PROJEKTBESKRIVELSE Den kritiske syge indlagte patient på sengeafsnittene systematisk observation, måling, dokumentation og registrering af vitale værdier Revideret titel (marts 2009) Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos voksne indlagte patienter på Århus Sygehus - Udvikling og implementering af behovsgradueret observation og monitorering af indlagte patienter NOVEMBER 2008 REVIDERET DECEMBER 2008 REVIDERET MARTS 2009
PROJEKTBESKRIVELSE Dato: November 2008 Dato: December 2008 Dato: Marts 2009 Skrevet af: Uddannelseskonsulent Rikke Mousten, HR-U Sygeplejekonsulent Else Skånning Nielsen, Afd. for Patientsikkerhed og Kvalitetsudvikling Projektets titel Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos voksne indlagte patienter på Århus Sygehus - Udvikling og implementering af behovsgradueret observation og monitorering af indlagte patienter Baggrund for projektet I de 10 kerneårsagsanalyser og patientsikkerhedsaudits, der er gennemført på Århus Sygehus i perioden januar 2007 september 2008, er der i 7 ud af 10 analyser afdækket problemer omkring sengeafsnittenes rutiner med hensyn til at udføre systematiske og dækkende observationer af patienterne og/eller reaktionerne på kritiske observationsfund. Sengeafsnittenes problemer med at udføre systematiske observationer af patienterne og viden om, hvad der skal observeres, hvornår og hvordan, begrænser sig ikke kun til Århus Sygehus. Disse problemer vil formentlig kunne identificeres på mange danske sygehuse (1,2,3) På Herlev Sygehus gennemføres i øjeblikket et Ph.d. projekt Identifikation af og intervention overfor den kritisk syge indlagte patient virkning af målrettet uddannelse af personalet på sengeafdelingerne. Som et element i projektet har der været gennemført en undersøgelse, der viser, at over en 2-måneders periode havde 1/5 af patienterne på 5 afsnit (2 kirurgiske og 3 medicinske) værdier, der lå udenfor normalområderne og, at personalet i 43 % af tilfældene ikke vidste, at patienterne havde abnorme værdier. Blandt andet fordi personalet var uvidende om alvorlige symptomer og tegn på kritisk sygdom hos indlagte patienter (1). Formålet med projektet Projektets overordnede formål er at forbedre personalets faglige niveau i forhold til tidlig opsporing af kritisk sygdom. Herunder øget fokus på observation og behandling af den indlagte kritiske syge patient ved at igangsætte: et kompetenceudviklingsprojekt for læger og plejepersonale i sengeafdelingerne på Århus Sygehus (fokus på at øge personalets 2
handlekompetencer i forbindelse med tidlig opsporing og behandling af den kritiske syge patient) et kvalitetsudviklingsprojekt, der skal bidrage med fælles retningslinier på hospitals- og afdelingsniveau for observation, dokumentation af vitale værdier samt intervention i forhold til den kritisk syge patient et uddannelsesprojekt i samarbejde med lægernes grunduddannelse Region Nord, Sygeplejeskolen i Århus og Social og Sundhedsskolen i Århus for at sikre en bedre sammenhæng mellem teori og praksis på grunduddannelsesområdet Herudover kan projektet på sigt udbredes regionalt. Projektmål og Succeskriterier Mål nr. Målformulering Succeskriterium/ Indikator 1 At sikre en ensartet klinisk retningslinie for systematisk observation af alle voksne patienter på Århus Sygehus (intensiv patienter udlades) - At der på hospitalsniveau udarbejdes en evidensbaseret retningslinie for, systematisk observation af alle voksne patienter - At retningslinien udarbejdes i en e. dok skabelon (for retningslinier). - At retningslinien godkendes af kvalitetsrådet i marts 2009. 3
2 At sikre ensartet, systematisk observation, både i det enkelte afsnit og på tværs af afdelinger på Århus Sygehus ved at alle afdelinger registrerer de samme basisoplysninger i det samme koncept. - At der på hospitalsniveau udarbejdes et koncept for dokumentation af vitale værdier et observationsark. - Observationsarket pilottestes i to afdelinger i januar 2009. - Præsentation af observationsarket i styregruppen januar 2008. - Hospitalsledelsen, formændene for arbejdsgruppen og projektlederen præsenterer og drøfter observationsarket og den kliniske retningslinie med centerchefer og afdelingsledere centervis februar, marts og april 2009. - Observationsarket godkendes i Kvalitetsrådet i marts 2009. 3 At forbedre lægernes og plejepersonalets kompetencer i sengeafdelinger med hensyn til systematisk at observere og dokumenterer ændringer i patientens tilstand (identificere kritisk sygdom (tidlige advarselssignaler)) og handle på kritiske observationsfund. - At alle afdelinger udvælger en læge og to tre sygeplejersker som nøglepersoner. - At nøglepersonerne med overordnet ansvar for oplæring af basispersonale gennemgår et tre dages kursus. - At nøglepersoner underviser basispersonalet i egne afsnit og melder tilbage til HR-U om hvordan og hvornår inden udgangen af 2009. Der er en forventning om, at undervisningen kan integreres i eksisterende kompetenceudvikling, uddannelsestilbud og mødeaktivitet i afsnittene. 4
4 At der i alle uddannelsesmæssige sammenhænge i 2009 fokuseres på kompetenceudvikling i forhold til tidlig opsporing/den kritisk syge patient.. - At alle undervisere indarbejder temaet i undervisningen i Bachelor på spring. Skal fremgå af kursusprogram og undervisningsplaner. - Fra januar 2009 vil der blive orienteret om projektet i forbindelse med introduktion af nyansatte (plejepersonale). Skal fremgå af kursusprogram. - På læringslæringsseminar for de dokumentationsansvarlige vil der blive sat fokus på registreringspraksis i 2009. - På læringskonference for kliniske vejledere 2009 vil sundhedsfaglig handlekompetence være et overordnet tema. Skal fremgå af programmet. - At projektets indhold indgår i afdelingens introduktionsprogram for nyansatte. - At projektets indhold indgår i grunduddannelsen for læger 5
5 At sikre at Århus Sygehus kan blive akkrediteret, jvf Standard 2.10.1 Den Danske Kvalitets Model. For at sikre: Identifikation af patienter, hvis tilstand forværres Hurtig og systematisk indgriben, så udvikling af alvorlige komplikationer forebygges - At den evidensbaserede kliniske retningslinie for tidlig opsporing af kritisk sygdom hos indlagte patienter og det tilhørende observationsskema er implementeret i alle sengeafsnit inden 2010 - At der foretages journalaudit af standarderne i den kliniske retningslinie inden i efteråret 2009 - Afdeling for Kvalitetsudvikling og Patientsikkerhed er ansvarlig for overvågning via rapporteringer om utilsigtede hændelser på baggrund af sen erkendelse af kritisk forværring af patientens tilstand. Vurderes mindst en gang årligt (Standard 1.2.8. DDKM). Dette succeskriterium kræver specifik mærkning i den danske patientsikkerheds database tidspunkt? 6 At sygeplejestuderende og socialog assistentelever i skoleperioder og i den kliniske undervisning bliver i stand til systematisk at observere og dokumentere ændringer i patientens tilstand (identificere kritisk sygdom (tidlige advarselssignaler)) og handle på kritiske observationsfund. - At det i 2009 fremgår af studieplaner/uddannelsesplaner, at der undervises i Den kritiske syge patient systematisk observation, måling og dokumentation af vitale værdier både i praksis og teori. Hvordan dokumenteres eller måles det, at succeskriteriet er opfyldt? Projektgruppen (se senere) er ansvarlig for at dokumentere, at projektets succeskriterier / indikatorer (se ovenstående) er nået. Formændene i arbejdsgrupperne forelægger delresultater for projektlederen som forelægger det for styregruppen. 6
Projektejerne (se senere) skal tage stilling til, om Århus Sygehus vil indlede et samarbejde med Århus Universitet (Institut for Folkesundhed) om evaluering af formålet (evt. som et kandidatprojekt eller et Ph.d. projekt). Projektets værdi for målgruppen Projektets værdi for patienterne: At få korrekt behandling og pleje med færre utilsigtede hændelser. Projektets værdi for medarbejderne: At opnå sikkerhed i behandlingen og pleje og med færre utilsigtede hændelser. Faglig udvikling og faglig stolthed. Projektets værdi for hele organisationen: Medvirke til at profilere sygehuset som Universitetshospital. Projektets relation til Århus Sygehus vision og hovedstrategier Projektet relaterer sig til og udspringer af den overordnede vision og delstrategierne på Århus Sygehus: Den største viden den bedste behandling Projektet har særlig betydning for Patienttemaet: Vi dokumenterer kvaliteten Vi anvender kliniske retningslinier Vi har en høj sikkerhedskultur (9) Projektets relation med andre projekter Projektet er afhængigt af og tæt relateret til projekt Etablering af fælles akutmodtagelse på Århus Sygehus, specielt til den del der handler om udarbejdelse af klinisk retningslinie for værdier i forhold til den kritisk syge patient, udarbejdelse af et observationsark og uddannelsesplanlægning. Risikoanalyse Risiko Hvad er konsekvensen Handlinger der afhjælper eller håndterer risikoen Konkurrence med andre projekter. Kan give risiko for at projektdeltagere, nøglepersoner og basispersonale ikke oplever det muligt eller meningsfuldt at afsætte tid til at indgå konstruktivt i projektet. At involverede ikke bidrager aktivt i implementeringen At afdelingsledelserne tager medansvar for at give projektet mening og afsætter ressourcer til projektet. 7
God planlægning og koordinering af projektet. Sikre rettidig information og ejerskab på alle niveauer i organisationen og på Sygeplejeskolen og Social og Sundhedsskolen Risiko At arbejdsgruppen der skal udarbejde retningsline og observationsark ikke når at blive færdigt inden fase 2. Hvad er konsekvensen Handlinger der afhjælper eller håndterer risikoen Forsinkelse af projektet At projektgruppen koordinerer de indsatser på sygehuset, der har et lignende fokus. Herunder projektet Akut modtagelse, og de initiativer, der allerede er i gang på flere afdelinger med at udarbejde instrukser, som opfølgning på utilsigtede hændelser. At der frikøbes en læge i tre uger til at udarbejde en evidensbaseret klinisk retningslinie for observation og handlinger i forbindelse med den kritisk syge patient. At der købes licens til at anvende og ændre i et eksisterende observationsark (6). Risiko At uddannelsesgruppen bruger ressourcer på udvikling af et uddannelsestilbud til nøglepersonerne, som findes i forvejen. Hvad er konsekvensen Handlinger der afhjælper eller håndterer risikoen Ressourcemisbrug og risiko for at skabe forvirring i organisationen. At der i forbindelse med uddannelsesplanlægning skeles til eksisterende kurser indenfor feltet (eksempelvis hjertestopkurser, der er niveauinddelt, AMEMO, AKEMO, AMT m.fl. og kursusmateriale fra Herlev Sygehus, Dansk Institut for Medicinsk Simulation vedrørende Den kritisk syge patient for 8
nøglepersoner og basispersonale (5)). Risiko At de udvalgte nøglepersoner ikke har pædagogiske kompetencer og erfaring med at implementere en ny retningslinje i personalegruppen. Hvad er konsekvensen Handlinger der afhjælper eller håndterer risikoen At personalegruppen ikke tager ejerskab for den nye retningslinie og observationsarket og derfor ikke agerer herefter. At de udvalgte nøglepersoner gennemgår et tredages kursusforløb, der tilrettelægges sådan, at deltagerne får mulighed for både at høre om og diskutere centrale nøglebegreber, og mulighed for at øve sig i den pædagogiske opgave. At orientere afdelingssygeplejersker/afdelingslæger om betydningen af ledelsesmæssig opbakning til de udpegede nøglepersoner. At de udvalgte nøglepersoner fra samme afdeling gennemgår kursusforløb på samme tid. Kommunikationsplan for projektet Ansvaret for at italesætte projektet er placeret på forskellige niveauer i projektorganisationen Interessent Hvilke budskaber skal kommunikeres? Hvordan gøres det? Hele organisationen Systematisk observation, intervention, dokumentation og registrering af den kritisk syge patient er indsatsområde på Århus Sygehus i 2009 Hospitalsledelsens nyhedsbrev og AS Plus Hvornår gøres det? Januar 2008 Hvem gør det? Interessent HL (Kommunikationschef Eva Bundegaard) Hele organisationen 9
Hvilke budskaber skal kommunikeres? Hvordan gøres det? Systematisk observation, intervention, dokumentation og registrering af den kritisk syge patient er indsatsområde på Århus Sygehus i 2009. Motivation og baggrund for projektet skabe mening for medarbejderen AS Plus Hvornår gøres det? Foråret 2009 Hvem gør det? Kommunikationsafdelingen 10
Projektets organisering Projektejer Hospitalsledelsen/Kvalitetsråd Styregruppe Formand Chefsygeplejerske Kirsten Bruun Cheflæge Anne Thomassen Projektleder Else Skånning Nielsn Ledende overlæge Jens Winther, Traumecentret Uddannelseskonsulent Rikke Mousten, HR-U Adjunkt Pia Koustrup, Sygeplejeskolen, Århus Centerchef Inger Schaumburg, Neurocentret Ledende overlæge Claus Bisgaard, P Oversygeplejerske Lisbeth Lagoni, D Ledende overlæge Peter Ott,, V Overlæge Ole Mølgård Anæstesiologisk afd. Afdelingsleder Verner Sønderby, Social- og Sundhedsskolen Projektleder Sygeplejekonsulent Else Skånning Nielsen Projektgruppe Formand Sygeplejekonsulent Else Skånning Nielsen Uddannelseskonsulent Rikke Mousten Adjunkt Pia Koustrup Klinisk sygeplejespecialist Bodil Sestoft, Anæstesiologisk afd. Læge Claus Valter Rhode, Anæstesiologisk afd. Arbejdsgrupper Uddannelse af nøglepersoner Formand: Uddannelseskonsulent Rikke Mousten Overlæge Ole Mølgård Anæstesiologisk afd. Uddannelsesansvarlig Karin Larsen, M Overlæge, Professor Peder Charles, Cepome, Århus Universitet Udviklingssygeplejerske Anette Zøylner, afd. P Traumekoordinator Anette Jakobsen, Traumecentret Overlæge Jens Møller MVA Sygeplejeskole, Social-sundhedsskolen Formand: Adjunkt Pia Koustrup Uddannelsesansvarlig Karin Fenger Ellekrog, afd. P Pædagogisk konsulent Carsten Nielsen, Sygeplejeskolen Århus Afdelingsleder Verner Sønderby, Social- og Sundhedsskolen Observationsark og klinisk retningslinie Formand: Klinisk sygeplejespecialist Bodil Sestoft, Anæstesiologisk afd Formand:Læge Claus Valter Rhode, Anæstesiologisk afd. Specialeansvarlig sygeplejerske Anne Marie Ulrichsen, Anæstesiologisk afd. Overlæge Jørgen Bendix, afd. L Udviklingssygeplejerske Ellen Margrethe Jacobsen, afd. L Læge Kim Larsen, intensiv afd. Overlæge Jens Møller, MVA Sygeplejerske Gitte Serup, MVA Traumekoordinator Anette Jakobsen, Traumecentret Sygeplejekonsulent Else Skånning Nielsen 11
Projektejerens opgave HL/ Kvalitetsrådet har det overordnede ansvar for projektets resultater og fremdrift herunder, at der er afsat de fornødne faglige og økonomiske ressourcer. HL/Kvalitetsrådet træffer de overordnede beslutninger om projektet og godkender projektets delresultater. Kvalitetsrådet godkender udpegning af projektlederen. Kvalitetsrådet godkender projektlederens forslag til organisering af projektet. Styregruppens opgave Styregruppens opgave er at træffe beslutninger undervejs i projektforløbet. Herunder overvåge milepæle og tidsplan samt at orientere om projektet i de fora, som de repræsenterer. Styregruppen er projektlederens sparringspartner om projektet. Valget af medlemmer til styregruppen er foretaget ud fra et ønske om at bred opbakning til projektet, for at skabe størst mulig ejerskab i organisationen (repræsentanter fra: hospitalsledelsen, centerchefer, det medicinske felt, det kirurgiske felt, kræftcentret, kompetencerådet, oversygeplejerskerådet, styregruppen for patientsikkerhed, Sygeplejeskolen, projekt Akut modtagelse og formændene for arbejdsgrupperne). Projektlederens opgave Projektlederen har det daglige ansvar for at projektet gennemføres. Projektlederen skal have fokus på uddelegering af opgaver, tidsplanen og at milepæle og mål nås, samt at projektets økonomi holder. Projektlederen skal have en værdsættende tilgang til projektet og forsøge at skabe gode arbejdsbetingelser for projektdeltagerne. Projektlederen og projektejeren skal løbende drøfte de overordnede forhold i projektet. Projektlederen er ansvarlig for at udsende projektbeskrivelsen til formændene for arbejdsgrupperne, styregruppen, udvalg og andre styregrupper og afdelingsledelser. Projektgruppens opgave Formændene i arbejdsgrupperne og projektlederen koordinerer opgaverne i projektgruppen. Formændene er ansvarlige for, at koordinere indsatsen i egen arbejdsgruppe og udsende projektbeskrivelsen til egen gruppe. 12
Projektdeltagernes opgave Arbejdsgruppernes indsats koordineres i projektgruppen. Medlemmerne i styregruppe og arbejdsgrupper er strategisk udvalgte med henblik på at skabe de bedste vilkår for såvel individuel som organisatorisk læring, idet projektets formål fordrer ændringer i både individuelle og organisatoriske faglige vaner, samarbejdsrutiner og strukturer. Medlemmerne er udvalgt på baggrund af fagspecifikke kernekompetencer og deres involvering i eksisterende pædagogiske og faglige udviklingsprojekter, og fordi de har tilstrækkelig indflydelse til at styre forandringsprocesser (4). Medlemmerne i arbejdsgrupperne udfører de aftalte opgaver til den aftalte tid. Medlemmerne har et aktivt ansvar for egne opgaver og aktivt ansvar for projektets succes. Kommissorium for arbejdsgruppen omkring uddannelse af nøglepersoner : Arbejdsgruppen er ansvarlige for: At udarbejde læringsmål for nøglepersoner (niveau 1) og for basispersonale (niveau 2) At skabe overblik over eksisterende uddannelsestilbud i relation til den kritisk syge patient Et tredages uddannelsesforløb for nøglepersoner på 21 sengeafdelinger. Et udførligt uddannelsesprogram med tidsplan og budget Tidsforbruget skal nøje overvejes i forbindelse med tilrettelæggelse af uddannelsestilbud i afdelingerne for basispersonale. HR-U er ansvarlig for koordinering af uddannelsen Kommissorium for arbejdsgruppen omkring udarbejdelse af en evidensbaseret klinisk retningslinie og tilhørende observationsark Arbejdsgruppen er ansvarlig for: At udarbejde en evidensbaseret klinisk retningslinie for hvornår en patient (voksne patienter)er kritisk syg og kriterier for ændring af værdier der skal give anledning til refleksion og intervention (diagnostik og behandling) At udarbejde retningslinien i e-dok skabelon At medtænke allerede eksisterende nationale observationsark som er testet igennem flere år (6,7,8) At udarbejde et observationsark som er gældende for alle afdelinger. Observationsarket relateres til den kliniske retningslinie Er ansvarlig for trykning af arket Kommissorium for arbejdsgruppen omkring teoretisk og klinisk 13
undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedselever Arbejdsgruppen er ansvarlig for: At udarbejde en plan for, hvordan der undervises i Den kritiske syge patient systematisk observation, måling, dokumentation og registrering af vitale værdier At orientere de uddannelsesansvarlige i klinikken og lærerne på de to uddannelsesinstitutioner om fokusområdet Overordnet tidsplan for projektet Projektet er delt op i tre faser og evt. en 4. fase til evaluering af projektet Fase 1: november 2008 marts 2009 På Sygehusniveau Udarbejde en evidensbaseret klinisk retningslinie for systematisk observation af alle voksne patienter på Århus Sygehus Udarbejde et observationsark Udvikle et uddannelsesforløb for nøglepersoner af tre dages varighed Uddannelsesinstitutionerne udarbejder uddannelsesplaner Fase 2: April 2009 juni 2009 Uddannelse af nøglepersoner Fokus på undervisning i Den kritisk syge patient på Uddannelsesinstitutionerne og Bachelor på spring Fase 3: April 2009 december 2009 Observationsarket implementeres i afdelingerne Læger og plejepersonale undervises i observation og intervention i forbindelse med den kritisk syge patient (nøglepersonerne underviser) Den kliniske retningslinie for systematisk observation af vitale værdier og observationsarket vil indgå i undervisningen i grunduddannelsen for læger I 2010 vil der blive påbegyndt et arbejde med at udarbejde en klinisk retningslinie for systematisk observation af vitale værdier hos kritisk syge indlagte børn. Retningslinien skal udarbejdes i samarbejde med Skejby Sygehus. Referencer 14
1) Fuhrmann Lone et al. Incidence, staff awareness and mortality of patients at risk on general wards. Resuscitation (2008), doi:10.1016/j. Resuscitation. 2008.01.009 2) Cretikos Michelle A et al. Respiratory rate: the neglected vital sign. MJA. Volume 188 Number 1. 2. juni 2008 3) Operation life. Mobil akut-team. Identifikation og behandling af kritisk syge patienter uden for intensiv afdeling. Mini-rapport om danske sygehuses første erfaringer 4) John P. Kotter. I spidsen for forandring. Peter Asschenfeldts nye Forlag A/S. København K. 1997 5) Materialesamling til Kurset Den kritisk syge patient. Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation, august 2008. Upubliceret materiale. 6) UHMB 2008 POTTS v.5.2 University Hospitals of Morecambe Bay NHS Thrust 7) Oakey RJ, Slade V. Physiological observation track and trigger system. March 15, vol 20 no 27. Nursing Standard 8) M T Chatterjee, J C Moon, R Murphy, D McCrea. The OBS chart: an evidence based approach to re-design of the patient observation chart in a district general hospital setting. Postgrad Med J 2005; 81:663-666. Dai:10.1136/pgmj. 2004.031872 9) Virksomhedsgrundlag. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. December 2007 15