Lederpanel runde 10 Ledelse af videnmedarbejdere



Relaterede dokumenter
Personaleledelse. Resume

Sociale medier i erhvervslivet Et redskab lederne bruger?

IDAs lederpanel: Klimaudfordringen i erhvervslivet

Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 2018

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang pr. 1. februar 2012

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening Sammenfatning

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

Mobning blandt psykologer Hvem er bag mobning Mobning og sygefravær Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Coaching Analysen 2005

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Undersøgelse om mål og feedback

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Elevundersøgelse

Køn, uddannelse og karriere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt...

Vækstbarometer. Automatisering og digitalisering. Region Hovedstaden

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

STRESS Lederne April 2015

Karriereudvikling resultat af undersøgelse

Dimittendundersøgelsen (2015)

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016

Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater alle arbejdspladser Kryds på størrelse og respondentens køn

Hovedresultater: Mobning

Automatisering i industrien

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil

Notat om tillidsreformen i den offentlige sektor

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

OPLEV VÆRDIEN AF ET PROFESSIONELT NETVÆRK. Vi hjælper ledere, specialister og deres virksomheder med at udvikle sig gennem et fortroligt netværk.

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Globaliseringsundersøgelsen 2017

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor

VÆKST BAROMETER. Stadig sværere at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Oktober 2014

Fusioner. Lederes erfaringer med fusioner i offentlige og private virksomheder

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag

Vækstlaget i Syddanmark

Rådgivernes internationale aktiviteter

Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Elevundersøgelse

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis. Tabelrapport

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Lederpejling 6. FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering. Analyse for Danmarks Lærerforening.

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5

Ref. SOL/KNP Selvstændige Djøf undersøgelser

Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri

ens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

Vækstbarometer. Opkvalificering og efteruddannelse. Region Hovedstaden

BESTYRELSERNES SAMMENSÆTNING OG ARBEJDE

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål

DFM NETVÆRKS MEDLEMSUNDERSØGELSE 2017

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

Hver 4. kvinde udsat for chikane på jobbet

Værdi af lederuddannelse

Iværksættere og selvstændige i DM

Udviklingssamtaler og dialog

Til kamp for øget produktivitet

Lederpejling 6. FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering. Analyse for Danske Fysioterapeuter.

VÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Det siger FOAs medlemmer om frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. august 2009

Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge

Iværksætterledere: Gå på mod er afgørende

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Fremtidens UDFORDRINGER

Danmark mangler investeringer

Møder og mødekultur 2017

IDA LANDEGUIDE 2011 Grønland

IDA LANDEGUIDE 2011 Island

SURVEY. Fokus på ejerskifte MARTS

Lederpejling 6. FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering. Analyse for Finansforbundet. Marts 2008

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi

Transkript:

marts 2009 Lederpanel runde 10 Ledelse af videnmedarbejdere I denne runde af lederpanelet har vi spurgt ind til tre emner: netværk, rammevilkår og udflytning af værdikædeaktiviteter til udlandet. Netværk er en vigtig del af mange lederes hverdag. Det bruges til faglig sparring og til at finde nye medarbejdere. Langt de fleste ingeniørledere er medlem af et eller flere netværk og bruger det aktivt i deres hverdag. Vi har kigget på, hvilke netværk de er medlem af, samt hvad de bruger dem til. Til sidst har vi også se på, hvad der er årsagen til, at ikke alle ingeniørledere bruger netværk. Gode rammevilkår er det helt essentielle for tilfredshed i jobbet. Vi har spurgt ind til ingeniørledernes trivsel på jobbet og til, om der er fokus på gode rammevilkår på deres arbejdsplads. Herunder har vi også spurgt ind til brugen af lederevaluering som et redskab, der kan sikre de rette rammevilkår. Udflytning af værdikædeaktiviteter er for mange danske virksomheder blevet en del af hverdagen, og stadig flere aktiviteter flyttes ud. Vi har set på, hvor mange ingeniørledere der påvirkes, samt i hvilke brancher det opleves mest. Derudover har vi set på, hvilke aktiviteter det er, der flyttes, og hvad bevæggrundene er for at flytte aktiviteter til udlandet. Konklusioner Ingeniørlederne er flittige brugere af netværk Kvinder netværker ikke internationalt 20 pct. bruger netværk til at finde nye medarbejdere Ingeniørlederne finder i høj grad deres lederjob attraktivt Der er størst fokus på rammevilkår blandt mellemledere 1/3 af ingeniørlederne bliver ikke evalueret Industrivirksomheder flytter i høj grad aktiviteter til udlandet Det er produktionsaktiviteter, der flyttes men også IT og produktudvikling følger med. Kreative innovative opgaver bliver i Danmark Udflytning fører ikke til store fyringsrunder i Danmark

Netværk Ingeniørledere er aktive brugere af netværk det er de færreste, der slet ikke er medlem af et netværk. Figur 1 - Hvor mange netværk er du medlem af? Ingeniørlederne er flittige brugere af netværk 4 netværk eller derover 22% 0 18% 1 14% 2-3 46% Kvinder netværker ikke internationalt Netværk kan have forskellig karakter. Ejerledere netværker ikke internt i virksomheden, men bruger tiden på regionale (33 pct.) og nationale netværk (47 pct.). De er også den største gruppe sammen med mellemlederne, som netværker internationalt (19 pct.). Det viser sig, at mænd (20 pct.) har langt flere internationale netværk end kvinder (8 pct.). Det viser samme tendens som tidligere undersøgelser, at kvindelige ledere typisk ikke tænker globalt. Side 2

Figur 2 - Er dine netværk typisk? Internationale Nationale Regionale Kvinde Mand Internt i virksomheden 0% 10% 20% 30% 40% 50% Sjællændere netværker mere internationalt end resten af Danmark Det er ikke kun ledelsestyper og køn der netværker forskelligt på tværs af Denmark er ingeniørlederne også forskellige. Det viser sig, at sjællændere netværker mere internationalt end resten af Danmark. Figur 3 - Er dine netværk typisk? X Region Sjælland Fyn Jylland Udlandet I alt Internt i virksomheden 14% 25% 13% 12% 14% Regionale 28% 19% 24% 3% 24% Nationale 43% 50% 55% 18% 45% Internationale 15% 6% 8% 67% 18% I alt 155 16 104 33 308 Derudover så netværker de små og mellemstore virksomheder mere regionalt end store virksomheder. Til gengæld er der flere interne netværk i de store virksomheder. Side 3

Figur 4 - Er dine netværk typisk? X Antal ansatte i virksomheden 1-99 100-249 250 eller derover I alt Internt i virksomheden 10% 11% 18% 14% Regionale 30% 33% 19% 25% Nationale 46% 44% 47% 46% Internationale 14% 11% 16% 15% I alt 92 36 165 293 Netværk internt i virksomheden bruges mest Når man går ind og kigger nærmere på, hvilke netværk ingeniørlederne bruger, er det netværk internt i virksomheden og ledelsesnetværk, der er mest brugt. Figur 5 - Hvilke netværkstyper benytter du? Respondenter Procent Netværk internt på arbejdspladsen 169 54% Ledelsesnetværk 158 51% Hobbynetværk/fritidsnetværk 116 37% Alumnenetværk efter studie eller efterudannelse 92 30% Netværk i din branche forening 84 27% Netværk der arrangeres af IDA 83 27% Netværk med samarbejdspartnere (fx kunder og leverandører) 76 24% Virtuelle erhvervsfaglige netværk 55 18% Tværfaglige netværk som fx forskellige typer af logér o. lign 47 15% Netværk med videninstitutioner (GTS'er, forskningsmiljøer osv.) 36 12% Netværksforeninger/iværksætternetværk 27 9% Andre, hvilke? 21 7% I alt 311 100% 20 pct. bruger netværk til at finde nye medarbejdere Netværk kan bruges til mange ting, men for ingeniørlederne bliver de i høj grad brugt til at indhente ny viden, der kan understøtte deres udvikling som leder, men også til trivsel og til at indhente ny viden til innovation og produktudvikling. Af de adspurgte bruger 20 pct. også netværket til at skaffe nye medarbejdere. Det bekræfter altså at mange job ikke slås op lederne bruger deres netværk til at finde relevante medarbejdere. Side 4

Figur 6 - Bruger du dine netværk generelt til, at: Respondenter Procent indhente viden for at blive bedre til dit job 241 79% til at understøtte din trivsel som leder 167 54% indhente viden til innovation og anden produktudvikling 165 54% finde nyt job 63 21% skaffe nye medarbejdere 62 20% skaffe nye kunder 59 19% skaffe nye leverandører 27 9% Andet, hvad? 20 7% I alt 307 100% Netværk bruges forskelligt afhængig af ledelsesniveau Der er forskel på, hvad ledere på forskellige niveauer diskuterer i deres netværk. Ejerledere drøfter forretningsudvikling og faglig sparring. Adm. direktører og underdirektører drøfter strategisk ledelse og det personlige lederskab. Mellemledere drøfter primært personale ledelse og det personlige lederskab, og projektledere drøfter faglig sparring og personlig udvikling. Figur 7 - Hvilke områder drøfter du i dit/dine netværk? Ejerleder Adm. direktør eller underdirektør Mellemleder (funktionschef, afdelingschef o.l.) Projektleder Personaleledelse 43% 43% 64% 25% Lederrollen og det personlige lederskab 49% 62% 57% 39% Faglig sparring 62% 43% 54% 61% Eget psykisk arbejdsmiljø 14% 14% 19% 19% Faglig ledelse 24% 24% 29% 25% Strategisk ledelse 54% 65% 44% 24% Administrativ ledelse 11% 14% 21% 10% Forretningsudvikling 65% 46% 41% 25% Innovation af produkter, ydelser eller processer 46% 35% 34% 29% Karriereudvikling 5% 27% 34% 44% Personlig udvikling 46% 41% 51% 53% Konfliktløsning 27% 19% 33% 27% Krisebearbejdning 14% 8% 11% 3% Problematikker vedrørende vanskelige medarbejdere 16% 19% 38% 14% Problematikker vedrørende vanskelige chefer 11% 8% 27% 12% Jeg afprøver idéer om mulige organisationsændringer 16% 22% 18% 7% Andre, hvilke? 3% 0% 1% 3% I alt 37 37 140 59 Fortrolighed blandt netværksdeltagere er vigtigt For at et netværk fungere optimalt, er der nogle forudsætninger, der skal være på plads. De to ting ingeniørlederne prioriterer højest er, at medlemmerne deltager aktivt på møderne og at der er fortrolighed mellem medlemmerne. Resultaterne i denne her undersøgelse ligger i tråd med en lignende undersøgelse, som Center for Ledelse har lavet. Kurt Nielsen, der er chef for Center for Ledelses netværksafdeling siger, at netværk er: et fortroligt frirum til at lære, blive inspireret og udfordret på egen udvikling, rolle, vaner, handlemønstre mv. Side 5

(Ledelse 2/06) Han lægger vægt på, at disse ting bedst opnås, hvis der netop er fortrolighed mellem deltagerne. Figur 8 - Hvad er forudsætningen for et bæredygtigt netværk? Respondenter Procent Aktive deltagere på netværksmøderne 232 78% Fortrolighed mellem deltagerne 231 78% God stemning 158 53% Præsentation af interessante cases 136 46% At der stilles krav 64 22% Ligeværdige deltagere (samme org. niveau) 58 20% Fast mødeleder/facilitator 58 20% Aktivitet mellem netværksmøderne 44 15% Andet, hvad? 14 5% Ved ikke 13 4% I alt 296 100% 18 pct. er ikke medlem af noget netværk det tager for lang tid Selv om hovedparten af ingeniørlederne er medlem af et eller flere netværk, er der 18 pct., som ikke er medlem af et netværk. For ingeniørlederne skyldes det primært manglende viden og tid. Figur 9 - Hvorfor er du ikke medlem af et netværk? Procent Manglende viden om netværk og hvilket udbytte der er heraf 38% Den daglige drift tager tiden 35% Manglende tid af hensyn til familie- og privatliv 33% Manglende netværk, der matcher mine behov 29% Jeg får dækket behovet andre steder 20% Jeg har ikke behov for at deltage i et netværk 15% Jeg synes, det er svært at tage kontakt til folk, jeg ikke kender 14% Virksomheden ser ikke noget behov for videndeling gennem netværk 9% Prisen for at deltage er for høj i forhold til udbyttet 8% Netværket og jeg voksede fra hinanden 6% Jeg bidrog ikke selv tilstrækkeligt til netværket 0% Andet, hvorfor? 6% Ved ikke 5% I alt 100% Side 6

Rammevilkår Som så mange lederpanel undersøgelse før, så viser denne også, at ingeniørlederne er glade for deres lederjobs. 87 pct. finder deres job attraktivt. Ingeniørlederne finder i høj grad deres lederjob attraktivt Figur 10 - Finder du dit lederjob attraktivt? Nej 6% Ikke relevant 7% Ja 87% Et attraktivt job hænger oftest sammen med, at lederne oplever, at de krav der stilles til dem er meningsfulde samt at de har tilstrækkelig handlerum. I særdeleshed det sidste ser ud til at være tilfældet for ingeniørlederne. Figur 11 - Finder du dit lederjob attraktivt? X Hvor ofte oplever du, at du har tilstrækkelig handlerum til selv at leder din afdeling/organisation? Nej Ofte eller meget ofte Nogle gange Sjældent eller aldrig Ja 0% 20% 40% 60% 80% 100% Det, at så mange finder deres job attraktivt, kan måske være en forklaring på, hvorfor der ikke er så stor fokus på ledernes rammevilkår. Side 7

Figur 12 - Mener du, at der på din arbejdsplads er fokus på optimale rammevilkår for ledelse i dit lederjob Ved ikke / ikke relevant Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 0% 10% 20% 30% 40% Der er størst fokus på rammevilkår blandt mellemlederne 31 pct. mener, at der i høj eller meget høj grad er fokus på deres rammevilkår som leder. Af de ledere er 41 pct. af dem mellemledere, som er den gruppe, hvor der er størst fokus på rammevilkår. Det viser sig også, at jo højere grad der er fokus på rammevilkår, jo flere finder deres lederjob attraktivt. Figur 13 - Finder du dit lederjob attraktivt? X Mener du, at der på din arbejdsplads er fokus på optimale rammevilkår for ledelse i dit job? Nej I høj eller meget høj grad I nogen grad Ja I mindre grad eller slet ikke Ved ikke 0% 20% 40% 60% 80% 100% Hvis man kigger på delelementer af ledernes rammevilkår, mener lederne i høj grad, at de har de nødvendige kompetencer til at udfylde sit arbejde. Samt at de er helt bevidste om, hvad der, er deres opgaver. Side 8

Ingeniørlederne har kompetencerne i orden Figur 14 - Hvor ofte Meget ofte Ofte Nogle gange Sjældent Aldrig oplever du, at have for meget at lave? oplever du, at du har tilstrækkelig handlerum til selv at lede din afdeling/organisation? er du helt bevidst om præcist, hvad der er dine arbejdsopgaver? oplever du, at du har de nødvendige kompetencer til at udfylde dit arbejde som leder? 0% 20% 40% 60% 80% 100% Lederevaluering 1/3 af ingeniørlederne bliver ikke evalueret Lederevaluering kan være et vigtigt redskab, når man taler om lederes rammevilkår. I en lederpejling fra foråret 2008 siger lektor fra Copenhagen Business School, Niels Thyge Thygesen; De anonymiserede tilbagemeldinger fra medarbejdere til lederen er en rigtig god idé. Når man som leder bevæger sig mod toppen, udebliver de meget vigtige informationer fra gulvet. Man bliver ret alene. Men det er helt afgørende med tilbagemeldinger om, hvordan medarbejderne har det med lederen. Evalueringerne producerer en viden, som lederen ellers ville være foruden (Ny Lederpejling: Ledere vil måles og vejes:2008). Blandt ingeniørlederne er det påfaldende, at 37 pct. svarer, at de ikke er blevet evalueret som leder. Det betyder, at over 1/3 af lederne ikke ved, hvor godt et stykker arbejde, de gør overfor deres medarbejdere. Side 9

Figur 15 - Er du blevet evalueret som leder Ikke relevant 10% Nej 37% Ja 53% Lederevaluering opleves positivt Af de 53 pct. der er blevet evalueret som leder, har hovedparten positive erfaringer om end nogle oplever lederevaluering som et kontrolredskab. Niels Thyge Thygesen mener dog heller ikke, at der er noget i vejen med kontrol. Det er godt med medarbejdernes kontrol med ledere, som ellers kunne risikere at løbe løbsk. Der er ikke noget i vejen med kontrol; det handler om, hvorvidt kontrollen er positiv eller negativ, mener han (Ny Lederpejling: Ledere vil måles og vejes:2008). Figur 16 - Hvad er dine erfaringer med lederevaluering I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Har generelt gode erfaringer Har oplevet støtte og opbakning i evalueringsprocessen fra nærmeste chef Har været med til at udvikle mine ledelsesmæssige kompetencer Det udvikler relationen til dem der evaluerede Har bidraget til, at man er blevet bedre til at tale om, hvad der er god ledelse Har forbedret ledelseskulturen Oplever det som et kontrolredskab Det styrker dialogen 0% 20% 40% 60% 80% 100% Side 10

Udflytning af værdikædeaktiviteter Mange virksomheder har udflyttet værdikædeaktiviteter til udlandet. Men i hvor stort omfang gælder det for de virksomheder, hvor ingeniørlederne er ansat, og hvilke aktiviteter drejer det sig om? Det har vi spurgt dem om. Figur 17 - Har din virksomhed inden for de sidste tre år flyttet aktiviteter fra Danmark til udlandet? Respondenter Procent Ja 166 46% Nej 186 52% Ved ikke 9 3% I alt 361 100% Industrivirksomheder flytter i høj grad aktiviteter til udlandet Knap halvdelen af ingeniørlederne arbejder i en virksomhed med aktiviteter i udlandet, og det drejer sig primært om ingeniørledere ansat i forskellige industrier. Hos byggeri, rådgivende ingeniører og vidensinstitutioner er graden af udflytning lav. Figur 18 - Har din virksomhed inden for de sidste tre år flyttet aktiviteter fra Danmark til udlandet? x Hvilken branche arbejder du i? Ja Nej Ved ikke Respondenter I alt Biotek & medicinalindustri 89% 11% 0% 27 Maskin-, jern- og metalindustri 73% 23% 5% 44 Elektronisk industri 69% 31% 0% 32 Anden industri 59% 37% 4% 27 Handel og Service 56% 44% 0% 9 IT 47% 53% 0% 38 Rådgivende ingeniørvirksomhed 35% 62% 4% 55 Forsyning, tele og transport 25% 75% 0% 20 Byggeri & anlægsvirksomhed 17% 79% 4% 24 Vidensinstitution 8% 85% 8% 13 Offentlige myndigheder 0% 100% 0% 23 Anden. Hvilken? 41% 55% 4% 49 I alt 46% 52% 3% 361 Side 11

Det er der udover, ikke overraskende de store virksomheder, som primært udflytter aktiviteter til udlandet. Figur 19 - Har din virksomhed indenfor de sidste tre år flyttet aktiviteter fra Danmark til udlandet? X Hvor mange ansatte er der på din arbejdsplads i Danmark? 100% 80% 60% 40% Ja Nej 20% 0% 1-9 10-49 50-99 100-249 250 eller derover Det er produktionsaktiviteter der flyttes Når man ser på hvilke aktiviteter det er, der flyttes til udlandet, så hænger det i høj grad sammen med, at det primært er industrivirksomheder, der udflytter. Det er nemlig primært produktionsaktiviteter, der er flyttet til udlandet. Men også IT og produktudvikling følger med. Figur 20 - Hvilke af følgende aktiviteter er flyttet til udlandet? Procent Produktionsaktiviteter 60% IT (drift, programmering og udvikling) 32% Produktudvikling 22% Design 17% Finansielle services/bogholderi 14% Logistik og indkøb 11% Salg- og markedsføring 10% Kundeservicecenter 9% HR-aktiviteter (løn- og personaleadministration) 3% Andre, hvilke? 6% I alt 100% De danske virksomheder sourcer frem for at handle lokalt Aktiviteterne flyttes hovedsagligt til egne datterselskaber i udlandet. Der er altså tale om produktionsfaciliteter ejet af virksomheden selv. Det handler altså i høj grad om at flytte aktiviteter ud i egne afdelinger i udlandet (sourcing) from for at samarbejde og handle ved lokale underleverandører. Side 12

Figur 21 - Er aktiviteterne typisk flyttet til: En uafhængig underleverandør eller samarbejdspart ner 35% Eget datterselskab 65% Kreative innovative opgaver bliver i Danmark Aktiviteterne der flyttes har karakter af simple, standardiserede, rutineprægede opgave og meget arbejdstunge opgaver. Der er altså ikke noget, der tyder på, at det er de videnstunge aktiviteter, der flyttes. Figur 22 - Hvordan vil du karakterisere de aktiviteter, der primært er flyttet ud? 50% 40% 30% 20% 10% 0% Simple, st andardiserede, rut ineprægede opgaver Arbejdstunge opgaver Kreat ive innovat ive opgaver Andre Resultaterne af udflytningerne er overvejende positive. Side 13

Figur 23 - Hvordan vil du vurdere resultaterne af udflytningen? 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Meget positivt Positivt Hverken eller Negativt Meget negativt For tidligt at vurdere Udflytning giver lavere omkostninger Ved udflytning af aktiviteter til udlandet er den primære årsag økonomi. 84 pct. mener, at virksomheden har opnået lavere omkostninger gennem udflytningen. Dernæst handler det om adgang til kvalificeret arbejdskraft og adgang til nye markeder. Det er overraskende, at adgangen til nye markeder kommer ind på en tredjeplads. Det område ligger i lignende undersøgelser på niveau med omkostningerne, og er en af drivkræfterne til, at en virksomhed vælger at flytte sine aktiviteter til udlandet. Citat Torben Pedersen!?! Figur 24 - Hvad har I opnået gennem udflytningen? Respondenter Procent Lavere omkostninger 134 84% Adgang til kvalificeret arbejdskraft 66 41% Forbedret markedsposition/adgang til nye markeder 52 33% Fokusering på kernekompetencen i Danmark 40 25% Adgang til ny viden og teknologi 14 9% Øget kvalitet 9 6% Andet, hvad? 6 4% I alt 160 100% Udflytning fører ikke til store fyringsrunder i Danmark Det der ofte har været den store bekymring i Danmark, når man diskuterer udflytning af aktiviteter til udlandet, er om det går ud over dansker arbejdspladser. Hertil svarer ¼ del af ingeniørlederne, at udflytningen har betydet lidt færre medarbejdere i Danmark, men langt de fleste siger at antallet er uændret. Side 14

Figur 25 - Er der som følge af udflytningen sket forandringer i medarbejderstaben i Danmark? Væsentlig flere medarbejdere Lidt flere medarbejdere Uændret Lidt færre medarbejdere Væsentlig færre medarbejdere 0% 10% 20% 30% 40% 50% Meget få aktiviteter flyttes hjem igen Når virksomhederne har flyttet aktiviteter til udlandet, er det de færreste, der trækker dem hjem igen. Det ser derfor ud som om, at beslutningerne om udflytning af aktiviteter sker på baggrund af en grundig vurdering samt, at virksomhederne har succes med udflytning. Figur 26 - Har din virksomhed trukket aktiviteter hjem, som har været placeret i udlandet? 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Nej Ja Ved ikke Side 15

Det samme gør sig gældende, når man ser på, om virksomhederne overvejer at flytte aktiviteter hjem igen. Figur 27 - Forventer du, at der fremover er aktiviteter som flyttes hjem til Danmark? 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ja Nej Ved ikke Side 16

Metode IDA lederforum har primo 2007 oprettet et lederpanel, som nu består af 1.091 ingeniørledere, der selv har meldt sig til panelet. Denne undersøgelse er den tiende. Ca. 40 pct. af alle ingeniører beskæftiger sig med ledelse. Det svarer til, at mere end 18.900 ingeniører er ledere. 17 pct. beskæftiger sig primært med projektledelse, mens 23 pct. beskæftiger sig med linjeledelse. Ingeniørforeningens Lederpanel gennemfører 6 internetbaserede spørgeskemaundersøgelser om året. Emnerne og dybden i emnerne vil variere fra gang til gang. Det overordnede emne vil dog være ledelse af videnmedarbejdere. Undersøgelsen er foretaget i perioden 19. august 2. september 2008. 389 personer har deltaget i undersøgelsen, hvilket svarer til 36 procent af de 1.091 inviterede paneldeltagere. Kildehenvisning: Ingeniørforeningens Lederpanel, IDA-lederforum, august 2008. Dette spørgeskema er sendt ud Ingeniørledere fordeler sig således: Alder: 4 pct. er under 30 år, 24 pct. er 30-39 år, 38 pct. er 40-49 år, 23 pct. er 50-59 år og 10 pct. er 60 år eller derover. Køn: 83 pct. er mænd og 17 pct. er kvinder. Region: 29 pct. bor i Hovedstaden, 15 pct. bor i Nordsjælland, 8 pct. bor på Sjælland, 6 pct. bor på Fyn, 10 pct. bor i Sønderjylland, 3 pct. bor i Vestjylland, 11 pct. bor i Østjylland og 9 pct. bor i Nordjylland. Branche: 8 pct. arbejder i biotek/medicinalbranchen; 7 pct. arbejder i byggeri- & anlægsvirksomheder; 9 pct. arbejder i elektronisk industri; 6 pct. arbejder med forsyning, tele & transport, 11 pct. arbejder med it; 12 pct. arbejder i maskin-, jern- & metalindustrien; 6 pct. i offentlig myndighed og 15 pct. i rådgivende ingeniør virksomhed. Antal ansatte på arbejdspladsen lokalt: Arbejdspladsens størrelse udtrykt i antal personer ansat: 11 pct. har 1-9 ansatte, 15 pct. har 10-49, 7 pct. har 50-99, 14 pct. har 100-249 og 53 pct. arbejder på en arbejdsplads, der har over 249 ansatte. Ledelsesfunktion: 12 pct. af ingeniørlederne er ejerleder, 1 pct. er bestyrelsesmedlem, 12 pct. adm. direktør eller underdirektør, 47 pct. er mellemleder, 21 pct. er projektleder, og 7 pct. er ikke leder. Yderligere spørgsmål til undersøgelsen, bestilling af krydstabeller eller tilmelding til panelet kan ske til konsulent Rasmus Enemark, 33 18 47 58 rae@ida.dk eller studentermedarbejder Andreas Vig Lannov, 33 18 47 22 avl@ida.dk. Side 17