Evalueringsrapport af Sundhedsaktiv Skole Ribe Amt

Transkript

1 September 2006 Evalueringsrapport af Sundhedsaktiv Skole Udarbejdet af Rikke Falkenby

2 Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Projektets mål...3 Projektets målgruppe...3 Fremgangsmåde...4 Spørgeskema til ressourceperson...5 Sammenfatning af interview med ressourcepersonerne...12 Sammenfatning af interview med fagudvalgsformændene...13 Sammenfatning af interview med lederne...14 Tiltag...14 Konklusion...16 Bilag 1: Interviewguide til ressourcelæren (ca. 30 min.)...18 Bilag 2: Interviewguide til fagudvalgsformanden (ca. 20 min.)...19 Bilag 3: Interviewguide for lederen (ca. 15 min.)...20 Bilag 4: Funktionsbeskrivelserne...21 Bilag 5: Deltagerbeviser

3 Introduktion På baggrund af de stigende sundhedsproblemer blandt børn og unge, tillægges skolerne flere sundhedsfremmende opgaver. På mange skoler er det ikke organiseret, hvordan der skal tages vare på disse nye opgaver, hvilket kan skabe frustration. Projekt Sundhedsaktiv Skole er en hjælpende hånd til, hvordan opgaverne kan integreres i skolens hverdag og undervisning. Sundheden skal tænkes ind i planlægningen af såvel skolens rammer, normer og miljø som i planlægningen og varetagelsen af den obligatoriske sundhedsundervisning. Projektets mål Det ønskes at fremme børns og unges handlekompetence og fysiske, psykiske og sociale sundhed ved at styrke sundhedsundervisningen og skolens rammer og miljø i sundhedsfremmende retning. Det ønskes at integrere de sundhedsfremmende opgaver i skolens hverdag og undervisning. Dette skal gøres ved at: Hjælpe skolen i gang med en ressourcelærerordning for sundhedsfremme. Opkvalificere en lærer til at varetage funktionen som ressourcelærer for sundhedsfremme. Bidrage til at styrke sundhedsundervisningen gennem etablering af fagudvalg for sundhedsfaget. Bidrage til at kvalificere arbejdet i fagudvalgene for sundhedsfaget. Sikre implementering af ressourcelærerordning og fagudvalg for sundhedsfaget på alle deltagende skoler. Projektets målgruppe Den primære målgruppe er én lærer fra hver af de deltagende skoler, som udpeges til ressourcelærer for sundhedsfremme på skolen. Derudover er der ca. to fagudvalgsformænd fra hver af de deltagende skoler, som skal varetage sikringen af det obligatoriske emne Sundheds- og seksualundervisning og Familiekundskab. Den sekundære målgruppe er børnene i grundskolerne i. 3

4 Fremgangsmåde Der er på hver deltagende skole blevet opkvalificeret en ressourcelærer gennem deltagelse i en række kurser i projektperioden. Derudover har hver skole også skullet nedsætte fagudvalg for skolens sundhedsundervisning, med en repræsentant fra hver klasse, et fagudvalg for hver fase. I hvert fagudvalg skulle vælges en fagudvalgsformand. Fagudvalgsformændene blev i projektet tildelt timer til kursusdeltagelse. Hvordan det med fagudvalgsformændene er blevet koordineret, har været forskelligt fra skole til skole. Som hjælp for at forankre projekttiltagene ud over projektperioden har hver ressourcelærer skullet aflevere en funktionsbeskrivelse, der beskriver, hvad den enkelte skole har iværksat/vil iværksætte af sundhedsfremmende aktiviteter og tiltag (se bilag 4). Økonomisk har ressourcelæren fået 60 timer til arbejdet med projekt Sundhedsaktiv skole. De 30 timer betalt af skolen og de andre 30 timer betalt af. Fagudvalgsformændene har fået tildelt hver 12 timer og fagudvalgsmedlemmerne hver 6 timer, ligeledes med 50 % betaling fra hhv. skolen og. Meningen med denne opdeling af økonomien er, at der på første projektår vil være en masse kurser, netværksmøder samt en forventning om en gennemarbejdet funktionsbeskrivelse. Dette er ikke nødvendigt på andet projektår, hvor det især handler om at implementere tiltagene/aktiviteterne fra funktionsbeskrivelsen. Således skulle en fortsættelse af skolens selvbetalende del til de involverede lærere i andet projektår sikre fortsat fokus på sundhed i skolen, i og med at har hjulpet skolerne igennem begyndelsesfasen, som i dette projekt er den mest tidskrævende. Deltagere i projektet Der har i projektet deltaget seks skoler: Føvling skole (Holsted Kommune), Gesten Skole (Vejen kommune), Guldagerskole (Esbjerg Kommune), Horne Skole (Varde Kommune), Lunde/Kvong Skole (Blåbjerg Kommune)og Nørbølling skole (Brørup Kommune). Evaluering Evalueringen bygger på spørgeskemaer til ressourcelærerne, som alle skoler med undtagelse af Nørbølling Skole har besvaret. Derudover er der med undtagelse af Horne Skole lavet interviews af de deltagende skolers leder, ressourcelærer og fagudvalgsformænd. 4

5 Spørgeskema til ressourceperson Følgende afsnit bygger på svarene fra den skriftlige evaluering fra resurselærerne. 1. Lav en brain-storm på følgende 3 spørgsmål og brug 3 min. på at besvare hvert spørgsmål inden du læser videre på de øvrige spørgsmål i evalueringen: a. Ting, der har været godt ved projekt Sundhedsaktiv Skole : Netværket med de andre skoler på samme størrelse. Engagementet på skolen, både hos elever, kolleger, forældre og ledelse. At der sker tiltag på skolen at tingene sker hurtigt og kommer til at virke. At dårlige vaner på skolen er væk, f.eks. sodavand til festerne. Kursusgangene med fagligt indhold har givet større viden på området. Fastholdelse af mål, afleveringer, klare linjer. At der også blev tid til fælles frie drøftelser internt i gruppen. Jytte har et godt overblik, holder linjen og er både lyttende men også puffende fremad. Mailsystemet har fungeret godt, med hurtig respons. Der er på skolen kommet fokus på faghæfte 21. Skolen har fået fokus på sundhed fra en anden vinkel sundhed drejer sig ikke kun om sund mad. At vi på skolen har fået lavet en skriftlig funktionsbeskrivelse. Det har været spændende at se og høre om alle de nye tiltag, som er sket inden for det sundhedsmæssige område. Der er virkeligt sket markante og revolutionerende tiltag, som kan forbedre og ruste os til at få en sundere folkeskole. Resurselæreren er blevet en del klogere og det siger i sig selv ikke så lidt. b. Ting, der ikke har været så godt ved projekt Sundhedsaktiv Skole: Det har været lidt stressende i perioder med godt gang i den også at have en deadline og aftaler omkring sundhedsprojektet hængende over hovedet. 5

6 Det har været lidt ærgerligt, at nogle af foredragsholderne måtte melde fra, men der blev så til gengæld fundet nogle spændende alternativer. Et meget omfattende stykke papirarbejde, som dog har sat nogle tanker i gang ude hos os omkring sundhedsbegrebet som helhed. Det ville have været en fordel at have 2 resurselærere på hver skole. Ind imellem har det været svært at trænge igennem hos enkelte kollegaer, som nok desværre ikke helt har forstået, at det ligger som Fælles Mål og derfor bør indgå i vores undervisning. Jeg havde store forventninger til, at projektet ville blive synligt på vores skole. Ledelsen var engageret i projektet og havde stor interesse i, at vi som skole skulle deltage. Jeg synes efter start ikke, at opgaven med projektet er blevet prioriteret tilsvarende og løftet i fællesskab. Nogle foredrag har lignet hinanden for meget. Vi har skullet starte forfra på grundlæggende sundhedsbegreber. c. Dit personlige udbytte af at være med i projektet: Fået sundhedsbegrebet sat i relief og min interesse for emnet er blevet en del skærpet. Blevet meget klogere på området, og samtidigt blevet meget mere bevidst om alle de muligheder, som der jo egentligt er selv i det små. Jeg tror også tiden er inde til at lave en radikal ændring hen mod en sundere folkeskole. Syntes i starten, at jeg havde svært ved at finde mine ben i projektet. Jeg har ikke været den ansvarlige i forhold til projekt sundhedsfremmende skole og har heller ikke varetaget sundhedsvejleder funktionen. Så jeg synes, at det tog lidt tid, inden jeg fandt ud af at koordinere de forskellige tiltag. Som vi kom gennem foredragene begyndte brikkerne ligeså stille at falde på plads. Jeg synes, at det har været en stor hjælp med sundhedsrådet. Det samler og styrker ligesom projekterne på skolen. Jeg har fået større erfaring indenfor området. Og ser derfor på hverdagen i skolen med andre øjne. Jeg har fået nye indgangsvinkler til arbejdet med det sundhedsaktive på skolen. 6

7 Stort udbytte, horisont udvidelse, brænder for at virke og kunne gøre en forskel hjemme på skolen. Engagementet blandt mine kolleger har været positivt, idet at alle har villet/vil projektet vi arbejder for en fælles sag. 2. Har du oplevet det at være resurselærer i projektet som overvejende: Rigtig godt: 3 Godt: 2 Ok: 0 Problematisk: 0 Begrund: En af dem, der har svaret Godt skriver: Jeg ville egentligt gerne have skrevet rigtig godt, men jeg mangler en til at holde blusset i gang med. Men de fleste har haft rigtig god opbakning fra både kollegaerne og ledelsen. En enkel skriver, at det har været lidt problematisk, at der ikke har været en overordnet fælles holdning omkring sundhed på skolen. 3. Kursusgangene. Selvom kursusgangene efterhånden ligger langt tilbage, håber jeg, I kan give et overordnet feed-back på jeres udbytte og kvaliteten af undervisningen, med tanke på, i hvor stor udstrækning, I vurderer, det enkelte kursus har været med til at klæde jer på til rollen som resurselærer på en skala fra 1-5, hvor 5 er det bedste: Torsdag d. 18. aug.: Sundhedspolitikker v. konsulent Karsten Sørensen, CVU Sønderjylland: Her blev der givet tre 4-taller og ét 5-tal, hvilket er en fin tilbagemelding. Mandag d. 12. sep.: Sundhedsundervisningens formål, mål og indhold v. konsulent Børge Koch, CVU Sønderjylland: Her blev givet ét 2-tal, ét 3-tal, ét 4-tal og ét 5-tal. Vurderingen er således noget spredt for dette kursus. Onsdag d. 5. okt.: Rødding Højskole: Børn og trivsel v. Bente Jensen, DPU: Her blev givet ét 3-tal, ét 4-tal og ét 5-tal. Også en noget spredt tilbagemelding. 7

8 Mandag d. 7. nov.: Det brede sundhedsbegreb, sundhedspædagogikken og skolens rolle v. skoleleder og Master i Sundhedspædagogik, Vibeke Lenskjold: Her blev givet tre 4-taller, hvilket er i den bedre ende. Tirsdag d. 6. dec.: Udviklingen i sundhedstendenser og sundhedstrusler blandt børn og unge. Hvor ligger ansvaret? v. seminarielektor Jette Lindgård, CVU Vest: Her blev ligeledes givet tre 4-taller + ét 5-tal, hvilket igen er en fin tilbagemelding. Mandag d. 16. jan.: Børns og unges sundhedstilstand hvordan står det til, og hvordan kan man fremme børns trivsel og sundhed? Foredrag v. Bjørn Holstein, professor, Inst. for Folkesundhedsvidenskab: Her blev givet ét 3-tal, ét 4-tal og to 5-taller. En lidt spredt men positiv tilbagemelding. 4. Hvordan har dit udbytte været af netværksmøderne og samspillet i netværket? Forslag til ting i netværket, der kunne gøres bedre/anderledes? På dette spørgsmål har der været stor enighed om, at det var vigtigt at få snakket om forventninger til projektet. Samspillet er blevet bedre efterhånden, som deltagerne har lært hinanden at kende, og det er godt, det har været en lille gruppe. Men det har været problematisk, at ikke alle har mødt 100 % op, da det skaber huller i fælles kontekst. Åben ærlig dialog, gode meningsudvekslinger, konkrete ideer er givet videre med succes. Der kunne godt have været flere netværksmøder, hvilket der opfordres til til næste år. Det bliver spændende til næste år med erfaringsudveksling, da alle har nogle konkrete mål at arbejde med i forhold til funktionsbeskrivelserne. 5. Hvordan har støtten og koordineringen fra været undervejs? Forslag til ting, der kunne gøres bedre/anderledes? Alle ressourcepersoner har skrevet, at de har været meget tilfredse med kontakten til Jytte Friis. Hun har virkeligt brændt for dette SAS- kursus, og hun har været utrolig engageret i at hjælpe os alle i gennem kurset. Jytte har ikke været bleg for at bruge ekstra tid på at komme ud på skolen for at hjælpe projektet ordentligt i gang. Hun har været utrolig god til at sende en reminder over nettet, så mødedatoerne ikke blev glemt. Det har været godt, at der har været én, der har 8

9 koordineret møder m.m. Jytte har givet al den hjælp og opbakning, der har været brug for undervejs, og der har altid været hurtig respons. Har der været problemer med økonomi, hjælp til funktionsbeskrivelsen har Jytte Friis hjulpet straks. 6. Har projektet været synligt for a. eleverne hvordan? Der er stor enighed om, at der i det indeværende år hovedsagligt er blevet arbejdet med projektet på papiret. Projektet er på en del skoler således ikke for alvor nået ud til eleverne endnu, men det kommer til næste skoleår, hvor der er mange tiltag, der skal arbejdes med at få implementeret i hverdagen, så det bliver synligt for eleverne. Der er dog på en del af skolerne allerede sket ændringer for eksempel i forhold til udvalget af varer i frugtboden, udeordningen, sundhedsuger, sundhedsdage, koldtvandsautomater samt ingen sodavand, slik og kage. Således er projektet på nogle punkter allerede nået ud til eleverne. b. Forældre hvordan? Forældrene er på alle skoler blevet informeret om projektet via skriftligt materiale i skolebladet, i månedsbreve, i klassernes nyhedsbreve eller i forældrebreve. På en skole er de ved at udarbejde en speciel folder, som beskriver, hvad det betyder i hverdagen at være en skole, der har stor fokus på sundhed. På en anden skole er der sendt spørgeskema rundt omkring trivsel bredt forstået. c. Kolleger hvordan? Det er lidt forskelligt, hvor meget kollegaerne på de forskellige skoler har interesseret sig for projektet. På nogle skoler har alle lærere taget del i projektet. På en del skoler er kollegaerne blevet informeret på lærermøderne, afdelingsmøderne eller pædagogisk råds møderne. Derudover har Sundhedsrådet ligeledes bidraget med løbende informationer på møderne. På en enkelt skole har der ikke været den store interesse, hvilket kan skyldes, at projektet på skolen endnu ikke er særligt konkret. 9

10 d. Ledelse hvordan? Alle skoler giver udtryk for, at der har været en god og positiv opbakning fra ledelsen, men at det er meget forskelligt, hvor aktivt ledelsen har taget del i projektet. 7. Har projektet allerede første år gjort en forskel for a. Eleverne hvad? Både ja og nej. Rigtig mange af eleverne kender betydningen af at være en skole, der satser på sundhed. Derudover er de jo påvirket af de forskellige tiltag og aktiviteter der allerede er sat i værk. b. Kollegerne/pæd. råd hvad? Igen både ja og nej. Nej svares der kun fra en enkelt skole, mens en del af de andre skoler har projekt Sundhedsaktiv Skole som et fast punkt på pædagogisk råds møde, hvilket øger kollegaernes fokus på sundhed. Derudover arbejdes der meget med faghæfte 21, hvilket også skærper kollegaernes opmærksomhed. c. Ledelsen hvad? Også her svares der både ja og nej, dog kun nej fra en enkel skole. 8. Føler du dig klædt på som resurselærer? Og hvad er vigtigt for at blive klædt på? Ikke alle føler sig 100 % klædt på til rollen som ressourcelærer, men næsten. Det er et spørgsmål om, at der lige skal arbejdes lidt mere med rollen i hverdagen, da sundhed jo er et stort område. Nogle skriver, at de savner en tydelig udmeldelse samt opbakning omkring arbejdet med sundhed på skolen. Det er ikke nok, at der kun står noget omkring sundhed formuleret på et stykke papir, der skal også afsættes tid samt timer til det fremtidige arbejde. En enkelt forslår, at det kunne være godt, hvis der var et sted, hvor ressourcelærerne kunne ønske kurser m.m. Der kunne måske være et 10

11 bindeled mellem netværket af ressourcelærere og Jytte Friis (Amtet/ACU). Det er vigtigt, at netværket mellem de deltagende skoler fortsætter så erfaringsudvekslingen kan fortsætte. 9. Hvad er sværest ved at være resurselærer? En enkelt skriver, at vedkommende ikke har oplevet, at det er svært at være ressourcelærer. Andre nævner forhold, som det at blive brugt og anerkendt på skolen, manglende opbakning og prioritering af området fra ledelsen samt kollegaer, at have en tilsvarende sparringspartner, som det er muligt at støtte sig til og at vælge det vigtigste arbejdsområde ud samt at få ressourcer til at udføre ideerne. 10. Har du lyst til at fortsætte som resurselærer? Samtlige ressourcelærere har givet udtryk for, at de ønsker at fortsætte i det nye skoleår. En enkelt bliver dog forhindret i at fortsætte, da vedkommende ikke er på skolen næste skoleår, og her er der ikke valgt en anden til posten som ressourcelærer. 11. Hvad er vigtigt for at bevare lysten til at fungere som resurselærer? Alle svar til dette spørgsmål handler i mere eller mindre grad om opbakning. Opbakning fra ledelsen samt kollegaer, at blive brugt og føle, at man gør en forskel, at der er respons fra lærere, skolebestyrelse, elever og forældre, at arbejdet med sundhed gør en forskel / bliver synligt, at netværket fortsætter, og at der fortsat er mulighed for at få nye input ved foredrag med relevante personer. 12. Hvilke forventninger har projektet affødt for dit vedkommende i forhold til sundhed på din skole i fremtiden? Der er affødt mange forventninger til sundhed i fremtiden. Blandt andet at sundhedsbegrebet bliver implementeret i vores hverdag, således at det timeløse fag sundhed (faghæfte 21) vil blive inddraget i alle fag på skolen, at sundhedslinjen skinner igennem i hverdagen, med skolemad, bevægelse, trivsel m.m. Derudover nævner en enkel ressourcelærer, at forventningerne skal være realiserbare 11

12 ved at starte i det små og bevæge sig op af stigen til de helt store tiltag, og der er forventninger om nye tiltag. Vedkommende som ikke kan være ressourcelærer næste skoleår, synes ikke at projektet har affødt nogen forventninger, da der på skolen ikke er afsat timer til en ny ressourcelærer. 13. Hvordan kan ACU/CVU Vest fremover være med til at bidrage til og opretholde sundhedsaktiviteter og sundhedstænkning på skolerne? Ved at tilbyde nogle tilsvarende foredrag samt kurser med kvalificerede foredragsholdere, inspirationsmateriale og litteratur til udlån. Ved at stille krav til skolerne om at deltagelsen i de forskellige projekter kræver timer til afvikling af projekterne over en årrække, ved at have konsulenter, der ved meget om området, ved at lade netværket fortsætte samt ved at lave projekter, der er overskuelige så flere skoler vil deltage. Sammenfatning af interview med ressourcepersonerne Interview af ressourcelærerne bygger på den interviewguide, der kan ses i bilag 1. De fleste af ressourcelærerne er valgt på baggrund af egen interesse på sundhedsområdet, hvilket har betydet, at de fleste havde en del forventninger til projektet. Der var forventninger om uddannelse til at støtte den sundhedsfremmende proces, der allerede var i gang på nogle skoler samt forventninger om nye input til konkrete idéer. En enkelt fortæller at vedkommende ikke havde så mange forventninger, så der er sket meget mere en forventet. De resterende fortæller alle, at forventningerne er blevet indfriet. Ressourcelærernes funktion ude på skolerne har mindet meget om hinanden. Det har drejet sig om at deltage i projektets kurser, være en del af netværket til de andre projektdeltagende skoler, være med til at arrangere nye tiltag og aktiviteter, være med i sundhedsrådet på skolen, være den røde tråd, sætte ting i gang, indkalde til møder, den opsamlende, uddelegere opgaver og følge op. På enkelte skoler har funktionen som ressourcelærer også betydet, at der skulle formuleres trivselsværdier, at der kunne sparres med den lærer, der er skolens kontaktperson i sundhedsfremmende skoler samt igangsætte undersøgelse blandt eleverne. 12

13 Samtlige ressourcelærere fortæller i interviewet, at der i starten var rigtig god opbakning til projektet fra ledelsen og til dels også kollegaerne. Siden hen er der nogle af ressourcepersonerne, der føler at opbakningen fra ledelsens side er faldet lidt, mens andre fortæller at opbakningen fra kollegaerne er blevet bedre i takt med, at de er blevet mere informeret om, hvad projektet går ud på og i takt med, at der er kommet konkrete tiltag på skolen. Sundhedsundervisningen er dog endnu ikke blevet en naturlig del af kollegaernes hverdag. Alle ressourcelærere fortæller, at børnene på et eller andet plan er blevet mere bevidste om sundhed. Om det alene er dette projekt, der har haft effekt, eller om det er mange forskellige forhold, som at halvdelen af skolerne i forvejen var sundhedsfremmende skoler, at forældrene er blevet mere opmærksomme, og at der er en masse om sundhed i medierne, er uklart. Faktum er, at der er en begyndende øget opmærksomhed på sundhed, men at den gerne skulle blive større i løbet af næste skoleår, hvor mange af de nye tiltag/aktiviteter træder i kraft. Sammenfatning af interview med fagudvalgsformændene Interview af fagudvalgsformændene bygger på den interviewguide, der kan ses i bilag 2. For fagudvalgsformændene er der stor forskellighed i, hvordan de er blevet valgt. Nogle er valgt på baggrund af interesse, andre ved en tilfældighed og andre igen fordi de manglede timer på skemaet. Således har der været stor forskel i forventningerne til projektet. Det er tydeligt, at de, der selv havde valgt at deltage, havde flere forventninger end de, der var blevet bedt om at deltage. Ligeledes er der også stor forskel i, om de fortsætter som fagudvalgsformænd næste skoleår samt hvor mange timer, der er sat af til dem. Funktionen for fagudvalgsformændene har dog været nogenlunde den samme. De har skullet støtte op om ressourcelæreren, være med til at inspirere og sætte fokus på sundhed, med til skolens sundhedsmøder, hjælpe med at lave årsplan for faghæfte 21, været med til at lave funktionsbeskrivelse og introducere de andre lærere til sundhedsaktiviteterne. Omkring opbakningen fra kollegaerne og ledelsen er opfattelsen blandt fagudvalgsformændene den samme som blandt ressourcelærerne, ligesom udtalelserne om børnenes skærpede opmærksomhed til sundhed er den 13

14 samme som blandt ressourcelærerne. Det bliver dog her tilføjet fra en enkelt, at de yngste elever umiddelbart er lettere at præge end de ældste elever, da de stadig er meget autoritetstro. Sammenfatning af interview med lederne Interview af lederne bygger på den interviewguide, der kan ses i bilag 3. De fleste af lederne fortæller, at der tidligere har været fokus på sundhed på deres skole. Således har tre skoler været med i projekt Sundhedsfremmende Skole, én skole har meldt sig ind i projekt Sundhedsfremmende Skole for det nye skoleår, mens de to sidste skoler ikke har haft så stor fokus på sundhed før. Lederen fra en af sidstnævnte skoler fortæller dog, at de på skolen har set lidt på sundhed, men ønskede sundhedsaspektet endnu mere ind på skolen. I og med at næsten alle de deltagende skoler på et eller andet plan havde haft fokus på sundhed inden projekt Sundhedsaktiv Skole, var der til projektet forventninger om, at det kunne inspirere til nye idéer samt løfte de tiltag, der i forvejen var. Der er en del af lederne, der pointerer, at sundhed er vigtigt, da sundhed løfter indlæringen. Samtlige ledere beskriver deres rolle som værende den, der igangsatte projektet ved at beslutte at skolen skulle deltage. Derefter har deres rolle været at bakke op om projektet, at være lydhør for nye forslag samt at styre økonomi og tid. To af de skoler, der i forvejen var med i projekt Sundhedsfremmende Skole, pointerer, at det har været rigtig godt at deltage i begge projekter, da de to forskellige projekter supplerer hinanden rigtig godt. Det har dog været lidt problematisk at få det til at hænge sammen med tiden, når der har været møder i to forskellige projekter. Dette skyldes blandt andet, at det er den samme lærer, der er tovholder for begge projekter. Begge de omtalte skoler giver således udtryk for, at de synes, det ville være en god idé at lægge de to projekter sammen. Tiltag Der er på de projektdeltagende skoler igangsat eller lavet forberedende arbejde til at igangsætte en masse forskellige tiltag/aktiviteter. En stor del af de mange nye idéer er nævnt her nedenfor: 14

15 Ændring af hvad der sælges i frugtboden Der er ingen slik til de yngste elever en kultur som er i gang med at blive bygget op, så den følges hele vejen op gennem skolegangen Inspiration til nye udendørslege Udeordninger Forbedret legeplads Læseplan for sundhedsundervisningen Emnekatalog med inspiration til sundhedsundervisningen Temauge om sundhed Idrætsdag med træning op til Ekstra idrætstimer på skemaet Skolemælk Skolemad Tilmeldt projektet alle børn cykler Koldtvandsautomater Frugtordning Legekasser rundt omkring i skolegården Sundhedsdage Bevægelses- og motorikgruppen har lavet et inspirationshæfte Bevægelsesbarometer klasse må fra efterårsferien til påskeferien benytte gymnastiksalen én dag i ugen i frikvartererne De små har længere frikvarter end de store så de har bedre tid til at spise Nye legeredskaber til skolegården Mooncars fra SFO må benyttes i visse frikvarter Der skal laves en multibane Evt. motorikbane Forbedret mooncar bane Overdækning til når det regner Vil forsøge at få børnene til at cykle i skole ved at præge forældrene, allerede fra de har førskolebørn Udlån af cykelhjelm Frugtfad i stedet for kage til personalemøder Konkurrence hver måned skal belønnes med legeredskaber i stedet for flødeboller Folder for at inddrage forældrene mere Med i projektet om legepatrulje for at skabe godt udemiljø Taktik rygmassage Skolesport i samarbejde med to andre skoler og forskellige idrætsforeninger Trivselspolitik Handleplan mod mobning Frikvartersrum med indendørs aktiviteter Kagedagen er skåret væk Samarbejde med SFO Ingen uddeling af slik ved fødselsdage Venskabsuge for de små Fysisk miljø i aulaen, så der ikke er så meget larm Sundhedsråd 15

16 Mad, motion og samspil Idræt 10 min. hver dag Venskabet med plaster og trøstebamse samt bolsjer social sundhed Til arrangementer på skolen serveres ikke længere sodavand, men vand og juice Afsat ekstra tid til motorik Motorikundervisning Udendørsundervisning Mappe til hver lærer med forslag til daglig motion med klassen Som det kan ses af ovenstående har sundhedsarbejdet inspireret til en masse nye tiltag og aktiviteter på de deltagende skoler. Nogle af ovenstående aktiviteter er aktiviteter, der udbydes fra anden side f.eks. amtet, kommunerne eller andet. Der er på de projektdeltagende skoler et øget fokus på at deltage i denne slags sundhedsfremmende initiativer. Nærmere detaljer om sundhedsarbejdet på de enkelte skoler kan der læses mere om i funktionsbeskrivelserne (se bilag 4). Konklusion Af ovenstående evaluering, der bygger på både en skriftlig tilbagemelding fra ressourcelærerne samt interview af både ressourcelærerne, fagudvalgsformændene og lederne, er det tydeligt, at projektet Sundhedsaktiv Skole har sat en masse nye tanker, tiltag og aktiviteter i gang på de deltagende skoler. Projektet har vist sig at være en rigtig god måde at sætte fokus på sundhed og har inspireret de deltagende skoler til, hvordan det timeløse fag om sundhed kan styrkes og integreres tværfagligt, så det ikke kun er klasselærerens opgave at varetage sundhedsundervisningen. Dette første projektår er ressourceperson og fagudvalgsformænd blevet inspireret til at sætte gang i sundhedsundervisningen på skolerne, mens der det næste projektår for alvor skal tages fat med at implementere forskellige aktiviteter og tiltag. Mange af de deltagende skoler er endvidere i højere grad begyndt at tilmelde sig andre sundhedsfremmende projekter. Rent organisatorisk er det vigtigt, at et projekt får en masse opmærksomhed i en periode på ca. to til tre år. Herefter burde projektet være implementeret og være en integreret del af hverdagen. Det er således vigtigt, at der er stor opbakning fra både kollegaerne og ledelsen de første år af et projekt for, at det for alvor får effekt. 16

17 Om strukturen i projekt Sundhedsaktiv Skole skal det nævnes, at projektet blev tilbudt, da årsplanen stort set var lavet, hvilket måske har resulteret i at nogle skoler, som ellers kunne have interesse, ikke har deltaget. Derudover er der nogle kurser, der har lignet hinanden for meget, og en enkelt skriver, at der har været meget papirarbejde. Derudover er det resterende negative, der er givet udtryk for henvendt til opbakningen fra baglandet, hvilket igen sætter fokus på, hvor vigtigt det er med opbakning. Netværket mellem de projektdeltagende skoler er flere gange nævnt som værende virkeligt godt og effektfuldt. Alt i alt har projektet vist, at der ligger et stort sundhedsfremmende potentiale i skolerne i form af både interesse, vilje og handlekraft, såfremt skolerne tilbydes ressourcer, støtte og opbakning til aktiviteterne. 17

18 Bilag 1: Interviewguide til ressourcelæren (ca. 30 min.) Hvilke forventninger havde du til projektet? og er de blevet indfriet? Hvad er din funktion i forbindelse med dette projekt? Fortsætter du (eller en anden) som resurselærer for sundhed til næste år? Har I fået styrket sundhedsundervisningen på Jeres skole? og hvordan? Har I fået styrket skolens rammer og miljø i sundhedsfremmende retning? og hvordan? Har projektdeltagelsen sat aktiviteter i gang på skolen, som vil fortsætte udover projektperioden? og hvilke? Har projektdeltagelse bevirket et øget fokus på og prioritering af sundhed og sundhedsundervisning hos ledelsen og blandt skolens personale generelt? Hvad/hvordan? Hvordan har opbakningen fra kollegerne været til projektet? Hvordan har opbakningen fra ledelsen været til projektet? Har børnenes opmærksomhed på psykisk, fysisk og social sundhed ændret sig? Yderligere tilføjelser? 18

19 Bilag 2: Interviewguide til fagudvalgsformanden (ca. 20 min.) Hvordan er det på Jeres skole blevet koordineret med fagudvalgsformanden? hvordan er fagudvalget nedsat? hvem sidder i det? hvilke områder dækker I? hvilken funktion har I? Hvilke forventninger havde du til projektet? og er de blevet indfriet? Har I fået styrket sundhedsundervisningen på Jeres skole? og hvordan? Har børnenes opmærksomhed på psykisk, fysisk og social sundhed ændret sig? Hvordan er opbakningen fra kollegaerne i fagudvalgene? Nedsætter skolen fagudvalg/sundhedsteams til næste år? Fortsætter du som fagudvalgsformand til næste år? Yderligere tilføjelser? 19

20 Bilag 3: Interviewguide for lederen (ca. 15 min.) Hvorfor valgte Jeres skole at være med i projektet? Hvilke forventninger havde skolen til projektet? og er de blevet indfriet? Hvad er din funktion i forbindelse med dette projekt? Har I fået styrket skolens rammer og miljø i sundhedsfremmende retning? og hvordan? Har I fået styrket skolens sundhedsundervisning? og hvordan? Hvilke andre tiltag og aktiviteter har projektet ført med sig? Hvor mange timer sætter skolen af til ressourcelæreren til næste år? Hvor mange timer sætter skolen af til fagudvalg for sundhedsundervisningen/sundhedsteams til næste år? Yderligere tilføjelser? 20

21 Bilag 4: Funktionsbeskrivelserne Føvling Skoles funktionsbeskrivelse for Sundhedsaktiv skole i skoleåret 2006/07 Formål: At Føvling Skole tager hånd om, at sundhed i bred forstand tænkes ind i skolens hverdag og i planlægningen af aktiviteter. Elevernes sundhed spiller en afgørende rolle for deres: Personlige trivsel Sociale trivsel Indlæring Udvikling Føvling Skoles mål med at være Sundhedsaktiv skole er at fremme elevernes: Fysiske sundhed Psykiske sundhed Sociale sundhed Handlekompetence Funktionsbeskrivelse for resurselærer ved Føvling skole Være den person som skolens lærere og ledelse kan trække på i pædagogiske spørgsmål omkring skole og sundhed. Planlægge fælles sunde dage for hele skolen i samarbejde med skolens øvrige lærere. Lave en beskrivelse af, hvad Føvling Skole gør af sundheds aktive aktiviteter. Være bindeled mellem forskellige samarbejdspartnere kommunens sundhedspersonale. Sammen med skolens ledelse og lærere at i gang sætte overordnede initiativer for sundhedsundervisningen. Sammen med skolens ledelse og andre at i gang sætte særlige indsatsområder på skolen og støtte op om sådanne. Være den person som skolens lærere og ledelse kan trække på i pædagogiske spørgsmål omkring sundhedsundervisningen og faghæfte 21 21

22 Deltage i kurser af sundhedsaktive karakter. Dette udmønter sig for skoleåret 2006/07 i følgende aktiviter. Sammen med fagudvalgsformændene at implementere Føvling Skoles trivselsværdier i skolens hverdag. Sammen med skolens ledelse, fagudvalgsformænd for sundhedsundervisningen og lærere at i gang sætte overordnede initiativer til at lave et idekatelog for faget, der tager udgangspunkt i faghæfte 21 Sundheds- og seksualundervisning og Familiekundskab. Sammen med skolens lærere/fagudvalgsformænd for sundhedsundervisningen at planlægge Sunde dage Deltage i kurset Sund dag på ACU Esbjerg 14.marts 2007 På sigt vil vi på Føvling Skole: Opbygge et sundhedsråd Undersøge mulighederne for en madpakkeordning. Undersøge mulighederne for bespisning i skolens lektiecafé Få faget sundhed implementeret i alle fag Funktionsbeskrivelse for fagudvalgsformænd ved Føvling Skole Koordinere tværfaglige forløb af sundhedsaktive karakter for hele skolen. Give gensidig inspiration og faglig sparring for resurselæreren. Planlægge fælles Sunde dage for hele skolen i samarbejde med resurselæreren og skolens øvrige lærere. Dette udmønter sig for skoleåret 2006/07: Sammen med resurselæreren og pæd. råd og skolens ledelse at implementere Føvling Skoles Trivselsværdier i skolens hverdag. Sammen med resurselæreren at i gang sætte arbejdet med udarbejdelsen af et idekatelog. Sammen med resurselæreren og skolens øvrige lærere at planlægge fælles sunde dage. At deltage i kurset Sund dag på ACU Esbjerg, 14.marts 2007 På sigt vil fagudvalgsformændene: Sammen med resurselæreren undersøge mulighederne for en madpakkeordning for Føvling Skole. 22

23 Gesten Skoles funktionsbeskrivelse for sundhedsfremme i skoleåret 06/07. Elevers sundhedstilstand spiller er afgørende rolle for deres: - personlig trivsel - sociale trivsel - udvikling og - indlæring. Gesten skoles formål er derfor at fremme elevernes: - handlekompetence - fysiske sundhed - psykiske sundhed - sociale sundhed Handle områder på Gesten skole: - Leg og bevægelse i frikvartetet (legepatrulje, elevråds initiativer) - Udvikle udearealerne omkring skolen. - Bevægelse for alle elever i alle timer/lektioner - Frugt ordning - At have fokus på at alle har mulighed for mad og drikke i løbet at skoledagen - Skolemadsordning (ordning med mad udefra til salg) - Sikre sundhedsundervisningen/lokal læseplan for sundhedsområdet. Funktionsbeskrivelse af ressourcelærerens arbejdsfunktion og områder: - I samarbejde med ledelse og skolebestyrelse og pædagogisk råd at udarbejde sundhedspolitik for Gesten Skole. - Inspirere til at emnerne fra Faghæfte 21 bliver indarbejdet i årsplanerne 06/07 - Opfølgning på/af implementeringen af emnerne i undervisningen. - Sammen med ledelse og andre at drøfte allerede i gang satte sundhedstiltag og igangsættelse at evt. nye tiltag. - At inspirere og idegive ift. planlægning af sundhedsfremmende tiltag både overordnet og i den daglige undervisning. - Være tovholder i forhold til status og videre udvikling at sundhedsbegrebet - I forbindelse med sundhedsfremmende tiltag at være bindeled mellem forskellige samarbejdspartnere, interne såvel som eksterne, herunder sundhedsplejerske og kommune. - At være skolens kontaktperson udadtil vedrørende sundhedsfremmende henvendelser. - At holde sig orienteret omkring sundhedsfremme og sundhedspolitik, både på egen hånd og via efteruddannelse. - At holde aktuelle samarbejdspartnere orienteret om skolens sundhedsmæssige aktiviteter og initiativer. 23

24 Samarbejdspartnere: - skolens ledelse - den enkelte lærer - pædagogisk udvalg - elevrådet - klasseforældreråd - SFOén - sundhedsplejersken 24

25 Funktionsbeskrivelse for sundhedsresurselæreren på Guldager Skole 2006/2007. Formålet: Guldager skole har stor fokus på sundhed og trivsel, og derfor er det vigtigt, at resurselæreren er synlig på skolen, både i skolens hverdag, men også som bindeled til eksterne sundhedsfremmende organer. Resurselæreren skal være med til at styrke skolens sundhedsfremmende arbejde, som vedrører elevernes fysiske, psykiske og sociale sundhed. Resurselæreren samarbejder - ud over med lærerne og pædagogerne også med sundhedsrådet, sundhedsplejersken, tandplejen og netværket af resurselærere. Resurselærerens opgaver/funktioner er: overordnet at fremme og styrke det sundhedsfremmende arbejde målrettet eleverne. Desuden at: Være kontaktperson for henvendelser udefra vedr. sundhed. Holde sig a jour omkring sundhedsemner, der vedrører børn og unge. Være den person som skolens lærere/pædagoger og ledelse kan trække på i pædagogiske spørgsmål omkring skole og sundhed. Sparre/Vejlede kolleger i forhold til sundhedsundervisning og sundhedsemner. Beskrive de sundhedsfremmende aktiviteter for det kommende skoleår, som resurselæreren deltager i. Lav status over skolens sundhedsfremmende aktiviteter ved skoleårets slutning. Sammen med skolens ledelse og lærere/pædagoger at igangsætte sundhedsfremmende aktiviteter og indsatser, samt deltage i nedsættelse af arbejdsgrupper, som resurselæreren kan samarbejde med. Prioritere skolens sundhedsfremmende aktiviteter i forhold til planlægning af det kommende skoleår. Drøfte og støtte op omkring allerede igangsatte sundhedsfremmende aktiviteter. Indsamle statusrapporter fra fagudvalgene ved slutningen af skoleåret. Deltage i mindst ét årligt sundhedskursus. 25

26 Være aktiv deltagende i skolens sundhedsråd. Være formand i skolens sundhedsråd og indkalde samt lave dagsorden til møderne. Det betyder i skoleåret 2006/07, at resurselæreren bl.a. skal: Sammen med sundhedsrådet og skolens øvrige personale udarbejde en beskrivelse af hvad det betyder for Guldager skole at være sundhedsfremmende i skolehverdagen. Sammen med fagudvalgene at implementere trivsel samt bevægelse i hverdagen. Være inspirator ved planlæggelsen af sundhedsugen i uge 41. Være initiativtager til nye sundhedsfremmende aktiviteter. 26

27 Horne Skoles funktionsbeskrivelse for sundhedsfremme i skoleåret 2006/2007. Formål: At Horne Skole skal være præget af social forståelse, respekt for forskelligheden og styrkelsen af det enkelte barns selvværd og trivsel som hovedområder. Elevernes sundhedstilstand spiller en afgørende rolle for deres: - Personlige trivsel - Sociale trivsel - Udvikling og indlæring Horne Skoles formål er derfor at fremme elevernes: - Handlekompetence - Fysiske sundhed - Psykiske sundhed - Sociale sundhed Potentielle samarbejdspartnere: - Skolens ledelse - Skolebestyrelsen - Den enkelte lærer - Faglærere - Pædagogisk udvalg - Sundhedsplejersken - SFO - Børnehaven - Klasseforældreråd - SSP - Elevrådet - Evt. gæstelærere Horne skoles læseplan for sundhedsundervisningen klasse Indskolingen Vi vil i indskolingen arbejde ud fra to hovedområder: Social kompetence og Mig selv. Disse to overskrifter går igen for alle klassetrin i indskolingen, men emnerne, der arbejdes med, er forskellige og opfylder forskellige mål. 27

28 Børnehaveklasse: Social kompetence Emner Mål fra Faghæfte 21 Eksempler på uv.- materiale Forældreinvolvering Samarbejdspartnere Kroppens reaktioner og sprog. Betydningen af nære sociale relationer. Tanker og ønsker for sig selv og andre. Kende deres krop, kroppens reaktioner og kroppens sprog Fortælle om egne og acceptere andres grænser Fortælle om, hvad gør børn og voksne glade og kede af det Trin for trin modul 1 (rød kasse). Kort og godt (Socialpædagogisk spil.). Forældrene infor- Meres skriftligt og På forældremøder. Vi vil lave et samarbejde med SFO og børnehave. Vores vision er, at Trin for trin modul 1 afvikles i børnehaven lige inden skolestart, så børnehaveklasse begynder med modul 2. Mig selv Emner Mål fra Faghæfte 21 Eksempler på uv.materiale Forældreinvolvering Samarbejdspartnere Hvordan ser jeg ud udenpå og indeni? Hvordan virker min krop? Hvordan passer jeg på min krop? Fortælle om enkle, vigtige regler for sund levevis. Kende deres krop, kroppens reaktioner og kroppens sprog Plancher Gulvtegninger Egen krop Forældrene informeres skriftligt og på forældremøder. Forældre, tandlæge, sundhedsplejerske. Hvad skal der til for at kroppen kan holde i mange år? 28

29 1. klasse: Social kompetence Emner Mål fra Faghæfte 21 Eksempel på uv.materiale Fag Forældreinvolvering Samarbejdspartnere Kroppens reaktioner og sprog Betydningen af nære sociale relationer. Tanker og ønsker for sig selv og andre Kende deres krop, kroppens reaktioner og kroppens sprog. Fortælle om egne og acceptere andres grænser Fortælle om, hvad gør børn og voksne glade og kede af det. Samtale om betydningen af nære sociale relationer. Trin for trin rød (modul 2 og 3). Trin for trin 2 (gul) Kort og godt (Socialpædagogi sk spil). Klasselærer en Forældrene informeres skriftligt og på forældremøder Børnehave og SFO Udtrykke tanker om og ønsker for dem selv og andre. 29

30 Mig selv Emner Mål fra Faghæfte 21 Eksempel på Uv.materiale Fag Forældreinvolvering Samarbejdspartnere Mad Søvn Give eksempler på forhold, der har betydning for deres egen og deres kammeraters sundhed, herunder mad, søvn og boligforhold. Bogen om mig selv (Fra Kræftens Bekæmpelse). Natur og teknik Forældrene informeres skriftligt og på forældremøder. Forældre og sundhedsplejerske Kende deres krop, kroppens reaktioner og kroppens sprog. 2. klasse: Social kompetence Emner Mål fra Faghæfte 21 Eksempel på uv.materiale Fag Forældreinvolvering Samarbejdspartnere Kroppens reaktioner og sprog Betydningen af nære sociale relationer. Tanker og ønsker for sig selv og andre Kende deres: Krop, kroppens reaktioner og kroppens sprog. Fortælle om egne og acceptere andres grænser Fortælle: om, hvad gør børn og voksne glade og kede af det. Samtale om betydningen af nære sociale relationer. Trin for trin rød (modul 2 og 3). Trin for trin 2 (gul) Kort og godt (Socialpædagogis k spil). Klasselæreren Forældrene informeres skriftligt og på forældremøder Børnehave og SFO Udtrykke tanker om og ønsker for dem selv og andre 30

31 Mig selv Emner Mål fra Faghæfte 21 Eksempel på uv.materiale Fag Forældreinvolvering Samarbejdspartnere Sund levevis Bolig og familieformer Give eksempler på forhold, der har betydning for deres egen og deres kammeraters sundhed, herunder mad, søvn og boligforhold Fortælle om enkle, vigtige regler for sund levevis Fortælle om forskellige bolig- og familieformer. Bogen om mig selv (Fra Kræftens Bekæmpelse) Natur og teknik, idræt og dansk Forældrene informeres skriftligt og på forældremøder Forældre og sundhedsplejerske Udtrykke tanker og ønsker for dem selv og andre. 31

32 Mellemteam ( 3.kl.-5.kl.) Vi vil i mellemteamet arbejde med følgende hovedemner: ( Som det fremgår af nedenstående, har vi bevidst valgt ikke at fastlægge emnerne på de forskellige klassetrin. Dette skyldes, at udviklingen i netop denne aldersgruppe er meget uensartet, hvorved man som klasselærer m.fl. er nødt til at flytte enkelte emner bl.a. pubertet menstruation rundt, så de passer til den enkelte klasses behov). Emner Mål fra faghæfte 21 Eksempel på uv. materiale Fag Forældreinvolvering Samarbejdspartnere Bevidstgørelse om vigtigheden af daglig motion, gerne gennem 1 times fysisk aktivitet i skoletiden Tidligere og tidssvarende sexualundervisning, om pubertet menstruation (gerne fra 3. klasse, måske endda tidligere - efter behov) Afdække, hvordan livsstil påvirker sundhed, herunder mad og motion Tanker og løfter for sig selv. Hvad er et godt liv? Krop, kropsbevidsthed og kropssprog Beskrive sund og usund livsstil, herunder mad og bevægelse Undersøge situationer og forhold af betydning for psykisk sundhed Udvikle ideer til godt samvær og kammeratskab Videoer Diverse pjecer, bøger m.m. Kassen med bind og tamponer m.m. Den gode stol Kort og godt (Et socialpædagogisk spil) Dansk Nat./tek. Historie Kristendom Idræt Svømning P-fag Forældremøde Klasselærerne, Faglærere Sundhedsplejersken Skolepsykolog 32

33 Store team - (6. kl.) Emner Mål fra faghæfte 21 Eksempler på uv. Materiale Fag Forældreinvolvering Samarbejdspartnere Daglige livsstils betydning for sundhed. Herunder kost, motion, tobak + div. rusmidler Sundhed - fysisk og psykisk Tidligere SSPindsats Sociale netværk - trivselsbegrebet Den gode stol Kærlighed og sexualitet. Demokratidag Afdække og beskrive følelsers grundlag og udtryksformer Afdække faktorer, der influerer på valg af livsstil Afdække, hvordan livsstil påvirker sundhed, herunder mad, motion, alkohol og tobak Beskrive kroppens udvikling Fra barn til voksen Finde ligheder og forskelle mellem kønnene i skolen, familien og samfundet Definere og forholde sig til begreberne selvtillid, selvværd og ligeværd Videoer Røg i undervisningen (Amtcenter) Kortspil (om alkohol) Tackling 1 (Gilbert Botvin & Jytte Friis) Internet Aktuelle artikler, Videoer: fx Body Bio, About You- om dig i puberteten + About you- få det godt med dig selv Kort og godt (Et social pædagogisk spil) Dansk, Nat./tek, Historie Kristendom Idræt P-fag Forældremøde Sundhedsplejerske, Uddannelsesvejleder (UUV) SSP Politi Skolens elevråd Faglærere Klasselærer Skolepsykolog 33

34 Store team - (7. kl.) Emner Mål fra faghæfte 21 Eksempler på uv. materiale Fag Forældreinvolvering Samarbejdspartnere Daglige livsstils betydning for sundhed. Herunder kost, motion, tobak + div. rusmidler Sundhed - fysisk og psykisk Forældre-backup Sociale netværk trivselsbegrebet, Den gode stol Kærlighed og sexualitet. Fysisk og psykisk arbejdsmiljø Brobyg Afdække og beskrive følelsers grundlag og udtryksformer Afdække faktorer, der influerer på valg af livsstil Afdække, hvordan livsstil påvirker sundhed, herunder mad, motion, alkohol og tobak Udforske, hvordan kulturelle og sociale faktorer påvirker livsstil og adfærd inden for fx fedme, stress, seksuelt overførbare sygdomme og misbrug Definere og forholde sig til begreberne selvtillid, selvværd og ligeværd Videoer Diverse pjecer: Fx Råd til forældre til teenagere ( Kortspil (om alkohol) Internet Aktuelle artikler, videoer Kort og godt (Et socialpædagogisk spil) Dansk, Biologi, Engelsk, Idræt P-fag Forældremøde Forældrene informeres skr. og inviteres til en Forældreback-upaften Sundhedsplejerske, uddannelsesvejleder (UUV) Gæstelærere (s medarbejdere for rusmidler) SSP Politi RAPA Modtagerskolen + pågældende lærere fra fødeskolerne Skolepsykolog Skolens elevråd Faglærere Klasselærer Udforske skolen og klassen som eksempel på fysisk og psykisk arbejdsmiljø 34

35 LundeKvong Skoles funktionsbeskrivelse for den Sundhedsaktive skole i skoleåret 2006/07. På LundeKvong Skole er vi bevidste om, at elevernes sundhedstilstand er afgørende for: Deres personlige trivsel Sociale trivsel Indlæringsevne Udvikling i det hele taget LundeKvong Skoles mål med at være Sundhedsaktiv skole er at fremme elevernes: Fysiske sundhed Psykiske sundhed Sociale sundhed Handlekompetence Funktionsbeskrivelse af ressourcelærerens Arbejdsfunktion og områder Sammen med to kolleger - en fra lille og en fra store team - at udarbejde og vedligeholde skolens læseplan i sundhedsundervisning Inspirere til at faghæfte 21 bliver indarbejdet i årsplanerne for skoleåret 06/07 At inspirere til sundhedsfremmende tiltag på skolen Være tovholder i forhold til status og videre udvikling af sundhedsbegrebet I forbindelse med sundhedsfremmende tiltag at være bindeled mellem forskellige samarbejdspartnere, interne såvel som eksterne, herunder sundhedsplejerske og kommune At være skolens kontaktperson udadtil vedrørende sundhedsfremme, herunder deltage i møderne i de Sundhedsfremmende Skoler At være ideskaber i forhold til emnedage/uger med sundhedsaktiviteter At holde sig orienteret omkring sundhedsfremme og sundhedspolitik, både på egen hånd og via efteruddannelse Dette medfører følgende aktiviteter i skoleåret 2006/07: Sammen med to medlemmer en fra lille og en fra store team, at udarbejde en læseplan i sundhedsundervisning for LundeKvong Skole Sammen med ovennævnte at planlægge emnedage/uger med sundhedsmæssigt indhold 35

36 Sammen med ovennævnte at implementere og vedligeholde LundeKvong Skoles trivselsværdier i skolens hverdag At LundeKvong Skole bliver medlem af de Sundfremmende Skoler Deltage i Sund dag på ACU Esbjerg d. 14. marts 2007 På længere sigt vil vi på LundeKvong Skole: Opbygge et sundhedsråd Få faget sundhed implementeret i alle fag Funktionsbeskrivelse for de to kolleger fra lille og store team Sammen med ressourcelæreren at udarbejde skolens læseplan i sundhedsundervisningen Koordinere temadage/uger af sundhedsmæssig karakter for hele skolen Give gensidig inspiration og faglig sparring for ressourcelæreren 36

37 Projekt Sundhedsaktiv Skole på Nørbølling Skole Funktionsbeskrivelse for resursepersonen: At være ledelsens repræsentant for sundhedsområdet. At forestå møderne i sundhedsrådet på skolen - herunder at udarbejde dagsordener, referater og fremlægge rådets arbejde for skolebestyrelsen At følge op på sundheds- og trivselspolitik og sikrer en løbende evaluering og revidering af disse. At arbejde med realisering af indholdet i skolens sundheds- og trivselspolitik, så de bliver synlige i skolens dagligdag. Samarbejde med fagudvalgsformændene om udarbejdelse af en lokal læseplan for faghæfte 21 Sundheds- og seksualundervisning og familie kundskab og sikrer realisering af mål og indhold for dette område. Samarbejde om UMV, for at sikre et godt psykisk og fysisk miljø på skolen. At samarbejde med de øvrige skoler i kredsen af sundhedsfremmende skoler At arbejde i styregruppen for Projekt Skolesport og sikre, at aktiviteterne afvikles til glæde og gavn for de elever, der er tilmeldt ordningen. At undersøge mulighederne for en sund frokostordning for Nørbølling Skole At være bindeled til kommunens sundhedspersonale Forslag til funktionsbeskrivelse for de 2 lærer repræsentanter i sundhedsrådet: At udarbejde lokale mål for hhv. indskoling og mellemtrin som kan indgå i en lokal læseplan for sundhedsområdet for at sikre at sundhed bliver implementeret i klassernes forskellige fag. At igangsætte initiativer som skal sikre realisering af Faghæfte 21 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab At koordinere tværfaglige forløb af sundhedsfremmende karakter for faseteamet At være gensidig inspirator og faglig sparringspartner for den anden kontaktlærer og resursepersonen. 2. Projekt Sundhedsfremmende Skole Nørbølling Skole har i en årrække været med i Projekt Sundhedsfremmende Skole, hvor en kreds af sundhedsfremmende skoler i udveksler erfaringer med de øvrige skoler i netværket. De sundhedsfremmende skoler har fået udarbejdet et logo, som Nørbølling Skole har fået tilladelse til at bruge som Skolelogo og hermed som skolens vartegn. På den måde vil skolen få et nyt ansigt, der stemmer overens med det omsiggribende arbejde med sundhed, som kendetegner Nørbølling Skole i disse år. Det er min opfattelse, at klare budskaber der afspejler de værdier, 37