Kvalitetsrapport 2013



Relaterede dokumenter
Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2010

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

Kvalitetsrapport 2012

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport Andkær skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Kontraktmål for Frydenhøjskolen

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Kvalitetsrapport 2013

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE

Kontaktklasserne. Arden Skole

Nordbyskolens evalueringsplan

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

NOTAT Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

Kvalitetsrapport Randers Kommunes Folkeskoler

Se hjemmesiden:

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Det grafiske overblik

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

Spørgsmål og svar om den nye skole

Alle børn skal lære mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Kvalitetsrapport 2010

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

Resultatrapport - Hvidebækskolen

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Indhold. Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune. Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune... 1

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2012

Sortedamskolens ressourcecenter

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2010

Principper: Forældresamarbejdet

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport Sdr. Stenderup Centralskole

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :

Ødis Skole. Værdigrundlag

Kvalitetsrapport 2013

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport Christiansfeld Skole

Kvalitetsrapport Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Se hjemmesiden: Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Kvalitetsrapport 2010

Kirkeby Skole Telefon: Assensvej 18 Fax: Stenstrup Taki: den april 2007

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Kvalitetsrapport 2011

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Kompetenceudviklingsplan for Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kvalitetsrapport 2012

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Fjordskolen Lysholm & Hedevang

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

ROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde. Fjordskolen, Lysholm. Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO

Transkript:

Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Specialcenter Vonsild ved Jacob Skou

KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Hver elev har en kontaktlærer og kontaktpædagog, der har det fælles ansvar for undervisningen, læringsmiljøet, generel trivsel og forældresamarbejdet. Elevplanerneudarbejdes i et samarbejde mellem kontaktlærer /pædagog og danner baggrund for de to årlige forældresamtaler. Vi har et tæt samarbejde med PPR, der er aftalt faste kontortider for vores psykolog til test af elever, sparring med personalet, observationer og evaluering af testresultater. Teamet evaluerer løbende på elevernes udvikling på deres teammøder. At have inklusion af vores elever i almenskolen som et overordnet mål giver ingen mening. Vores elevers særlige behov for støtte, struktur, genkendelighed og relationer er ikke forenelig med almenskolens dagligdag. Vi har haft fokus på relevante snitflader, almenskolen og specialcenteret imellem. Vi har i første omgang holdt os til 5-6 fælles arrangementer. KVALITETSSIKRING AF RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Forældrerådet på Specialcenter Vonsild er et samarbejdsorgan, der skal være med til at sikre de bedst mulige forhold omkring eleverne. Forældrerådet kan rådgive ledelsen og formidle forældresynspunkter, der har betydning for elevernes skolegang og for samarbejdet mellem skole og forældre. Vi har med indretningen og møbleringen af vores nye skole sat de fysiske rammer omkring et ungdoms miljø, hvor man kan færdes trykt. Vi er en del af den almene skole og har derfor adopteret de procedurer og retningslinjer, der er nedskrevet og vedtaget af skolebestyrelsen. Vi har indført et formaliseret samarbejde med PPR og UU-vejlederne. Vores værdigrundlag er under udarbejdelse -en del er givet fra almenskolen. Vi vil det kommende skoleår arbejde med det pædagogiske værdigrundlag. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Helhedstilbud/ Professionssamarbejde Hvert team består af lærere, pædagoger og medhjælpere. For at sikre en fælles pædagogisk linje i teamet,er der skemalagt et teammøde pr. uge af en times varighed. Vi har gjort helt op med den "gamle" skole/sfo-h tænkning, hvor man enten var ansat i skoledelen eller SFO-H delen. Gennemgående personale, mere gennemskuelighed for eleverne, kendte voksne over hele dagen, ingen delt tjeneste, faggrupperne får mere tid sammen. Vi har sat nogle rammer, der i høj grad tilgodeser fælles forberedelse, koordination og teamudvikling. Den fælles forberedelse på tværs af professioner er omdrejningspunkt for et godt samarbejde og ejerskab til det læringsmiljø, medarbejderne i fællesskab er ansvarlige for. LOKALE MÅL OG TILTAG Ny ledelse Det har været et vigtigt fokuspunkt for den samlede ledelse at være synlige. Vores organisation er helt ny og det har krævet opbakning, guiding og tilstedeværelse fra alle i ledergruppen. Vi har og er stadig i en opbygningsfase og en kulturskabende tid, hvor ledelsen spiller en vigtig rolle som tovholder og retningsgiver. Der er udarbejdet et koncept for snitflader mellem Specialcenter Vonsild og almenskolen. Der er på elevdelen fællesarrangementer, sport og bevægelse, teater, teamdage og højtider. På medarbejderplan er der fællesmøder for alle ansatte ved Vonsild Skole, faglokaledeling, bibliotek og sociale arrangementer. Specialcenteret har desuden mulighed forat henvende sig til ressourcepersoner, ansat i almenskolen i forhold til IT. Vi deler teknisk serviceleder. På lederdelen er der fællesmøder hver uge og 14 dagsmøder mellem afdelingsleder og skoleleder samt løbende sparring. Der er medarbejder/ledelsesrepræsentant i MED og AM udvalg fra specialcenteret. Vi har udarbejdet en oversigt over vores strategi for teamudvikling og gruppedynamik -uddybet i rapporten.

ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Målsætningsarbejdet i forhold til elevens udvikling 10 Ønsket Opnået 8 6 Inklusion 4 2 Undervisning/pædagogis k praksis 0 Den løbende evaluering Elevens personlige udvikling VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Målsætningsarbejde Fælles mål er i nogen udstrækning udgangspunktet for planlægning af det pædagogiske arbejde. Vores 9. klasses elever arbejder ikke ud fra fællesmål svarende til deres klassetrin. Der udarbejdes årsplan for klasser/grupper, men da der er stor forskel på elevernes kognitive niveau, er der individuelle målsætninger for hver enkelt. Vores elever deltager ikke i nationale test, vi tester vores elever med andre test og vores tale/læse konsulenter har selv fremstillet testmateriale til vores målgruppe. Undervisning/pædagogisk praksis Vi har organiseret skolen i tre team.man har som lærer og pædagog alle sine timer placeret i samme team. Hver elev har en kontaktlærer og kontaktpædagog, der har fælles ansvar for undervisningen, læringsmiljøet, trivsel og forældresamarbejde. Dette sikrer et ret godt kendskab til den enkelte elev. Vi har til stadighed fokus på de ting, der lykkedes for vores elever. Vores elever udvikler sig i ryk, og det kan i perioder være svært at se målbar fremgang. Derfor er det altafgørende, at vi har fokus på det positive og anerkender vores elever for det, de magter. For at øge elevernes motivation og udvikle vores læringsmiljø, har vi nedsat en IT gruppe bestående af en lærer, en pædagog og en fra ledelsen. De arbejder med udvikling af smartboards, Ipads og har fokus på IT og kommunikation. Vores pædagog, der er i IT gruppen, kører elevkurser i brug af Ipad som kommunikationsværktøj og "daglig hjælp". Lærer fra gruppen har fokus på IT læsning og hjælpeprogrammer. Et udviklingsområde er at få IT integreret i den daglige undervisning. Elevernes personlige udvikling Elevplanerne udarbejdes i et samarbejde mellem kontaktlærer /pædagog og danner baggrund for de to årlige forældresamtaler. Vi har, hvor det giver mening, haft eleverne med til hele eller dele af samtalen, men vores elever deltager ikke pr. automatik, selv om det er overbygningselever. I år erstatter Min Uddannelse vores traditionelle elevplaner. Den løbende evaluering Vi har lavet et årshjul, der viser tidsrummet for, elevkonferencer, PPR test og udarbejdelse og præsentation

af årsplaner. Vi har et tæt samarbejde med PPR,der er aftalt faste kontortider for vores psykolog til test sparring med personalet, observationer og evaluering af testresultater. Teamet evaluerer løbende på elevernes udvikling på deres teammøder. Det har det sidste år været et gennemgående tema,at det har været en udfordring, at få koordineret møder hvor alle kunne deltage til efterbehandling /evaluering af undervisningen. Vi sikreri løbet af efteråret i samarbejde med det pædagogiske personale, forældre og PPR at eleverne har den korrekte skoleplacering. Inklusion Vi har ikke udarbejdet en inklusionsstrategi med hovedskolen. At have inklusion af vores elever i almenskolen som et overordnet mål giver ingen mening. Vores elevers særlige behov for støtte, struktur, genkendelighed og relationer er ikke forenelig med almenskolens dagligdag. Vi har haft fokus på relevante snitflader de to afdelinger imellem. Vi har i første omgang holdt os til 5-6 fællesarrangementer, som eksempel idrætsdag, skolernes motionsløb, påskeløb, store skraldedag, teaterforestillinger, sidste skoledag, arrangement i forbindelse med jul.

RAMME FOR ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN SKOLEN 2011 2012 2013 Antal klassetrin 0 0 3 Antal elever pr. klasse/gruppe 0 0 12 ELEVERNE 2011 2012 2013 Antal elever 0 0 38 - elever der modtager undervisnng i dansk som andetsprog 0 0 5 Elever i SFO i forhold til antal elever i 0.-3. Klasse 0,0% 0,0% * Gennemsnitligt elevfravær i dage 0 0 12 - fravær p.g.a. sygdom eller lignende 0 0 8 - fravær med skolelederens tilladelse 0 0 2 - ulovligt fravær 0 0 1 LÆRERKOMPETENCER 2011 2012 2013 Undervisningen der varetages af lærere med linjefag i faget 0,0% 0,0% 100,0% - særskilt for specialpædagogisk bistand 0,0% 0,0% 100,0% - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog 0,0% 0,0% 100,0% Udgift til efteruddannelse af lærere 0 0 25 RESSOURCEUDNYTTELSE 2011 2012 2013 Antal elever pr. lærer-pe 0,0 0,0 3,8 Antal elever pr. pædagog-pe 0,0 0,0 5,6 Antal elever pr. nyere computer/tablet 0,0 0,0 1,3 Planlagte timer 0,0 0,0 6175,0 Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt 0,0% 0,0% 100,0% - i indskolingen 0,0% 0,0% * - på mellemtrinnet 0,0% 0,0% * - i udskolingen 0,0% 0,0% 100,0% Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 0,0% 0,0% 32,0% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr. 0,0 kr. 0,0 kr. 2.228,0 Skole-hjem samarbejdet 10 Ønsket Opnået 8 6 Lærerkompetencer 4 2 Trivsel 0 Ledelse Organisering

VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Skole-hjem samarbejde 2 forældremøder årligt, 2 sociale arrangementer årligt m. elever, 2 forældresamtaler årligt.der bliver ringet hjem til alle forældre 3/4 uger efter skolestart for at høre, hvordan de har oplevet opstarten for deres barn. Vi har etableret et forældreråd på specialcenteret. Forældrerådet på Specialcenter Vonsild er et samarbejdsorgan, der skal være med til at sikre de bedst mulige forhold omkring eleverne. Forældrerådet kan rådgive ledelsen og formidle forældresynspunkter, der har betydning for elevernes skolegang og for samarbejdet mellem skole og forældre. På møderne sikres det, at forældrerådet er godt orienteret om forhold, der har betydning for den gensidige forståelse mellem skole og forældre. Det kan dreje sig om pædagogiske tiltag, om praktiske forhold for børnene. Der drøftes ikke sager om enkeltpersoner på forældrerådets møder. 6 forældrerepræsentanter (to forældre fra hvert team) 2 ledelsesrepræsentanter 1 medarbejderrepræsentant Forældrerådet mødes mindst 4 til 6 gange årligt Trivsel Vi har med indretningen og møbleringen af vores nye skole sat de fysiske rammer omkring et ungdoms miljø, hvor man kan færdes trygt. Bygningen lægger op til sammenhørighed de tre team imellem, men der er også mulighed for at være "sig selv" i mindre grupper. Vi har haft fokus på venskaber.hvor det har givet mening, er der blevet arbejdet systematisk med sociogrammer. Vi følger fra ledelsen op på elevernes trivsel på teammøderne, afdelingsmøder og ved teamudvikling. Organisering Vi har i vores teamudvikling og vores arbejde med gruppe dynamik afklaret ledelsens forventninger til teamet og organiseringen heraf. Vi er en del af hovedskolenog har derfor adopteret de procedurer og retningslinjer, der er nedskrevet og vedtaget af skolebestyrelsen. Vi skal have lavet en personalehåndbog gældende specifikt for specialcenteret. Organiseringen vil være en stor del af dette skoleårs lokale mål. Vi har indført et formaliseret samarbejde med PPR. Der er på skolen indrettet et psykologkontor.vores psykolog har faste kontortider og møderække med ledelsen. Ledelse Den overordnede struktur er beskrevet. Beskrivelse af ledelsens organisering på detailplan er under udarbejdelse. Lokalplanen for håndteringen af personalets arbejdsmiljø følger hovedskolens. Lærerkompetencer Vores værdigrundlag er under udarbejdelse -en del er givet fra almenskolen. Vi vil i det kommende skoleår arbejde med det pædagogiske værdigrundlag. Vi har prioriteret efteruddannelse i IT til to medarbejdere, da vi i de kommende år vil give dette område et løft. Både mht. brug af smartboards og Ipads i den daglige undervisningog som værktøj for vores elever til kommunikation og hjælpemiddel. Vi havde i foråret et foredrag for alle ansatte og forældre omkring seksualitet og det at være handicappet. Vi har haft en lærer på et natur/teknik kursus, der falder godt i tråd med Kommunens indsat på specialområdet omkring brug af naturen i den daglige undervisning.

KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Ønsket Opnået Visionen "Den stolte skole" (mål opfyldt i 2014) 10 8 6 De naturvidenskabelige fag (mål opfyldt i 2013) 4 2 Designpædagogik (mål opfyldt i 2013) 0 Læseresultater i 8. klasse (mål opfyldt i 2013) Helhed VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS - KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Den stolte skole/designpædagogik Uddannelsesmæssigt favner vores personale bredt, da vi har mange forskellige faggrupper repræsenteret, herunder lærere, pædagoger, medhjælpere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, læsekonsulent, og tale/kommunikationskonsulent. Det er disse faggrupper, der samlet sikrer at eleverne bliver udfordret lige præcist, hvor behovet for udvikling er størst. Vi har i forhold til design indgået aftaler med almenskolen omkring brug af faglokaler, således at vi også tilbyder hjemkundskab, sløjd /design, musik og billedkunst. Vi har i vores nyansættelser af lærere ansat linjefagsuddannet i sløjd og musik for at tilgodese det kreative og designmæssige aspekt i undervisningen. Helhedstilbud/Professionsarbejde Hvert team består af lærere, pædagoger og medhjælpere. For at sikre en fælles pædagogisk linje i teamet er der skemalagt et teammøde pr. uge af en times varighed. Vi har gjort helt op med den "gamle" skole/sfo-h tænkning, hvor man enten var ansat i skoledelen eller SFO-H delen. Dagens organisering: 06:30-08:30 Morgenmodul frivilligt (varetages af pædagoger og medhjælpere) 08:30-15:30Undervisning obligatorisk (varetages af lærere, pædagoger, medhjælpere, fys/ergo/tale/læse) 15:30-17:00 Eftermiddagsmodul frivilligt (varetages af pædagoger og medhjælpere) 17:00-20:00 Klub to gange pr. uge (varetages af pædagoger og medhjælpere) Effekt: Gennemgående personale, mere gennemskuelighed for eleverne, kendte voksne over hele dagen, ingen delt tjeneste, faggrupperne får mere tid sammen.

Vi har sat nogle rammer omkring teamsamarbejdet, der i høj grad tilgodeser fælles forberedelse, koordination og teamudvikling. Den fælles forberedelse på tværs af professionerer omdrejningspunkt for et godt samarbejde og ejerskab til det læringsmiljø, medarbejderne i fællesskab er ansvarlige for. Tiltag: Mødebånd midt på dagen hvor alle i teamet er til stede, en teamdag ud af huset i efteråret, teamudvikling, planlægnings lørdag i foråret, ugen op til skolestart er det som pædagog og medhjælper ikke muligt at afvikle ferie, her har hvert team en hel dag sammen. Vi er ikke i mål med professionssamarbejde, implementering af helhedstilbuddet, udvikling af teams og skabelsen af en "Specialcenter Vonsild kultur. Samarbejde og udvikling af teams er til stadighed noget der skal arbejdes med -vi er stadig på det første stadie. Læseresultater Mange af vores elever "knækker" først læsekoden i 7., 8., 9. klasse. Ibyggeriet af vores nye skole her vi prioriteret et undervisningslokale, der er indrettet til intensive læseforløb. Det har givet læseundervisningen et løft. Der bliver nu lavet niveaudelte læsehold i hold på op til 4 elever. Vores læsekonsulent laver faglig sparring med hvert team omkring læsning og test af elever. Vi har valgt at dele vores læsekonsulent med Specialcenter Brændkjær, hun kender således de elever vi får og dermed sikres, at den læseundervisning, der er foregået tidligere, bliver fulgt trods skoleskift. Vi har en høj inddragelse af IT i læseundervisningen, fokus på nye programmer og muligheder for at gøre undervisningen spændende og optimere læselysten. Vi bruger især I-pads som kommunikations værktøj til elever med læse/kommunikationsvanskeligheder. Det ændrer dog ikke ved,at det er de færreste af vores elever, der opnår et alderssvarende læseniveau. Naturvidenskabelige fag Vores elever modtager ikke fysik/kemi undervisning. De er fritaget fra afgangsprøven. Vi underviser i biologi, geografi og natur/teknik. Vi har i specialregi tæt kontakt til naturvejlederen, som kommer på skolen og laver forskellige undervisningsforløb. Vi har linjefagsuddannet lærere på stedet og har også prioriteret kurser inden for natur/teknik. Vi har dette skoleår 2013/2014 afsat ressourcer til en naturfagskoordinator, der i samarbejde med naturvejlederen sætter fokus på naturen i undervisningen.

LOKALE MÅL OG TILTAG Lokale mål og tiltag Ønsket Opnået Helhedstilbud 10 8 6 Overskrift 5 4 2 0 Professionssamarbejde Lokale mål og tiltag Ny ledelse Samarbejde med hovedskolen Helhedstilbud Skabe en helhed i hverdagen med en mere ensartet pædagogik. 2 2 Fremme samarbejdet mellem det pædagogiske personale. 2 1 Bedre udnyttelse af ressourcer. 2 2 Mere overskuelighed i organisation 2 2 Implementering af ny struktur 2 1 Professionssamarbejde At planlægge, gennemføre og evaluere elevens hverdag. 2 1 Fælles udarbejdelse af elevplan 2 1 At en del af forberedelsen er fælles 2 1 At sikre en god trivsel for den enkelte elev 2 1 At teamet tydeliggør forventninger til hinanden 2 2 Samarbejde med hovedskolen Deling af faglokaler 2 2 Snitflader aktiviter/møder 2 2 Integreret del af Vonsild Skole elever 1 0 Integreret del af Vonsild Skole personale 1 0 Integreret del af Vonsild Skole ledelse 2 2 Ny ledelse Synlig ledelse 2 2 Fordeling af arbejdsopgaver og ansvarsområder 2 1 Tæt samarbejde med forældrerådet 2 2 Afholdelse af koordinernede møder 2 1 Teamledelse/Udvikling af teams 2 1

STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL Helhedstilbud/Professionsarbejde Hvert team består af lærere, pædagoger og medhjælpere. For at sikre en fælles pædagogisk linje i teameter der skemalagt et teammøde pr. uge af en times varighed. Vi har gjort helt op med den "gamle" skole/sfo-h tænkning, hvor man enten var ansat i skoledelen eller SFO-H delen. Dagens organisering: 06:30-08:30 Morgenmodul frivilligt (varetages af pædagoger og medhjælpere) 08:30-15:30 Undervisning obligatorisk (varetages af lærere, pædagoger, medhjælpere, fys/ergo/tale/læse) 15:30-17:00 Eftermiddagsmodul frivilligt (varetages af pædagoger og medhjælpere) 17:00-20:00 Klub to gange pr. uge (varetages af pædagoger og medhjælpere) Effekt: Gennemgående personale, mere gennemskuelighed for eleverne, kendte voksne over hele dagen, ingen delt tjeneste, faggrupperne får mere tid sammen. Ledelsen har sat nogle rammer, der i høj grad tilgodeser fælles forberedelse, koordination og teamudvikling. Den fælles forberedelse på tværs af professionerer omdrejningspunktet for et godt samarbejde.det giver ejerskab til det læringsmiljømedarbejderne i fællesskab er ansvarlige for. Tiltag: Mødebånd midt på dagen, hvor alle i teamet er til stede, en teamdag ud af huset i efteråret, teamudvikling, planlægnings lørdag i foråret. Pædagoger og medhjælpere kan ikke afvikle ferie i ugen op til skolestart, dahvert team har en hel dag sammen. Vi er ikke i mål med professionssamarbejde, implementering af helhedstilbuddet, udvikling af team og skabelsen af en "Specialcenter Vonsild kultur". Samarbejde og udvikling af team er til stadighed noget, der skal arbejdes med -vi er stadig på det første stadie. Samarbejde med almenskolen Der er udarbejdet et koncept for snitflader mellem Specialcenter Vonsild og almenskolen. Der er på elevdelen fællesarrangementer, sport og bevægelse, teater, teamdage og højtider. På medarbejder-delen er der fælles møder for alle ansat ved Vonsild Skole, faglokaledeling, bibliotek og sociale arrangementer. Specialcenteret har desuden mulighed for at henvende sig til ressourcepersoner ansat i almenskolen i forhold til IT. Vi deler teknisk serviceleder. På lederdelen er der fællesmøder hver uge, fast 14-dagsmøder mellem afdelingsleder og skoleleder og løbende udveksling og briefing mellem afdelingsledelseog skoleleder. Vi behandler i MED udvalget, om snitfladerne skal udvideseller forblive, som de har været det første skoleår. Ny ledelse Det har været et vigtigt fokuspunkt for ledelsen at være synlige. Vores organisation er helt ny, og det har krævet opbakning, guiding og tilstedeværelse. Vi har og er stadig i en opbygningsfase og en kulturskabende tid, hvor ledelsen spiller en vigtig rolle som tovholder og retningsgiver. I samarbejde med den samlede ledelse af Vonsild Skole er ansvarsområderne mellem afdelingslederen og souschefen på specialcenteret blevet uddelegeret. Det er opgavens karakter der afgør, hvilken leder medarbejderne skal henvende sig til. Det er således ikke professionsafhængig.