Ønsker og forventninger til fremtidens patientforløb fra en»almindelig«almen praksis



Relaterede dokumenter
Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter

Almen praksis rolle i et sammenhængende

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Den Tværsektorielle Grundaftale

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Resume af forløbsprogram for depression

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

På vej mod Sundhedsaftale Dato: 2. marts 2014

Det gode KOL-patientforløb

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Region Nordjylland og kommuner

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen (1.dec 2014)

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail:

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)

Tidlig Indsats på Tværs

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning

Udviklingen i kroniske sygdomme

Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi

Sundhedsaftalerne

Opbygning af sundhedsaftalen

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Når sektorer skal samarbejde om sundhed og forskning: Almen praksis og kommunerne

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Workshop DSKS 09. januar 2015

Til Sundhedskoordinationsudvalget

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Godkendt Arbejdsplan sundhedsaftalen (27. marts 2015) (rev. 8. juni 2015)

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Geriatrisk Team. Et Tværsektorielt, Tværfagligt og Tværkommunalt partnerskabsprojekt mellem Holbæk Sygehus, Odsherred-, Kalundborg- og Holbæk Kommune

Fremtidens praksisformer. Jens Søndergaard, forskningsleder, professor, prakt. læge, klin. farmakolog, ph.d.

"Sammenhængende patientforløb i fokus - men hvad snakker vi om..."

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Den ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Vision for Fælles Sundhedshuse

Samarbejdet om patienter med kronisk sygdom Udfordringer og muligheder. Bo Libergren Formand for Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Telemedicin konference, Region Midt den 26. juni Shared Care Platform. Projektleder Allan Nasser, Region Syddanmark

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Region Hovedstaden. Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb. Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb

Praktiserende Fysioterapeuter i Danmark. Byder velkommen til sekretærkursus maj Velkommen..

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Region Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen

Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv

Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

Ældre medicinske patienters værdighed

Bilag 4 til basisaftalen vedr. mennesker med sindslidende: Aftaler vedr. indsatsen overfor gerontopsykiatriske patienter

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

DET GODE PATIENT FORLØB TILBAGE TIL HVERDAGEN MED DET UDKØRENDE APOPLEKSITEAM.

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

UDFORDRINGER PÅ BØRNE- OG UNGEOMRÅDET MED FOKUS PÅ PSYKIATRI Jesper Pedersen, ledende overlæge, phd

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Tidlig Indsats på Tværs

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Samarbejdsaftale om ældrepsykiatriske patienter

Horsens på forkant med sundhed. Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt

En god behandling begynder med en god dialog

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse

Bedre digitalt samarbejde om komplekse, tværgående forløb. Dialogmøde den 24. september 2015

KL WORKSHOP OM DELEGATION OG KOMMUNAL PRAKSIS PÅ OMRÅDET

Transkript:

Ønsker og forventninger til fremtidens patientforløb fra en»almindelig«almen praksis Jens Søndergaard professor, forskningsleder, praktiserende læge, klinisk farmakolog Jens Søndergaard 1

Challenges and opportunities in Danish General Practoce Jens Søndergaard, MD, PhD Professor, family physician, clinical pharmacologist Research Unit for General Practice, Institute of Public Health, University of Southern Denmark

Sammenhængende sundhedsvæsen Let adgang til sundhedsydelser Aktuelle behov opfyldes Patienten er velinformeret Kontinuitet i form af koordinering af undersøgelser, behandling og rehabilitering Uproblematiske overgange mellem sektorer Samarbejde mellem fagfolk

Praktiserende læger Kommuner Hospitaler Deling af roller og ansvar Tværsektorielle initiativer Dealing with the chronically ill in the Region of Southern Denmark

Sundhedsaftaler Egen læge tovholder udredning, information til patienten, henvisning og koordination af opgaverne Kommuner støtte, pleje, omsorgstilbud, patientuddannelse. Opsporing af patienter i risiko for kronisk sygdom Sygehuse specialiseret udredning, behandling og opfølgning samt vejledning til almen praksis Koordinering patientens plan, der udarbejdes af den praktiserende læge 5 november 2013

Den danske befolkning og søgning af sundhedsvæsenet i løbet af et år Direkte til sygehus 2% Gatekeeper 14% Hospital 666.990 Befolkning 5 427 459 88% Almen praksis. 4.760.941 19% Ambulant 892.670 78% 38% 45% 17% Speciallægepraksis 826.489?%?%?% Kommunalt tilbud Efter Peter Vedsted

Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Screening Endelig diagnose Behandling Første diagnose, ventetid på tests Person mærker symptomer. Tærskel for at søge læge Livsstil, primær forebyggelse (motion, kost, rygestop mm ) Palliative fase Opblussen og indlæggelse Rehabilitering Opblussen og indlæggelse Støtte til de pårørende Død Opblussen og indlæggelse

8 november 2013

E-mail fra patient Jeg har lige fået en mail fra Mikael, som netop har været til kontrol på XXX. De gav ved udskrivningen i fredags Mikael Fragmin med, da de havde stoppet hans Marevan-behandling under indlæggelsen, og de sagde, at han kunne hente yderligere Fragmin, hvis der blev behov for det. Det bad han så om i dag, men fik at vide, at det kunne de sandelig ikke give ham. Han blev sendt frem og tilbage mellem to læger på 5. og 6. sal, og de sagde, at de ikke kunne se i journalen, at han havde fået Fragmin med, og at han måtte gå til egen læge. Han foreslog så selv, at han kunne gå ned på hjerteafdelingen, hvor de kender ham, og bede om det men så kunne den ene læge pludselig godt finde noget til ham alligevel. 9 november 2013

De havde under indlæggelsen også sagt, at det var vigtigt at forsøge at finde årsagen til sepsis og sagde, at han skulle have undersøgt nyrer og stomi. Beskeden var, at hvis han ikke kunne nå at blive undersøgt under indlæggelsen, ville de sørge for, at han blev indkaldt efterfølgende. I dag sagde de så, at det kunne de sandelig ikke han måtte gå til egen læge og bede om at blive undersøgt. Mikael har bedt om en kopi af sin journal. Det bliver interessant at se, hvad der står i den. 10 november 2013

En patient fortæller: Indlæggelse på xxxx med henblik på ablation. Inden ablationen foretages en mr-scanning. 8 dage efter endt behandling modtager jeg brev om, at man har fundet forandringer i lungen, og at man har kontaktet YYYY for videre udredning. Brevet ankom en fredag (laaang weekend med bekymring forude), samme dag, som lægen fra XXXgår på sommerferie! Efter 8 dage kontakter jeg XXXX, som ikke kan finde sagen! Herefter kontakter jeg YYY, som heller ikke har set eller hørt noget! Efter yderligere 8 dage rykker jeg YYY igen nu har man fået papirerne, og sekretæren siger, jeg vil høre nærmere. Efter ca. 14 dage har jeg intet hørt og kontakter egen læge. Er nu blevet nervøs for, om forandringerne i lungen er kræft og derfor kræver hurtig behandling. Min læge ringer til YYY og spørger, hvad der sker i sagen. Han får nærmest skæld ud over, at han blander sig i deres arbejde. Han undskylder høfligt og påpeger, at han har en bekymret patient siddende Først efter to måneder kommer indkaldelsen om nærmere udredning fra YYY. Jens Søndergaard 11

Sektorovergange Mange patienter og praktiserende læger oplever utilstrækkelig koordination og sammenhæng i sundhedsvæsenets ydelser: Hvem skal man henvende sig til? Opgavefordeling ved overlevering Information relevans, omfang, timing Tilgængelighed Kapacitet Kompetence

Effect of Cardiac Rehabilitation Quality of life All-cause mortality OR=0.80 (0.68-0.93) Cardiac mortality OR=0.74 (0.61-0.96) Taylor RS et al. Am J Med 2004

Organisering Samarbejdspartnere i hjerterehabiliteringens tre faser Fase I Primær kontakt Dage Akut hjerteafsnit Invasive hjertecentre Fase II Tidlig opfølgning Uger til måneder Hjerterehabiliteringsafsnit (læge, diætist, sygeplejerske, fysioterapeut, rygestopinstruktør, psykolog, socialrådgiver) Kommunale tilbud Praktiserende læge Fase III Opfølgning og vedligeholdelse Måneder til år Praktiserende læge Kommunale tilbud (diætist, fysioterapeut, rygestopinstruktør, socialrådgiver) Psykolog Foreninger/klubber Sygehus Sygehus og kommune Praktiserende læge og kommune Forløbsprogram for hjertekarsygdom. RM 2008

Attendance rates 3% in a full rehabilitation programme 47% in parts of the rehabilitation programme 19% no attendance at all Danish Heart Association. 2009 dk

AMI, deltagelse i fase 2 rehabilitering Kontrol af medicinsk beh. Fysisk træning Kostrådgivning Patientuddannelse deltagelse tilbud Psykisk støtte Rygestopkursus 0 20 40 60 80 100 Larsen, KK. et al. Scand.J.Prim.Health Care, 2011

Tilbud og deltagelse i fase 2 Hvem får ikke tilbuddet? Kvinder, >80-årige, aleneboende, lavt uddannede, uden for arbejdsmarkedet, laveste indkomstgruppe. Hvem deltager ikke, selvom de får tilbuddet? Aleneboende, lavt uddannede, folkepensionister, laveste indkomstgruppe.

Overlevering Hjalp sygehusets personale dig med at bestille en tid hos din egen læge efter udskrivelsen? Ja, personalet opfordrede mig til at bestille en tid hos min egen læge Ja, personalet bestilte en tid hos min egen læge for mig n (%) 35,1% 2,3% Nej 62,5% 100%

Miraklet.. Undersøgelse fra Sverige viser, at over halvdelen af patienterne, som havde fået en PCI, havde fået indtryk af, at de var raske ved udskrivning

Hvor enig er du i følgende udsagn: Jeg har af og til følt mig ladt i stikken af sundhedsvæsenet, efter jeg er kommet hjem fra sygehus? 20 november 2013

Modtaget information på sygehus om: 21 november 2013

Hvordan vil du beskrive den information, du har fået på sygehuset om: 22 november 2013

Hvordan vil du beskrive den information, du har fået på sygehuset om: 23 november 2013

Har du i forbindelse med din kræftsygdom fået den hjælp, du har haft behov for fra praktiserende læge i forhold til: 24 november 2013

Har praktiserende læge på eget initiativ kontaktet dig eller indkaldt dig til konsultation, efter at du er blevet udskrevet fra sygehus? (n=4.152) 25 november 2013

Synes du, at praktiserende læge/lægepraksis hjælper med at skabe sammenhæng i dit forløb? (n=3.718) 26 november 2013

Har du i forbindelse med din kræftsygdom haft behov for hjælp fra praktiserende læge i forhold til: 27 november 2013

Synes du, at praktiserende læge/lægepraksis har tilstrækkelig viden om din kræftsygdom og behandling? (n=3.827) 28 november 2013

Sikker ansvarsoverdragelse ved udskrivelse Ref. Jakobsen HN, Rytter L, Rønholt F et al. Opfølgende hjemmebesøg til ældre efter udskrivelse fra sygehus resultat af randomiseret, kontrolleret interventionsstudie. Sundhedsstyrelsen. MTV rapport. 2007. 29

Sektorovergange Mange patienter og praktiserende læger oplever utilstrækkelig koordination og sammenhæng i sundhedsvæsenets ydelser: Hvem skal man henvende sig til? Opgavefordeling ved overlevering Information relevans, omfang, timing Tilgængelighed Kapacitet Kompetence

Sammenhængende sundhedsvæsen Let adgang til sundhedsydelser Aktuelle behov opfyldes Patienten er velinformeret Kontinuitet i form af koordinering af undersøgelser, behandling og rehabilitering Uproblematiske overgange mellem sektorer Samarbejde mellem fagfolk

Ønskeliste samarbejde hospitaler Udviklingsmuligheder Telefonisk kontakt mellem sundhedsfaglige. Adgang til kompetent rådgivning. Sundheds-IT udvikles og giver nye muligheder. Adgang til relevant billeddiagnostik og andre undersøgelser. Adgang til subakut ambulant vurdering inden for 1-3 dagee. Let adgang til standardiserede henvisningsoplysninger ved indlæggelse. Henvisning til second opinion evt. kort observation i fælles akut modtagelse. Vurdering i hjemmet af geriatrisk eller gerontopsykiatrisk udgående team for udvalgte patienter. Nedbrydning af barrierer og myter for at sikre tillid og samarbejde 32

Før endnu bedre forløb.. Bedre redskaber til behovsvurdering og monitorering af indsatsen Klarere rollefordeling og respekt for rollerne Praktiserende læge styrket i rollen som tovholder Relevant kortfattet hurtig informationsudveksling mellem aktører Udskrivelseskonference? Organisatoriske redskaber Højre grad af patientinddragelse Undgå pakketyranniet 14 November

34 november 2013

35 november 2013