til studerende: på sygeplejerskeuddannelsen Odense University College Lillebælt - spørgsmål og svar

til studerende: på sygeplejerskeuddannelsen Odense University College Lillebælt - spørgsmål og svar

Forord Denne pjece er tænkt som en guide til studerende ved sygeplejerskeuddannelsen i Region Syddanmark i forhold til håndtering af litteratur under uddannelsen. Pjecen er udarbejdet på baggrund af materialet: Principper for håndtering af litteratur ved sygeplejerskeuddannelsen i Region Syddanmark. En arbejdsgruppe nedsat af det regionale lederråd og bestående af repræsentanter fra sygeplejerskeuddannelserne ved UC Lillebælt, UC Vest og UC Syd er nået frem til en række anbefalinger i forhold til en fælles håndtering af litteratur i regionen. Indholdsfortegnelse 1. Hvad ligger der i betegnelsen litteratur? 2. Hvorfor skal jeg også selv vælge litteratur? 3. Hvordan vælger jeg litteratur? 4. Hvordan forholder jeg mig kritisk til den valgte litteratur? 5. Bør jeg dokumentere det, jeg har læst? 1. Hvad ligger der i betegnelsen litteratur? Når du støder på betegnelsen litteratur i læse-, modul- eller studieplaner, vil du kunne se, at der er tale om forskellige typer af litteratur. Der er tale om fire litteraturtyper: Videnskabsbaseret litteratur omfatter: Teorier og metoder fra monografier/antologier, som er videnskabelige arbejder, men ikke er forskningsresultater. Primærlitteratur i form af filosofisk og/eller teoretisk baserede modeller af eller teorier om professionscentrale begreber.

Forskningsbaseret litteratur omfatter: Forskningsartikler og -rapporter, herunder reviewartikler. Faglige artikler baseret på evidens og publiceret i faglige tidsskrifter. Udviklingsprojekter. Ph.d.-afhandlinger. Monografier og antologier, der præsenterer forskningsresultater og dokumentation herfor. Lærebogslitteratur (egnet) omfatter sekundærlitteratur, der giver: Kritisk præsentation af og overblik over andres videnskabelige arbejder. Overblik over resultater af forsknings- og udviklingsarbejder i centrale fag for professionen. Kritisk og teoretisk baseret præsentation af professionsbaseret viden, herunder professionens historiske udvikling. Viden om metoder til udvikling af viden og kvalitet i professionen. Evidensbaseret viden om professionelle handlinger og procedurer. Andre litteraturtyper omfatter: Debatlitteratur med faglig, teoretisk og/eller etisk argumentation. Politiske programmer, som vedrører professionens virke. Love og bekendtgørelser af relevans for professionen. Etiske retningslinjer for professionen. Patientfortællinger. (Jørgensen og Hørdam, 2008 s 17)

Det vil ikke fremgå af litteraturlisten på studie-, moduleller læseplanen, hvorvidt en given kilde f.eks. er videnskabsbaseret, men du vil kunne bruge ovenstående kategoriseringsnøgle til at vurdere typen af den litteratur, der fremgår af såvel studie-, modul- eller læseplaner som typen af den litteratur, du selv søger. Sværhedsgraden af den litteratur, du skal læse i løbet af uddannelsen, øges i takt med modulerne: I starten af uddannelsen vil du typisk skulle læse forholdsvis megen lærebogslitteratur og få videnskabs- og forskningsbaserede kilder, hvorimod andelen af såvel videnskabs- som forskningsbaseret litteratur vil stige i takt med studiets forløb. I starten af uddannelsen vil du typisk skulle søge og udvælge forskningsbaserede kilder, hvorimod der senere i uddannelsen vil være krav om, at du også er i stand til at vurdere og anvende disse kilder. Du vil ligeledes se, at omfanget af litteratur, der er anført på uddannelsens studie-, modul- eller læseplaner, falder i løbet af uddannelsen, fordi du i stigende grad selv skal udvælge den litteratur, det vil være relevant at læse under uddannelsen. For at tilgodese det internationale aspekt vil du skulle læse både svensk, norsk og engelsksproget litteratur. 2. Hvorfor skal jeg også selv vælge litteratur? I studieordningen fremgår det allerede af læringsudbyttet på det første modul, at du skal søge og udvælge praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Det vil sige, at når du søger litteratur, både i forbindelse med uddannelsen, og når du bliver færdig som sygeplejerske, er det ikke tilstrækkeligt at kunne søge på Google. Du må derfor stifte bekendtskab med de faglige databaser, som uddannelsesstedets bibliotek råder over. Det vil blandt andet være Cinahl og PubMed, for blot at nævne to, som er hyppigt anvendt indenfor sygeplejen.

Der vil derfor allerede i starten af uddannelsen være fokus på, at du bliver i stand til selv at være opsøgende i forhold til at søge viden på disse databaser. Det anbefales at du, i takt med at studiet skrider frem, selv søger og udvælger en større og større del af den litteratur, du læser. Det betyder ikke, at du nødvendigvis selv skal søge al litteraturen i bibliotekets databaser. Du vil opleve, at mange undervisere har udarbejdet lister med supplerende/anbefalet litteratur, som de vil anbefale dig at læse i forbindelse med deres respektive fagområder. Desuden vil du opleve, at de kliniske vejledere ligeledes vil anbefale dig litteratur specifikt for den kliniske praksis. Det er vigtigt, at du ikke alene vælger litteratur på baggrund af andres anbefalinger men også selv søger litteratur, idet det er et krav, at du som sygeplejerske har kompetence til at opsøge, sortere, tilegne dig og vurdere viden med relevans for professionsområdet, herunder opsøge ny national og international forskningsbaseret viden (Bilag 1 til BEK nr. 29 af 24/01/2008). 3. Hvordan vælger jeg litteratur? Den litteratur, du vælger, kan være enten videnskabsbaseret, forskningsbaseret, fra læreboger eller kan omfatte andre litteraturtyper. Du kan med fordel bruge den i afsnit 1 nævnte kategoriseringsnøgle, når du skal vurdere karakteren af den litteratur, du vil udvælge. Både i forhold til at vurdere, hvilken litteraturtype der er tale om og skærpe din opmærksomhed på, at der sker en niveaustigning i løbet af uddannelsen. Det er vigtigt, at du allerede fra studiestart har opmærksomheden rettet mod studiets litteratur. Det er derfor vigtigt, at du hurtigst muligt deltager i de kurser, uddannelsesinstitutionen udbyder i forhold til litteratursøgning, og at du indarbejder de færdigheder, du får i din dagligdag som studerende.

Litteratursøgning er i høj grad et håndværk, der skal læres og efterfølgende bruges for ikke at gå tabt. Det kan anbefales at følge kurserne flere gange for at blive fortrolig med litteratursøgningsprocessen. 4. Hvordan forholder jeg mig kritisk til den valgte litteratur? Gennem hele studiet vil der være fokus på din opøvelse og anvendelse af informationskompetence, hvor du lærer at udvælge, vurdere og anvende litteratur i både mundtlig og skriftlig argumentation. Den tidligere nævnte kategoriseringsnøgle kan som nævnt være en hjælp, når du skal vurdere, hvilken type af litteratur du udvælger. Ved gennemlæsning af såvel internetsider, afsnit i en bog, et debatindlæg i et fagtidsskrift eller en forskningsartikel er det vigtigt, som et led i en kritisk vurdering af litteraturen, at have opmærksomheden rettet mod argumentationen for at kunne afdække forfatterens pointer og begrundelserne herfor. På den måde vil det være muligt at vurdere litteraturens styrker og svagheder og dermed egnethed i forhold til et givent problemfelt, du som studerende undersøger. Hvis du har brug for råd om, hvordan du helt konkret vurderer en given tekst, kan du hente hjælp i en række opgaveskrivningsbøger. Vi kan blandt andet anbefale: Bjerrum, Merete (2005): Fra problem til færdig opgave. København Akademisk Forlag. Brøbecher, Helle (2008). At læse forskningsbaseret litteratur. I: Nielsen, Birthe Kamp m.fl. (red.). Sygeplejebogen 2. Teori og metode. 1. del. 2. udg. København: Gad. s. 170-171.

Korsbek, Lise; Hoeck, Bente. (2006). Litteratursøgning og evidensvurdering. Redskaber til afdelinger i EBP-pilotprojektet. Odense Universitetshospital. www.ouh.dk/192638 Lyngaa, Janne; Jørgensen, Birgit Bidstrup (red.) (2007). Sygeplejeleksikon. København, Munksgaard. Markussen, Kersti (2004). Læsning og vurdering af forskningsartikler. I: Sygeplejersken, 104. årg., nr. 33, s. 34-39. Polit, Denise; Beck, Cheryl (2006). Essentials of nursing research. Methods, appraisal and utilization. 6th ed. Philadephia, New York, Baltimore, Lippincott. Chapt. 4. Reading research reports. p. 66-82. Chapt. 7. Finding and reviewing studies in the literature. p. 132-174. Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2005): Den gode opgave - håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Forla get Samfundslitteratur: Frederiksberg. 3. udgave. Willman, Ania; Stoltz, Peter; Bathsevani, Christel (2007). Evidensbaseret sygepleje. En bro mellem forskning og den kliniske virksomhed. København, Gads Forlag. 2. udgave.

5. Bør jeg dokumentere det, jeg har læst? Uddannelsen er normeret til 3½ års studenterårsværk, hvilket svarer til 210 ECTS-point. For litteraturens vedkommende betyder det, at du skal læse mellem 12.000 og 16.000 sider forskellig litteratur i løbet af uddannelsen. For at du selv kan få et overblik over karakteren af den litteratur, du læser, kan vi anbefale, at du dokumenterer kilderne i en portfolio, studiebog, elektronisk referenceprogram eller lignede. Hvis du dokumenterer den læste litteratur i relation til de enkelte moduler og interne såvel som eksterne prøver, vil du på den måde kunne vurdere både omfanget og karakteren af det, du har læst; altså hvorvidt du får læst tilstrækkeligt, om sværhedsgraden øges, og ikke mindst hvorvidt du selv får søgt og/eller valgt litteratur. Referenceliste Jørgensen, BB og Hørdam, B. (2008). Review af litteratur i professionsbacheloruddannelser. Hvordan dokumenteres kvalitet og niveau af pensum? I: Uddannelsesnyt nr. 1, 19. årg, s. 14-19. Principper for håndtering af litteratur ved sygeplejerskeuddannelsen i Region Syddanmark (2008). Undervisningsministeriet. BEK nr. 29 af 24/01/2008 Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje. University College Lillebælt Sygeplejerskeuddannelsen Odense Blangstedgårdsvej 4 5220 Odense SØ Tlf: 63 18 31 00 E-mail: bla-sygepleje@ucl.dk