Mål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test.

Relaterede dokumenter
Mål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test.

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole

Strategi for implementering af folkeskolereformen Varnæs Skole 2017 Udarbejdet november Skole og Undervisning - januar 2015

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers Skole og Undervisning - januar 2017

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

Plan for kvalitet og strategi 2020 HJORDKÆR SKOLE Birkholm 7, 6230 Rødekro

Lyreskovskolens vision 2022:

Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Kvalitetsanalyse 2015

Tema Beskrivelse Tegn

Folkeskolestrategi

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18

Kvalitetsanalyse 2015

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole

XXXXXX = nyt/tilføjelser XXXXXX = er gennemført UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL

Tema Beskrivelse Tegn

Folkeskolereform 2014

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

Lyreskovskolens vision 2022:

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Temamøde om strategi

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen. Skole og Undervisning gældende fra 1. januar 2019

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen. Skole og Undervisning efteråret 2016

Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole

KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

Skolernes mål og handleplaner

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hærvejsskolen Skole og Undervisning Gældende fra 1.1.

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune

Kontraktmål for Frydenhøjskolen

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Distriktsskole Smørum Kvalitetsrapport 2018

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd

Ressource. Augustenborg skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Læsepolitiske retningslinjer SKU

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skarrild Skole Herning Kommune

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform

Handleplan Engelsborgskolen

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

1: Resultater Nationale test:

Fokusområder

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Orienteringsmøde om skolereformen

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

Paradisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret

Lærerne har udviklet og anvender læringsmål,

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

Velkommen til valgmøde

Lærerne har udviklet og anvender læringsmål,

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

Transkript:

Mål 1-2020: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test. Skolens måltal i nationale test. - Andelen af gode elever i dansk og matematik skoleår 12/13 13/14 14/15 15/16 dansk 81,1 % 78,3 % 73,3 % 77,7 % Matematik 73,2 % 73,7 % 77,7 % Dansk Generelle udfordringer i mål 1, er at bevarer det høje niveau samtidig med at skolens læringsmiljø bliver mere inkluderende. Systematisk at bruge læse- og læringsvejledere til at udvikle undervisningen. Systematisk at arbejde med målstyret undervisning så eleverne bliver bevidste om egne læring. Som lærer, systematisk og på baggrund af både kvantitative- og kvalitative data, at At få vejlederarbejdet systematiseret og synliggjort. Fortsat implementering af Meebook og målstyret undervisning. At vores lokale PLFér (faserne) begynder at arbejde med data og sammen udvikler undervisningen i dansk på baggrund af data. Der er fra forvaltningen side bevilliget proceshjælp til at beskrive et vejleder- / ressourcecenter. Så vi optimerer brugen af den viden, vi har på skolen. Det er vigtigt, at vejledernes kompetencer og tid er kendt af alle. Superbrugere og vejledere holder fortsat lokale workshops i Meebook. Målstyret undervisning er et fortsat tema på lærer- og PR-møder. Der arbejdes på tværs af årgange i faguger og i understøttende undervisning, så medarbejdere øger samarbejdet og inspireres af hinanden. Konsulent fra forvaltningen mødes med faserne og støtter ledelse og vejledere i at opstarte arbejdet med dataanalyse i faserne. Dansk: 2016/2017 78% 2017/2018 79% 2018/2019 80 % 2019/2020 80 % At der i 2017 er oprettet et vejleder- / ressourcecenter. I skoleåret 2016/17 er alle årsplaner lavet i Meebook, og der er etableret forældreadgang til alle forældre. Alle lærere laver mindst et undervisningsforløb i Meebook I skoleåret 2017/18 laves både årsplaner og elevplaner i Meebook. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

arbejde med egen praksis. Alle tre faser har i 2017 arbejdet med data og på baggrund af dette forholdt sig til danskundervisningen i fasen. Matematik Begynde at bruge nyuddannet matematik vejleder. De samme udfordringer som beskrevet oven for i dansk, vedr. brug af data, målstyret undervisning og Meebook. At få vejlederarbejdet systematiseret og synliggjort. De samme indsatser, som beskrevet oven for i dansk, vedr. brug af data, målstyret undervisning og Meebook. De samme aktiviteter, som beskrevet oven for i dansk, vedr. brug af data, målstyret undervisning og Meebook 2016/2017 77% 2017/2018 78% 2018/2019 79% 2019/2020 80% At der i 2017 er oprettet et vejleder- / ressourcecenter. At der år for år frem til 2020 er en fremgang af andelen af gode elever i Matematik.

Mål 2-2020: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Skolens måltal i nationale test. - andelen af dygtige elever i dansk og matematik skoleår 12/13 13/14 14/15 15/16 dansk 6,2 % 6,2 % 6,6 % 7,2 % Matematik 4,5 % 3,6 % 4,8 % Dansk Generelle udfordringer Bylderup er i indskoling og mellemtrin en ensporet skole. Hvor det i den enkelte klasse kan være en udfordring at tilgodese de allerdygtigste elever. Med mange elever i klasserne kan det være svært at tilgodese de allerdygtigste elever, især når spredningen på elevernes kunnen er stor. At udnytte ressourcelærer optimalt Den understøttende undervisning bruges til holddeling på tværs af årgange i fasen. Der kobles ressourcelærere på dansk i indskolingen og mellemtrinnet, og der arbejdes med, hvordan den understøttende undervisning bruges optimalt. Der etableres turbo, læseløft og andre aktiviteter på tværs af årgangene, der understøtter de allerdygtigste elevers læring. Der skemalægges, så en del af dansktimerne i årgangene i en fase ligger parallelt. Det muliggøre, at ressourcelæreren kan lave specielle forløb også for de allerdygtigste elever på tværs af årgangene i faserne. Evaluering af ressourceforløb og understøttende undervisning. Dansk: 2016/2017 7,5% 2017/2018 8% 2018/2019 8,5% 2019/2020 9% At ressourcelærerene i dansk også har fokus på de allerdygtigste elever. At den understøttende undervisning også tilgodeser de allerdygtigste elever. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.

Matematik De samme udfordringer som i dansk. Vejlederarbejdet i matematik skal systematiseres. Eleverne skal blive bedre til faglig læsning og brug af fagterminologi. Systematisering af testresultater i matematik og en bedre brug af den viden skolen har om elevernes færdigheder i matematik Udnyttelse af den understøttende undervisning, så den også støtter de allerdygtigste elever. Alle elever fra 1-7. årg. testes årligt i matematik Der anvendes FG og MG prøver. At læsevejleder samarbejder med matematiklærere om faglig læsning. Matematik: 2016/2017 5% 2017/2018 5,5% 2018/2019 6% 2019/2020 6,5% I 2017 er der valgt et prøvemateriale og data systematiseres, så det kan anvendes endnu bedre. At den understøttende undervisning også tilgodeser de allerdygtigste elever.

Mål 3-2020: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Skolens måltal i nationale test. - Andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik skoleår 12/13 13/14 14/15 15/16 dansk 8,0 % 10,2 % 9,0 % 5,3 % Matematik 11,5 % 10,8 % 7,8 % Dansk Samme udfordring som ved de allerdygtigste elever, at det udfordrer læreren, med mange elever i klassen, at have fokus på de svageste elever. Der kobles ressourcelærere på danskundervisningen i indskoling og mellemtrin. Der skemalægges, så en del af dansktimerne i årgangene i en fase ligger parallelt. Det muliggøre, at ressourcelæreren kan lave specielle forløb også for de svageste elever på tværs af årgangene i faserne. Dansk: 2016/2017 5% 2017/2018 4,8% 2018/2019 4,5% 2019/2020 4,3% At, så tidligt som muligt, få identificeret elever med læse- og stave vanskeligheder. At få skabt et godt læringsmiljø for de aller svageste i udskolingen. Eleverne i 1., 3. og 7. klasse ordblindescreenes. Der etableres en erhvervsklasse dækkende hele overbygningen. Alle elever i 1. klasse bliver præsenteret for cd-ord. Det kan være med til at fremme anvendelsen af hjælpemidlet senere. Der udvikles en erhvervsklasse, der arbejder målrettet på at forbedre elevernes dansk og matematikkundskaber samt samarbejder med erhvervslivet om praktikforløb. Samt orienterer sig mod EUD. Erhvervsklassen arbejder tæt sammen med skolens ressourcecenter med at udvikle undervisning for denne specielle elevgruppe. Der arbejdes på tværs af årgangene i indskoling og mellemtrin. Fra skoleåret 2016/2017 er alle elever i 1., 3. og 7. kl screenet. I 16/17 dækker erhvervsklassen 7. årg. i 17/18 7. og 8. årg. og i 18/19 dækker erhvervsklassen hele overbygningen. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for dansk og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik.

Matematik Mange af de samme udfordringer som i dansk. At få identificeret elever med udfordringer i matematik så tidligt i skoleforløbet som muligt. At der ligesom i dansk udvikles fast rutine med at screene bestemte årgange for elever, der har udfordringer i matematik. Der planlægges med ressourcelærer i matematik i indskolingen og på mellemtrinnet. Der vælges et testprogram, der kan afdække elevernes færdigheder i matematik. Der udvælges bestemte årgange, der skal screenes. Testdata anvendes systematisk. Matematik: 2016/2017 7,5% 2017/2018 7 % 2018/2019 6,5 % 2019/2020 6% Der er i 2017 valgt et testmateriale og ressourcecentret har lavet en plan for arbejdet med screening i matematik. Fra skoleåret 2017/18 arbejdes der på tværs af årgangene med ressourcelæreren i indskoling og på mellemtrin. Andelen af elever med dårlige resultater i matematik skal reduceres år for år.

Mål 4 - Trivslen blandt eleverne og de pædagogiske medarbejdere skal øges i perioden 2015 til 2020 Skolens måltal i trivselsmålinger. - Elever 0. - 3. kl. skoleår 14/15 15/16 Er du glad for din skole 4,38 4,1 Er det svært at høre, hvad læreren siger i timerne? Er I gode til at hjælpe hinanden i klassen? 3,88 3,59 3,8 3,98 Skolens måltal i trivselsmålinger. - Elever 4. - 9. kl. skoleår 14/15 15/16 Er du glad for din skole 3,98 4,1 Lærerne er gode til at støtte mig og hjælpe mig i skolen, når jeg har brug for det. Undervisningen giver mig lyst til at lære mere Hvis der er larm i klassen, kan lærerne hurtigt få skabt ro. 3,92 4.08 3,54 3,57 3,28 3,70

Elevtrivsel Vi ser et lille fald i trivslen blandt eleverne i indskolingen. Elevtrivsel I 0. - 3. Klasse Er du glad for din skole Vi ser, at elevtrivslen falder ved skift fra 0. kl og til 1. klasse Vi ser en rigtig god trivsel blandt eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen. Udforingen er at fastholde og udvikle dette. Vi tror, at motion og bevægelse er med til at skabe god trivsel. Det fysiske læringsmiljø i indskoling og mellemtrin trænger til et løft. Skolens trivselspolitik skal udvikles, og der skal integrerer en mobbepolitik heri. Der arbejdes med brobygning mellem 0. og 1. klasse. Ved nærmere analyse viser det sig, at det er på emnet støtte og inspiration, vi har det største udviklingspotentiale. Der stræbes efter, at motion og bevægelse skemalægges, og at eleverne har bevægelsesfag hver dag. Der afsættes midler i skolens budget til et løft af de fysiske rammer i indskoling og mellemtrin. Der arbejdes målrettet med elevernes inddragelse i undervisningen, elevernes forforståelse samt medindflydelse og medinddragelse. Kommende 1. klasses lærere brobygger med nuværende 0. klasse Legepatrulje etableres for at styrke den gode pause. Storebror/søsterordning bruges endnu mere. Fælles aktiviteter på tværs af skolen, for at styrke skolefællesskabet. Der arbejdes med regellege og lege, der giver social trivsel i motion og bevægelse. Vi søger om deltagelse i Sund Skole for at få udarbejdet en plan for det fysiske miljø i indskoling og mellemtrin. 2016/2017 4,2 2017/2018 4,3 2018/2019 4,4 2019/2020 4,5 Elever I 4. 9. klasse Ved næste trivselsmåling ser vi bedre resultater i kategorierne støtte og inspiration samt klasserumsledelse. I skoleåret 2016/17 bliver Bylderup Skole certificeret bevægelsesskole. Der er i 2017 lavet en plan for udviklingen af det fysiske miljø og igangsat konkret arbejde. Trivslen blandt eleverne og medarbejderne skal øges i perioden 2015 til 2020.

Skolens måltal i trivselsmålinger. - Pædagogisk personale skoleår Skole 14/15 Skole 16/17 Tillid og troværdighed mellem de ansatte 64,6 % 73,1 % Ledelseskvalitet 42,4 % 60,6 % Tilfredshed med arbejdet 64,8 % 71,8 % Skolens sociale kapital 53,5 % 65,7 % Medarbejder trivsel Social kapital er stigende, men udfordringen er, at vi endnu ikke har nået det kommunale gennemsnit. Socialkapital: Fokus på: Samarbejdsevner og tillid mellem de ansatte og mellem ansatte og ledelse. Ved samtlige fasemøder at bruge trivselskompasset fra DHL 2010 på indsatsområdet. Der skal arbejdes med, at personalet får anerkendelse for deres arbejde. Fastholde den gode udvikling i trivslen blandt medarbejdere. Retfærdighed og respekt. Vi laver egen undersøgelse med de tre spørgsmål under værdier i trivselsundersøgelsen. Skal udsendes i maj 2017. Vi vil i maj gerne nå et mål på 60 point på skolen og ved næste trivselsmåling i 2018 nå kommuneniveauet og i 2020 ligge over det kommunale niveau. Trivslen blandt det Pædagogiske personale stiger år for år.

Mål 5-2020: Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld kompetencedækning på hver skole. At få uddannet vejledere i: Tidlig sprogstart. Kompetenceløft til læsevejleder med særlig fokus på målstyret undervisning. 2015-2016 Skolen har lærings, læsnings og matematikvejleder At få styrket naturfagene i udskolingen samt idræt i indskolingen og mellemfasen. Implementering af elektroniske læringsplatforme. Kompetenceløft til alle I forhold til målstyret undervisning og brug af Meebook. Implementering af Sund Skole. 2015-2016 Lærings- og matematikvejleder uddannes. 2016-2017 Inklusionsvejleder uddannes. 2017-2018 Tidlig sprogstart, vejleder uddannes. Naturfagslærerne sendes på efteruddannelse. Meebook kursus for hele personalet. Certificering: Bevægelsesskole 2018-2019 Idræt i indskolingen og mellemtrinnet opprioriteres vha. eftervidereuddannelse eller ved nyansættelse Alle deltager i bevægelsescertificeringen. 2017-2018 Der uddannes en tidlig sprogstartsvejleder. 2018-2019 En-to medarbejdere sendes på kursus i idræt, og der er fokus på idræt i kommende stillingsopslag. Internt kursus i års- og elevplaner i Meebook. 2016-2017 Skolen har lærings, læse, matematik og inklusionsvejledere. 2016-2017 Naturfagslærere deltager i kurser om den nye naturfagsprøve. 2017-2018 Skolen har vejledere I lærings, læse, matematik, inklusion og tidlig sprogstart. Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuldkompetencedækning på hver skole.

Mål 6 - Hver skole skal have en strategi for inklusion, således at 96 procent af en årgang modtager et alment skoletilbud. Skolen er ved at ændre tænkningen om inklusion. Vi bevæger os fra støtte på enkelte børn og til at skabe et støttecenter med større fleksibilitet. Der skabes et støttecenter i første omgang i indskolingen. Uddannelse af en AKT vejleder. Der er fundet faste lokaler til støttecentret, og der skal udvikles og implementeres arbejdsgange og rutiner både hos personalet i støttecentret, men også for de lærere, der har elever, der har brug for støttecentret. I 2017 er støttecentret fuldt implementeret. Personalet i støttecentret er en del af ressourcecentret. Skolen har endnu ikke udarbejdet en inklusionsstrategi. Som før beskrevet arbejdes der med etableringen af et ressourcecenter. Personalet i støttecentret skal være en del af dette. Der udarbejdes en strategi for inklusion. I skoleåret 16/17 uddannes en AKT vejleder. I 2017 er der etableret et samarbejde mellem AKT vejleder og personalet i støttecentret. I skoleåret 2016/17 er der udarbejdet en strategi for inklusion.

Mål 7 - I forhold til tyskundervisningen kan der blandt eleverne på 7. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015 Tyskundervisning fra 3. klasse. Der skal udvikles undervisningsformer og implementeres mål for undervisningen. Skolen har tre tysk lærere. De er nu delt så en underviser i tysk tidlig sprogstart og de andre to underviser i tysk i udskolingen. Opdeling af tysklærere, så det fokus f.eks. kan rettes mod tidlig sprogstart og implementering af mål for begynderundervisningen i tysk. At vi ved fagfordelingen til skoleåret 17/18 fastholder opdelingen af tysklærere. I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015. Uddannelse af en tidlig sprogstartsvejleder.