Notat Regeringens genopretningsplan og bekæmpelse af langtidsledighed Indledning Regeringen har præsenteret to omfattende planer, som har betydning for den lokale beskæftigelsesindsats: Sags id: 10/33429 1) Aftalen om genopretning af dansk økonomi har en generel betydning for indsatsen, da der sker en række ændringer på arbejdsmarkedsområdet. 2) Aftalen om bekæmpelse af langtidsledig har en direkte betydning for særligt den virksomhedsrettede indsats over for ledige, som har været ledige i mindst 12 måneder. Dette notat redegør for de to planers betydning for arbejdsmarkedsområdet. 1. Genopretningsplan Som en af de 6 hovedlinjer i aftalen, har aftaleparterne vedtaget en arbejdsmarkedsreform, der skal styrke væksten og beskæftigelsen. Planen betyder, at dagpengeperioden halveres fra 4 til 2 år. Det er erfaringen fra lignende reformer op gennem 1990 erne, at forkortelser af dagpengeperioden øger søgeaktiviteten og sikre hurtigere afklaring af jobønsker blandt ledige. Forslaget har fuld virkning i 2013, hvor der er en forventning om, at ledigheden er aftagende og der atter bliver mangel på arbejdskraft. Det betyder, at de kortere dagpengeperioder træder i kraft 1. juli 2010 og omfatter alle, der bliver ledige efter denne dato. Alle, der er ledige i dag og modtager dagpenge, bevarer retten til at modtage dagpenge i den periode, som de hidtil har forventet, dog højst 2 år efter forslaget træder i kraft. Der gennemføres en harmonisering af beskæftigelseskravet for genoptjening af dagpenge. Det betyder, at en ledig skal have været i fuld-
tidsbeskæftigelse 52 uger inden for de seneste 3 år, for at genoptjene retten til dagpenge. Beregningen af dagpengetaksten tager afsæt i de seneste 12 måneders indkomst før overgangen til ledighed (i dag beregnes den på en periode på 13 uger). Målet med tiltagene er at bidrage til større beskæftigelse. Det betyder dog samtidig, at flere i udgangspunktet vil miste dagpengeretten. Forslaget skal derfor også ses i sammenhæng med regeringens udspil om en styrket indsats mod langtidsledighed. 1.1. Reform af førtidspension og det rummelige arbejdsmarked I efteråret 2010 er der planer om at forhandle en reform af det rummelige arbejdsmarked. På landsplan er antallet af personer på førtidspension og i fleksjob steget mere end forudsat i førtidspensionsreformen, og alt for mange unge henvises til permanent offentlig forsørgelse. Mønstret er en anelse anderledes for Assens Kommune, hvor grupperne er blevet stabiliseret gennem de seneste år. De nye tiltag betyder, at der arbejdes på en reform, der sikre at færre, især unge, tilkendes førtidspension og fleksjob og at flere opnår og fastholdes i ordinær beskæftigelse. 1.2. Beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge For at sikre en bedre balance mellem optjeningskrav, ydelsesstørrelse og periode på tværs af blandt andet dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge øges beskæftigelseskravet for, hvornår en person er berettiget til sygedagpenge fra 13 uger til 26 uger. 1.3. Harmonisering af regler om sygedagpenge på søgnehelligdage Der udbetales ikke sygedagpenge på søgnehelligdage i de tre første uger af fraværtsperioden. Reglerne harmoniseres, så dette videreføres i hele fraværsperioden. 1.4. Ændret revalideringsydelse For at undgå, at det er økonomisk fordelagtigt at søge revalidering frem for at studere på ordinære vilkår (SU), lægger genopretningsplanen op til, at revalidender under 30 år, der overgår fra kontanthjælp til SU, fremover får ret til en ydelse på kontanthjælpsniveau i stedet for den nuværende revalideringsydelse. Side 2 af 7
1.5. Målrettede budgetforbedringer I forhold til de generelle besparelser i staten, sker der udover de allerede nævnte tiltag en række reduktioner, som har indflydelse på arbejdsmarkedsområdet. Bonusordningen til elever over 18 år i lønnet praktik afskaffes, så der i 2011 sker en reduktion på 56 millioner kr., 81 millioner kr. i 2012 og 93 millioner kr. i 2013. Satserne for VEU-godtgørelse reduceres med 446 millioner kr. hver år i 2012 og 2013. Puljen til den Lokale Beskæftigelsesråd reduceres årligt med 10 millioner kr. i 2011, 2012 og 2013. Der er endnu ingen oplysninger om, hvad det kommer til at betyde for det enkelte Lokale Beskæftigelsesråd. 2. Indsats mod langtidsledighed Aftalen om at styrke det forebyggende arbejde over for langtidsledighed, skal ses i sammenhæng med genopretningsplan. Tiltagene over for de langtidsledige indeholder blandt andet: 1. Jobrettet uddannelse til langtidsledige 2. Aktive tilbud ude på arbejdspladserne Regeringen har sammen med forligspartierne Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Per Ørum Jørgensen lanceret 7 initiativer til knap ½ milliard kroner i de kommende år for at bekæmpe langtidsledigheden. Samlet set er målet at sikre et uddannelses og kompetence løft af ledige, som har været ledige i 80 % af tiden inden for de seneste 12 måneder. Dertil vil parterne styrke den virksomhedsrettet indsats, da flest jobs skabes på virksomhederne. Side 3 af 7
2.1. Jobrettet uddannelse til langtidsledige 1) Screening af lediges skolekundskaber og flere læse-, skrive- og regnekurser Alle dagpenge-, start-, og kontanthjælpsmodtagere over 30 år, som henvender sig i jobcentret, og som ikke har en ungdomsuddannelse, skal ligesom det i dag sker for dem under 30 år læse- og skrivetestes. Hvis testen viser, at den ledige har behov for at blive opkvalificeret, for at forbedre sine læse- og skriveegenskaber, skal jobcentret have gode rammer for at tilbyde et ordentligt forløb. Det samme gælder for opkvalificerende regnekurser. Manglende læse-, skrive- og regneegenskaber må ikke være en barriere i forhold til en kommende beskæftigelse. Screeningen er permanent og igangsættes fra 1. januar 2011. Der skønnes at være en samlet merudgift til gennemførelse af testene på 12 millioner kr. årligt. For de opkvalificerende kurser oprettes der en pulje, som øremærkes til FVU læsning og FVU matematik, 1 der administreres af Beskæftigelsesregionen. Tilskuddet konteres som en indtægt, og vil ikke påvirke rådighedsbeløbet. Den samlede puljes størrelse fordelt på årene 2010-2013 er: Læse-, skrive- og regnekurser - puljer År 2010 2011 2012 2013 I alt I mio. kr. 10 25 25 25 85 Midlerne til FVU forløbene kan anvendes af jobcentrene fra 1. august 2010. 2) Regional pulje til jobrettet opkvalificering til bekæmpelse af langtidsledighed Der kan være behov for at understøtte den jobrettet opkvalificering af de langtidsledige. Der oprettes en regional pulje, som kan benyttes til finansiering af udgifter i jobcentrene til en beskæftigelsesindsats, der enten er målrettet de langtidsledige og/eller dagpenge-, starthjælpsog kontanthjælpsmodtagere, hvor regionen vurderer, at der kan være en særlig risiko for langtidsledighed. 1 FVU: forberedende voksenundervisning Side 4 af 7
Der oprettes en pulje, der administreres af Beskæftigelsesregionen. Puljen kan benyttes til finansiering af udgifter i jobcentret til en målrettet beskæftigelsesindsats for langtidsledige og ledige, hvor regionen vurderer, at der kan være en særlig risiko for langtidsledighed. Puljens midler fordeles forholdsmæssigt, og tilskuddet konteres som en indtægt, og vil ikke påvirke rådighedsbeløbet. Midler fordeles årligt på følgende måde: Regionale midler til jobrettet opkvalificering til bekæmpelse af langtidsledighed 2010-2013 2014 Herefter årligt (per- År I mio. kr. 2012 manent) 20 30 40 40 3) Erklæring om efteruddannelse ved forlængelse af arbejdsfordelinger Der er fare for, at personer på arbejdsfordeling i en længere periode fastholdes i deltidsbeskæftigelse med usikkerhed om fremtidigt jobsigte. Derfor skal Det Regionale Beskæftigelsesråd alene kunne bevilge en forlængelse af en arbejdsfordeling, hvis der i forbindelse med ansøgning om forlængelse foreligger en skriftlig erklæring fra virksomhedens ledelse og en medarbejderrepræsentant om, at muligheder for efteruddannelse, herunder muligheden for efteruddannelse som alternativ til arbejdsfordelingen, er drøftet. Erklæringen integreres i de eksisterende papirgange. Initiativet træder i kraft 1. august 2010. 4) Bedre overblik over jobrettede kurser Beskæftigelsesregionerne udarbejder ud fra Arbejdsmarkedsbalancen et katalog over relevante kurser inden for forskellige udvalgte brancheområder. Kataloget udvikles i samarbejde med uddannelsesudbydere, relevante jobcentre samt a-kasser og brancheorganisationer. Det omfatter kurser, der sigter mod områder med gode jobmuligheder. Kataloget skal indeholde relevant information om kursernes indhold, jobsigte, adresse på de pågældende uddannelsesinstitutioner og kursernes varighed. Kataloget skal bruges i jobcentrets konkrete planlægning af den aktive indsats sigtet er at IT-understøtte kataloget og gøre det tilgængeligt i de kommunale sagsbehandlingssystemer. Side 5 af 7
2.2 Aktive tilbud ude på arbejdspladser 5) Ekstra støtte til mentorer og virksomhedsnetværk Beskæftigelsesministeren vil opfordre Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) til at lave en handlingsplan for 2011 om en særlig støtte til virksomhedsmentorer. Ministeren vil opfordre til, at der i 2011 afsættes midler til jobcenterkoordinatorer af mentornetværk. 6) Kompetenceafklaring af ledige Kompetenceafklaring er afgørende for den enkeltes tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Afklaringen skal sikre, at uddannelsesbehovet, faglige og personlig styrker samt jobønsker bliver afklaret blandt modtagere af dagpenge, kontant- og starthjælp. Der afsættes 3 millioner kr. i 2010 til at udvikle kompetenceafklaringsredskabet. 7) Mere virksomhedsrettet og tættere kontakt med langtidsledige De fleste jobs skabes på rigtige arbejdspladser. Derfor tages der initiativ til at styrke virksomhedsindsatsen, så der kan sikres bedre og hyppigere kontakt til de ledige og et udvidet virksomhedssamarbejde. Samlet afsættes der 204 millioner kr. over en årrække på 4 år, som starter 15. september 2010. Forsøgsperioden varer fra 2010 til 2013 og evalueres efterfølgende. Bevilling fordeles på følgende måde: Mere virksomhedsrettet og tættere kontakt med langtidsledige År 2010 2011 2012 2013 I alt I mio. kr. 20 68 68 48 204 Pengene fordeles forholdsmæssigt til jobcentrene på baggrund af jobcentrenes relative andel af dagpenge-, kontant- og starthjælpsmodtagere, der har modtaget offentlig forsørgelse i over 12 sammenhængende måneder. Kommunen skal kontere det udbetalte tilskud som en indtægt på konto 6.45.53 Administration vedrørende jobcentre i den kommunale kontoplan, for at sikre, at de ekstra tilskud reelt anvendes i jobcentrene til en styrket virksomhedsindsats. Side 6 af 7
Ubrugte midler i et år kan videreføres til næste år. Hvis midlerne ikke er opbrugt i forsøgsperioden, kan midler overføres til det efterfølgende år. I 2011 og 2012 udarbejdes de overordnede mål for indsatsen og konkrete resultatkrav årligt som tillæg til beskæftigelsesplanen, og disse afrapporteres årligt i tilknytning til resultatrevisionen. Kommunen skal i tillægget gøre rede for, hvordan de vil anvende bevillingen, herunder tilrettelægge indsatsen i bevillingsperioden i form af tættere kontakt til de ledige og bedre service til virksomhederne. 2.3 Finansiering af initiativerne De 7 initiativer skønnes at udgør knap ½ milliard kr. over perioden medio 2010 til ultimo 2014 og godt 50 mio. kr. årligt fra 2015 og frem. Initiativerne finansieres af uforbrugt bevilling til aktiveringsindsatsen for forsikrede ledige fra 2009 og ved en omprioritering af flaskebevillingen, der hermed bortfalder fra 2011. Der anvendes 125 mio. kr. af den uforbrugte bevilling til aktivering af forsikrede ledige i 2009, som kommunerne har tilbagebetalt til staten i forbindelse med den årlige restafregning. Forslaget om at omprioritere flaskehalsindsatsen vil fra 2011 og frem frigive 100 mio. kr. Puljen til flere opkvalificerende læse-, skrive- og regnekurser samt forslaget om en særlig pulje til jobrettet opkvalificering udmøntes via Beskæftigelsesregionen. 2.4 Lancering og implementering af aftalen Beskæftigelsesregionen vil i deres dialog med jobcentret understøtte formidlingen af initiativerne i aftalen og intentionen bag om at sikre bedre og mere målrettede aktive tilbud for langtidsledige. Side 7 af 7