Projekt. Sundhedsaktiv Skole 2007-2010



Relaterede dokumenter
Projektbeskrivelse: Sundhedsaktiv Skole

Hvad har organiseringen bidraget til?

Evalueringsrapport af Sundhedsaktiv Skole Ribe Amt

Temamøde om seksuel sundhed

Evalueringsrapport. Evaluering af projekt Skolesundhedsprofiler Vejen Kommune Udarbejdet i februar 2015 af Vejen Kommune

Værdiregelsæt. Rolighedsskolen 2011

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sundhedspolitik for Dronninglund Skole

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen?

Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt

Notat. Svar på spørgsmål stillet ved byrådsmøde den 29. august 2012 til Fremtidig seksualundervisning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.

Udtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning

Kommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.

Politikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op på et eller flere af de 4 mål MÅL 2

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG

Politikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op på et eller flere af de 4 mål MÅL 2

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Har din skole. Styr på Sundheden

Hejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Børne og Uddannelsesudvalg

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Børnehuset Stjernen og Tjørring Skole STÅR SAMMEN OM FÆLLESSKABET

UDMØNTNING AF SATSPULJEN. Forebyggende indsats for overvægtige børn og unge april 2012 j.nr /1/ANP

Mad- og måltidspolitik

Skoleevaluering af 20 skoler

Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne

I Faaborg-Midtfyn Kommune indgår projektet i kommunens strategi for at fremme sundheden hos børn

Læsevejlederen som ressourceperson

EVALUERING AF SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB (SSF)

Tjekliste for forebyggelsespakke om Overvægt

Indledning Læsevejledning

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Slutevaluering af projekt

Kom godt i gang med skolesundhed.dk

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Skole. Politik for Herning Kommune

Præsentation af klinisk uddannelsessted

SUND PÅ TVÆRS IDÉKATALOG TIL SUNDHEDSFREMMENDE TILBUD TIL SKOLERNE

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Læring og Samarbejde

Har din skole. Styr på Sundheden

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Evaluering af Sund Uddannelse

Mål- og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO

Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni Børn og Unge afdelingen

Sunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Hvordan vil vi opnå målene: Forældreinddragelse:

Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler

Integration på Enghøjskolen 2011/12

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden

Lisberh Thaulow Else Marie Jespersen

Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup.

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision

Politik for mad, måltider og bevægelse

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

INVESTÉR I SUNDHED OG TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN. Et tilbud fra Københavns Kommune til virksomheder i København

Politikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op på et eller flere af de 4 mål MÅL 2

Forslag til indsatsområde

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN

Jammerbugt Kommune Projektbeskrivelse. Lighed i sundhed Aktiv Sund Trivsel

Skolesundhed.dk - i Favrskov Kommune

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

Fælles - om en god skolestart

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

Årsberetninger. Skolernes sundhedsfremmearbejde

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

SUND PÅ TVÆRS IDÉKATALOG TIL SUNDHEDSFREMMENDE TILBUD TIL SKOLERNE

ARENASKOLEN POLITIKKER

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Evaluering af Kontraktmålene for 2015/16 Børnehusene i Skørping

ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE

Funktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole

DIGITALISERINGSSTRATEGI

ufrederiksberg UEA i klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Sundhedsfremmende tiltag

Transkript:

Projektbeskrivelse: Projekt Sundhedsaktiv Skole 2007-2010 Vejen Kommune Sundhedsafdelingen Forebyggelses- og Rådgivningscenter

Projekt Sundhedsaktiv Skole Indledning: I regeringens mål og strategier for folkesundheden 2002-2010 Sund hele livet hedder det bl.a.: Grundskolen udgør den daglige ramme for over 600.000 børn og beskæftiger mindst 60.000 voksne. Det er derfor vigtigt, at skolen udgør et sundt miljø og har en sundhedskultur, der understøtter sunde vaner og befordrer trivsel. Udfordringerne til skolerne de kommende år er iflg. Sund hele livet bl.a. en faglig udvikling og styrkelse af sundhedsundervisning, at skabe gode rammer for børnenes fysiske aktivitet, at iværksætte indsatser overfor trivselsproblemer hos børn og unge, en fortsat udbredelse af sundhedspolitikker og evaluering af skolen som sundhedsfremmende miljø. Ny Vejen kommune gennemførte i efteråret 2006 en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse af elever fra 7.-10. klassetrin, vedrørende elevernes sundhed. Resultater fra undersøgelsen foreligger nu i en generel rapport med resultater fra samtlige deltagende skoler samt specifikke rapporter med specifikke resultater for de enkelte skoler. Spørgeskemaundersøgelsen giver et kvalificeret materiale i form af en sundhedsprofil for den udvalgte elevgruppe. Et sundhedsprojekt på skoleområdet sikrer en platform og rammer til at handle på resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. Ribe Amt har kørt modelprojekt Sundhedsaktiv Skole i skoleåret 05/06 på 6 skoler i Amtet, heraf 3 skoler i Ny Vejens område (Føvling, Nørbølling og Gesten skoler). Evalueringen fra modelprojektet afspejler at projektet har kvalificeret lærerne til at sætte fokus på og indtænke sundhed i skolens hverdag og rammer via mange konkrete sundhedsfremmende tiltag på de deltagende skoler. Desuden har projektet opkvalificeret lærerne til at varetage sundhedsundervisningen både fagligt og tværfagligt. Sundhedsaktiv Skole i Vejen kommune tager derfor afsæt i modelprojektet fra Ribe Amt. Formål med projektet er: at styrke børn og unges fysiske, psykiske og sociale sundhed at eleverne udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed at styrke skolernes forudsætninger for at handle sundhedsfremmende i skolens rammer og hverdag samt prioritere sundhedsundervisningen 2

Målet for projektet er: Deltagere: Nøgleaktører: Resurselærerens opgaver: at kvalificere professionelle nøgleaktører til at gøre en særlig sundhedsfremmende indsats blandt skoleelever gennem skolens rammer, miljø og undervisning at sikre sundhedsfremmende aktiviteter på skolerne at sikre et tværfagligt samarbejde på skolen vedrørende sundhedsfremmende aktiviteter ved at etablere et sundhedsråd på de deltagende skoler at etablere og sikre sundheds-netværk mellem deltagende skoler folkeskoler i Vejen Kommune (Se særligt afsnit om efterskolers deltagelse til sidst i projektbeskrivelsen.) en lærer fra hver af de deltagende skoler, som udpeges til resurselærer for sundhedsfremme på skolen kontaktlærer for fagteam for sundhedsundervisningen, repræsenterer fagteam for sundhedsundervisningen for hvert trin (yngste trin, mellemtrin og ældste trin) skolens sundhedsplejerske repræsenterer sundhedspersonale (sundhedsplejerske, skolelæge, tandplejen ) sundhedsråd med deltagelse af resurselærer, skolens ledelse, SFO ledelse, skolens sundhedsplejerske, elever, forældre/skolebestyrelsesmedlemmer Resurselærerens overordnede opgave er at være nøgleperson med særlige resurser indenfor sundhedsfremme på skolen, særligt i forhold til sundhedsundervisningen og skolens miljø og rammer inkl. SFO. I samarbejde med skolens ledelse og sundhedsråd, Forebyggelses- og Rådgivningscenteret samt et kommunalt netværk af resurselærere formulerer den enkelte sundhedsresurselærer: en funktionsbeskrivelse for projektperioden en handleplan for projektperioden Eksempler på opgaver, der kan tænkes varetaget af resurselærer: At være velorienteret omkring undervisningsmaterialer til sundhedsundervisningen og være inspirator for kollegerne på skolen i forhold til emner og metoder i undervisningen. Resurselæreren kender fagformålet og målbeskrivelsen for faget og kan holde lærerkollegiet orienteret. At være den person, som skolens ledelse og lærere kan trække på i pædagogiske spørgsmål omkring skole og sundhed. Resurselæreren holder sig orienteret omkring sundhedsproblematikker hos børn og unge samt forskellige sundhedsfremmende indsatser og projekter på skoleområdet. Opbygning af og mødeleder for skolens sundhedsråd, bestående af repræsentanter fra lærere, sundhedspersonale, SFO, elever, ledelse og forældre. Sundhedsrådet fastsætter skolens linje ift det sundhedsfremmende arbejde og kan tage initiativ til nye tiltag. Koordinering af arbejdet mellem forskellige grupper, fx mellem fagteam for faget Sundheds og seksualoplysning og Familiekundskab eller mellem Sundhedsråd og fagteam. 3

At indgå i et kommunalt netværk af resurselærere Sammen med skolens ledelse, sundhedsrådet o.a. at igangsætte og koordinere særlige indsatsområder på skolen eller støtte op om sådanne. Sammen med skolens ledelse, sundhedsrådet o.a. at igangsætte overordnede initiativer som formulering af en lokal læseplan for sundhedsundervisningen, udarbejdelse af skolens sundhedspolitik, skolebespisning m.v. At informere internt og eksternt om skolens sundhedsfremmende aktiviteter Opgaver kontaktlærer for fagteam og fagteam: Fagteamenes overordnede opgave vil være at sikre struktur, kontinuitet og udvikling i sundhedsundervisningen igennem hele skoleforløbet i overensstemmelse med faghæftet for Sundheds- og seksualundervisning og Familiekundskab, herunder opfyldelse af fagets trinmål og slutmål. Kontaktlæreren for fagteam formulerer sammen med sit fagteam: en funktionsbeskrivelse for projektperioden en handleplan for fagteamenes opgaver i projektperioden Eksempler på indsatser, der kan tænkes varetaget i fagteamene med kontaktlæreren for fagteamet som overordnet ansvarlig: kendskab til formål og indhold i faghæftet for sundhedsfaget koordinering af undervisningsemner på forskellige klassetrin koordinering af tværfaglige undervisningsforløb orientering omkring undervisningsmateriale udvælgelse og indkøb af undervisningsmateriale gensidig inspiration og faglig sparring elevinddragelse forældreinvolvering planlægning af temadage/temauger Sundhedsplejerskens opgaver: Sundhedsplejersken er med sin sundhedsfaglige uddannelse og erfaring en væsentlig faglig ressource i skolens sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Sundhedsplejersken har selvstændige sundhedsfremmende ydelser til skolebørn (jfr. Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge), men indgår i dette projekt for at styrke en sammenhængende og koordineret sundhedsfremmende indsats. Skolens sundhedsplejerske: - deltager i skolens sundhedsråd - samarbejder med skolens ressourcelærer på sundhedsområdet for at sikre koordineret sundhedsindsats - er sundhedsfaglig ressourceperson på skolen med sin viden og erfaring fra den kommunale sundhedstjeneste - er kontaktperson til den kommunale læge samt andet sundhedspersonale tilknyttet skolen/skoleområdet - indgår i fagligt netværk af skole-sundhedsplejersker, der er tilknyttet projektet 4

Eksempler på indsatser i projektet for sundhedsplejersken: faglig sparring og gensidig inspiration i forhold til øvrige aktører i projektet indgå i planlægning og udførelse af indsatser, temadage, forældremøder, elevkontakt Sundhedsplejerskegruppen kan desuden bidrage med erfaring, inspiration og indsats indenfor følgende områder: Anti-mobnings indsats/trivselsindsats f.eks. Taktil rygmassage, Sund kost, Sund sex, Nul røg, Livsstilsmesse, Sundhedseksperimentarium, Du Bestemmer, Aktive Vurderinger og Værdsættende Samtaler sundhedsfremmende undervisningsmetoder Øvrige sundhedsprofessionelle der kan tænkes inddraget i projektet: Den kommunale tandpleje har med sine regelmæssige kontakter med alle børn og unge et bredt kendskab til tandsundheden, men også til den generelle sundhed blandt skolebørn. Den kommunale tandpleje ønsker at indgå i tværfaglig forebyggende sundhedsindsats på skolerne. Børnefysioterapeut kan bidrage med ekspertise indenfor bevægelse/det motoriske område. Kompetenceudvikling for nøgleaktører: Der vil i løbet af første projektår finde et relevant og alsidigt kursusforløb sted, som kan inspirere og opkvalificere resurselærere, fagudvalgsformænd og sundhedsplejersker til at varetage projektaktiviteterne. Kurser og møder vil dels foregå samlet for alle nøgleaktører, dels opdelt og målrettet de enkelte nøgleaktører. Kurser vil så vidt muligt foregå udenfor undervisningstiden og i Vejen Kommune. Desuden vil der blive afholdt netværksmøder for resurselærere af 2 timers varighed ca. hver anden måned, hvor der både kan udveksles erfaringer og inviteres oplægsholdere. Eksempler på indhold i kursusforløbet i forhold til sundhedsproblematikker hos børn og unge: Det brede sundhedsbegreb Begreberne sundhedsfremme og forebyggelse Det brede og positive sundhedsbegreb Udviklingen i sundhedstendenser og sundhedstrusler blandt børn og unge Indsigt i determinanter for sundhed og sygdom Skolens rolle og ansvar samt mulige samarbejdspartnere i forhold til børns og unges sundhed Tværfagligt samarbejde om sundhed Eksempler på indhold i kursusforløbet i forhold til sundhedsundervisningen / faghæfte 21. Faghæftets formål, trinmål og slutmål Fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder samt metodiske modeller Begrebet handlekompetence samt didaktiske metoder, der knytter sig til hertil Den demokratiske sundhedspædagogik vs. en moraliserende sundhedslære Lærerens rolle i sundhedsundervisningen Samarbejdspartnere i sundhedsundervisningen 5

Den del af kompetenceudviklingen, der vedrører processen omkring udarbejdelse af funktionsbeskrivelse og handleplaner, vil foregå undervejs i projektåret, dels på netværksmøderne i samspil med de øvrige projektdeltagere understøttet af projektlederen, dels i samspil med fagteam, ledelse og sundhedsråd hjemme på skolen. Projektdeltagelse indebærer: Første projektår: Der vælges en resurselærer blandt skolens lærere. Resurselæreren tildeles 60 timer på små skoler og 80 timer på store skoler, til dækning af alle resurselærerens aktiviteter såsom møder, kurser, forberedelse, planlægning, vejledning af kolleger etc. Resurselæreren er forpligtet til deltagelse i møder, kurser og netværk, der indgår i projektplanen og som Ny Vejen tildeler timerefusion. Resurselæreren udarbejder i samarbejde med skolens ledelse o.a. funktionsbeskrivelse. Resurselæreren udarbejder i samarbejde med skolens ledelse o.a. en handleplan. Der nedsættes et fagteam for hvert af de 3 trin (yngste trin 0.- 3.kl., mellemtrinnet 4.-6. kl. og ældste trin 7.-10.kl.) med deltagelse af alle klasselærere. Fagteamene repræsenterer det obligatoriske fag Sundheds- og seksualvejledning og familiekundskab. Hvert fagteam udpeger en kontaktlærer for pågældende fagteam. Fagteamets medlemmerne tildeles hver 6 timer for skoleåret. Fagteamets formand tildeles 20 timer. Timerne til fagteamets medlemmer dækker forberedelse og mødevirksomhed i fagudvalget. Timerne til formanden dækker mødeindkaldelse, forberedelse, mødevirksomhed og udarbejdelse af referater i fagteam, samarbejdsmøder mellem fagteam, kursusdeltagelse etc. Kontaktlærer for fagteam udarbejder i samarbejde med skolens ledelse o.a. en funktionsbeskrivelse og handleplan. Der oprettes sundhedsråd på skolen med deltagelse af resurselærer, skolens ledelse, evt. formænd for fagteam, sundhedsplejerske, forældre (skolebestyrelsesmedlemmer) og elever. Mødevirksomhed 2-4 årlige møder. Andet og tredje projektår: En fortsættelse af resurselærer som nøgleperson for sundhedsfremme på skolen til forankring af sundhedsfremmende tiltag (Antal timer afklares i løbet af første projektår) En fortsættelse af fagteam for sundhedsundervisningen for hvert trin (Antal timer afklares i løbet af første projektår) Udarbejdelse af funktionsbeskrivelser for resurselærere, kontaktlærere for fagteam og fagteam, der dækker år 2-3 6

Udarbejdelse af en handleplan for skolens indsatsområder år 2-3 En fortsættelse af Sundhedsråd Antal møder pr. år: 2-4 En fortsættelse af det tværfaglige samarbejde med skolens sundhedspersonale Fortsættelse af sundhedsnetværk Økonomi: Første projektår Projektmidler financierer 70% af timeforbruget, skolen finder selv 30%: Regneeksempler for henholdsvis lille og stor skole: Aktivitet Timeforbrug ved 6- klasset skole, 1 spor Timeforbrug ved overbygningsskole, 2 spor Resurselærer 60 t 80 t Fagteam, 0.- 38 t 62 t 3.klhhv. 3x6 t/7x6 t + 20t til formand Fagteam, 4.-6. kl., 32 t 50 t hhv. 2x6 t/5x6 t + 20 t til formand Fagteam, 7.-10. 62 t kl., 7x6 t + 20 t til formand Timeforbrug i alt 130 t 254 t Timerefusion 70% 91 timer 178 timer Skolens andel 30% 39 timer 76 timer Andet og tredje projektår 08/09 og 09/10: Der afsættes fortsat projektmidler til andet og tredje projektår, dog på et lavere niveau end første år, hvor den resursetunge opkvalificeringsdel ligger. Det forventes at deltagende skoler fortsat afsætter timer til skolens sundhedsfremmende arbejde svarende til de 30% fra første projektår for at forankre projekttiltag. Der afsættes projektmidler til sundhedsplejerskens deltagelse i kursus og opgaver der ligger ud over sundhedsplejens nuværende opgaver: Deltagelse i kurser (1 heldagskursus + 6 eftermiddags kurser og netværksmøder) samt 2-4 møder i sundhedsrådet. 7

Evaluering af projektet: Deltagende skoler forpligter sig til at indgå i evaluering af projektet via drøftelse i netværksgrupper, spørgeskemabesvarelser samt evt. interviews. Specielt for efterskoler i Vejen: 3 af kommunens efterskoler deltog i internetspørgeskemaundersøgelsen nov. 2006. Kræftens Bekæmpelse har for nylig lavet en undersøgelse, der viser at efterskoler er et massivt udklækningssted for rygere. Konkret har flere efterskole efterlyst hjælp/ideer til sundhedsfremmende tiltag. Ny Vejen kommunes efterskoler inviteres derfor til deltagelse i projektet ud fra følgende forudsætninger: Resurselærer og klasselærere fra efterskolerne deltager i den opkvalificerende kursus- og møderække (uden økonomisk kompensation for timeforbruget) Efterskolerne forpligter sig til at oprette resurselærerordning samt sundhedsråd. Efterskolerne forpligter sig til at indgå i evaluering af projektet. Projektgruppe bag Sundhedsaktiv skole i Vejen Kommune: Kirsten Busk, repræsentant for skoleområdet Susanne Thode Østergaard, Gesten skole, repræsentant/resurselærer fra en skole i modelprojektet Ulla Bjørn, ledende sundhedsplejerske, repræsenterer sundhedspersonalet Jytte Friis, sundhedskonsulent, Center for Undervisning (CfU under CVU-Vest) Tage Sørensen, formanden for Sundhedsudvalget Ole Jensen, medlem af Sundhedsudvalget Jytte Pedersen, projektkoordinator, Forebyggelses- og rådgivningscenter, Sundhedsafdelingen jp/sundhedsaktivskolepræsentation/jan07 8

Til inspiration: Uddrag af Evalueringsrapport af Sundhedsaktiv skole Ribe Amt fra september 2006 Udpluk af evalueringer fra de 6 skoler, der deltog i modelprojekt Sundhedsaktiv skole 05/06: Konklusionen af evalueringen nævner bl.a. følgende: Projektet har vist sig at være en rigtig god måde at sætte fokus på sundhed og har inspireret de deltagende skoler til, hvordan det timeløse fag om sundhed kan styrkes og integreres tværfagligt. Mange af de deltagende skoler er begyndt at tilmelde sig andre sundhedsfremmende projekter. Det er vigtigt at projektet får en masse opmærksomhed i en periode på 2-3 år. Ligeledes er det vigtigt, at der er stor opbakning fra både kolleger og ledelse for at projektet for alvor får effekt. Positivt udbytte: - Skolen har fået sat fokus på sundhed fra en anden vinkel sundhed drejer sig ikke kun om sund mad! - Stort udbytte, horisont udvidelse, brænder for at virke og kunne gøre en forskel hjemme på skolen - Dejligt at have været med i projektet sammen med andre skoler, godt i forhold til erfaringsudveksling af ideer - Der er kommet fokus på faghæfte 21 på skolen - Kursusgangene gav mange ideer til at komme i gang på skolen med projektet - Det har været en stor hjælp med sundhedsrådet, der har samlet og styrket projekterne på skolen - Forventning affødt af projektet: at få en sundhedslinie på skolen, som skinner igennem i hverdagen, skolemad, bevægelse, trivsel mm. - Vigtigt med opbakning fra ledelse og kolleger. Eksempler på konkrete tiltag på de deltagende skoler: - Læseplan for sundhedsundervisning - Emnekatalog med inspiration til sundhedsundervisning - Temauge om sundhed - Frugtordning for børnene, frugtfad i stedet for kage til personalemøder - Koldtvandsautomater - De små har længere frikvarter end de store, så de har bedre tid til at spise - Belønning med legeredskaber frem for flødeboller i forbindelse med konkurrencer - Alternativer til uddeling af slik ved fødselsdage - Forbedret legeplads samt legekasser rundt omkring i skolegården - Tilmeldt projektet Alle børn cykler - Med i projektet om legepatrulje - Deltagelse i Skolesport - Bevægelsesbarometer - Inspiration til nye udendørs lege - Bevægelses- og motorikgruppen har lavet et inspirationshæfte - Forbedret mooncarbane - Mappe til hver lærer med forslag til daglig motion med klassen - Benytte gymnastiksalen i frikvarterer i vinterhalvåret - Folder for at inddrage forældre mere - Samarbejde med SFO - Venskabsuge for de små - Trivselspolitik Handleplan mod mobning - Taktil rygmassage som antimobningsindsats - Venskaber social sundhed 9