Evidensbaseret praksis Introduktion

Relaterede dokumenter
Hvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis?

Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning

Session 2: Fra Fysioterapeut til Forsker. Hans Lund lektor og studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Kritisk vurdering af en oversigtsartikel

Valgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

3 retningslinjer blev udvalgt og læst til inspiration men blev ikke brugt i besvarelsen af PICO erne

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af systematiske oversigtsartikler og kliniske guidelines

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Evidens i sygeplejen. Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH. Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1

Epidemiologiske mål Studiedesign

Flowcharts. National klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre

Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin

EVIDENS 4. NATIONALE SEMINAR OM PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Om evidens, interventionsforskning og udsatte børn

Kliniske retningslinier og Evidens Landskursus 2012

Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning

Center for kliniske retningslinjer

Det fokuserede kliniske spørgsmål

Tillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Hvad er en Case Rapport

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning?

Skriftlig eksamen juni 2017

Epidemiologi. Sjurdur F. Olsen. Epidemiologi: Introduktion. Epidemiologi: Introduktion. Epidemiologi: Eksempel. 1. Introduktion om epidemiologi

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Metode i klinisk retningslinje

Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i område 2

Kvalitetsudviklingsprojekt

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Udfordringer i fysioterapi - Muligheder i teknologi

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Formulering af anbefalinger

Evidensbaseret praksis

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hjerte- og lungefysioterapi:

Om nødvendigheden af patientinvolveret klinisk forskning

Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Formand for arbejdsgruppen bag NKR en

Dokumentationskonference 6 7 september 2012

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose

Studieplan Folkesundhedsvidenskab Semester 3

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion

Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.

Evidens og Forskning. Hoftenære Frakturer, Hoftefraktur-Enheden Hvidovre Hospital. Henrik Palm

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU

Forfatterpræsentation

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

IMPLEMENTERING AF KLINISKE RETNINGSLINJER FOR BILLEDDIAGNOSTISKE UNDERSØGELSER AF BEVÆGEAPPARATET

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Udarbejdelse af anbefalinger

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin. Hoveduddannelsen. Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland

Træthed efter apopleksi

Traumatologisk forskning

Inkluderede retningslinjer (n =0 (0 RCT er)) PICO 8 Inkluderede retningslinjer (n =0 (0 RCT er) )

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i område 2, ortopædkirurgi

Evidensbaseret praksis. Introduktion UCSF, Forskerkursus 2012 Ingrid Egerod

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Flowcharts NKR for behandling af OCD

Korte klinisk retningslinier

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse

Evidens fra kvantitativ forskning - hvad er evidens og hvordan anvendes den? Peter Matzen Gastroenheden, medicinsk gastroenterologi Hvidovre hospital

2. Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start

Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb

Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen?

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT

Evaluering af komplekse teknologier

TELEKAT- projektet hjælp til selvhjælp til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL)

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar Hvor får I jeres viden fra?

AKUPUNKTUR I FODTERAPI... KAN MAN DET?

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER

Hoftenære Frakturer, Evidens og Forskning

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.

Transkript:

Evidensbaseret praksis Introduktion Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus 1

1970 erne og 80 erne Patienter med rygsmerter Grunduddannelsen Kurser Erfaring Kollegaer Lærebøger Rygpatienter skulle ligge stille Mindre sm ved sengeleje / Nachemson 1975: mindre disk tryk 2

90 erne og frem Forskning Patienter med rygsmerter Grunduddannelsen Kurser Erfaring Kollegaer Lærebøger Rygpatienter skal aktiveres (Manniche 1989 - Waddell 1997) Sengeleje ingen effekt, eller en mindre forværring. Hagen 2003, Cochrane Review 3

Praksis uden videnskabelig evidens kan være direkte farlig Praksis bygget alene på teorier kan være direkte farlige Eksempel Atrieflimren bør undgås SIDS sudden infants death syndrome Styrketræning og apopleksi etc etc 4

David Sackett m.fl. definerer Evidensbaseret medicin sådan: EBM er den samvittighedsfulde, præcise og velovervejede anvendelse af den aktuelt bedst tilgængelige evidens for beslutninger vedrørende behandlingen af den enkelte patient. At praktisere EBM betyder at integrere den individuelle ekspertise med den bedst tilgængelige eksterne kliniske evidens fra systematisk forskning BMJ 1996;312:71-72 5

Krav om dokumentation 6

Hvor henter vi vores information fra? Antal % af total Grunduddannelsen 2459 30,6 Egen erfaring 1532 19,1 Efter- og videreuddannelse 1182 14,7 Kollega 1023 12,7 Opslagsværk / Lærebog 625 7,8 Råd / Resultater fra foredrag / fagligt møde 419 5,2 Forskningsartikel 392 4,9 Andre samarbejdspartnere 184 2,3 Oversigtsartikel 136 1,7 Andet 81 1 7

Forsknings baseret kundskab Bruger baseret kundskab Kundskabs baseret praksis Værdier ressourcer politik mm Erfarings baseret kundskab 8

Dette er vores ømme punkt! Forsknings baseret kundskab Værdier ressourcer politik mm Kundskabs baseret praksis Erfarings baseret kundskab Bruger baseret kundskab 9

Den grundlæggende EBPproces 1. Erkende informationsbehov 2. Formulere et entydigt spørgsmål 3. Foretage en litteratursøgning 4. Vurdere kvaliteten af det fundne 5. Implementere 6. Evaluere processen 10

Evidensbaseret Medicin / Evidensbaseret Praksis konceptet har været promoveret for at fremme kvaliteten af de tilbudte ydelser. Forudsætningen for at EBM / EBP kan realiseres er imidlertid: relativ let adgang til den nødvendige kundskab og kompetencer til at vurdere den fundne kundskab 11

Der er 6 forskellige typer af spørgsmål. Der anvendes forskellige typer af videnskabelige metoder til at svare på spørgsmålene. Bias er derfor forskellig fra type til type vurderingen af den videnskabelige kvalitet er derfor forskellig. 12

Kernespørgsmål som forskning kan give svar på: 1. Hvor stort er problemet? Epidemiologisk forskning prævalens / incidens 2. Hvordan kan vi afgøre om nogen har problemet? Diagnostiske undersøgelser sensitivitet/specificitet positiv/negativ prædiktiv værdi reliabilitet/validitet 13

3. Hvorfor får nogen disse problemer? Årsagsforhold / ætiologi eksperimentelle undersøgelser, epidemiologiske undersøgelser kvalitative undersøgelser 4. Hvordan går det med de som har problemet? Prognose longitudinelle, prospektive / retrospektive undersøgelser 14

5. Hvad kan vi gøre for at forebygge eller behandle problemet? Effektstudier Randomiseret, klinisk kontrolleret undersøgelse (RCT) Kohorte Case-kontrol 6. Hvordan kan vi få større forståelse/indsigt i problemet, og hvordan opleves det at have problemet? Kvalitative studier 15

1. Epidemiologi 2. Diagnostik 3. Ætiologi 4. Prognose 5. Effekt 6. Kvalitative studier Forskellige videnskabelige metoder anvendes for at give svar på disse spørgsmål!! 16

Et eksempel: En 85-årig mand har haft en collum femoris fraktur. Han har nu så nedsat styrke i underekstremiteten, at han kun med besvær kan rejse sig fra en stol og gå på trapper. HVEM Ældre mand (85 år) Nedsat muskelstyrke i under ekstremitet Hvilken patientgruppe drejer det sig om? 17

HVAD vil vi vide? HVAD 1. Epidemiologi 2. Diagnose 3. Ætiologi 4. Prognose 5. Forebyggelse/ behandling 6. Indsigt / forståelse 1. Ved vi hvor stort problemet med hoftefrakturer og nedsat muskelstyrke er generelt? 2. Ved vi hvordan vi ville undersøge patienten? 3. Ved vi ætiologien bag hoftefrakturer? 4. Kender vi prognosen for netop den type af patient? 5. Ved vi hvordan vi skal behandle og / eller forebygge hoftefrakturer? 6. Har vi en nuanceret forståelse af hvorledes en sådan patient reagerer på dette problem? 18

Vi skal træffe et valg? HVILKEN EFFEKT? 4. Hvad er prognosen 1, 5. Hvilke bivirkninger? Hvor stor risikoen? 5. Hvad er bedst? Behandling versus kontrol / anden behandling Hvis vi vælger at se på styrketræning, skal vi vælge om vi vil se på bivirkninger, prognose eller effekten af en intervention. Hvis vi vælger at se på effekt af interventionen, skal vi vælge hvilken sammenligning, vi vil foretage. 19

Forslag til hvordan du kan fokusere dit spørgsmål HVEM Patienten Sygdomsstadie Køn Aldersgruppe o.l. HVAD 1. Epidemiologi 2. Diagnose 3. Ætiologi 4. Prognose 5. Forebyggelse/ behandling 6. Indsigt / forståelse HVILKEN EFFEKT? 4. Hvad er prognosen 1, 5. Hvilke bivirkninger? Hvor stor risikoen? 5. Hvad er bedst? Behandling versus Kontrol / anden behandling 20

Klinisk spørgsmål Vi vælger at vi vil undersøge hvilken effekt der er af styrketræning til patienter efter hoftefraktur. Vi kan nu formulere spørgsmålet: Hvilken effekt har styrketræning til patienter efter hoftefraktur? 21

Population Intervention Comparaiso n hip fracture Strength training Outcome... og hermed har vi en søgeprofil 22

Kort repetition: A) Fokuserede spørgsmål er afgørende for resten af processen i EBM. Uden dette spørgsmål, kan man ikke gennemføre resten. B) Tag udgangspunkt i HVEM du vil vide noget om altså hvilken patient / slags patient. C) Overvej HVAD der er mest relevant at vide noget om: Epidemiologi - effekt - diagnose - prognose - bivirkning - forståelse 23

D) Stil skarpt på HVILKEN EFFEKT du især vil vide noget om. Fx: Er behandlingen bedre end placebo? Er behandlingen bedre end en anden behandling? Hvad er risikoen for en bestemt bivirkning? E) Formulér spørgsmålet så klart som muligt. Når din søgning, kvalitetsvurdering og resultat analyse er færdig skulle du gerne have et svar på dette spørgsmål. F) Udarbejd en søgeprofil. 24