Ændret body image hos unge patienter med malignt melanom

Opgaveløser: Sarah Outzen og Sofie Ran Lindhardt Bossen Klasse: 09IIE Modul: 14 Opgavetype/fag: Bachelorprojekt Antal tegn: 72.524 Vejleder: Maria Heide Rosenberg Afleveringsdato: 2.1.2013 Ændret body image hos unge patienter med malignt melanom VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Hedeager 2 8200 Århus N

Resumé Overraskende lidt er skrevet om ændret body image hos patienter med malignt melanom. Dette bachelorprojekt undersøger derfor, hvordan sygeplejersken oplever, ændret body image kommer til udtryk hos den unge patient med malignt melanom og hvilke interventioner sygeplejersken medtænker i forhold til ændret body image. Bob Price udgør projektets teoretiske referenceramme. Han beskriver, at body image begrebet indeholder tre komponenter. Under sygdom kan patienten få ændret body image, hvilket kan påvirke og skabe ubalance i de tre komponenter. Sygeplejersken skal søge at hjælpe patienten til at genoprette balancen. I projektet anvendes en hermeneutisk, fænomenologisk tilgang og der foretages et fokusgruppeinterview, som udgør projektets empiriske datamateriale. Det konkluderes, at sygeplejersken oplever, at alle tre komponenter i body image begrebet er påvirket hos den unge patient med malignt melanom og at sygeplejersken laver interventioner inden for alle tre komponenter.

Indholdsfortegnelse 1 Indledning (Sarah og Sofie)... 1 1.1 Problemafgrænsning (Sarah og Sofie)... 3 2 Metodeafsnit... 4 2.1 Videnskabsteoretisk grundlag (Sofie)... 4 2.1.1 Hermeneutik (Sofie)... 4 2.1.2 Fænomenologi (Sofie)... 5 2.2 Litteratursøgning... 5 2.2.1 Bevidst tilfældig søgning (Sarah)... 5 2.2.2 Systematisk søgning (Sarah)... 6 2.2.3 Søgeord (Sarah)... 7 2.2.4 CINAHL (Sarah)... 7 2.2.5 PubMed (Sarah)... 8 2.2.6 Bibliotek.dk (Sarah)... 8 2.3 Teoretisk referenceramme (Sofie)... 9 2.3.1 Normalt kropsbillede (Sofie)... 9 2.3.2 Ændret kropsbillede (Sofie)... 11 2.4 Dataindsamling... 12 2.4.1 Fokusgruppeinterview (Sarah)... 12 2.4.2 Udvælgelse af interviewpersoner (Sarah)... 12 2.4.3 Interviewguide (Sarah)... 13 2.4.4 Transskription (Sofie)... 14 2.4.5 Databearbejdning (Sofie)... 14 2.5 Forskningsetik (Sarah)... 15 3 Analyse... 16 3.1 Analyseeksempel (Sofie)... 16 3.2 Kropsrealitet... 18 3.2.1 Kropsrealitet Sygeplejerskens oplevelser (Sarah)... 18

3.2.2 Kropsrealitet - Sygeplejeinterventioner (Sarah)... 18 3.2.3 Sammenfatning kropsrealitet (Sarah)... 18 3.3 Kropspræsentation... 19 3.3.1 Kropspræsentation Sygeplejerskens oplevelser (Sarah)... 19 3.3.2 Kropspræsentation Sygeplejeinterventioner (Sarah)... 20 3.3.3 Sammenfatning kropspræsentation (Sarah)... 20 3.4 Kropsideal... 21 3.4.1 Kropsideal Sygeplejerskens oplevelser (Sofie)... 21 3.4.2 Kropsideal Sygeplejeinterventioner (Sofie)... 21 3.4.3 Sammenfatning kropsideal (Sofie)... 23 4 Diskussion... 23 4.1 Sygepleje til unge (Sofie)... 24 4.2 Stigmatisering (Sofie)... 25 4.3 Accept af den nye krop (Sarah)... 26 4.4 Årsager til reaktioner (Sofie)... 27 4.5 Psykisk sygepleje (Sarah)... 28 4.6 Metodediskussion... 31 4.6.1 Metodediskussion (Sarah)... 31 4.6.2 Metodediskussion (Sofie)... 31 5 Konklusion (Sarah og Sofie)... 32 5.1 Sygeplejerskens oplevelser (Sarah og Sofie)... 33 5.2 Sygeplejeinterventioner (Sarah og Sofie)... 33 6 Perspektivering (Sarah og Sofie)... 35 7 Referenceliste... 37 8 Bilagsfortegnelse... 40 Bilag 1: Søgehistorie CINAHL... 40 Bilag 2: Søgehistorie PubMed... 40 Bilag 3: Søgehistorie bibliotek.dk... 40 Bilag 4: Interviewguide... 40 Bilag 5: Juridiske retningslinjer... 40

Bilag 6: Oversigt meningsbærende enheder inddelt under temaer... 40 Bilag 7A: Kropsrealitet - Sygeplejerskens oplevelser... 40 Bilag 7B: Kropsrealitet - Sygeplejeinterventioner... 40 Bilag 8A: Kropspræsentation - Sygeplejerskens oplevelser... 40 Bilag 8B: Kropspræsentation - Sygeplejeinterventioner... 40 Bilag 9A: Kropsideal - Sygeplejerskens oplevelser... 40 Bilag 9B: Kropsideal - Sygeplejeinterventioner... 40 Bilag 10A: Kropsbillede - Den unge patient... 40 Bilag 10B: Kropsbillede - Psykisk sygepleje og standarder... 40

1 Indledning (Sarah og Sofie) Baggrunden for valg af emne til bachelorprojektet er en fælles interesse for body image begrebet i sygeplejen. Begrebet body image stammer fra engelsk og blev optaget i det danske sprog i 1960 erne (1 s. 43-45). Begrebet omfatter både fysiologiske, psykologiske og sociale aspekter og begrebet relaterer sig til menneskers egne ideer om deres krop. Hermed menes, at der er en direkte sammenhæng mellem ens selvopfattelse og ens body image (1 s. 44-45). Begrebet bliver relevant i forhold til sygepleje, fordi mennesker kan få ændret body image under sygdom (2 s. 39). En af de mest fremtrædende teoretikere på området er Bob Price (1 s. 45). Han har udviklet en model om body image ud fra et sygeplejefagligt perspektiv (1 s. 45). Hans model bygger på tre komponenter af body image: body reality, body presentation, body ideal (2 s. 4). Modellen beskriver, at mennesker med normalt body image er i balance mellem disse komponenter, men under sygdom kan der ske en ubalance mellem disse (2 s. 4), (2 s. 37). Hvis der opstår ubalance mellem komponenterne under sygdom, skal sygeplejersken søge at hjælpe patienter med at genoprette balancen (1 s. 43-45), (2 s. 4). I forbindelse med at få en cancer diagnose, følger en ændring i menneskers liv (3 s. 31). Cancer diagnosen er ofte forbundet med angst og tab af kontrol og mennesker kan miste troen på egen krop (3 s. 34). Dermed kan mennesker føle ændret body image i forbindelse med at få cancer (2 s. 37). I 1943 blev dansk cancerregister oprettet. Dengang fandt man ca. 50 mennesker med malignt melanom (4 s. 21). I 2010 viser tal fra cancerregistret, at prævalensen på malignt melanom er 19.840, hvilket vidner om, der er sket en stigning i antallet af mennesker med diagnosen (5 s. 24). Indenfor cancerformer, er malignt melanom i dag på top ti over den mest forekommende cancer form for både mænd (7. hyppigste) og kvinder (4. hyppigste) (4 s. 22). Malignt melanom udvikles primært blandt aldersgruppen 40-70 år, men også helt unge rammes (4 s. 22). I 2002 blev der registreret 58 nye tilfælde af malignt melanom blandt unge mennesker i al- Side 1 af 66

dersgruppen 15-29 år. I 2010 var dette tal 112 og det ser ikke ud til, at stigningen i antallet af nye tilfælde blandt unge mennesker er aftagende (5 s. 10), (6 s. 6). Malignt melanom udspringer fra epidermale melanocytter, som er pigmentceller. Symptomerne ses som pigmentforandringer, blødninger, sårdannelse, rødme og kløe omkring modermærket (7 s. 526). Det ses ofte på ryggen og i ansigtet ved begge køn (7 s. 526). Diagnosen stilles ved, at modermærket bliver fjernet og efterfølgende undersøges under mikroskop (8). Viser modermærket sig at være malignt melanom tilbydes der kirurgisk behandling. Den kirurgiske behandlings omfang vil afhænge af tykkelsen på det maligne melanom. Jo tykkere det er, desto mere af den omkringliggende hud skal fjernes (9). Risikoen for metastasering er større jo tykkere det maligne melanom er (7 s. 526). Det sår (hul i huden) der vil være efter fjernelse af malignt melanom kan lukkes enten med direkte lukning, hudlapplastik eller en hudtransplantation (10). Lukkemetoden vil afhænge af tykkelsen på det maligne melanom og har betydning for, hvordan arret efterfølgende kommer til at se ud (10). Årsagen til udvikling af malignt melanom skyldes hovedsagligt UV-stråler, og antallet af nye tilfælde har været stigende gennem de sidste 50 år (11), (12). Det skyldes primært, at det gennem årene er blevet almindeligt at tage på ferie til sydens sol. Der solbades i fritiden, og generelt har man lettere beklædning på, hvilket betyder mindre beskyttelse mod solens UV-stråler (4 s. 21). Som tidligere nævnt ses i dag flere unge mellem 15-29 år, som udvikler malignt melanom (4 s. 22). Det hænger sandsynligvis sammen med, at denne aldersgruppe benytter solarium til solbadning (4 s. 21). Derfor har der gennem de seneste år været fokus på konsekvenserne af kunstig soldyrkelse (13), (4 s. 22). Det er særligt den unge målgruppe, man ønsker at rette kampagnerne imod. Det skyldes, at jo yngre man er, når man udsættes for UV-stråler, jo mere disponibel er man for at udvikle malignt melanom (14). I 2007 lavede Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden kampagnen Skru ned for solen, der forløber frem til 2017 (13). Under denne kampagne er udviklet underkampagnen Sluk solariet, din hud glemmer aldrig hvor Kræftens Bekæmpelse gør opmærksom på kosmetiske konsekvenser af kunstig soldyrkelse (15). Huden Side 2 af 66

ældes og UV-stråler fra solen og solariet danner permanente skader i huden, da de påvirker hudens DNA. Årsagen til, at kampagnen sætter særligt fokus på de kosmetiske konsekvenser skyldes, at undersøgelser viser, at unge i dag er meget optaget af deres udseende (15). 1.1 Problemafgrænsning (Sarah og Sofie) I litteraturen er der skrevet overraskende lidt omkring body image hos patienter med malignt melanom, selvom litteraturen samtidig beskriver, at denne cancerform kan ændre udseendet betydeligt (16 s. 41). Det bekræfter relevansen i at undersøge ændret body image hos patienter med malignt melanom. Undersøgelser viser, at unge mennesker i dag er meget optaget af deres udseende. Derfor kan det tyde på, det er værre for unge at få foretaget kirurgisk behandling som følge af malignt melanom, da det ændrer udseendet. Vi ønsker derfor at undersøge, hvordan ændret body image kommer til udtryk hos de unge patienter med malignt melanom. Vores definition af unge patienter tager udgangspunkt i Cancerregistrets aldersinddeling (5 s. 23). Derfor defineres de unge patienter som værende mellem 15-29 år. Hvis der opstår ubalance i de tre komponenter i body image begrebet, skal sygeplejersken søge at hjælpe patienter med at genoprette balancen (1 s. 43-45), (2 s. 4). Derfor ønsker vi også at undersøge, hvilke interventioner sygeplejersken medtænker i sygeplejen i forhold til ændret body image. Vi vælger at anskue problemstillingen ud fra sygeplejerskens perspektiv. Dermed har vi mulighed for, at se på sammenhængen mellem sygeplejerskens oplevelser i forhold til det ændrede body image hos unge patienter med malignt melanom, samt de interventioner sygeplejersken gør i forhold til det ændrede body image. Problemformulering: Hvordan oplever sygeplejersken, ændret body image kommer til udtryk hos unge patienter med malignt melanom og hvilke interventioner medtænker sygeplejersken i sygeplejen i forhold til ændret body image? Side 3 af 66

2 Metodeafsnit 2.1 Videnskabsteoretisk grundlag (Sofie) På baggrund af problemformuleringen vælger vi at tage udgangspunkt i den humanvidenskabelige tradition, som er kendetegnet ved den kvalitative forskningsmetode (17 s. 30). Der findes forskellige retninger inden for den humanvidenskabelige tradition og vi vælger at anskue problemformuleringen ud fra en hermeneutisk, fænomenologisk tankegang. Årsagen hertil er, at vi ønsker at opnå en forståelse via fortolkning af sammenhænge mellem sygeplejerskers oplevelser af, hvordan fænomenet body image kommer til udtryk hos unge patienter og sygeplejerskens interventioner i forhold til fænomenet, body image (17 s. 80). Til at undersøge det vil vi foretage et fokusgruppeinterview med tre sygeplejersker og analysere deres udsagn, som vil danne grundlag for den forståelse af virkeligheden og den beskrivelse af de sammenhænge, body image indgår i (17 s. 62). 2.1.1 Hermeneutik (Sofie) Hans-Georg Gadamers teori om hermeneutik har at gøre med menneskers forståelse og hvordan forståelsen påvirker måden at være på i verden (18 s. 95). En central ting i denne tradition er den hermeneutiske cirkel. Den består af en hermeneutisk proces, hvor der er tre faser til stede; forforståelse, forståelse og efterforståelse (17 s. 62), (18 s. 95). Det vil på den måde være vores forforståelse, som danner rammerne for interviewguiden, som vi vil bruge i vores fokusgruppeinterview. Det samlede datamateriale vil give en forståelse og når dette projekt er færdigt, vil der findes en efterforståelse (17 s. 62). I vores forforståelse hører vores fordomme, hvilke kommer til udtryk via menneskers forventninger og formodninger (18 s. 95). Vi vælger at gøre os bevidste om vores forforståelse og dermed vores fordomme. Dette er gjort for at vi gennem bearbejdelse af datamaterialet, kan stille os kritiske overfor eventuelle forvridninger skabt på baggrund af vores forforståelser. Forforståelse (Sofie) Da ingen af os har nogen praksis erfaring med den valgte patientgruppe, er meget af vores forforståelse skabt på baggrund af teoriundervisningen gennem uddannel- Side 4 af 66

sen. Vi har en forestilling om, at synlige ændringer på kroppen grundet sygdom, kan have konsekvenser for patienten. Vi har set billeder og videoer af sår og ar som følge af fjernelse af malignt melanom og tænkt, at denne patientgruppe er udsat for ændret kropsbillede. Endvidere har vi begge en forforståelse om, at der i vores samfund findes skønhedsidealer, som de fleste ønsker at leve op til. Vi vælger den unge målgruppe ud fra antagelser om, at unge går meget op i deres udseende og at det for unge er vigtigt at leve op til samfundets skønhedsidealer. Det er antagelser vi begge har, da vi selv tilhører den valgte aldersgruppe, og oplever at skulle leve op til samfundets skønhedsidealer. Dermed er antagelserne baseret på, hvad vi oplever i vores egen hverdag samt vores teoretiske viden på området (19 s. 40). Da den hyppigste årsag til malignt melanom skyldes, at huden udsættes for UV-stråler, har vi en formodning om, at nogle patienter med malignt melanom kan føle skyld, hvis de har befundet sig for meget i solen uden solcreme eller har benyttet solarium. Vi er af den opfattelse, at mange unge tager sol for at opnå samfundets skønhedsideal. 2.1.2 Fænomenologi (Sofie) I projektet vil der blive taget udgangspunkt i Martin Heideggers fænomenologi. Med den fænomenologiske videnskab forsøger man at beskrive de fænomener, der opleves i den enkeltes livsverden. Livsverden betyder den levende verden, som tager udgangspunkt i alt, der har med menneskelig aktivitet at gøre. Det er den verden, som er forud for al analyse, den verden som mennesket oplever i førstepersonligt perspektiv og de fænomener, som indgår (18 s. 105). Det er ikke meningen at undersøge det objektive fænomen, men der skal undersøges selve oplevelsen af fænomenet (18 s. 106). Det er i projektet dermed ikke meningen at undersøge kropsbillede som objektivt begreb, men som det fænomen sygeplejerskerne oplever det som (18 s. 106). 2.2 Litteratursøgning 2.2.1 Bevidst tilfældig søgning (Sarah) Til at anskaffe litteratur, som omhandler metode, vil vi foretage en bevidst tilfældig søgning, idet vi ønsker at tage udgangspunkt i bøger om metode, som vi tidligere har anvendt på uddannelsen (17), (20), (21), (22), (23), (18). Side 5 af 66

Vi vil benytte uddannelsens biblioteksdatabase til at foretage en bevidst tilfældig fritekstsøgning på Bob Prices bog Body Image: Nursing, concepts and care. Yderligere vil vi på biblioteksdatabasen foretage en bevidst tilfældig fritekstsøgning på body image, unge og kræft samt ungdomssygepleje, da vi ønsker litteratur omhandlende sygepleje til unge. Der viste sig to interessante bøger, som vil blive benyttet i projektet (24), (25). Vi vil foretage en bevidst tilfældig søgning på www.cancer.dk, www.sundhedsstyrelsen.dk og www.ssi.dk for at søge litteratur og statistikker om malignt melanom (4), (5), (6), (8). Yderligere vil vi gøre brug af tidligere anvendt litteratur i uddannelsen, som omhandler malignt melanom (26). 2.2.2 Systematisk søgning (Sarah) Formålet med at lave systematisk søgning er at finde dokumenter, som omhandler problemformuleringens emne, da vi ønsker at afklare, om der allerede foreligger litteratur, som kan besvare vores problemformulering. Forinden den systematiske søgning er der opsat nogle inklusions- og eksklusionskriterier. Vi definerer den unge målgruppe som 15-29 år, hvorfor den er valgt til at indgå i vores inklusionskriterier (5 s. 23). Da vi er interesseret i nyere viden indenfor vores problemformulering, vælger vi, at vi kun ønsker artikler, publiceret efter år 2000. Selvom vi i projektet tager udgangspunkt i sygeplejerskens perspektiv, finder vi det relevant, at søge på artikler som kan bidrage med viden om patientens perspektiv. Emnerne i inklusionskriterierne er forholdsvis brede. Begrundelsen for det er ønsket om at undgå, at artikler med relevante bidrag eksluderes på grund af specifikke afgrænsninger. Inklusionskriterier (Sarah) - Studier omhandlende patienter i alderen 15-29 år - Artikler fra 2000-2012 - Artikler med udgangspunkt i sygeplejerskens perspektiv - Artikler med udgangspunkt i patientens perspektiv - Engelsk-, norsk-, svensk- eller dansksproget tekster - Artikler omhandlende body image hos kræftpatienter generelt - Artikler omhandlende sygepleje til unge generelt Side 6 af 66

- Artikler omhandlende sygepleje til kræftpatienter generelt Eksklusionskriterier (Sarah) - Artikler ældre end fra 2000 - Artikler omhandlende børn - Artikler med udgangspunkt i de pårørendes perspektiv - Artikler med udgangspunkt i lægens perspektiv - Artikler omhandlende voksne over 29 år - Artikler omhandlende body image ved specifikke kræftformer, udover malignt melanom - Artikler omhandlende sygepleje, der ikke havde relevans for body image 2.2.3 Søgeord (Sarah) Da der er forskel på databasernes indhold, vil selve søgestrategien være individuel og afhænge af i hvilken database, der bliver søgt (27 s. 40). For eksempel inddeler databaserne aldersgrupperne forskelligt, hvorfor det vil være nødvendigt at søge i aldersgrupper udenfor vores inklusionskriterier. Fælles for søgningerne på de forskellige databaser er, at der som udgangspunkt vil blive brugt samme søgeord, som vil blive kombineret forskelligt (27 s. 37). Søgeordene er udvalgt fra problemformuleringen og disse består af: body image, melanoma, nursing interventions og skincancer. Malignt melanom går sommetider under betegnelsen hudkræft, hvorfor vi også vælger at søge på dette. 2.2.4 CINAHL (Sarah) Den første systematiske søgning vi foretog, var på CINAHL, da denne database indeholder tidsskrifter inden for sygepleje og beslægtede emner (27 s. 42). CI- NAHL har sit eget emneordssystem, CINAHL Subject Headings, som gør det muligt at søge på sygeplejefaglige udtryk og abstrakte begreber (27 s. 42). Søgestrategien på CINAHL bestod derfor først af et opslag i emneordssystemet for at se, om andre relevante begreber fremkom. Her blev søgeordet skincancer udskiftet med skin neoplasms. Alle søgeordene blev søgt som emneord, men mange hits fremkom, så det var nødvendigt at indsnævre søgningen. En ny emneordssøgning blev foretaget, hvor søgeordene blev kombineret ved at benytte den boolske operator AND. Derved ville vi få alle dokumenter, som omhandlede alle begreberne i Side 7 af 66

vores kombination (27 s. 39). Hvis kun få hits forekom, blev der foretaget fritekstsøgninger med samme kombination, da denne består af en bredere søgning (27 s. 38). Abstracts blev gennemlæst og hvis de omhandlede vores emne, blev artiklerne nærlæst. Mange blev efterfølgende ekskluderet, fordi vi ikke kunne relatere artiklerne til vores emne, eksempelvis på grund af målgruppen eller fordi artiklen tog udgangspunkt i en anden cancerform. I CINAHL blev to artikler udvalgt til at indgå i projektet. Den ene kunne bekræfte, at kun få studier forelå om ændret body image hos patienter med malignt melanom, til trods for, at behandlingerne kan ændre udseendet betydeligt (16), (Bilag 1). Den anden artikel fokuserede på brugen af spejle, som en sygeplejeintervention ved ændret body image (28), (Bilag 1). 2.2.5 PubMed (Sarah) PubMed er anvendt, da det her er muligt at finde de nyeste artikler, som endnu ikke er blevet trykt og endvidere lægges der vægt på, at artiklerne er peerreviewed (27 s. 41). Emneområdet er først og fremmest medicinsk men også sygepleje dækkes, hvorfor vi fandt det relevant at benytte denne database (27 s. 41). I PubMed er det ligeledes muligt at lave emneordssøgninger ved brug af Meshord, hvilket gør det muligt at søge mere specifikt på sine søgeord (27 s. 41). Alle søgeordene blev opslået og skincancer blev igen udskiftet med skin neoplasms. Det var ikke muligt at søge på nursing interventions. Efter opslag i Mesh blev dette søgeord uskiftet med nursing process, nursing og nurses. Søgeordene blev søgt som emneord, men da der også i denne database fremkom mange hits, kombinerede vi i stedet søgeordene med den boolske operatorer AND (27 s. 39). Ingen nye artikler viste sig interessante, idet de var for medicinskorienteret (Bilag 2). 2.2.6 Bibliotek.dk (Sarah) Denne database er ikke speciel sundhedsfaglig, men indeholder artikler fra både Ugeskrift for læger, Sygeplejersken og Klinisk sygepleje, hvorfor vi fandt det relevant at søge i denne database (27 s. 41). Det anbefales, at man i denne database ikke søger alt for specifikt og derfor gjorde vi brug af trunkering og justering af søgeordene (27 s. 41). Der blev foretaget emneords- og fritekstsøgninger på følgende søgeord: kropsbillede, kropsopfattelse, modermærkekræft, body image, me- Side 8 af 66

lanoma. Vi ønskede at søge baggrundsviden om sygepleje til unge med kræft. Derfor gjorde vi brug af citationstegn, så søgningen hed unge kræft, da vi ønskede, at begge begreber skulle indgå i artiklerne. En artikel blev udvalgt til at indgå i opgaven, da den omhandlede begrebsdefinitioner på body image (29), (Bilag 3). 2.3 Teoretisk referenceramme (Sofie) I projektet vælger vi, at arbejde med Bob Price (Price) som teoretisk referenceramme. Prices teori er valgt, da den er den mest fremtrædende teori om body image ud fra et sygeplejefagligt synspunkt (1 s. 43-45). Price er en engelsk sygeplejerske, som i 1990 udgav bogen Body Image: nursing, concepts and care. Da bogen er på engelsk, vælger vi at oversætte bogens begreber til dansk. Vi vælger en referenceramme, da vi ønsker at have en på forhånd givet indfaldsvinkel i projektet (22 s. 43). Vores referenceramme bruges til at definere begrebet body image, da det er et centralt begreb i vores problemformulering, som der ønskes afklaring om (22 s. 43). Prices teori vil på den måde blive brugt til indsamling af data, dataanalysen, sammenfatning og diskussion af vores resultater. 2.3.1 Normalt kropsbillede (Sofie) Price opstiller i bogen en model for normalt body image indeholdende tre komponenter, som vist nedenfor (2 s. 4). (2 s. 4). Vi vælger i projektet at oversætte body image til kropsbillede, body ideal til kropsideal, body reality til kropsrealitet og body presentation til kropspræsentati- Side 9 af 66

on. Price beskriver, at mennesker livet igennem vil forsøge at opretholde balance mellem de tre komponenter og hvis et komponent ændres, vil det påvirke de to andre og der vil ske en tilpasning. Kropsbilledet vil være under konstant forandring både i sundhed og under sygdom (2 s. 4). Definitionen på normalt kropsbillede er ifølge Price: "Kropsbilledet refererer til tre essentielle komponenter - kropsbilledet er måden, hvorpå vi opfatter og føler vores krop (kropsrealitet), hvordan den reagerer på vores kommandoer (kropspræsentation) og inkluderer en indre standard fra hvilken begge bedømmes (kropsideal)" (2 s. 4). Kropsrealitet betyder, sådan som kroppen rent objektivt fremstår. En beskrivelse af kropsrealiteten vil være objektiv og indbefatte højde, vægt, hud, hårfarve, øjenfarve mm. (2 s. 4-5). Ligeledes er der tale om de fysiske materialer kroppen er opbygget af (2 s. 4). Kropsrealiteten forandres hele tiden, på grund af den naturlige ændring kroppen gennemgår i takt med, at kroppens celler udskiftes og vi vokser og ældes (2 s. 5). Kropspræsentation er, hvordan kroppen præsenteres for omverdenen. Det har både at gøre med hvordan man går klædt, udtrykker sig og bevæger sig på (2 s. 10-11). Måden kroppen præsenteres og fungerer, er således et udtryk for det vi føler og udstråler (2 s. 10-11). Menneskets kropspræsentation kommer dermed til udtryk gennem menneskets reaktioner. Kropsideal er det ideal, man ønsker ens krop skal leve op til og hvordan kroppen skal se ud. Det indbefatter både størrelse, vægt, lugt, styrke og funktioner (2 s. 7). Gennem opvæksten lærer mennesket om normer og standarder, som en del af socialiseringen. I takt med det udvikles kropsidealet (2 s. 8). Ideer til kropsidealet stimuleres af modeindustrien, sociale tendenser, medier og idoler (2 s. 10). Det påvirkes af, hvilken kultur og tid man lever i (2 s. 8). Det er et ideal vi ikke kun tilfører vores egen krop, men også dem som er tæt på os (2 s. 6). Kropsidealet handler også om at kunne stole på sin krop og have kontrol over den (2 s. 7). Nogle mennesker vil opleve store nederlag, hvis deres kropsrealitet og kropspræsenta- Side 10 af 66

tion ikke kan leve op til deres kropsideal. Det kan i nogle tilfælde medføre depression og nedsat livskvalitet (2 s. 8). 2.3.2 Ændret kropsbillede (Sofie) Altered body image er et andet begreb, Price beskriver i sin teori. Altered body image oversættes til ændret kropsbillede. Begrebet defineres som: En hver signifikant ændring af kropsbilledet, forekommende udenfor det område som er forventeligt i den menneskelige udvikling (2 s. 37). En ændring i kropsbilledet vil således påvirke alle tre komponenter, idet de udgør det normale kropsbillede (2 s. 4). At få ændret kropsbillede er et personligt område og meget individuelt (2 s. 37). Price beskriver, at ændret kropsbillede opstår enten på grund af eksterne livsforudsætninger eller interne livsforudsætninger. Dog kan ændringer også ske på baggrund af to livsforudsætningers interaktion (2 s. 37). Ifølge Price vil vores patientgruppe udsættes for to livsforudsætninger, som kan medføre ændret kropsbillede. Det kan ses, da Price beskriver, at malignt melanom vil være en intern livsforudsætning og behandlingen hertil vil være en ekstern livsforudsætning (2 s. 39+42). Det er ikke altid, at det kan ses på patienter, at de har fået ændret kropsbillede. Det skyldes, at ikke alle ændringer åbenlyst kan ses med det blotte øje på kropsrealiteten eller kommer til udtryk i kropspræsentation (2 s. 42). I forbindelse med ændret kropsbillede vil nogle mennesker opleve tab af kontrol og får derved sværere ved at leve op til deres kropsideal (2 s. 100). Price beskriver, at patienters reaktioner efter at have fået ændret kropsbillede, vil afhænge af flere faktorer (2 s. 46). En faktor kan være patienters normale evne til at håndtere ændringer i deres liv. Årsagen til det ændrede kropsbillede eller hvor synlig ændringen er, kan være andre faktorer (2 s. 46). En anden faktor kan være, hvor stor indflydelse det ændrede kropsbillede har for det fremtidige liv (2 s. 46). Side 11 af 66

2.4 Dataindsamling 2.4.1 Fokusgruppeinterview (Sarah) Formålet med fokusgruppeinterview er at stimulere gruppens deltagere til at afdække så bred en vifte af synspunkter, perspektiver og erfaringer som muligt (30 s. 109). Fokusgruppeinterviewet har dermed ikke til hensigt, at interviewpersonerne skal nå til enighed i de spørgsmål der stilles (20 s. 170). Vi er interesseret i at frembringe viden om sygeplejerskers oplevelser i forhold til ændret kropsbillede hos unge patienter med malignt melanom, samt hvilke interventioner sygeplejersken medtænker i sygeplejen i forhold til ændret kropsbillede. Derfor ønsker vi at foretage vores dataindsamling gennem et fokusgruppeinterview (20 s. 137). Fordelen ved at foretage et fokusgruppeinterview er blandt andet, at der sker en social interaktion, som siges at være kilden til data (23 s. 16). Deltagernes sammenligninger af hinandens erfaringer og forståelser kan producere viden, som er svære for forskeren at få frem i individuelle interviews (23 s. 16). Det semistrukturerede interview har nogle på forhånd fastlagte temaer og spørgsmål, der skal berøres i løbet af interviewet (17 s. 184). Interviewformen er fleksibel og vi vælger denne form, fordi vi under interviewet ønsker mulighed for, at gå i de retninger der bedst vil kunne tilvejebringe en mere dybdegående viden om projektets emne (17 s. 184). Spørgsmål kan i denne interviewform udelades eller nye kan tilføjes, hvis stikord under interviewet viser sig interessante. Interviewformen støtter dermed op om, at gruppedynamikken får rum til at udfoldes (17 s. 184). 2.4.2 Udvælgelse af interviewpersoner (Sarah) For at skabe en god gruppedynamik og skabe plads til en forholdsvis bred vifte af synspunkter og perspektiver, ønsker vi tre informanter til fokusgruppeinterviewet. (30 s. 112). Udvælgelsen af informanterne er foregået, idet en afdeling med relevans for problemformuleringens emne blev kontaktet. Vi har bedt den uddannelsesansvarlige sygeplejerske om hjælp, til at undersøge om tre sygeplejersker har interesse i at deltage i fokusgruppeinterviewet. Kriteriet for deltagelsen er, at de tre sygeplejersker alle skal have erfaring med unge patienter med malignt mela- Side 12 af 66

nom for at sikre, at informanterne kan bidrage med relevant viden om problemformuleringens emne (23 s. 30). På baggrund af dette vil informanterne udgøre en homogen gruppe, idet de alle er sygeplejersker fra samme afdeling og derfor betragtes at have samme interesse for det emne, som vi ønsker at undersøge. Da sygeplejerskerne arbejder på samme afdeling og inden for samme speciale, vil gruppen også have samme sproglige normer og derfor større mulighed for at interagere med hinanden (30 s. 111). Endvidere er den homogene gruppe kendetegnet ved at være mere produktiv end grupper med store indbyrdes, forskellige interesser og status (30 s. 111). 2.4.3 Interviewguide (Sarah) I operationaliseringsprocessen er der udarbejdet en interviewguide, som er udarbejdet på baggrund af projektets problemformulering (Bilag 4). Vi anvender Prices teori til at indkredse relevante temaer, som interviewguiden skal fokusere på i forhold til at kunne besvare problemformuleringen (17 s. 185). På baggrund af Prices teori er følgende temaer udvalgt til at indgå i interviewguiden: Kropsrealitet, kropspræsentation, kropsideal og kropsbillede. Hernæst har vi udformet et forskningsspørgsmål indenfor hvert tema (20 s. 152). For at komme i dybden med sygeplejerskens oplevelser omkring kropsbilledet spørger vi ind til hver af de tre komponenter, kropsrealitet, kropspræsentation og kropsideal, som body image begrebet indeholder (2 s. 4). Temaet kropsbillede bliver opstillet, da det skal tage udgangspunkt i sygeplejerskens oplevelser med kropsbilledet, som ikke er placerbart inden for de tre komponenter. Efterfølgende udformes selve interviewspørgsmålene til hvert forskningsspørgsmål (20 s. 153). Når vi udformer interviewspørgsmålene, fokuserer vi på, hvilken viden informanterne kunne tænkes at have (17 s. 185). Interviewspørgsmålene skal være korte og enkle og vi vil studere forskellige typer af interviewspørgsmål (20 s. 54). For at kunne stille gode spørgsmål, er der forinden fokusgruppeinterviewet også foretaget en litteraturgennemgang af problemformuleringens emne, som sikrer os Side 13 af 66

en grundig viden, om det der skal undersøges, samt den kultur hvori undersøgelsen foregår (20 s. 127). Forinden fokusgruppeinterviewet har vi fordelt rollerne som henholdsvis moderator og observatør (30 s. 116). Moderator skal styre interviewet og observatørens rolle består blandt andet i at være teknisk ansvarlig, moderators back-up og sørge for forplejning (30 s. 116). 2.4.4 Transskription (Sofie) Til at lave vores transskription har vi valgt at optage hele interviewet på diktafon. Forud for interviewet afprøvede vi diktafonen for at sikre kvaliteten af lydoptagelsen (20 s. 201). Vi har i transskriptionen markeret, når informanterne snakker i munden på hinanden og hvis der er pauser. Det er gjort, for at vi kan se det interviewsamspil der foregår (20 s. 205). Vi har valgt at transskribere ordret for at have mulighed for tolkning af pauser og gentagelser (20 s. 209). Cicatricen omtales gennem interviewet med forskellige benævnelser. Derfor vælger vi, at cicatricen er benævnelsen for det sår, som vil være efter kirurgisk behandling. Ar er benævnelsen, når suturerne er fjernet. 2.4.5 Databearbejdning (Sofie) Til bearbejdelse af data har vi valgt, at lade os inspirere af Kirsti Maltrods teori om Giorgis fænomenologiske analyse. Formålet med denne analysemetode er, at skabe viden om informanternes livsverden og erfaringer inden for det undersøgte emne (22 s. 97). Med inspiration i Malteruds firetrins analysemetode vælger vi at gøre følgende (22 s. 98): Trin 1) Gennemlæsning af transskriptionen for at skabe et helhedsindtryk. Trin 2) Meningsbærende enheder er fundet ud fra de på forhånd formulerede temaer. Trin 3) Under hvert tema bliver de meningsbærende enheder inddelt i subgrupper. Subgrupperne navngives. Efterfølgende skabes mening via kondensering af de meningsbærende enheder under hver subgruppe. Til hvert kondensat laves til slut et guldcitat. Side 14 af 66

Trin 4) Der skabes sammenhæng og betydningen sammenfattes. 2.5 Forskningsetik (Sarah) I projektet er der blevet gjort etiske overvejelser i forhold til den undersøgelse, der skulle foretages. Helsinki Deklarationen fra 1953 beskriver et sæt fælles spilleregler om god etisk standard, og deklarationen dannede senere baggrund for udarbejdelsen af De etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden (31 s. 6). Retningslinjerne er udarbejdet af Sykepleiernes Samarbeid i Norden, som er en regional sammenslutning af de seks nordiske sygeplejerskeorganisationer (32 s. 29). I retningslinjerne indgår fire grundlæggende principper, som har haft betydning for vores etiske overvejelser i projektet i forhold til indhentning af empirisk data. Første princip omhandler autonomi. Dette er medtænkt, idet der forud for interviewet blev indhentet mundtligt og skriftligt samtykke blandt informanterne (32 s. 30). Der blev foretaget en briefing inden fokusgruppeinterviewet, hvor informanterne blev gjort opmærksom på undersøgelsens formål og deres rettigheder (Bilag 5). Efter interviewet fik informanterne udleveret kontaktoplysninger, i tilfælde af at de ønskede at trække deres udtalelser tilbage (32 s. 30). Informanterne og afdelingen er sikret anonymitet og lydoptagelser, som blev foretaget under interviewet, er efterfølgende blevet opbevaret fortroligt (Bilag 5). Hvis der i interviewet indgik patientfølsomme data, er dette ikke blevet brugt i projektet, da der ifølge persondataloven skal indhentes samtykke fra patienterne, hvis dette skulle inddrages i projektet (Bilag 5). Princippet om at gøre godt er medtænkt, idet vi har sikret os, at der ikke allerede er foretaget samme undersøgelse, da det ikke er god etik at anvende andre menneskers tid og liv på undersøgelser af forhold, der allerede er gennemført, veldokumenteret og publiceret (32 s. 30). Det område vi ønskede at undersøge har ikke haft meget fokus i litteraturen, så forhåbentlig vil undersøgelsen kunne bidrage med ny viden inden for området (31 s. 6). Princippet om ikke at gøre skade blev medtænkt, da informanterne inden fokusgruppeinterviewet indgik en mundtlig aftale om tavshedspligt. Tavshedspligten Side 15 af 66

havde til hensigt at forebygge, at informanternes udsagn under interviewet ville kunne skade eller krænke dem efterfølgende (31 s. 6). Princippet om retfærdighed blev medtænkt, idet vi søgte at skabe en tillidsfuld relation og tryghed hos informanterne, hvorfor vi blandt andet havde sørget for forplejning under interviewet. Det var vigtigt, at informanterne følte sig respekteret og retfærdigt behandlet, så under interviewet var vi også opmærksomme på, at alle fik lige megen taletid, så ingen følte sig overset (31 s. 7). For at skabe tryghed havde vi efter interviewet en debriefing, hvor informanterne havde mulighed for at stille spørgsmål (30 s. 117). 3 Analyse I dette afsnit præsenteres resultaterne af databearbejdningen. Først gives et eksempel på analysemetoden. Herefter gennemgås analysen, som er opstillet ud fra vores valgte temaer i databearbejdningen: Kropsrealitet, kropspræsentation og kropsideal. Herefter følger et diskussionsafsnit, hvor det sidste tema kropsbillede bliver bragt på banen. 3.1 Analyseeksempel (Sofie) Som nævnt har vi ladet os inspirere af Malteruds analysemetode til bearbejdelse af data. Der vil nedenfor blive vist et eksempel på, hvordan det er gjort i projektets databearbejdelse. På forhånd opstillet temaer: Kropsrealitet, kropsideal, kropspræsentation, kropsbillede. Trin 1) Transskriptionen læses igennem Trin 2) Meningsbærende enheder findes ud fra temaer: Kropsrealitet, kropspræsentation, kropsideal, kropsbillede (Bilag 6). Eksempel på et udpluk af meningsbærende enheder under temaet kropsrealitet: Der bliver foretaget kirurgisk behandling Side 16 af 66

Lukkemetoden har betydning for hvordan arret efterfølgende kommer til at se ud Unges hud er mere spændstig og operationssåret kan derfor være sværere at lukke Kliniske observationer i form af infektionstegn og blødning Trin 3) Efterfølgende sorteres de meningsbærende enheder under subgrupper. Kropsrealitet, kropsideal og kropspræsentation får subgrupperne; sygeplejerskens oplevelser og sygeplejeinterventioner. Mens kropsbillede får subgrupperne; den unge patient og psykiske sygepleje og standarder. Eksempel fra temaet kropsrealitet og sub gruppen sygeplejerskens oplevelse: Til en samtale får den unge patient at vide om det er malignt melanom Der bliver foretaget kirurgisk behandling, der vil altid være ar Lukkemetoden har betydning for hvordan arret efterfølgende kommer til at se ud Unges hud er mere spændstig og operationssåret kan derfor være sværere at lukke. Eksempel kondensering: Til en samtale fortæller vi den unge patient, om det er malignt melanom eller ej. Hvis det er tilfældet, får den unge patient fortaget kirurgisk behandling, som vil efterlade et ar. Hvordan arret kommet til at se ud har at gøre med, hvordan huden lukkes sammen efter fjernelse af modermærket. Hos den unge patient kan det være vanskeligt at lukke, da deres hud er mere spændstig. Eksempel guldcitat: Lukkemetoden har betydning for, hvordan arret kommer til at se ud og unges hud er mere spændstig og derfor sværere at lukke (Bilag 7A). Trin 4) Der skabes sammenhæng og betydningen sammenfattes. Det gøres ved at analysere og diskutere. Side 17 af 66

3.2 Kropsrealitet 3.2.1 Kropsrealitet Sygeplejerskens oplevelser (Sarah) Ifølge Price refererer kropsrealiteten til, hvordan vores krop reelt er (2 s. 4). Ændringer i kropsrealiteten vil komme til udtryk når kroppen betragtes objektivt, men henfører også til de fysiske materialer kroppen består af, som kan måles og vejes (2 s. 4). Informanterne fortæller, at der afholdes en samtale, hvor de unge patienter får stillet diagnosen malignt melanom (Bilag 7A). Informanterne beskriver, at når de unge patienter skal have behandlet malignt melanom, vil det ske gennem kirurgisk behandling (Bilag 7A). Den kirurgiske behandling medfører, at de unge patienter vil få en cicatrice, som senere bliver til et ar (Bilag 7A). Informanterne fortæller: Lukkemetoden har betydning for, hvordan arret kommer til at se ud og unges hud er mere spændstig og derfor sværere at lukke (Bilag 7A). 3.2.2 Kropsrealitet - Sygeplejeinterventioner (Sarah) Ifølge Price skal sygeplejersken opstille sygeplejeinterventioner inden for kropsrealiteten for at sikre den ikke forringes (2 s. 87), (2 s. 82). Det handler om, at sygeplejersken skal observere patientens krop og funktioner for blandt andet at undgå immobilitet og dehydrering (2 s. 87). For at kropsrealiteten ikke forringes, foretages der kirurgisk behandling så canceren fjernes (Bilag 7B). Når de unge patienter har været igennem kirurgisk behandling, fortæller informanterne, at de observerer de unge patienter ud fra VIPS ordene. VIPS ordene kommer fra VIPS modellen, som består af syv trin, hvor man kommer rundt om hele patienten (1 s. 396-397). Yderligere gør informanterne sig kliniske observationer rettet mod cicatricen (Bilag 7B). Efter den kirurgiske behandling laver vi kliniske observationer, hvor vi ser efter infektionstegn og blødning (Bilag 7B). 3.2.3 Sammenfatning kropsrealitet (Sarah) Ifølge Price henfører kropsrealiteten til, hvordan kroppen objektivt betragtes, men også fysiske materialer der kan måles og vejes (2 s. 4). Unge patienter vil i for- Side 18 af 66

bindelse med at få stillet diagnosen malignt melanom derfor opleve en ændring i kropsrealiteten (2 s. 5). Der bliver foretaget en kirurgisk behandling for at fjerne canceren (Bilag 7B). Den kirurgiske behandling medfører, at de unge patienter også får ændret kropsrealitet, idet den kirurgiske behandling vil medføre en cicatrice og efterfølgende ar (Bilag 7A). Informanterne gør yderligere interventioner i forhold til den ændrede kropsrealitet, idet de laver kliniske observationer, både rettet mod cicatricen og hele den unge patient, så kropsrealiteten ikke forringes (2 s. 87), (Bilag 7B). 3.3 Kropspræsentation 3.3.1 Kropspræsentation Sygeplejerskens oplevelser (Sarah) Ifølge Price vil kropspræsentationen blandt andet komme til udtryk gennem det patienten føler og udstråler (2 s. 10-11). Informanterne fortæller, at før den kirurgiske behandling er det ikke selve det at få ar, der bekymrer de unge patienter. Det er hovedsageligt selve cancersygdommen de er bekymret for og ikke det at få ar. De ser bare melanomet som en lille dims, der skal fjernes (Bilag 8A). Informanterne beskriver, at når unge patienter får at vide, de har cancer, bliver nogen kede af det og andre forstår ikke alvoren i det. Nogle bliver forstenet og det virker ikke til, det trænger ind (Bilag 8A). Når de unge patienter skal se deres nye krop, oplever informanterne, at det kan være en overvindelse for dem at skulle se cicatricen og det kan være, de skal have lidt tid, men de vil normalt gerne se den (Bilag 8A). Informanterne oplever, at de unge patienter reagerer forskelligt, når de ser cicatricen: Nogle bliver imponeret over, det kan laves så pænt, mens andre bliver forskrækket over cicatricens omfang og det er måske dybere end den unge patient havde forventet (Bilag 7A). Informanterne oplever, at for nogen er det en voldsom ændring, hvor de unge patienter bryder hulkende sammen og synes det er uoverskueligt at leve videre med (Bilag 8A). I forlængelse heraf fortæller informanterne, de også oplever mange Side 19 af 66

forespørgsler på korrigering af grimme ar og at det særligt er de unge patienter, som ønsker noget rettet (Bilag 8A). 3.3.2 Kropspræsentation Sygeplejeinterventioner (Sarah) Ifølge Price er en vigtig sygeplejeintervention at hjælpe med camouflering for ikke at skade kropspræsentationen (2 s. 89). Price påpeger her, at camoufleringen ikke er for at skjule noget grimt, men for at sikre patientens trivsel og udvikling (2 s. 89). Informanterne fortæller: Når den unge patient har set cicatricen, får de en forbinding på, fordi de jo ikke skal ud på gaden og vise den frem (Bilag 8B). Informanterne gør endvidere også brug af plastre og silikone, som medvirker til, at arret kan blive pænere (Bilag 8B). Informanterne fortæller også, at der bliver foretaget forskønnende operationer og de gør også de unge patienter opmærksomme på, at de kan komme til en professionel sminkør, så de kan få noget ordentligt dækcreme (Bilag 8B). 3.3.3 Sammenfatning kropspræsentation (Sarah) Informanterne oplever, at nogle af de unge patienter bliver kede af det, mens andre ikke forstår alvoren, når de får konstateret malignt melanom (Bilag 8A). De oplever endvidere, at det er selve cancersygdommen de unge patienter er bekymret for i det præoperative forløb (Bilag 8A). Disse reaktioner er ifølge Price et udtryk for patienters kropspræsentation (2 s. 10-11). Informanterne oplever, at det kan være en overvindelse for de unge patienter at skulle se sin nye krop og det kan være, de skal have lidt tid (Bilag 8A). Det kommer også til udtryk i Prices teori, da han fortæller, det kræver mod fra patienten og kan tage tid at forene sig med sin nye krop (2 s. 75). De unge patienter reagerer forskelligt, når de skal se deres ændrede krop (Bilag 8A). Nogle bliver imponeret, mens andre ikke kan overskue at leve videre med det (Bilag 8A). Ifølge Price er dette et udtryk for, at nogle patienter bedre er i stand til at tilpasse sig sine nye livsforudsætninger (2 s. 46). Side 20 af 66

Når der sker en ændring i kropsbilledet, skal sygeplejersken ifølge Price hjælpe med at camouflere ændringen for ikke at skade kropspræsentationen (2 s. 89). Det kommer også til udtryk i informanternes interventioner, idet de camouflerer cicatricen i form af forbinding, plastre og silikone (Bilag 8B). Endvidere bliver der foretaget forskønnende operationer for at korrigere grimme ar og informanterne oplever, at det særligt er de unge patienter som får foretaget disse (Bilag 8A), (Bilag 8B). 3.4 Kropsideal 3.4.1 Kropsideal Sygeplejerskens oplevelser (Sofie) Price beskriver, at kropsideal er det ideal, patienter ønsker at kroppen skal leve op til (2 s. 6). I tilfælde hvor patienten kommer i kontakt med sundhedsvæsenet, vil han bekymre sig om, hvordan han kan opretholde kontrollen over sin krop (2 s. 100). Man kan ifølge Price opnå kognitiv-, adfærds- og beslutningskontrol (2 s. 100). Informanterne fortæller: Det er værre for den unge patient at få foretaget kirurgisk behandling, da udseendet har stor værdi for den unge patient (Bilag 9A). Informanterne fortæller endvidere, at de oplever, at nogle unge patienter selv går på internettet for at søge viden om deres sygdom og behandlingen af denne (Bilag 9A). 3.4.2 Kropsideal Sygeplejeinterventioner (Sofie) Ifølge Price er et sygeplejemål for patientens kropsideal at hjælpe patienten med at have kontrol (2 s. 100). Patienten kan opnå kognitiv kontrol, hvis sygeplejersken er ærlig overfor patienten og informerer om sygdom, behandling og operation (2 s. 75+100). Adfærdskontrol kan opnås, hvis patienten medinddrages i plejen og får hjælp til, at kunne håndtere sine problemstillinger i forhold til det ændrede kropsbillede (2 s. 100). For at patienten kan opnå beslutningskontrol skal sygeplejersken sørge for, at patienten har selvbestemmelse og får lov til at være med i planlægning af plejen og behandlingen (2 s. 100). Side 21 af 66

Price beskriver, at sygeplejersken bør være åben overfor, at patienten ønsker at få foretaget plastikkirurgi. Hun skal i den forbindelse før operationen kortlægge patientens ønsker og forventninger. Det skal gøres for at sikre, at patienters forventning til resultatet af operationen ikke er urealistisk. Patienter skal gøres opmærksomme på, at der begrænsninger for hvad en kirurg kan gøre og ikke alle kropsidealer kan opnås med operationer (2 s. 144). Der fortælles i interviewet, at informanterne har en samtale med de unge patienter om malignt melanom. Til den samtale forberedes og informeres de unge også om behandlingen og det forløb de skal igennem (Bilag 9B). Informanterne fortæller dog, at de ikke altid kan forberede de unge patienter på, hvilken lukkemetode der kan lade sig gøre før den kirurgiske behandling er i gang (bilag 9B). Informanterne fortæller: det er vigtigt når den unge patient skal se cicatricen at vi hjælper ham (Bilag 9B). Endvidere fortæller de, at de forbereder de unge patienter, når de skal se cicatricen (Bilag 9B). Informanterne beskriver, at de fortæller de unge, at det med deres faglige øjne ser pænt ud og forklarer, at det ikke er det endelige resultat, da det med tiden bliver pænere og kan forskønnes (Bilag 9B). De fortæller også, at det er vigtigt, at de med deres kropssprog viser, at de unge patienter kan være trygge ved, hvordan cicatricen ser ud (Bilag 9B). De unge patienter får selv lov til at bestemme, om de vil se cicatricen, men informanterne fortæller, at de opfordrer de unge patienter til at se cicatricen før udskrivelse (Bilag 9B). Informanterne fortæller endvidere, at forskønnende operationer, som plastikkirurgi både bliver foretaget efter de unge patienters ønske, men også hvis kirurgen mener det kan blive pænere (Bilag 9B). Informanterne fortæller, at der i det efterfølgende kontrolforløb bliver givet informationer til de unge patienter om forebyggende tiltag såsom solbeskyttelse og om, hvordan de selv kan undersøge deres modermærker (Bilag 9B). Side 22 af 66

3.4.3 Sammenfatning kropsideal (Sofie) Price beskriver, at kropsidealet har at gøre med, hvordan man gerne vil have kroppen er (2 s. 6). Informanterne fortæller, at udseendet har stor værdi for de unge patienter. Det kan tyde på, at kropsidealet for de unge indbefatter udseendet. Price beskriver, at det er vigtigt for patienten at opretholde kontrol over sin krop i forbindelse med indlæggelse og sygdomsforløb (2 s. 100). Hertil oplever informanterne, at nogle unge patienter selv går på internettet for at søge viden om deres sygdom, hvilket kan tyde på, at de unge søger kognitiv kontrol ved hjælp af internettet (Bilag 9A). Price beskriver, hvordan sygeplejersken skal give patienten informationer om sygdom og behandling, hvilket også kan være et udtryk for at hjælpe patienten med at opnå kognitiv kontrol (2 s. 100). Ligeledes fortæller informanterne, at de har en samtale med de unge patienter, hvor de informerer om sygdom og behandling (Bilag 9B). Informanterne fortæller, at de forbereder de unge patienter på, hvordan de kommer til at se ud efter kirurgisk behandling og hjælper dem når de skal se cicatricen efterfølgende. Det er ifølge Price vigtigt at gøre, både for at give kognitiv kontrol, men også for at sygeplejersken kan afdække patientens forventninger til behandlingen (2 s. 100+144). Informanterne fortæller endvidere, at de i kontrolforløbet informerer de unge patienter om forebyggelse og om hvordan de kan undersøge sig selv (Bilag 9B). Det kan tyde på at informanterne også i kontrolforløbet søger at hjælpe de unge patienter med kognitiv kontrol, men også medinddrager dem i og med de informerer om, hvordan de undersøger sig selv, hvilket ifølge Price kan give adfærdskontrol (2 s. 100). 4 Diskussion I dette afsnit diskuteres analysens resultater og det sidste tema kropsbillede bliver bragt på banen. Foruden Price inddrages anden relevant litteratur til at diskutere analysens resultater. Side 23 af 66

4.1 Sygepleje til unge (Sofie) Ifølge pakkeforløbet for modermærkekræft 2012 vil der fortsat være en stigning i tilfælde af malignt melanom blandt unge (4 s. 22). Denne stigning inspirerede os til at spørge informanterne, om de føler sig godt nok rustet til at varetage sygeplejen af den unge patientgruppe med malignt melanom, de angiveligt vil møde. Spørgsmålet blev stillet for at afdække, om sygeplejen til de unge patienter er anderledes og om noget i deres nuværende plejeformer skulle ændres for at tilgodese den unge patientgruppe. Informanterne fortæller: Vi er uenige i, om sygeplejen er anderledes til unge patienter (Bilag 10A). En af informanterne fortæller, at sygeplejen ikke er anderledes til unge patienter, men en anden informant kan godt se sygeplejen burde være anderledes, idet udseendet har stor værdi for de unge patienter og fordi de unge patienter har mere fokus på kroppen (Bilag 10A). Yderligere viser en undersøgelse, at patienttilfredsheden blandt unge patienter er højere, hvis sygeplejen er tilrettelagt til den unge patientgruppe (19 s. 42). Informanterne fortæller, at de i kontrolforløbet oplever, at de unge patienter melder afbud eller udebliver (Bilag 10A). Det kan diskuteres, om patienterne udebliver, fordi de ikke har forstået alvoren i kontrollerne eller om det skyldes, at sygeplejen ikke er tilrettelagt med udgangspunkt i de unge patienters behov. I interviewet fortæller informanterne, at mange unge patienter har deres forældre med. Informanterne beskriver hertil, at de henvender sig til de unge patienter, men medinddrager forældrene, fordi de er en naturlig del af det (Bilag 10A). En undersøgelse viser, at unge patienters forældre er en stor støtte for dem (19 s. 38). Endvidere beskriver undersøgelsen, at der kan opstå konflikter mellem de unge og deres forældre. Det skyldes, at de tilbringer meget tid sammen og de unge kan føle sig afhængige af deres forældre (19 s. 38-39). Derfor er det er sygeplejerskens opgave at hjælpe til at finde en balance mellem inddragelse af forældre og sikre de unges selvstændighed (33 s. 217). En undersøgelse om patientforløb med unge og pårørende viste, at kendetegnet ved patientforløbene blandt andet var høje forventninger og krav, søgen efter kon- Side 24 af 66

trol og medindflydelse, til- og fravalg af plejepersonale, mere viden om sygdommen fra patient og pårørendes side viden som ofte var fundet på internettet og i medierne (34 s. 80-81). Undersøgelser viser, at unge er vant til at søge viden på internettet, men at de efterspørger skriftlige informationer henvendt til deres aldersgruppe (19 s. 37). Der beskrives endvidere i litteraturen om sygepleje til unge patienter, at unge har et stort behov for at blive informeret og forstå alt, hvad der sker og skal ske i sygdomsforløbet. Det skyldes, de unge patienter ønsker at være i kontrol og kunne forklare omgivelser, hvad der sker (19 s. 36). Ifølge Price vil det være et udtryk for, at patienten vil forsøge at opnå kognitiv kontrol (2 s. 100). Ud fra ovenstående udledes, at flere forskellige faktorer spiller ind i sygeplejen til de unge patienter. Det kan udledes, at der stilles høje krav til sygeplejen og at forældre spiller en væsentlig rolle i patientforløbet med unge patienter. Sygeplejersken skal finde en balance mellem at medinddrage pårørende, men samtidig holde fokus på de unge patienter. Ligeledes kan det udledes, at unge patienter har et stort behov for information og medinddragelse i sygeplejen. Samtidig bruger unge patienter i høj grad internettet til at søge viden omkring deres sygdom, men efterspørger også informationer, der specifikt henvender sig til deres aldersgruppe. Alt det tyder på, at sygeplejen er anderledes til unge patienter, idet der stilles mere specifikke krav til sygeplejersken. Dog kan det ses, at informanterne ikke er enige i, hvorvidt sygeplejen til de unge patienter er en anden og at der dermed skal en anderledes sygepleje til. Da det kan tyde på, at sygeplejen er anderledes til de unge patienter, kan vi udlede, at sygeplejerskerne bør være opmærksomme på den stigning af unge patienter med malignt melanom, de vil møde fremover. 4.2 Stigmatisering (Sofie) Som tidligere nævnt beskriver informanterne, at som ung har udseendet stor værdi (Bilag 9A). Ligeledes beskriver litteraturen, at udseendet har en stor betydning for de unge patienter, da selv den mindste afvigelse eller ændring i udseendet kan påvirke de unge (33 s. 217). Endvidere beskriver litteraturen, at unge ikke bryder sig om at skille sig ud fra mængden ved at se anderledes ud (19 s. 40). Idet de unge patienter ikke ønsker at skille sig ud, kan det tyde på, at de unge ikke ønsker at blive udsat for kropslig stigmatisering (35 s. 135). Side 25 af 66

Der skelnes mellem tre forskellige former for stigmatisering, det kropslige stigma, som indbefatter de fysiske deformiteter, det karaktermæssige stigma, som ses ved fejl i personligheden og det stammemæssige stigma, som knytter sig til race, nationalitet og religion (35 s. 135). I projektet udledes det, at kun den kropslige stigmatisering har betydning og derfor vil kun denne blive gennemgået. Det beskrives, at den kropslige stigmatiserede patient i mange tilfælde vil forsøge at rette op på det, som giver anledning til stigmatiseringen (35 s. 135-136). Det kan have sammenhæng til, at vores informanter udtrykker, at mange unge patienter ønsker korrigering af deres ar (Bilag 8A). Dermed kan det være et udtryk for, at mange unge patienter føler sig stigmatiseret og derfor ønsker at rette op på det der skyldes stigmatiseringen (35 s. 135). 4.3 Accept af den nye krop (Sarah) En artikel beskriver, hvordan brugen af spejle som en sygeplejeintervention kan hjælpe til at fremme patienternes accept af deres nye krop (28 s. 533). Spejlet kan fungere som en buffer, i de vanskelige situationer patienter kan have, når de skal se deres nye krop efter kirurgisk behandling (28 s. 533). Forklaringen er, at når patienterne ser sig i spejlet, kan de drømme om, hvordan de gerne vil have, deres krop skal se ud. Det kan motivere patienterne til at ændre deres udseende for eksempel ved at anvende make-up eller skifte en snavset forbinding. Spejlet giver patienter mulighed for at se deres krop fra top til tå og derved vil de bedre kunne acceptere deres nye krop, idet de ikke kun ser ændringen, men ser kroppen som en helhed (28 s.533). Informanterne beskriver, at de oplever, de unge patienter har sværere ved at acceptere deres krop efter kirurgisk behandling (Bilag 9A). I en sådan situation kan det tyde på, at brugen af spejle kan hjælpe de unge patienter til at acceptere deres nye krop. Samtidig eksisterer der ingen evidens for brugen af spejle som en sygeplejeintervention (28 s. 534). Derfor kan det også diskuteres, om brugen af spejle kan forårsage unødig lidelse og følelsesmæssig belastning (28 s. 535). Informanterne oplever, at det kan være en overvindelse for de unge patienter at skulle se deres nye krop og det kan være de skal have lidt tid (Bilag 8A). Det kommer også til udtryk i Prices teori, da han skriver, at det kræver mod fra patien- Side 26 af 66

ten og det kan tage tid at forene sig med sin nye krop (2 s. 75). Det kan tyde på, at det derfor også kan være svært for sygeplejerskerne at vide, hvornår de unge patienter er parate til at se deres nye krop. Artiklen beskriver, at patienternes parathed afhænger af flere faktorer (28 s. 534). En væsentlig ting, som påvirker paratheden er patienters behov for selv at kunne styre plejen (28 s. 534). Ifølge Price kan det være et udtryk for, at patienten søger adfærdskontrol (2 s. 100). Yderligere beskriver artiklen, at det skal være patienternes eget valg om de vil se deres nye krop i spejlet og patienterne vil intuitivt vide, hvornår tidspunktet er rigtigt (28 s. 534). Dog beskriver en af informanterne, at hun mener, det er bedre, at de unge patienter ser deres nye krop inden udskrivelse, så de ikke står alene derhjemme og ser den for første gang og bliver ked af det (Bilag 9B). Foruden at gøre brug af spejle beskriver artiklen, at sygeplejersken også kan gøre andre interventioner, som vil medvirke til, at patienter bedre kan acceptere deres nye krop. Det handler om at informere patienterne om planlægning af operation og behandling samt at afdække patienternes forventninger til operationen, hvilket også kommer til udtryk i Prices teori (2 s. 100), (28 s. 535). Men det tyder på, at denne forberedelse særlig er vigtig i det øjeblik, hvor de unge patienter skal se deres nye krop. Informanterne fortæller, at når de forbereder de unge på at skulle se deres nye krop, fortæller de, hvordan cicatricen ser ud og udstråler med deres kropssprog, at de kan være trygge (Bilag 9B). Når de unge patienter ser cicatricen, beskriver informanterne, at de fortæller, at det med deres faglige øjne ser pænt ud (Bilag 9B). Det er ikke sikkert de unge patienter har opfattelsen af, at det ser pænt ud og cicatricen vil minde dem om sygdommen ligesom arret vil være der resten af livet (36 s. 184). Når de unge patienter skal se deres nye krop, er det derfor vigtigt, at sygeplejersken også spørger ind til, hvordan de unge patienter synes cicatricen ser ud (36 s. 184). 4.4 Årsager til reaktioner (Sofie) Price beskriver, at patientens kropspræsentation kommer til udtryk gennem det, patienten udtrykker og føler (2 s. 10-11). Side 27 af 66

I interviewet fortæller informanterne, at de i det præoperative forløb oplever, at de unge patienter udtrykker bekymring for selve cancersygdommen og ikke over at kunne få ar (Bilag 8A). Informanterne fortæller samtidig, at de i det postoperative forløb oplever, at de unges bekymring er rettet mod cicatricen (Bilag 8A). Det kan tolkes, at informanterne oplever, at det de unge patienter udtrykker i det præoperative forløb skyldes den interne livsforudsætning, malignt melanom og i det postoperative skyldes det de unge udtrykker den eksterne livsforudsætning, cicatricen. Den hyppigste årsag til at man udvikler malignt melanom og dermed får ændret kropsbillede, er UV-stråler, som følge af solarie brug og sollys (11), (8). Det kan tænkes, hvis de unge patienter har haft uhensigtsmæssige solvaner, kan det også være årsagen til, at de bliver kede af det. Price beskriver patientens reaktioner efter at have fået ændret kropsbillede vil afhænge af flere faktorer (2 s. 46). Reaktionerne kan blandt andet have en sammenhæng med patientens normale måde at håndtere ændrede livsforudsætninger og evnen til at tilpasse sig (2 s. 46). Endvidere kan reaktionen skyldes, hvor stor en betydning det ændrede kropsbillede har for patientens fremtidige liv (2 s. 47). Det kan tyde på, at det dermed kan være svært for sygeplejerskerne at vurdere, hvorfor de unge patienter reagerer, som de gør. Det kan dermed vanskeliggøre hendes interventioner for at hjælpe de unge, idet hun ikke ved, hvilke faktorer eller årsager der ligger til grund for deres reaktioner. 4.5 Psykisk sygepleje (Sarah) Informanterne oplever, at den psykiske sygepleje ofte bliver glemt (Bilag 10B). Der kan være flere årsager til, at den psykiske sygepleje ofte bliver glemt, men den væsentlige årsag informanterne nævner i interviewet omhandler travlhed (Bilag 10B). De oplever, at hvis der er travlt i afdelingen, bliver den psykiske sygepleje nedprioriteret (Bilag 10B). En undersøgelse foretaget med ambulante patienter med ændret kropsbillede viste, at patienterne oplevede deres livsstil var påvirket (29 s. 31). Det er et udtryk for, Side 28 af 66

at patienter oplever problemstillinger knyttet til det ændrede kropsbillede, hvilket bekræfter relevansen i, at sygeplejersken skal tage sig tid til at opspore eventuelle problemstillinger, så de kan afhjælpes og dermed ikke forværres. Informanterne oplever også problemstillinger, efter patienterne har fået ændret kropsbillede og erkender samtidig, at hvis der er travlt, afhjælper man ikke problemstillingen: så når der er travlt og en patient ser ked ud af det, spørger man bare ikke ind til det (Bilag 10B). En artikel beskriver, at kropsbilledet både er objektive og subjektive størrelser, hvilket kan være et udtryk for, at de problemstillinger patienterne kan opleve efter at have fået ændret kropsbillede, ikke altid vil fremstå objektivt som i dette citat (29 s. 31). Patienterne kan dermed opleve flere problemstillinger, end dem sygeplejersken objektivt kan se. Hvis den psykiske sygepleje nedprioriteres, kan det tænkes, man ikke får spurgt ind til patienternes oplevelser omkring at have fået ændret kropsbillede. Dermed kan der være risiko for, at de problemstillinger, som ikke fremstår objektivt, hverken opspores og dermed heller ikke afhjælpes, hvis den psykiske sygepleje nedprioriteres. Det bekræfter relevansen i, at der skal være tid til den psykiske sygepleje. Informanterne fortæller, at travlheden påvirker sygeplejersken. De føler at de taber patienterne og føler ikke de har ydet deres sygepleje, når de må nedprioritere den psykiske del (Bilag 10B). Det kan tyde på, at nogle patienter derfor heller ikke føler, der er blevet udøvet en optimal sygepleje, når sygeplejerskerne føler, at de taber patienterne. Litteraturen beskriver, at der i det ambulante forløb ofte kun er afsat kort tid til kontrolkonsultationer, hvor patientens behov ofte er mere omfattende og tidskrævende (37 s. 129). Informanterne bekræfter, at særligt i ambulatoriet kan man føle, at man taber patienterne (Bilag 10B). Dermed kunne det tyde på, at både sygeplejersken og patienterne især i dette forløb efterspørger mere tid, hvis den psykiske sygepleje skal tilgodeses og lykkes. Ovenstående analyse bekræfter, at sygeplejerskerne oplever nogle patienter får problemstillinger efter at have fået ændret kropsbillede. Informanterne fortæller, Side 29 af 66

problemstillinger nogle gange ikke afhjælpes, fordi der er travlt (Bilag 10B). Samtidig fortæller litteraturen, der kan opstå problemstillinger, som ikke vil fremstå objektivt og derved kan det tænkes, de hverken opspores eller afhjælpes, hvis den psykiske sygepleje nedprioriteres (29 s. 31). For at den psykiske sygepleje ikke nedprioriteres mener nogle informanter, at der sagtens kunne være behov for standarder (Bilag 10B). Dog mener nogle af informanterne, at psykisk sygepleje ikke er standardiseret, men at det kommer an på ens intuition (Bilag 10B). Samtidig siger informanterne, at intuitioner også er forskellige (Bilag 10B). Det kan være et udtryk for, at hvis sygeplejerskens intuition fortæller, at patienterne ikke har nogen problemstillinger, selvom patienterne er af en anden opfattelse, kan der være risiko for, at disse ikke opspores og afhjælpes. Formålet med standarder kunne derfor være, at sætte fokus på patienternes oplevelse med at få ændret kropsbillede, så sygeplejersken kommer rundt om hele patientens kropsbillede og får lettere ved at opspore og afhjælpe eventuelle problemstillinger. Der knytter sig dog også visse ulemper til standarderne. Det kan tænkes at standarder generelt også resulterer i flere arbejdsopgaver for sygeplejersken. Dermed kan nye standarder resultere i at sygeplejersken får mere travlt og derfor stadig føler, hun ikke har ydet sin sygepleje, fordi hun må nedprioritere andre ting. Da standardernes formål er at sætte mere fokus på patienternes oplevelse med at få ændret kropsbillede, vil det kunne medføre, at sygeplejersken må tilbringe mere tid med patienterne for at kunne opspore de eventuelle problemstillinger, som ikke fremstår objektivt. Det kan dermed resultere i, at patienterne føler, at der er blevet ydet en optimal sygepleje, når sygeplejersken har givet sig tid til at komme rundt om hele patienten. En anden ulempe set i forhold til at indføre nye standarder er, at der kan være risiko for, at sygeplejersken bliver for optaget af at følge standarderne og derved glemmer sin egen intuition. På den anden side er standardernes formål at sætte fokus på patienternes oplevelse, hvorfor sygeplejersken sætter fokus på det subjektive, som er svært at vurdere og måle (2 s. 67). Derfor kan man formode, at det Side 30 af 66

også vil være nødvendigt for sygeplejersken at skulle inddrage sin intuition for at opspore eventuelle problemstillinger, som ikke fremstår objektivt. 4.6 Metodediskussion I dette afsnit vil vi redegøre for, hvordan vores valg af metode har påvirket undersøgelsen. Vi vil dermed også beskrive validiteten og overførbarheden af vores fund og resultater. 4.6.1 Metodediskussion (Sarah) Til at besvare vores problemformulering valgte vi i projektet at arbejde indenfor den kvalitative forskningsmetode og tage udgangspunkt i en hermeneutisk, fænomenologisk tankegang. Resultaterne i vores undersøgelse er udelukkende baseret på vores subjektive fortolkning og vi kan dermed ikke vide, om vi har tolket rigtigt (17 s. 30). Da vi valgte at tage udgangspunkt i Price, valgte vi også at oversætte hans begreber fra engelsk til dansk. Det kan have påvirket undersøgelsens validitet, da det er vores oversættelse og dermed vores tolkning af Prices teori. Hvis vi havde fået gennemlæst vores interviewguide af en person, som havde kendskab til det område, vi ønskede at undersøge, kunne det have sikret en bedre validering af vores spørgsmål i interviewguiden, idet det havde øget sikkerheden i, at informanterne ville forstå vores spørgsmål (30 s. 112). 4.6.2 Metodediskussion (Sofie) Validiteten af det fundne data kan være påvirket, idet vi valgte at lave fokusgruppeinterview. Den enkelte informant får mindre taletid, hvilket betyder, at det vanskeliggør at nå ind til informanternes livsverden (23 s. 16). Gruppedynamikken mellem informanterne kan ligeledes have forringet validiteten i vores undersøgelse. Hvis informanterne ikke har følt sig trygge pga. fordomme og tavse normer, kan de have undladt at tilkendegive deres udsagn (23 s. 32+34), (30 s. 111). Da vi er uerfarne interviewere, kan det have resulteret i manglende evne til at håndtere gruppedynamikken og på den måde have skabt en stemning, hvor alle ikke har fået lov at udfolde sig (23 s. 55). Side 31 af 66

Vores informanter kan have forringet validiteten, da det viste sig, de havde begrænset erfaring med den unge patientgruppe. Dermed kan vores datas overførbarhed være påvirket (23 s. 30). Til fokusgruppeinterviewet definerede vi ikke begrebet body image for vores informanter. Ligeledes definerede vi heller ikke, at vores unge patienter omfattede målgruppen 15-29 år. Det kan dermed have påvirket validiteten i vores datamateriale, fordi vi ikke kan være sikre på, at vi undersøger den målgruppe og det begreb vi gerne ville undersøge (17 s. 188). Samtidig kan vores uerfarenhed have gjort, at vores udbydende spørgsmål er blevet stillet på forkerte tidspunkter og derved skabt forvirring ved informanterne og dermed forvirrende eller misforstået svar (23 s. 65-66). En anden årsag til en forringet validitet kan være, at vores uddybende spørgsmål ofte blev lange og dårligt formuleret eller blev stillet på forkerte tidspunkter. Det kan have skabt forvirring og budskabet i spørgsmålene kan være gået tabt, hvilket kan have medført, at informanterne ikke har svaret på det oprindelige spørgsmål (30 s. 113-114), (23 s. 65-66). 5 Konklusion (Sarah og Sofie) I projektet har vi undersøgt, hvordan sygeplejersken oplever ændret kropsbillede kommer til udtryk hos unge patienter med malignt melanom og hvilke interventioner sygeplejersken medtænker i sygeplejen i forhold til ændret kropsbillede. Vi har valgt at anskue projektet ud fra Bob Prices teori, idet han bruges som teoretisk referenceramme. I Prices teori beskrives kropsbilledet ud fra tre komponenter: Kropsrealiteten refererer til hvordan kroppen viser sig objektivt og kan måles og vejes (2 s. 4). Kropspræsentationen henviser til, hvad patienten udtrykker og føler (2 s. 10-11). Kropsidealet er det ideal, kroppen skal leve op til (2 s. 6). En ændring af kropsbilledet kan påvirke alle tre komponenter (2 s. 4). Side 32 af 66

5.1 Sygeplejerskens oplevelser (Sarah og Sofie) Kropsrealiteten påvirkes, når de unge patienter får malignt melanom og vil igen påvirkes når de unge patienter får fortaget kirurgisk behandling, som vil efterlade en cicatrice og senere ar (Bilag 7A). I det præoperative forløb oplever sygeplejerskerne, at kropspræsentationen kommer til udtryk, idet de unge patienter bekymrer sig for selve cancersygdommen (Bilag 8A). I det postoperative forløb oplever sygeplejerskerne derimod, at det er cicatricen, de unge udtrykker bekymring for (Bilag 8A.). De unge patienters reaktioner kan skyldes flere faktorer, blandt andet evnen til at tilpasse sig deres nye livsforudsætninger (2 s. 46). Yderligere kan reaktionerne skyldes, at de unge har haft uhensigtsmæssige solvaner og nu har fået konstateret malignt melanom. Dermed kan det også være svært for sygeplejersken at vurdere, hvad der ligger til grund for de unge patienters reaktioner. Kropspræsentationen kommer endvidere til udtryk, når de unge patienter skal se cicatricen, da sygeplejerskerne oplever, det kan være uoverskueligt for de unge at skulle leve videre med. Derfor oplever sygeplejerskerne også mange forespørgsler på korrigering af grimme ar, særligt fra den unge patientgruppe (Bilag 8A.). Det kan have sammenhæng med, at de unge patienter føler sig kropslig stigmatiseret og derfor ønsker at rette op på det, der skyldes stigmatiseringen (35 s. 135-136). Informanterne fortæller, det er værre for unge at få foretaget kirurgisk behandling, da udseendet har stor værdi for dem (Bilag 9A). Det kan hænge sammen med, at de unge patienter efter kirurgisk behandling har svært ved at leve op til deres kropsideal. 5.2 Sygeplejeinterventioner (Sarah og Sofie) I forbindelse med ændret kropsbillede sørger sygeplejerskerne for, at kropsrealiteten ikke forringes (2 s. 82), (2 s. 87). Efter kirurgisk behandling er det sygeplejerskernes opgave at observere cicatricen for infektion og blødning (Bilag 7B). For ikke at skade kropspræsentationen gør sygeplejerskerne interventioner for at hjælpe til at camouflere de unge patienters cicatrice. De giver en forbinding på Side 33 af 66

cicatricen og gør brug af plastre og silikone (Bilag 8B). Yderligere kan sygeplejerskerne henvise de unge til en professionel sminkør (Bilag 8B). Sygeplejerskerne laver interventioner til kropsidealet ved at hjælpe de unge patienter med at opnå kontrol (Bilag 9B). Sygeplejerskerne fortæller, at de hjælper de unge til at opnå kognitiv-, adfærds- og beslutningskontrol, idet sygeplejerskerne forbereder, informerer og inddrager de unge patienter (Bilag 9B). Sygeplejerskerne beskriver, at de unge patienter udtrykte bekymring i forhold til at se cicatricen samt havde svært ved at acceptere sin krop efter kirurgisk behandling (Bilag 8A), (Bilag 9A). Dermed kan brugen af spejle være et nyttigt redskab, da denne sygeplejeintervention kan hjælpe til at fremme de unge patienters accept af deres nye krop (28 s. 533). Når de unge patienter skal se deres nye krop, fortæller sygeplejerskerne, at de informerer og fortæller, hvordan cicatricen ser ud (Bilag 9B). Det er dog også vigtigt, at sygeplejerskerne spørger, hvordan de unge patienter selv synes cicatricen ser ud, da de måske ikke synes det samme som sygeplejerskerne (36 s. 184). Vi finder endvidere i projektet, at sygeplejerskerne er uenige om, hvorvidt der skal en anderledes sygepleje til den unge patientgruppe (Bilag 10A). Samtidig kan det i litteraturen ses, at de unge patienter stiller høje og specifikke krav til sygeplejersken og ofte har forældrene med, som også skal medinddrages (Bilag 10A), (34 s. 80-81), (33 s. 217). Det kan dermed medvirke til, at sygeplejen er anderledes til den unge patient. Yderligere vil patienttilfredsheden blandt de unge patienter stige, hvis sygeplejen er rettet specifikt til dem (19 s. 42). Dermed bør sygeplejerskerne være opmærksomme på det, når de arbejder med den unge patientgruppe. Sygeplejerskerne oplever, at hvis der er travlt i afdelingen, bliver den psykiske sygepleje nedprioriteret (Bilag 10B). Hvis den psykiske sygepleje nedprioriteres, kan der være risiko for, at sygeplejersken ikke vurderer hele de unge patienters kropsbillede, da dette omfatter både objektive og subjektive størrelser (29 s. 31). Hvis sygeplejersken ikke vurderer hele kropsbilledet, kan konsekvenserne være, Side 34 af 66

at hun ikke opsporer og dermed heller ikke afhjælper problemstillinger, hvis disse ikke objektivt træder frem. Vi finder i projektet, at sygeplejerskerne oplever, at der kunne være behov for standarder til at forebygge, at den psykiske sygepleje bliver nedprioriteret (Bilag 10B). Ulempen ved indførsel af standarder kan være, at det resulterer i flere arbejdsopgaver for sygeplejersken men samtidig kan standarder have en positiv effekt, idet den sætter fokus på hele kropsbilledet. Price, som teoretisk referenceramme, har kunnet besvare vores problemformulering, idet hans teori beskriver det normale og det ændrede kropsbillede begreb samt hvilke interventioner sygeplejersken kan gøre i forhold til det ændrede kropsbillede. Dog har vores dataindsamling været præget af flere fejlkilder, som dermed har påvirket validiteten af vores datamateriale. 6 Perspektivering (Sarah og Sofie) Vores projekt giver en beskrivelse og forståelse af ændret kropsbillede hos unge patienter med malignt melanom. Vi finder gennem projektet, at kropsbilledet er et begreb med flere dimensioner, som indeholder både objektive og subjektive størrelser. Dermed kan vores undersøgelse medvirke til at give sygeplejersker, som arbejder med patienter med malignt melanom, en bredere viden om, hvad kropsbillede begrebet dækker over. På den måde kan man undgå, at patientens kropsbillede ikke kun bliver vurderet ud fra, hvad der objektivt gør sig gældende. Vores undersøgelse viser, at det ændrede kropsbillede ikke kun dækker over synlige ændringer. Patienter kan opleve en ændring i kropsbilledet, som kan være usynlig, hvorfor vores undersøgelse dermed bliver overførbar til andre patientgrupper udover malignt melanom. Viden om kropsbillede begrebet bliver dermed også relevant for sygeplejersker på andre afdelinger, hvilket yderligere gør vores undersøgelse overførbar. I projektet beskriver vi, hvilke karakteristika der gør sig gældende for den unge patient. Denne viden kan hjælpe sygeplejersken til at kunne tilrettelægge sygeple- Side 35 af 66

jen, så den tager udgangspunkt i den unge patient. Denne viden kan også overføres til sygeplejersker på andre afdelinger, som møder den unge patientgruppe. Vores problemformulering er undersøgt ud fra sygeplejerskens perspektiv. Det kunne være interessant at undersøge ændret kropsbillede hos unge patienter med malignt melanom ud fra patientens perspektiv. Dette perspektiv kunne undersøge, om der er konsensus mellem sygeplejerskernes oplevelser og unge patienters oplevelser. Hvis undersøgelsen ikke viste konsensus, kunne det medvirke til at inspirere sygeplejersker til at ændre deres tilgang i praksis, så kropsbilledet hos unge patienter med malignt melanom i højere grad blev tilgodeset og medinddraget i sygeplejen. Side 36 af 66

7 Referenceliste (1) Lyngaa J, Bidstrup Jørgensen B. Sygeplejeleksikon. 1. udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2007. (6 sider) (2) Price B. Body image: nursing concepts and care. New York: Prentice Hall; 1990. (297 sider) (3) Giersing U. Når mennesker trues på livet. I: Appel Esbensen B, red. Mennesker med kræft: sygepleje i et tværfagligt perspektiv. 1. udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2002. s. 31-46. (16 sider) (4) Sundhedsstyrelsen. Pakkeforløb for modermærkekræft. Version: 3.0; Versionsdato: 27. juni 2012. Kbh.; 2012. (51 sider) (5) Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2010. [Version: 1.0; Versionsdato: December 2011]. Kbh.; 2011. (46 sider) (6) Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2002 og 2003. 2007: (26 sider) (7) Karlsmark T. Hud- og kønssygdomme. I: Schulze S, Schroeder T, red. Basisbog i sygdomslære. 2. udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2010. s. 497-532. (35 sider) (8) Kræftens Bekæmpelse. Modermærkekræft. 2012/05/10; http://www.cancer.dk/hjaelp+viden/kraeftformer/kraeftsygdomme/modermaerke/. Lokaliseret d. 17/12, 2012. (2 sider) (9) Kræftens Bekæmpelse. Behandling af modermærkekræft. 2011/10/03; http://www.cancer.dk/hjaelp+viden/kraeftformer/kraeftsygdomme/modermaerke/ behandling+modermaerkekraeft/. Lokaliseret d. 17/12, 2012. (2 sider) (10) Kræftens Bekæmpelse. Operation ved modermærkekræft. 2011/08/08; http://www.cancer.dk/hjaelp+viden/kraeftformer/kraeftsygdomme/modermaerke/ behandling+modermaerkekraeft/operation+modermaerkekraeft/. Lokaliseret d. 17/12, 2012. (2 sider) (11) Kræftens Bekæmpelse. Årsager til modermærkekræft. 2011/10/03; http://www.cancer.dk/hjaelp+viden/kraeftformer/kraeftsygdomme/modermaerke/ aarsager+modermaerkekraeft/. Lokaliseret d. 17/12, 2012. (2 sider) (12) Kræftens Bekæmpelse. Statistik om modermærkekræft. 2012/05/03; http://www.cancer.dk/hjaelp+viden/kraeftformer/kraeftsygdomme/modermaerke/ statistik+modermaerkekraeft/. Lokaliseret d. 17/12, 2012. (3 sider) (13) Kræftens Bekæmpelse. Skru ned for solen mellem 12 & 15 - også kendt som solkampagnen. 2012/07/09; Side 37 af 66

http://www.cancer.dk/skrunedforsolen/om+solkampagnen/. Lokaliseret d. 17/12, 2012. (3 sider) (14) Kræftens Bekæmpelse. Sluk solariet. 2011/10/13; http://www.cancer.dk/skrunedforsolen/solbeskyttelse/sluk+solariet/solarier+er+sk adelige.htm. Lokaliseret d. 17/12, 2012. (2 sider) (15) Kræftens Bekæmpelse. Sluk solariet-kampagnen. 2012/09/18; http://www.cancer.dk/skrunedforsolen/om+solkampagnen/solariekampagnen/. Lokaliseret d. 17/12, 2012. (2 sider) (16) Lichtenthal WG, Cruess DG, Clark VL, Ming ME. Investment in body image among patients diagnosed with or at risk for malignant melanoma. BODY IMA- GE 2005 03;2(1):41-52. (10 sider) (17) Thisted J. Forskningsmetode i praksis: projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. 1. udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2010. (236 sider) (18) Birkler J. Videnskabsteori: en grundbog. 1. e-bogsudgave, 1. oplag.: Munksgaard Danmark; 2007. (23 sider) (19) Olsen PR. Teenagere og unge med kræft - mellem to stole. I: Hølge-Hazelton B, red. Den unge med kræft: et praksisforskningsprojekt på Onkologisk Afdeling D. 1. udgave. Århus: Aarhus Universitetshospital; 2008. s. 35-46. (20) Kvale S, Brinkmann S. Interview: introduktion til et håndværk. 2. udgave. Kbh.: Hans Reitzel; 2009. (95 sider) (21) Glasdam S, Beedholm K. Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område: indblik i videnskabelige metoder. 1. udgave. [Kbh.]: Dansk Sygplejeråd; 2011. (261 sider) (22) Malterud K. Kvalitative metoder i medisinsk forskning: en innføring. 3. utgave. Oslo: Universitetsforlaget; 2011. (35 sider) (23) Halkier B. Fokusgrupper. 1. udgave. Frederiksberg: Samfundslitteratur; 2002. (57 sider) (24) Appel Esbensen B. Mennesker med kræft: sygepleje i et tværfagligt perspektiv. 1. udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2002. (25) Hølge-Hazelton B. Den unge med kræft: et praksisforskningsprojekt på Onkologisk Afdeling D. 1. udgave. Århus: Aarhus Universitetshospital; 2008. (223 sider) (26) Schulze S, Schroeder T. Basisbog i sygdomslære. 2. udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2010. Side 38 af 66

(27) Hørmann E. Litteratursøgning. I: Glasdam S, Beedholm K, red. Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område: indblik i videnskabelige metoder. 1. udgave. [Kbh.]: Dansk Sygplejeråd; 2011. s. 36-46. (28) Freysteinson W, M. Use of Mirrors as a Nursing Intervention to Promote Patients' Acceptance of a New Body Image. Clin J Oncol Nurs 2012 10;16(5):533-536. (4 sider) (29) Lunde Jensen A, Konradsen H. Body image: et flerdimensionelt begreb i den sundhedsfaglige praksis. Tidsskrift for sygeplejeforskning 2009;25(3):30-33. (4 sider) (30) Præstegaard J. Fokusgruppeinterview. I: Glasdam S, Beedholm K, red. Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område: indblik i videnskabelige metoder. 1. udgave. [Kbh.]: Dansk Sygplejeråd; 2011. s. 109-119. (31) Sygeplejerskers Samarbejde i Norden. Ethical guidelines for nursing research in the Nordic Countries. Revidert utgave 2003. [S. l.]: Sygeplejerskers Samarbejde i Norden; 2003. (19 sider) (32) Glasdam S. Jura og etik - ved studier af og på mennesker inden for sundhedsområdet. I: Glasdam S, Beedholm K, red. Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område: indblik i videnskabelige metoder. 1. udgave. [Kbh.]: Dansk Sygplejeråd; 2011. s. 24-33. (33) Nielsen MB, Madsen M. Børn og unge. I: Appel Esbensen B, red. Mennesker med kræft: sygepleje i et tværfagligt perspektiv. 1. udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2002. s. 195-220. (6 sider) (34) Schmidt RL. Yngre voksne kræftpatienter og deres pårørende - et prksisnært udviklingsprojekt. I: Hølge-Hazelton B, red. Den unge med kræft: et praksisforskningsprojekt på Onkologisk Afdeling D. 1. udgave. Århus: Aarhus Universitetshospital; 2008. s. 77-86. (35) Hviid Jacobsen M, Kristiansen S, Mortensen N. Erving Goffman: sociologien om det elementære livs sociale former. Kbh.: Hans Reitzel; 2002. (26 sider) (36) Thisted LB. Body image. I: Appel Esbensen B, red. Mennesker med kræft: sygepleje i et tværfagligt perspektiv. 1. udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2002. s. 181-194. (14 sider) (37) Svendsen E, Taps E. Sygeplejerskens funktion i et onkologisk ambulatorium. I: Hølge-Hazelton B, red. Den unge med kræft: et praksisforskningsprojekt på Onkologisk Afdeling D. 1. udgave. Århus: Aarhus Universitetshospital; 2008. s. 129-140. Side 39 af 66

8 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Søgehistorie CINAHL Bilag 2: Søgehistorie PubMed Bilag 3: Søgehistorie bibliotek.dk Bilag 4: Interviewguide Bilag 5: Juridiske retningslinjer Bilag 6: Oversigt meningsbærende enheder inddelt under temaer Bilag 7A: Kropsrealitet - Sygeplejerskens oplevelser Bilag 7B: Kropsrealitet - Sygeplejeinterventioner Bilag 8A: Kropspræsentation - Sygeplejerskens oplevelser Bilag 8B: Kropspræsentation - Sygeplejeinterventioner Bilag 9A: Kropsideal - Sygeplejerskens oplevelser Bilag 9B: Kropsideal - Sygeplejeinterventioner Bilag 10A: Kropsbillede - Den unge patient Bilag 10B: Kropsbillede - Psykisk sygepleje og standarder Side 40 af 66

Bilag 1: Søgehistorie CINAHL Side 41 af 66

Bilag 2: Søgehistorie PubMed Side 42 af 66

Bilag 3: Søgehistorie bibliotek.dk Side 43 af 66