 1.139 19 I alt 5.863 1 KILDE: DA (24).

Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Understøtte fleksibilitet og mobilitet på arbejdsmarkedet. Gøre det lettere og mere overkommeligt for ufaglærte at at uddanne sig til faglært niveau. Brancher med behov for flere faglærte kan herved få et skub i den rigtige retning. Understøtte at personer uden for arbejdsstyrken hurtigere kan komme ind i arbejdsstyrken. Sætte fokus på den enkeltes ansvar for egen udvikling og og uddannelse. Sikre en mere målrettet brug af offentlig finansieret efteruddannelse og dermed større udbytte af de økonomiske ressourcer, som det offentlige stiller til rådighed til efteruddannelse.

Udfordringer Undgå bureaukratiske modeller Sikre pålidelighed og troværdighed legitimitet Styrke det individuelle ansvar Sikre kobling til voksenvejledning Afklare hvilken rolle de forskellige aktører på banen har Undgå skæve incitamenter i forhold til skolerne Fastholde at det er et tilbud til medarbejdere og virksomheder

Konklusion Fornuftigt at gøre op med den traditionelle uddannelsespolitiske tænkning, hvor det kun er kompetencer kompetencer erhvervet gennem formel uddannelse som anerkendes. Spændende og grundlæggende set fornuftige principper som der lægges op til i regeringens redegørelse. Stor udfordring at implementere planerne. Realkompetence løser næppe denne verdens problemer men kan blive et fremragende element i VEU-indsatsen, især især i forhold til den fortsatte kompetenceudvikling af ufaglærte og faglærte.