IT i naturfagsundervisningen

Relaterede dokumenter
Digitaldag. Alinea November It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis

Matematik og mundtlige prøver 23. januar 2013

Digitalkonference. Alinea Akademi 28. september Anvendelse af it i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis

Vestre Skole, Grenaa

Pædagogisk inspirationsdag 28. februar It-didaktik

Digital skriftsprogsudvikling

Fremtidens teknologiske løsninger i folkeskolen 12. april 2012

It i dansk som fremmedsprog. Jeppe Bundsgaard Lektor, Insititut for Uddannelse og Pædagogik, AU

Skole med vilje endnu et skridt 1. marts It er godt. Basta!

Store idedag. Svendborg 21. marts God didaktik: læringsformer og læringsmidler

Malling Skole 8. august Autentisk læring og IT-didaktik i et web 2.0 perspektiv

Den digitale skole - vi er endelig på vej? 9. marts Den didaktiske vej. - med it integreret

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering

Workshop - Skoleteknilogi 24. august 2010 Bryd skolens vægge ned!

DIKU-Konference om digital læring 2. oktober Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker?

Temadag Syddjurs. 7. december Ny didaktik med it. Teknologi understøtter læring Udvikling af lærerkompetencer

IPad på Syddjurs. 18. april Fagdidaktik med it Den producerende skole

Skolelederseminar Nordjylland 1. februar 2013

Opdatering af skolen

Fluid ipad i undervisningen 20. september 2012

Konference om byggeri af fremtidens skole oktober It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole

Styrket faglighed for alle elever 25. august 2012

Styrket faglighed for alle elever 4. september 2012

CFU-planlægningsmøde

Mediepædagogisk møde i Silkeborg 17. september 2012

Hedensted 9. november 2011 En autentisk, progressiv undervisning

MODERNE LÆRINGSKULTUR 6. november 2014

6-byernes minikonference 8. april 2010

Digitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

Inspirationseftermiddag. Evaluering af digitale læremidler Jeppe Bundsgaard

Skolemessen Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

Københavns sommeruniversitet

Friskolen Østerlund 31. marts 2011 At bruge IT på en motiverende og realistisk måde

Ordblinde og it-konferencen 8. april Didaktik og digitale læremidler i undervisningen Udfordringsdifferentiering med it-understøttelse

Konference om faglighed 13. april 2010 Faglighed ved inddragelse af IT i undervisningen

Digital undervisning i et nordisk læringsrum

Workshop Københavns Kommune 23. februar 2015

Fagdidaktik med interaktive whiteboards

l ære EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)

Pædagogisk dag 5. november 2014

Dansklærernes dag et læringsperspektiv

Digital dannelse og eleven som producent

Lærerseminar om digitale læringsformer og pædagogik

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Næstved Sprog- og Integrationscenter

Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik

SKOLE maj 2010 Dansk - nye faglige udfordringer og muligheder med autentisk kommunikation

som producent Netværkskonference Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent 3. september 2015 Slides på

Krav og forventninger til anmeldere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Flipped Classroom i Køge. undervisningsdifferentiering

Redaktionen It-støttet udfordringsdifferentiering

Avu-didaktik og pædagogisk ledelse. de lært det? Målbevidst undervisning

Undervisningsdifferentiering og it

At bygge praksisfællesskaber i skolen

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse

Evalueringsresultater og inspiration

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Den nye fællesfaglige naturfagsprøve

Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør. Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København

Fremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen!

Faglighed og digitale læremidler i undervisningen

Skabelon for læreplan

It i skolen. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Univeristy College Syddanmark, 12. maj 2011

AOF-seminar Scandic Silkeborg

Dagsorden og mål : Oplæg : Frokost : Workshops : Plenum. Målet er at deltagerne

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Hvad kan it? Strukturere Organisere Simulere Producere Adgang til viden

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

ODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE

Skolegade Skole Brønderslev. Søgning og læsning på nettet

Oplæg om læreplaner og præsentation af dagens program

Målstyret undervisning i danskfaget

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Fagbog om kæledyr - 2. klasse - 30 lektioner

Ledelse af forankring af teknologier i professionel praksis

#ICILSDK Del venligst ikke resultater før kl. 10! Diskuter på it-didaktik.dk/icils/

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

Det magiske læremiddellandskab

Politik for engelsk i Helsingør Kommune

Overgangen fra grundskole til gymnasium

Jeg har lovet at sige noget om

BRUGERORIENTERET INNOVATION NABC

Læringsteknologi i undervisning

Undersøgelsen: viden i dialog

SOCIALE MEDIER, SOCIALE VIRKELIGHEDER

Teknologiforståelse. Måloversigt

Girls Day in Science - En national Jet

LÆRINGSMÅL FREMMER ELLER PRAKSIS? Lene Tanggaard, Ph.d, Professor, Viceinstitutleder, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet

1. definere nogle dogmeregler for god læring og undervisning med ipad. 2. arbejde med udvikling af nye læringsog undervisningsformer med ipad.

Blogs og samarbejdsværktøjer i flercampi-undervisning

4. august 2011 Temasession B

Introduktion til IBSE-didaktikken

Teknologiforståelse præsentation af faglighed og pædagogik

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

FILM-X: Kreativitet i stramme rammer. Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

Transkript:

IT i naturfagsundervisningen 28. marts 2012 Hvorfor og hvordan kan vi bruge mere IT i undervisningen? Med fokus på naturfag og teknik Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net

Mere meningsfuldhed Undersøg verden Kommunikér autentisk! Faglighed ikke aktivisme Simulerér praksisfællesskaber!

Mere meningsfuldhed Undersøg verden!

Video og billede Et besøg ved en å eller et vandhul Eleverne tager video/billeder af dyr i vandet, dyr i luften, dyr på jorden

Teknik

Finde, behandle og formidle viden Undersøger de fundne dyr og planter Læser mere om de fundne dyr på Med USB-mikroskoper danskedyr.dk, denstoredanske.dk wikipedia.dk Arbejder med stoffet Hvad er vigtigst? Hvordan hænger det sammen? Stemmer oplysningerne?

Producerer digital fagbog Videoen/billedhistorien tilrettelægges Videoen klippes med Kino, OpenShot eller Windows Movie Maker Billederne sættes ind Med Filmstudiet eller Filmlinjen i et dokument eller i et slideshow til en billedhistorie Der sættes lyd til billederne med Audacity eller Windows Lydoptager og de lægges ind i filmen eller slideshowet

Kommunikér autentisk!

Fagbogen LÆSES Eleverne går på opdagelse i hinandens fagbøger Elevernes bøger vises på det interaktive whiteboard for mini-venskabsklassen Venskabsklassen arbejder videre med emnet Eleverne vælger noget vigtig ny viden ud, som de vil fortælle venskabsklassekammeraterne om. Og de giver feedback Og bøgerne vises frem til et forældrearrangement

Autentisk kommunikation Væsentligste begrundelse Kommunikationssituationen er autentisk At skrive til konkrete modtagere De sociale relationer indgår som integreret del af projektet Der er klare faglige mål som kan nås i den funktionelle sammenhæng

I forløbet indgår Overvejelser over modtagergruppens forudsætninger og interesser Valg af genre og tiltaleform. Informationssøgning og fokusering og problemformulering Naturfaglige undersøgelser og videnstilegnelse Skrivning og gensidig responsgivning Arbejde med digitale værktøjer i autentiske sammenhænge

Undersøg verden! Også den usynlige...

De store og de små ting Se alt med simulationer http://phet.colorado.edu/

Og kroppen

Konstruktivistisk læringsteori Elever skal selv konstruere deres forståelse af et fænomen Hypotesedannelse Interaktion med verden Læremidlerne giver respons, ikke færdige svar Læreren udfordrer eleverne hypoteser, viser vejen til en mere udfoldet og korrekt forståelse Og læreren dyrker kritisk indstilling sammen med eleverne

Inquiry based learning

Så skal der leges og læres http://www.abpischools.org.uk/activescience/module5/game.html

Behavioristisk læringsteori Operant betingning Stimuli Respons Forstærkning Rigtig handling belønnes, forkert handling straffes Der begyndes med simple handlinger, der derefter bygges sammen til mere sammensat adfærd. Skinner (1954): Til trods for de store fylogenetiske forskelle udviser disse forskellige organismer [dyr og mennesker] forbløffende ensartede egenskaber i deres læreproces Skolen svigter ved ikke at give forstærkning hurtigt nok fx tager det for lang tid før læreren retter elevernes opgaver. Vi må udvikle undervisningsmaskiner!

Programmeret undervisning 1) Materiale præsenteres for deltageren i systematisk og logisk rækkefølge 2) Deltageren påvirkes (stimuleres) således at han reagerer med adfærd (overt response) 3) Deltageren gives feedback, dvs. viden om hvorvidt hans reaktion var rigtig eller forkert.

Der er masser af læringsapps

Moderne læringsforskning Den bedste måde at lære noget nyt på er At have et problem som man vil løse i en virkelig situation i sociale sammenhænge. Vi skal bruge det vi lærer, ellers glemmer vi det. Vi er utroligt dårlige til at huske arbitrære elementer Vi er utroligt gode til at (ville) se sammenhænge og genkende nyt som kendt. Skolen skal bidrage til at det er de rette sammenhænge vi ser Skolen skal få os til at opdage detaljer som vi ikke havde opdaget (og som gør en forskel).

Faglighed Faglighed Faglighed er at anvende systematiske tilgange over for nye udfordringer Faglighed er at se med et særligt perspektiv på fænomener i verden Faglighed er kan ikke gøres op i små spiselige piller at kunne genkende noget nyt som noget kendt Faglighed er at kende og kunne se sammenhænge i en kompleks verden

Hvad gør et lærermiddel/et beskrevet undervisningsforløb? Formidler et indhold Tilrettelægger På et niveau Med et fagsyn I en form (billeder/tekst/lyd/aktiviteter osv.) Struktur i indhold I en progression (taxonomi) Organiserer Lægger op til/skaber relationer mellem elever og lærer Lægger op til processer i undervisningen Understøtter processer, samarbejde

Traditionelt lærebogssystem Alle spørgsmål er besvaret: Hvad skal jeg gøre nu? Hvad skal jeg vide og hvad skal eleverne vide? Hvad skal jeg få eleverne til at gøre (eller hvad får systemet eleverne til at gøre)? Indholdet er certificeret Progressionen er sikret Kontrol af elevernes forståelse er sikret (opgaver) Giver mig som lærer overblik og kontrol Jeg kan være tryg

Lad os lære af lærebogen! Men kun i begrænset omfang... Den strukturerer, men den samler ikke op på resultaterne Den organiserer ikke samarbejdet Den holder ikke styr på relationen mellem hjemmearbejde og skolearbejde osv.

Og lad os ikke falde på halen over den digitale bog

Skal vi slukke for det analoge signal? Findes der et bredt udbud af digitale læremidler? Er der digitale læremidler til at understøtte progressiv praksis inden for alle centrale faglige områder? Repræsenterer de digitale læremidler en up-to-date didaktisk praksis? Hvad er den faglige kvalitet af de digitale læremidler der er på markedet i dag?

Lad os blive i mellemtiden lidt endnu Lad os bruge de gode undervisningssystemer, så lærerne ikke er overladt til sig selv Lad os støtte lærerne i at anvende de gode, didaktisk gennemtænkte digitale læremidler at udvikle en progressiv undervisningspraksis hvor digitale læremidler indgår efter moden didaktisk overvejelse Lad os give lærerne rum og støtte til at udvikle principper for god praksis.

Bog og net? Kombination af papirlærebog og digitale læremidler Tekster, arbejdsark Simulationer og animationer Det bedste fra to verdner?

En en progressiv undervisningspraksis Simulerér praksisfællesskaber!

At være noget Journalist Filmskaber Forfatter Rådgivende ingeniør Kommunikationsrådgiver TV-producer Lærer Virksomhedsejer Politiker Økonomichef Forlagsredaktør It-supporter...

Udfordringer for læreren I: Tilrettelæggelse Flere grupper arbejder a-synkront med forskellige faser af forskellige delopgaver det stiller krav til Strukturering af arbejdsstier Organisering af samarbejdsgrupper Introduktion af faglige perspektiver, metoder og tilgange

Udfordringer for læreren II: Lærerroller Forskellige lærerroller over for forskellige elever (i forskellige situationer) Instruktør (modellér mig!) Leder (gør som jeg siger!) Vejleder (prøv at se på denne) Sparringspartner (hvad nu hvis?)

Udfordringer for læreren III: Gennemførelse Flere grupper arbejder forskellige steder i uvante sociale relationer Disciplin Fastholdelse i roller Øje for usunde sociale relationer (mobning)

Future City er i problemer Bruger for meget energi fra kulkraftværker, forurener åer og søer, har mest tung industri osv. Arbejdsløshed, dårlige skoler etc. Eleverne er rådgivende ingeniører. Mål: At præsentere den bedste plan for Future City.

En ingeniørarbejdsplads...

Strukturering af arbejdet: Bliv ingeniør Eleverne uddannes som eksperter: Natur og Miljø, Energi, Infrastruktur, Produktion og Bolig og Teknik.

Innovation Eleverne arbejder i tværgrupper Innovation Eleverne arbejder i tværgrupper

Forhandling Klassen forhandler ét løsningsforslag på plads

Organiserer samarbejde og understøtter lærerens overblik

Faglighed: Interaktive assistenter Tager udgangspunkt i elevernes konkrete opgave Leder elevene gennem arbejdsgangen eller erkendelsen Computeren strukturerer eleven tænker Computeren sidder ikke med alle svarene de er ikke multiple choice

Forsøgsopstillinger og artikler

Assistentrapport

Storyline

Et åbent spørgsmål... Skal vi lære eleverne at programmere? Hvad vil det være spændende at programmere? Hvilke aspekter af programmeringens ædle kunst?

Et fagdidaktisk udviklingsprojekt Vi skal i gang med et fagdidaktisk udviklingsprojekt Fagenes indhold og praksis skal nytænkes i lyset af nutidens og fremtidens udfordringer Vi skal anvende it til at understøtte progressive undervisningspraksisser Ikke til at genindføre 50'ernes skole med ny teknologi

Spørgsmål til udvikling og diskussion Udvikl et didaktisk design med autentisk kommunikation og meningsfuld anvendelse af it. Udpeg faglige mål. Angiv hvori undervisningen består Eller: Diskuter hvordan en progressiv didaktisk praksis kan udvikles på jeres skole En vision om en fremtidig virkelighed Hvilke trin er der på vej mod visionen? Hvem har ansvaret?

Tak for nu www.jeppe.bundsgaard.net jebu@dpu.dk Spørgsmål og kommentarer?