Borris Skole. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Borris Skole Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Borris Skole 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk ISBN (www) 97-887-7958-381-8 Foto: kühnel a:s

Indhold Forord 5 1 Indledning 7 1.1 Evalueringens formål 7 1.2 Organisering af evalueringen 8 1.3 Dokumentation og metode 9 1.4 Rapportens opbygning 11 2 Rammen om evalueringen 13 2.1 Kvalitetsarbejde 13 2.2 Grundlaget for evalueringens vurderinger 14 2.3 Anbefalinger og opfølgning 16 3 Borris Skole 17 3.1 Skolen 17 3.2 Organisering 18 3.3 Ledelsen 18 4 Principper og retningslinjer 19 4.1 Organisering og tilrettelæggelse 19 4.2 Skolebestyrelsens arbejde 21 4.3 Skole-hjem-samarbejde 22 5 Lærernes bidrag til kvalitetsarbejdet 25 5.1 Årsplaner 25 5.2 Den løbende evaluering 27

5.3 Samarbejde og videndeling 28 6 Ledelsens kvalitetsarbejde 31 6.1 Indsigt i undervisningen 31 6.2 Vurdering og opfølgning 32 6.3 Kvalitetsarbejde i sammenhæng 34 Appendiks Appendiks A: Oversigt over kriterier 37 Udvalgte rapporter på grundskoleområdet 39

Forord Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fremlægger i denne rapport resultaterne af evalueringen af Borris Skole. Evalueringen belyser hvordan man på Borris Skole arbejder med at sikre, udvikle og dokumentere kvaliteten af undervisningen i forhold til de krav der fremgår af folkeskoleloven. I alt er 20 skoler i 10 kommuner blevet evalueret efter samme koncept. Konceptet er nyt for EVA i den forstand at hver evalueringsrapport er rettet direkte mod den enkelte skole. Dermed sikrer vi os at anbefalingerne er tilpasset hver enkelt skoles vilkår. Vi håber således at rapportens fremadrettede anbefalinger vil bidrage til refleksion, debat og udvikling på skolen. Evalueringen indgår i EVA s handlingsplan for 2006 og er gennemført i perioden april 2006 til juni 2007. Evalueringen blev således sat i gang inden de seneste krav om elevplaner og kommunale kvalitetsrapporter trådte i kraft. Men da evalueringen netop handler om at gøre forventningerne og systematikken i arbejdet med kvalitet tydelige, er det håbet at rapporten også kan støtte skolen og kommunen i det forestående arbejde med elevplaner og kvalitetsrapporter. Lejf Moos Formand for evalueringsgruppen Agi Csonka Direktør for EVA Borris Skole 5

1 Indledning I de seneste 15 år er der kommet stor fokus på evaluering, kvalitetsudvikling og kvalitetssikring i folkeskolen. Kravet om løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen og kravet om undervisningsdifferentiering blev centrale i forbindelse med den gennemgribende reform af folkeskolen i 1993. Blandt de seneste tiltag er nationale test, skriftlige elevplaner og kravet om kommunale kvalitetsrapporter med oplysninger om og vurderinger af den enkelte folkeskole. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har tidligere gennemført evalueringer og undersøgelser der skriver sig ind i denne kontekst, bl.a. Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen (2004), Undervisningsdifferentiering i folkeskolen (2004) og Kommunernes kvalitetssikring af folkeskolen (2005). Disse evalueringer og undersøgelser har peget på en række udfordringer som folkeskolerne står over for i forhold til at leve op til målene i folkeskoleloven. I 2006 igangsatte EVA dette pilotprojekt der ser på hvordan den enkelte folkeskole tackler disse udfordringer. Projektet omfatter individuelle evalueringer af 20 folkeskoler, herunder Borris Skole. Denne rapport fremlægger resultaterne af evalueringen af Borris Skole. 1.1 Evalueringens formål Når man ser på tværs af EVA s hidtidige evalueringer, undersøgelser og andre opgaver på folkeskoleområdet, får man indtrykket af at der på de enkelte skoler foregår megen god undervisning og mange spændende udviklingstiltag af høj kvalitet. Kvaliteten kunne dog sikres og udvikles yderligere ved en tydeligere kobling til de gældende mål for skolens virksomhed centrale og lokale og ved systematisk evaluering og opfølgning. EVA s tidligere rapporter har typisk tegnet et generelt tilstandsbillede af et afgrænset tema i den danske folkeskole hvor enkelte skoler er indgået som cases. Formålet med skoleevalueringerne er at holde et spejl op for hver af de deltagende skoler og dermed give dem et konkret afsæt for at arbejde videre med at sikre og udvikle kvaliteten. Borris Skole 7

Afsættet er dobbelt. Det består for det første af en mængde dokumentation som EVA har samlet om den enkelte skole (se afsnit 1.3 nedenfor). Dokumentationen afdækker hvordan og i hvilket omfang skoleledelsen sikrer at skolen lever op til centrale mål i folkeskoleloven om organisering, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Den belyser også hvordan lærerne bidrager til kvaliteten og kvalitetssikringen gennem deres praksis. Endelig er der fokus på skolebestyrelsens arbejde med at formulere principper for skolens virksomhed. Det er håbet at den indsamlede dokumentation kan danne udgangspunkt for fælles drøftelser og diskussioner på den enkelte skole og dermed bidrage til fortsat at sikre og udvikle kvaliteten af skolens arbejde. Afsættet består for det andet af en række vurderinger af hvordan skolen pt. arbejder med de nævnte områder, og anbefalinger til hvordan det fortsatte arbejde kan gribes an. Vurderinger og anbefalinger gives af en gruppe faglige eksperter (se afsnit 1.2 nedenfor). Projektet er et pilotprojekt. Det indebærer bl.a. at konceptet skal evalueres og revideres efter at de 20 skoler er blevet evalueret i denne første runde. EVA planlægger at gennemføre skoleevalueringer ud fra det reviderede koncept i de kommende år. Desuden skal de metoder (spørgeskemaerne og vejledningen til selvevaluering, se afsnit 1.3, nedenfor) der anvendes i evalueringen, udvikles til værktøjer som alle skoler kan bruge til at danne sig et overblik over hvordan de hver især lever op til centrale krav i folkeskoleloven. Det er tanken at redskaberne på den måde kan bidrage til at sikre og udvikle kvaliteten på landets skoler, og at skolerne ved hjælp af disse redskaber kan frembringe dokumentation der kan supplere og nuancere den information som skolerne allerede er forpligtet til at offentliggøre på hjemmesiden, nemlig karaktergennemsnit, ved at pege på og dokumentere andre tegn på kvalitet. Dermed vil dokumentationen også være relevant for kommunernes arbejde med kvalitetsrapporter. 1.2 Organisering af evalueringen Deltagende skoler Af hensyn til den praktiske gennemførelse af evalueringen er de deltagende skoler udvalgt inden for to regioner: Region Midtjylland og Region Hovedstaden. I hver af de to regioner udpegede EVA i foråret 2006 fem (daværende) kommuner af varierende størrelse og med geografisk spredning. Det var et kriterium at kommunerne ikke tidligere havde deltaget med selvevaluerende skoler i en EVA-evaluering. Hver af de ti kommuner har haft frie hænder til at udpege to skoler. I Region Midtjylland har følgende skoler deltaget i evalueringen: Ebeltoft Kommune: Toftevangskolen og Molsskolen Hinnerup Kommune: Haldum-Hinnerup Skolen og Korsholm Skole 8 Danmarks Evalueringsinstitut

Kjellerup Kommune: Thorning Skole og Ans Skole Juelsminde Kommune: Glud Skole og Barrit Skole Skjern Kommune: Kirkeskolen og Borris Skole. De deltagende skoler varierer meget i størrelse, og antallet af lærere varierer fra 13 til 60. Fire af skolerne i Midtjylland har ikke overbygning. Det har dog ikke været et kriterium at skolerne skulle være repræsentative, idet de indgår i evalueringen som enkeltstående skoler. En oversigt over de 20 deltagende skoler kan ses på EVA s hjemmeside: www.eva.dk. Evalueringsgruppen EVA har nedsat to eksterne evalueringsgrupper der hver især har det faglige ansvar for at evaluere de ti skoler i en region. Evalueringsgrupperne foretager vurderinger og giver anbefalinger til hver enkelt skole på baggrund af evalueringens fokus og dokumentation. Hver evalueringsgruppe består af tre medlemmer der tilsammen har følgende kompetencer: Indsigt i pædagogik og didaktik i relation til undervisningen i folkeskolen på forskningsniveau Indsigt i skoleledelse Konkret erfaring fra skoleverdenen. I evalueringen af skolerne i Region Midtjylland udgør følgende tre personer evalueringsgruppen: Lektor Lejf Moos, Danmarks Pædagogiske Universitet Skolechef Anette Jensen, Vejle Kommune Skoleleder Preben Busch, Egebjergskolen, Ballerup Kommune. EVA s projektgruppe EVA har nedsat en projektgruppe som skal sikre at der i evalueringsprocessen anvendes hensigtsmæssige og pålidelige metoder i overensstemmelse med evalueringens formål. Projektgruppen har det praktiske ansvar for evalueringerne, yder sekretariatsbistand til evalueringsgrupperne og skriver evalueringsrapporterne. Evalueringskonsulent Rikke Sørup og evalueringsmedarbejder Emilie Skygebjerg har været ansvarlige for evalueringen af de ti skoler i region Midtjylland, herunder Borris Skole. En samlet oversigt over projektgruppens medlemmer kan ses på EVA s hjemmeside. 1.3 Dokumentation og metode Evalueringen er gennemført på baggrund af et kommissorium der blev vedtaget af EVA s bestyrelse i april 2006. Kommissoriet, der også kan ses på EVA s hjemmeside, gør rede for evalueringens formål, organisering og metode. Nedenfor uddybes de enkelte metodeelementer. Borris Skole 9

Spørgeskemaundersøgelse I august 2006 deltog lærerne på alle 20 skoler i en spørgeskemaundersøgelse. Målgruppen var de lærere der havde varetaget normalundervisning på 1.-9. klassetrin i skoleåret 2005/06, og som samtidig varetager normalundervisning i indeværende skoleår. På Borris Skole var målgruppen på 13 lærere, hvoraf 12 af lærerne besvarede spørgeskemaet. Det svarer til en svarprocent på 92. På tværs af de 20 skoler er svarprocenten på 86. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen på den enkelte skole blev sendt ud til skolerne i slutningen af september 2006. Selve spørgeskemaet kan ses på EVA s hjemmeside. Undersøgelsen belyser lærernes kendskab til eksisterende principper og retningslinjer, hvordan de tilrettelægger og gennemfører undervisningen, og hvordan de oplever ledelsens sikring af den gennemførte undervisnings kvalitet. I juni 2006 blev spørgeskemaet pilottestet gennem telefoninterview med ti tilfældigt udvalgte lærere, og spørgeskemaet blev efterfølgende rettet til inden det blev sendt ud til lærerne. Ikke desto mindre peger lærernes tilbagemeldinger i forbindelse med skolebesøgene (se nedenfor) på at mange af de spørgsmål der tager udgangspunkt i lovens formuleringer, har været svære at forstå og besvare. Resultaterne har imidlertid været et godt udgangspunkt for forberedelsen af skolebesøgene, og de vil indgå i denne rapport i det omfang det er relevant. Selvevaluering På hver af de 20 skoler har skolelederen været ansvarlig for at skoleledelsen har udarbejdet en selvevaluering af sin praksis for at sikre kvaliteten i skolens organisering af undervisningen og lærernes tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Borris Skoles selvevaluering er udarbejdet af skoleleder Gregers Olsen. Selvevalueringen blev sat i gang i starten af august 2006 og løb frem til slutningen af oktober 2006. Det valgte tidsrum gav skoleledelsen mulighed for at inddrage resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen blandt skolens lærere. Selvevalueringen tog udgangspunkt i en vejledning fra EVA. I vejledningen blev lederne bedt om både faktuelle oplysninger og om at reflektere over egen praksis. Desuden blev de opfordret til at vedlægge relevante bilag der kunne belyse eksisterende principper, retningslinjer og praksis. Vejledningen kan ses på EVA s hjemmeside. Skolebesøg I perioden fra den 27. november til den 8. december 2006 besøgte evalueringsgrupperne og medlemmer af EVA s projektgruppe alle skolerne. Formålet med besøgene var at få uddybet og nuanceret den øvrige dokumentation ved at bidrage med eksempler på den oplevede virkelighed. Besøget på Borris Skole fandt sted den 1. december. 10 Danmarks Evalueringsinstitut

Besøget varede en halv dag, og der blev gennemført tre separate møder af en times varighed: et med ledelsen, et med en gruppe lærere og et med skolebestyrelsesmedlemmer. EVA havde bedt skoleledelsen om at sammensætte grupperne ud fra en række kriterier der bl.a. skulle sikre aldersmæssig og faglig spredning blandt lærerne. På Borris Skole deltog følgende i møderne: Ledelsen: skoleleder Gregers Olsen og viceinspektør Elin Nielsen Lærerne: en gruppe på syv lærere med stor spredning i forhold til anciennitet, alder, køn og trin. I gruppen var mødeleder for Pædagogisk Råd som også er tillidsrepræsentant Skolebestyrelsen: fem forældrerepræsentanter, herunder formanden. De fem medlemmer er valgt for hhv. anden og tredje periode. 1.4 Rapportens opbygning Rapporten indeholder foruden dette indledende kapitel fem kapitler. Kapitel 2 beskriver rammerne for evalueringen. Her udfoldes begrebet kvalitetsarbejde. Desuden gøres der rede for det vurderingsgrundlag der ligger til grund for evalueringsgruppens vurderinger og anbefalinger, og for anbefalingernes status. Kapitel 3 indeholder nogle faktuelle oplysninger om Borris Skole, mens kapitel 4-6 indeholder resultaterne af selve evalueringen. Kapitel 4 sætter fokus på principper og retningslinjer for undervisningens organisering og tilrettelæggelse. I denne sammenhæng spiller skolebestyrelsen en central rolle. Kapitel 5 fokuserer på lærernes dokumentation af egen praksis, mens kapitel 6 beskæftiger sig med skoleledelsens kvalitetsarbejde. Kapitel 6 er således centralt i forhold til evalueringens overordnede formål fordi det ser på hvordan skoleledelsen sikrer at der er overensstemmelse mellem principper, retningslinjer, mål og praksis. Borris Skole 11

2 Rammen om evalueringen Med konceptet for skoleevalueringer sigter EVA mod at opfylde to forskellige behov der i løbet af de seneste fem år er blevet stadig tydeligere i forbindelse med EVA s evalueringer på skoleområdet: på den ene side behovet for at beskæftige sig mere indgående med den enkelte skole og give anbefalinger specifikt til hver enkelt skole, på den anden side behovet for at inddrage flere skoler og kommuner end hidtil. De to behov kan virke modstridende. Hvis behovet for større volumen skal opfyldes, er det svært samtidig at komme i dybden med alle aspekter af den enkelte skoles virksomhed, bl.a. kvaliteten af undervisningen. Derfor har EVA valgt en overordnet tilgang til den enkelte skole. I stedet for at vurdere undervisningens kvalitet, sætter EVA fokus på skolens eget arbejde med at sikre og udvikle denne kvalitet, dvs. skolens kvalitetsarbejde. Dette kapitel uddyber indholdet af begrebet kvalitetsarbejde (afsnit 2.1). I forlængelse heraf beskrives det vurderingsgrundlag der ligger til grund for evalueringsgruppens vurderinger af skolens kvalitetsarbejde (afsnit 2.2). Til sidst beskrives hvilken status de anbefalinger som vurderingerne munder ud i, har (afsnit 2.3). 2.1 Kvalitetsarbejde Det fremgår af folkeskoleloven at skolerne er ansvarlige for undervisningens kvalitet, og at skolelederen skal sikre at lærerne tilrettelægger en undervisning der udfordrer samtlige elever. Det er skolelederen der står til ansvar over for kommunen og skolebestyrelsen, men lederen skal udøve sin virksomhed i samarbejde med lærerne og den øvrige ledelse. Begrebet kvalitetsarbejde dækker i denne evaluering over det samspil, de dokumentationsformer og de dialogprocesser mellem lærere og skoleledelse der giver skolelederen reel mulighed for at opfylde lovens krav om at sikre kvaliteten af undervisningen. Begrebet kvalitetsarbejde dækker over et systematisk arbejde med at sikre og udvikle kvaliteten på skolen. Med brugen af dette begreb ønsker EVA og evalueringsgruppen på den ene side at Borris Skole 13

understrege at evalueringen tager udgangspunkt i folkeskoleloven, og at skoleledelsen har et ansvar for at sikre undervisningens kvalitet. På den anden side understreges det at kvalitetsarbejde er andet og mere end kontrol nemlig udvikling og vedligeholdelse af interne og eksterne samarbejdsrelationer, udvikling af en fælles forståelse af og et fælles sprog om kvalitet og forbedring af ledelsens muligheder for at give lærerne sparring. Samtidig skal det understreges at kvalitetsarbejde kun er en del af den samlede ledelsesopgave. Evalueringen forholder sig ikke til hvordan skolelederen udøver den samlede ledelsesopgave, ligesom den kun i begrænset omfang forholder sig til nationale og kommunale vilkår for skoleledelse. 2.2 Grundlaget for evalueringens vurderinger Grundlaget for evalueringens vurderinger og anbefalinger er folkeskoleloven. Foruden det overordnede krav om ledelsens kvalitetssikring af undervisningen (jf. afsnit 2.1) stiller loven en række krav til hvordan lærerne tilrettelægger undervisningen. Bl.a. skal tilrettelæggelsen tage hensyn til den enkelte elevs behov og forudsætninger ( 18), elevernes udbytte af undervisningen skal evalueres løbende ( 13, stk. 2), og der skal arbejdes med mål for undervisningen ( 10) og for den enkelte elev ( 18, stk. 4). Men loven udstikker ikke retningslinjer for hvordan lærerne konkret opfylder disse krav. Dermed præciserer loven heller ikke hvordan skolens leder sikrer at lærerne udmønter kravene i praksis. EVA har derfor operationaliseret lovens paragraffer i en række kriterier. For hvert kriterium er der desuden opstillet en række indikatorer, dvs. forskellige tegn på at skolen lever op til kriterierne og i sidste ende loven. Listen med kriterier og tilhørende indikatorer blev præsenteret for skolerne forud for evalueringen så skolerne på forhånd vidste hvad de kunne blive vurderet i forhold til. I praksis har den samlede række af kriterier og indikatorer fungeret som en form for bruttoliste. Evalueringsgruppen har udvalgt centrale kriterier og indikatorer fra denne liste, og rapporten er struktureret ud fra disse valg. De mest centrale kriterier omhandler ledelsens kvalitetsarbejde. Ved at omskrive lovparagrafferne til kriterier og dernæst formulere dem som indikatorer har EVA peget på at kvalitetsarbejde forudsætter at skoleledelsen har dokumenteret indsigt i undervisningen, at denne indsigt danner udgangspunkt for kvalificerede dialogprocesser mellem ledelse og medarbejdere, og at ledelsen følger op på indgåede aftaler og retningslinjer. Desuden indgår der kriterier som handler om retningslinjer og principper for organisering og tilrettelæggelse af undervisningen da disse udgør den lokale ramme for lærernes praksis og skoleledelsens kvalitetssikring af denne praksis. I denne sammenhæng er rammerne for teamdannelse og lærersamarbejde centrale idet forpligtende teamstrukturer på både ledelses- og lærerniveau kan medvirke til at sikre og udvikle kvaliteten af undervisningen. 14 Danmarks Evalueringsinstitut

Blandt de mange kriterier og indikatorer der omhandler lærernes praksis, har evalueringsgruppen valgt at fokusere på de områder der dokumenterer denne praksis og dermed skaber grundlaget for ledelsens indsigt i undervisningen. Det drejer sig især om den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen og om årsplaner. Loven stiller ikke krav om at lærerne udarbejder årsplaner, og årsplanerne optræder derfor ikke på kriterieniveau. Årsplaner kan imidlertid være et centralt redskab i skolens kvalitetsarbejde hvis de indgår aktivt i lærernes og lærerteamenes arbejde med at tilrettelægge undervisningen, og i dialogen mellem ledelse, lærere og lærerteam. Årsplaner indgår derfor på indikatorniveau i forhold til mange af kriterierne (fx lærerne udarbejder årsplaner eller andet skriftligt materiale der viser hvordan [ ] indgår i lærernes tilrettelæggelse af undervisningen ). Årsplaner og skriftlighed generelt bliver derved fremtrædende i rækken af kriterier og indikatorer. Ved at behandle årsplaner i et selvstændigt afsnit i rapporten ønsker evalueringsgruppen at understrege vigtigheden af årsplaner, men samtidig påpeges det at årsplaner er et blandt flere udviklingsredskaber og en blandt flere dokumentationskilder. De resterende kriterier og indikatorer i forhold til lærernes praksis behandles ikke særskilt i rapporten, men peger på nogle centrale forhold i folkeskoleloven som dialogen mellem ledelse og lærere om kvalitetssikring og -udvikling bør fokusere på. Sammen med de øvrige kriterier har de dannet baggrund for dokumentationsindsamlingen, og indikatorernes ordlyd afspejles især i spørgeskemaets formuleringer. De kan derfor være med til at perspektivere afsnittet om ledelsens vurdering af undervisningens kvalitet. Her er evalueringsgruppen særligt opmærksom på de kriterier der omhandler differentiering af undervisningen for det første fordi folkeskoleloven tydeligst definerer ledelsens opgave i forhold til kvalitetssikring i forbindelse med differentiering ( 18, stk. 2), og for det andet fordi kravet om differentiering er helt centralt i forhold til de øvrige krav. Meningen med evaluering af elevens udbytte af undervisningen og samarbejde med eleven om individuel målfastsættelse fremstår først tydelig når evaluering og samarbejde udmøntes i en differentieret undervisning i form af holddannelse, individuelt tilrettelagte forløb eller andet. På visse punkter er folkeskoleloven meget tydelig og lægger op til kriterier der entydigt kan besvares med et opfyldt eller et ikke opfyldt. På de fleste punkter lægger loven dog op til mere komplekse kriterier hvor der i højere grad vil være tale om en vurdering af hvordan og i hvilken grad skolen opfylder kriterierne, fx: Lærer og elev skal samarbejde om fastlæggelse af individuelle elevmål, herunder mål for den alsidige personlige udvikling på hvert klassetrin og i hvert fag. I praksis har det vist sig vanskeligt at vurdere graden af kriterieopfyldelse. Når det handler om de kriterier der retter sig mod lærerne, skal forholdet mellem kvantitet og kvalitet fx overvejes. Er det bedre at mange lærere opfylder få indikatorer, end at få lærere opfylder mange indikatorer? I stedet for at beskæftige sig med dette beskriver rapporten hvordan skolen arbejder med de tematiske områder som evalueringsgruppen har valgt at fokusere på med udgangspunkt i bruttolisten over kriterier og indikatorer. Det er fortsat denne bruttoliste der danner baggrund for evalu- Borris Skole 15

eringsgruppens vurderinger af skolen også i de tilfælde hvor evalueringsgruppen forholder sig direkte til om skolen opfylder kravene i folkeskoleloven. I appendiks A findes bruttolisten over kriterier. På EVA s hjemmeside findes en oversigt over kriterierne med henvisninger til folkeskolelovens relevante paragraffer og med tilhørende indikatorer. 2.3 Anbefalinger og opfølgning På baggrund af dokumentationen og det beskrevne vurderingsgrundlag har evalueringsgruppen formuleret anbefalinger til skolen. Anbefalingerne findes løbende i rapportens kapitel 4-6 og står i sammenhæng med de vurderinger de knytter sig til. Evalueringsgruppen har bestræbt sig på at forene det fælles vurderingsgrundlag med den enkelte skoles særkende når den har formuleret anbefalingerne. Med særkende tænkes der for det første på at skolerne kan have forskellige indsatsområder. Hvis en skole fx arbejder med en bestemt evalueringsmodel, kan anbefalingen være at fortsætte og forbedre arbejdet med denne model, mens evalueringsgruppen ikke vil anbefale bestemte evalueringsmodeller til skoler der ikke allerede har valgt selv. For det andet kan en skole være nået langt i sit kvalitetsarbejde sammenlignet med andre skoler. Imidlertid kan dette arbejde altid blive bedre, og rapporten kan indeholde anbefalinger der kan hjælpe skolen endnu længere. Hvad der udløser en anbefaling på en af skolerne behøver altså ikke nødvendigvis at føre til samme anbefaling på en anden skole. Dette forhold afspejler ønsket om i videst muligt omfang at bidrage til udvikling på den skole som er den primære målgruppe for rapporten. De skoler der indgår i evalueringen herunder Borris Skole har ifølge bekendtgørelsen om opfølgning på evaluering ved Danmarks Evalueringsinstitut mv. pligt til at udarbejde og offentliggøre en opfølgningsplan. Opfølgningsplanen skal ligge på skolens hjemmeside senest et halvt år efter rapportens offentliggørelse. 16 Danmarks Evalueringsinstitut

3 Borris Skole Borris Skole Skolevænget 31, Borris 6900 Skjern Hjemmeside: www.borris-skole.skjern.dk Dette kapitel beskriver kort Boris Skole. Foruden størrelse og beliggenhed beskrives skolens organisering og ledelse. Beskrivelsen er faktuel og følges ikke umiddelbart af vurderinger og anbefalinger. Evt. forhold ved organiseringen eller ledelsesstrukturen der giver anledning til undren eller refleksion, vil blive behandlet senere i rapporten. 3.1 Skolen Borris Skole er en lille skole som ligger i Borris By, 12 km fra Skjern. Skolen har 173 elever fordelt på 0.-7. klasse med et spor på hver årgang. Efter 7. klasse fortsætter eleverne på Kirkeskolen i Skjern. På skolen varetager 14 lærere, inklusive skoleleder og viceinspektør, den daglige undervisning. Indtil 1. januar 2007 har Borris Skole hørt under Skjern Kommune. I dag er kommunen blevet lagt sammen med kommunerne Egvad, Videbæk, Ringkøbing og Holmsland. Kommunerne udgør nu Ringkøbing-Skjern Kommune. Kommunesammenlægningen har fyldt en del i arbejdet på Borris Skole da der har været uklarhed om det videre forløb i den nye kommune og eventuelle konsekvenser. Borris Skole 17

3.2 Organisering Skolen er opdelt i fire klassegruppeteam med to klasser i hver gruppe: 0.-1. klasse, 2.-3. klasse, 4.-5. klasse og 6.-7. klasse. Den enkelte lærer får primært lagt sine undervisningstimer i ét af klassegruppeteamene. Lærerne er også organiseret i klasseteam som består af de tre til fire lærere som har den primære tilknytning til klassen. De øvrige lærere der er tilknyttet klassen, inddrages i klasseteamet når behovet er der. Ud over klassegrupper og klasseteam arbejder lærerne i fagteam. Der er tradition for at lærerne følger en klasse hele vejen til 7. klasse og derefter starter med en ny klasse. 3.3 Ledelsen Skoleledelsen består af skoleleder Gregers Olsen og viceinspektør Elin Nielsen. Skolen har tilknyttet en skolesekretær der tager sig af de administrative opgaver. Både skoleinspektør og viceinspektør har arbejdet på skolen i mange år. Begge ledere har mange skemalagte undervisningstimer og tager desuden alle vikartimer. Der er ingen velbeskrevet arbejdsdeling mellem de to ledere. 18 Danmarks Evalueringsinstitut

4 Principper og retningslinjer Dette kapitel gennemgår de overordnede principper for organiseringen og tilrettelæggelsen af undervisningen (afsnit 4.1). Det er skolebestyrelsens opgave at formulere principper for skolens virksomhed. Derfor behandler rapporten i afsnit 4.2 skolebestyrelsens arbejde med organiseringen og tilrettelæggelsen. Et væsentligt fokus for skolebestyrelsens arbejde er skole-hjemsamarbejdet, herunder fastsættelse af principper for samarbejdet. Dette tema behandles i afsnit 4.3. Kapitlet bygger på ledelsens selvevaluering med tilhørende bilag og på samtalerne under skolebesøget, først og fremmest samtalen med skolebestyrelsen. Desuden inddrages enkelte tabeller fra spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne. 4.1 Organisering og tilrettelæggelse Som bilag til selvevalueringsrapporten har skolelederen vedlagt en virksomhedsplan for Borris Skole. Planen er opdelt i to dele. Første del indeholder årsrapport for 2005, og heri indgår Skjern Kommunes folkeskolepolitik. Årsrapporterne forholder sig til kommunens skolepolitik der omfatter fem indsatsområder: kompetencer, En god skolestart et fælles grundlag, forældre og skole, Den rummelige folkeskole i Skjern Kommune og anvendelse af IKT i folkeskolen. Anden del af virksomhedsplanen er dateret 2006/07, og heri beskrives skolens virke. Af forordet fremgår tre centrale værdier/indsatsområder: rummelighed, skole-hjem-samarbejde og undervisningsmaterialer. Under besøget fremstod indsatsområderne fra virksomhedsplanen tydeligt. Især udtrykte skolelederen stolthed over skolens rummelighed, herunder det faktum at skolen ikke har overført nogen elever til kommunens specialklasser. Skolen har endvidere vedlagt sit værdigrundlag der tegner et billede af hvad skolen gerne vil måles på. Heri fremhæves tre overordnede værdier: vi er ordentlige, vi er nysgerrige og vi handler. Sammenhængen mellem værdigrundlag og virksomhedsplan fremstår ikke så tydelig. Borris Skole 19

Virksomhedsplanen er omfattende og indeholder flere temaer end dem kommunen har meldt ud. Planen er meget beskrivende og gælder i praksis som principielt grundlag for Borris Skole, bl.a. i forbindelse med organisering og tilrettelæggelse af undervisningen (teamsamarbejde, specialundervisning, vikardækning, klasselærerfunktion, lektionslængde og p-fagsordning). Skolebestyrelsen har været involveret i mange af beskrivelserne i virksomhedsplanen, men formelt optræder ordet principper kun i forbindelse med SFO og i forbindelse med mobning. I selvevalueringsrapporten skriver skolelederen desuden at der er principper for ugens opdeling og for temauger. Under besøget oplyste skolebestyrelsen at der formelt er et princip for skole-hjem-samarbejdet. De tilstedeværende lærere gav udtryk for at virksomhedsplanens beskrivelse af teamsamarbejdet havde principiel status, men ellers var deres kendskab til skriftlige principper og retningslinjer begrænset. Lærerne fortalte dog at samtlige principper er samlet i en mappe på kontoret. Lærernes begrænsede kendskab til de nedskrevne retningslinjer afspejles i spørgeskemaundersøgelsen. 83 % af lærerne svarer at skolen har skriftlige principper for organisering af undervisningen, mens samtlige lærere svarer at skolen ikke har skriftlige principper for tilrettelæggelse af undervisningen (tabel 1). På spørgsmålet om hvorvidt lærerne har været med i udarbejdelsen af principperne for organiseringen og tilrettelæggelsen af undervisningen svarer 54 % af lærerne at de i nogen eller høj grad har været med i udarbejdelsen af principper for organiseringen, og 46 % af lærerne svarer i mindre grad eller slet ikke. For tilrettelæggelsen af undervisningen svarer 9 % i høj grad og 27 % i nogen grad, og 64 % af lærerne mener at de slet ikke har været med til at udarbejde principper (figur 1). Under besøget gav både ledelse, lærere og skolebestyrelse udtryk for at en lille skole som Borris Skole ikke behøver at skrive en masse ned. Begrundelserne er flere, men kredser især om tillid: et ord er et ord, og man stoler på hinanden. Citaterne udtrykker den holdning at skriftlighed ikke bidrager med noget i forhold til mundtlige aftaler. I selvevalueringsrapporten skriver ledelsen i den sammenhæng: Hvis skriftliggørelse (med skriftliggørelse mener jeg kontrol og overvågning) er en nødvendig forudsætning for at kunne kvalitetssikre, så er min praksis ikke god nok, men jeg mener godt man med andre midler kan sikre sig de nødvendige informationer og den nødvendige indsigt. Samtidig udtrykte lærere og bestyrelse en frygt for at skriftlige principper og skriftlighed i det hele taget ville virke begrænsende på lærergruppens og den enkelte lærers råderum og frihed i forhold til tilrettelæggelse af undervisningen. Denne frihed vægtes på nuværende tidspunkt højt. Der er derfor ingen fælles beslutninger i forhold til de centrale krav i folkeskoleloven om fx undervisningsdifferentiering, målfastsættelse eller evaluering. Uanset hvilket af de ovennævnte argumenter der vejer tungest i modstanden mod skriftlighed, er det bemærkelsesværdigt at der på Borris Skole er skrevet meget ned om de forhold der betragtes som vigtige for skolen. Således er fx skole-hjem-samarbejdet beskrevet meget udførligt (jf. afsnit 4.3). 20 Danmarks Evalueringsinstitut

Skriftlighed på en lille skole er mindre nødvendig som informationskanal, altså som middel til at udbrede kendskab til og evt. fastholde beslutninger. Omvendt kan skriftlighed være et væsentligt redskab til at stimulere fælles refleksioner og pædagogiske overvejelser. Når en beslutning skal skrives ned, kræves der præcision i formuleringerne og en fælles forståelse af hvad der ligger bag det nedskrevne. Således kan processen bag skriftliggørelse af fælles retningslinjer eller principper virke forpligtende i forhold til fælles forståelser og beslutninger. Modviljen mod skriftlighed på Borris Skole kan i lige så høj grad være en modvilje mod fælles og forpligtende retningslinjer. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelse, lærere og skolebestyrelse diskuterer og nuancerer synet på skriftlighed. Der bør formuleres nogle enkle overordnede principper for skriftlighed. Af principperne bør det fremgå hvilke dele af skolens virke bestyrelsen skal formulere principper for, og hvilke dele ledelsen i samarbejde med lærerne skal formulere retningslinjer for. Af de overordnede principper bør det fremgå hvilke formål henholdsvis skriftlighed og mundtlighed tjener. 4.2 Skolebestyrelsens arbejde Alle fem forældrerepræsentanter deltog i mødet med skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen på Borris Skole er sammensat af forældrerepræsentanter som er i gang med deres anden eller tredje periode. Det er således en erfaren bestyrelse, der har børn i alle klasser med undtagelse af børnehaveklassen. Bestyrelsesrepræsentanter er tilknyttet hver deres klasse hvor de informerer og aflægger årsberetning på et forældremøde. Medlemmerne synes at de er blevet klædt godt på til at varetage bestyrelsesfunktionen. Efter bestyrelsesvalget holdt kommunen et introduktionsmøde hvor alle skolebestyrelser i kommunen var inviteret. Skolens ledelse har ligeledes givet bestyrelsen megen information, men der har ikke været noget specifikt introduktionsprogram. Under besøget gav bestyrelsen udtryk for at den væsentligste introduktion til nye medlemmer foregår uformelt gennem de erfarne medlemmer. Bestyrelsen er løbende opmærksom på tilbud og publikationer fra Skole og Samfund. Bestyrelsen holder møde én gang om måneden hvor formanden for børne- og kulturudvalget er fast deltager. I Skjern Kommune har børne- og kulturudvalget delt skolerne imellem sig. Bestyrelsen har været meget glad for denne ordning. Dagsordenen vedtages fra møde til møde, og på den måde er alle repræsentanter med til at præge den. På møderne har skolebestyrelsen bl.a. beskæftiget sig med mobbepolitik og i den forbindelse indkaldt alle klasserådsrepræsentanter til en fælles drøftelse. Bestyrelsen er også med til årlige beslutninger om fagfordeling og skemalægning og til at udarbejde virksomhedsplanen. I den forbindelse gennemgås skolens principper. Borris Skole 21

Som det fremgår af afsnit 4.1, deler bestyrelsen ledelsens og lærernes holdning til skriftlighed herunder principper. Bestyrelsens grundlæggende holdning er at principper ikke skal udarbejdes bare for at udarbejde principper. Forældrerepræsentanterne i bestyrelsen har udpræget tiltro til at lærerne gør deres arbejde ordentligt. Under besøget gav skolebestyrelsen udtryk for at den er glad for bestyrelsesarbejdet idet Borris Skole er så velfungerende. Der er et godt samarbejde med ledelsen og stor opbakning til bestyrelsesarbejdet. Samtidig kender alle hinanden i Borris By, og repræsentanterne i bestyrelsen har derfor et tæt og godt kendskab til forældrene på skolen. Bestyrelsen oplever at den medvirker til at sikre kvaliteten af undervisningen ved at kanalisere midlerne de rigtige steder hen. På mødet beskrev bestyrelsen at den fx prioriterer undervisningsmidler frem for legeplads. Som nævnt i afsnit 4.1 er fokus på undervisningsmidler i overensstemmelse med virksomhedsplanen. Bestyrelsens argument er at det skyldes fokus på faglighed og undervisning. Dette fokus fremgår mindre tydeligt af de vedlagte bilag og den indsamlede dokumentation der i højere grad tegner et billede af en skole med fokus på den enkelte elev og dennes sociale velbefindende og alsidige og personlige udvikling (jf. afsnit 4.3 og 5.2). Bestyrelsen på Borris Skole fremstår som engageret og positiv. Den gør et stort arbejde, men det fremstår uklart hvordan der konkret arbejdes med den centrale opgave at formulere principper for skolens virksomhed. Evalueringsgruppen vurderer at man med fordel kan udvikle en fælles forståelse af hvordan tingene skal gøres i praksis på skolen (jf. afsnit 4.1). En fælles og skriftlig formulering af dette udmøntet i principper kunne tydeliggøre hvad der gør Borris Skole til en god skole og forhåbentlig medvirke til at bevare og videreudvikle kvaliteten på længere sigt. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelse og bestyrelse fortsætter det gode samarbejde, men fokuserer på at revidere og formulere værdier og principper der beskriver en fælles praksis på skolen. 4.3 Skole-hjem-samarbejde Skole-hjem-samarbejdet på Borris Skole beskrives i skolens virksomhedsplan for 2006/07. Beskrivelsen er meget omfattende og giver information om den tidlige forældrekontakt, kontakten mellem skole og hjem, overgangen fra børnehaveklasse til 1. klasse, åbent hus-dage, klasseforældreråd og forældresamarbejde. Som bilag til selvevalueringsrapporten er vedlagt en samarbejdsaftale mellem ledelsen for Børnehuset den lokale børneinstitution og skolelederen samt to hæfter hvor de respektive bestyrelser beskriver dette samarbejde. Hæfterne omhandler forventninger, fundament og samarbejde mellem forældre, daginstitution og skole. 22 Danmarks Evalueringsinstitut

Af virksomhedsplanen fremgår det at spædbørnsforældre inviteres til et møde på skolen. Formålet er at få forældrene til at fungere som en gruppe i en tidlig fase af barnets liv og at give forældrene mulighed for at trække på hinandens erfaringer. Inden indskrivningen inviteres forældrene i god tid til et informationsmøde, og når indskrivningen har fundet sted, inviteres forældrene på et besøg for at se skolen. Det første forældremøde holdes inden udgangen af september, og forældrene har mulighed for at tilkendegive om de er interesseret i at få hjemmebesøg af børnehaveklasselederen. Det fremgår desuden at der i løbet af et skoleår er minimum ét forældremøde, én forældresamtale og ét hjemmebesøg for 0.-1. klasse og ét forældremøde og to forældresamtaler for 2.-7. klasse. Besøget underbyggede indtrykket af en meget tæt kontakt mellem skole og hjem. Skolelederen fortalte bl.a. at der er en god dialog mellem borgerne og skolen, og folk kommer frivilligt og hjælper skolen hvis der er brug for det. I spørgeskemaet svarer alle lærere at skolen har skriftlige principper for hvor ofte forældrene skal underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af undervisningen. Ligeledes har samtlige lærere på nær én kendskab til at skolen har skriftlige principper for hvor ofte eleverne skal underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af undervisningen. Alle lærerne svarer at skolen har principper for hvorvidt underretningen skal ske mundtligt eller skriftligt. Lærerne er til gengæld i tvivl om hvorvidt skolen har skriftlige principper for om eleverne skal underrettes mundtligt eller skriftligt om skolens syn på elevernes udbytte af undervisningen. Det mener 42 % af lærerne at den har, mens de resterende 58 % ikke mener det er tilfældet (figur 2). Skolebestyrelsen har udarbejdet et samtaleark for alle klasser på Borris Skole. Samtalearket skal øge udbyttet af forældresamtalerne og give indblik i elevens udvikling. Samtidig skal det danne grundlag for arbejdet med elevplaner, som er begyndt i 2007. Samtalearket behandler tre emner: tryghed/trivsel, holdning til skolen og skolearbejdet samt faglighed. Nederst på arket har forældrene mulighed for at komme med kommentarer, positive såvel som negative. Forud for skolehjem-samtalen holder lærerne elevsamtaler. Der er dog ingen retningslinjer for disse samtalers indhold. Dette bliver bekræftet i spørgeskemaundersøgelsen. Til spørgsmålet om i hvilken grad fastsættelse af elevmål indgår i elevsamtalen, svarer fire lærere (36 %) i forhold til mere end halvdelen af eleverne, fire lærere (36 %) svarer i forhold til mindre end halvdelen af eleverne, og tre lærere (27 %) svarer slet ikke. For alle elleve lærere (100 %) gælder at elevsamtalen ikke bruges til at sætte skriftlige individuelle mål, tværfaglige mål og mål for elevens alsidige personlige udvikling (tabel 12). Evalueringsgruppen vurderer at skolen kunne kvalificere den forestående implementering af elevplaner ved tydeligere at koble den til elevsamtalerne og ved at tydeliggøre formålet med disse samtaler, bl.a. ved at have et fælles fokus på centrale forhold i folkeskoleloven som fx individuel Borris Skole 23

målfastsættelse. Desuden er der et velfungerende og udbygget skole-hjem-samarbejde på Borris Skole. Skolen er en central aktør i lokalsamfundet, og samarbejdet er velbeskrevet. Det er bemærkelsesværdigt at skole-hjem-samarbejdet er forbundet med en helt anden skriftlighed end skolens øvrige virke (jf. afsnit 4.1 og 4.2). Evalueringsgruppen anbefaler - at skolen fortsætter det gode skole-hjem-samarbejde. Erfaringerne med at drøfte og beskrive den eksisterende praksis bør kunne overføres til andre centrale områder af skolens virksomhed. - at ledelse og lærere drøfter og formulerer fælles retningslinjer for det faglige indhold i elevsamtaler, herunder fastsættelse af individuelle elevmål. 24 Danmarks Evalueringsinstitut

5 Lærernes bidrag til kvalitetsarbejdet Mens forrige kapitel handlede om de overordnede principper, ser dette kapitel nærmere på lærernes praksis. Dokumentation af lærernes praksis er afgørende for ledelsens mulighed for at sikre og udvikle kvaliteten af skolens undervisning. Derfor ligger fokus på lærernes arbejde med at dokumentere deres arbejde. Kapitlet trækker på spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne, samtaler med lærerne under besøget og til dels ledelsens selvevalueringsrapport. Undervisningspraksis kan beskrives som målsætning, planlægning og tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering som bidrager til ny planlægning. Den evaluering som folkeskoleloven og dermed EVA s kriterier fokuserer på, er den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. I løbende evaluering ligger imidlertid en forventning om at evaluering er en aktivitet der foregår samtidig med og i et tæt samspil med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen. I et forsøg på at indfange dette komplekse samspil i en enkel fremstilling skelnes der i dette kapitel mellem to typer dokumentation: årsplaner (afsnit 5.1) og evalueringsresultater (afsnit 5.2). Desuden indgår samarbejde og videndeling mellem lærerne (afsnit 5.3). 5.1 Årsplaner På Borris Skole stiller ledelsen ikke krav om at lærerne skal udarbejde skriftligt materiale, herunder årsplaner, som belyser hvordan lærerne konkret tilrettelægger undervisningen. I år har alle lærere for første gang udarbejdet årsplaner og afleveret dem til skolelederen. I og med at der ikke foreligger krav om aflevering af årsplaner, er der heller ikke fælles retningslinjer for selve årsplanens udformning eller indhold. Spørgeskemaundersøgelsen bekræfter at årsplaner ikke har en forpligtende status. Alle lærere på nær én (91 %) svarer at skolelederen ikke indhenter årsplaner eller andet skriftligt materiale der belyser hvordan undervisningen tilrettelægges (tabel 18). Under besøget oplyste lærerne at der udarbejdes en årsplan pr. fag, og der er ikke nogen fælles årsplan for klassen. De forskellige klasseteam kan godt tage fælles emner op, og disse vil så fremgå af årsplanerne. Årsplanerne bliver ikke offentliggjort, men skolebestyrelsen fortalte under besøget at årsplanerne bliver præsenteret på forældremøderne. Lærerne fortalte endvidere at der Borris Skole 25

sendes nyhedsbreve ud til forældrene. Disse kan handle om alt fra det sociale liv og opsamling på et afsluttet projekt til hvordan fremtiden ser ud, herunder mål mv. Der er ikke specifikke krav om at der skal udsendes nyhedsbreve, og brevene sendes ud efter behov. Nyhedsbrevene sendes oftere ud i indskolingen end på mellemtrinnet. I spørgeskemaundersøgelsen svarer seks lærere (54 %) at de for mere end halvdelen af deres undervisning udarbejder årsplaner eller andet skriftligt materiale der viser hvilke dele af undervisningen der har som mål at eleverne tilegner sig de erkendelses- og arbejdsformer der fremgår af faghæfterne for de enkelte fag. To lærere (18 %) svarer for mindre end halvdelen af undervisningen og tre lærere (27 %) svarer nej til spørgsmålet. 73 % af lærerne svarer at de ikke udarbejder årsplaner eller andet skriftligt materiale der viser hvordan der veksles mellem undervisningsformer i fag og på tværs af fag (tabel 4). Ligeledes svarer samtlige lærere på nær én (92 %) at de ikke udarbejder årsplaner eller andet skriftligt materiale der viser hvordan de samarbejder med eleverne om undervisningens tilrettelæggelse i forbindelse med valg af henholdsvis arbejdsformer, undervisningsmetoder og stof (figur 4). Mellem 60 % og 100 % svarer at de ikke udarbejder årsplaner der viser hvordan henholdsvis aktiviteter vedrørende den løbende evaluering og resultater heraf indgår i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen i de enkelte fag og på tværs af fag (tabel 7). Til gengæld svarer 92 % af lærerne at de tilrettelægger undervisningen med udgangspunkt i den løbende evaluering af elevernes udbytte i mere end halvdelen af deres undervisning (tabel 6). At lærerne ikke har nedskrevet deres praksis i årsplaner, er altså ikke i sig selv udtryk for at lærerne ikke gennemfører de omtalte aktiviteter. Under besøget gav lærerne udtryk for at fælles krav til årsplanernes udformning og indhold kan virke begrænsende. Lærerne frygter at et alt for stramt planlagt forløb kan hæmme deres kreativitet og impulsivitet. Evalueringsgruppen vurderer at en fælles forståelse af at årsplaner skal indeholde pædagogiske overvejelser i forhold til centrale forhold i folkeskoleloven, fx undervisningsdifferentiering og evaluering, bør dog ikke være en hæmsko, men en tydeliggørelse og en hjælp der kan stimulere til refleksion over egen og fælles praksis. Fælles retningslinjer for årsplanen vil kunne bidrage til at udtrykke en fælles forståelse af mål og arbejdsopgaver på teamniveau og for lærerkollegiet som helhed. Hvis årsplanerne skal fungere som udviklingsredskab, må ledelsen gå forrest og signalere at planerne har betydning. 26 Danmarks Evalueringsinstitut

Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen i samarbejde med lærerne sætter udviklingsarbejde i gang på skolen for at skabe en fælles praksis for årsplanernes indhold. Bl.a. bør det afklares hvad formålet med årsplanerne er, hvem målgruppen for årsplanerne er, og hvordan årsplanerne kan anvendes som pædagogisk udviklingsredskab. Pædagogiske overvejelser i forhold til centrale krav i folkeskoleloven bør indgå i årsplanerne. 5.2 Den løbende evaluering Alle lærere på Borris Skole benytter løbende evaluering. Det fremgår af spørgeskemaundersøgelsen at 100 % af lærerne foretager løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i forhold til mere end halvdelen af deres elever (tabel 5). Som det fremgår af afsnit 5.1, svarer alle lærere på nær én (92 %) at de tilrettelægger undervisningen med udgangspunkt i den løbende evaluering af elevernes udbytte (tabel 6). Der er imidlertid ikke nogen fælles forståelse af hvordan den løbende evaluering skal foregå, fx hvor meget lærerne skal evaluere løbende. På skolen benyttes forskellige former for prøver/test, herunder diagnostiske test, og evaluering som Skjern Kommune har stillet krav om skal gennemføres på skolen. I spørgeskemaundersøgelsen svarer henholdsvis 60 % og 70 % af lærerne at de anvender diagnostiske prøver og andre prøver/test i forhold til mere end halvdelen af deres elever (tabel 10). Under besøget fremgik det at resultaterne af test gennemgås på forældremøder i de enkelte klasser og fremlægges for skolebestyrelsen på skolebestyrelsesmøder. Som noget nyt er skolen gået i gang med portfolio. Alle lærere har været på kursus i portfolio, og der er indgået en aftale om at lærerne skal starte med portfolio i én af deres klasser. Da spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført, var dette tydeligvis ikke slået igennem. Det fremgår at 80 % eller flere slet ikke bruger proces-/refleksionsværktøjer, herunder portfolio (tabel 10). I spørgeskemaundersøgelsen spørges der desuden om hvorvidt lærerens arbejde med den løbende evaluering af elevens udbytte er tilrettelagt sådan at den løbende evaluering belyser den enkelte elevs: status i forhold til trinmålene for de enkelte fag status i forhold til de individuelle mål for de enkelte fag progression i forhold til trinmålene for de enkelte fag progression i forhold til de individuelle mål for de enkelte fag alsidige og personlige udvikling. Borris Skole 27

Til spørgsmålene svarer størstedelen af lærerne overvejende positivt. Mellem 60 % og 90 % af lærerne svarer ja, i forhold til alle eller mere end halvdelen af mine elever. Kun spørgsmålet om elevens progression i forhold til de individuelle mål for de enkelte fag afviger. Her svarer halvdelen af lærerne at de tilrettelægger arbejdet sådan i forhold til alle eller mere end halvdelen af deres elever, mens den anden halvdel slet ikke gør det eller gør det i forhold til mindre end halvdelen af deres elever (tabel 9). Det er bemærkelsesværdigt at samtlige lærere svarer at evalueringen belyser den enkelte elevs alsidige og personlige udvikling, og med en enkelt undtagelse gælder det i forhold til alle eller mere end halvdelen af deres elever. Desuden svarer 60 % af lærerne at skriftlige resultater af den løbende evaluering i høj grad indgår som grundlag for elevsamtaler, mens 30 % svarer i mindre grad eller slet ikke. En enkelt lærer (10 %) gennemfører ikke elevsamtaler (figur 5). Svarene underbygger evalueringsgruppens vurdering af at det kunne være nyttigt med en fælles fokuseret forståelse af formålet med elevsamtaler, herunder fokus på de faglige individuelle mål (jf. afsnit 4.3). I øvrigt viser tallene at der foregår megen evaluering på Borris Skole, men at evalueringsformen og anvendelsen af evalueringsresultaterne er meget forskellig. Det kunne være hensigtsmæssigt med en afklaring af hvad formålet med de mange gennemførte evalueringsaktiviteter er. Evalueringsgruppen anbefaler - at skolens ledelse sammen med lærerne drøfter fælles rammer for den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen. Evaluering bør tænkes sammen med årsplanerne, og det bør fremgå klart hvad der skal evalueres, og hvordan resultaterne af evalueringen skal bruges i den videre planlægning. 5.3 Samarbejde og videndeling De overordnede rammer for teamsamarbejdet på Borris Skole er beskrevet i virksomhedsplanen. Begrebet team anvendes om lærerne i en klassegruppe, dvs. to klasser/årgange. Desuden er samarbejdet om den enkelte klasse beskrevet. Fagteam er ikke beskrevet, men 10 ud af 12 lærere svarer i spørgeskemaundersøgelsen at lærerne arbejder i fagteam (tabel 13). Det beskrevne samarbejde på klasse- og klassegruppeniveau drejer sig om den overordnede planlægning og koordinering af fælles emner og aktiviteter forud for skoleårets start. Det løbende samarbejde er ikke beskrevet, og der er således ikke nogen beskrevne rammer eller retningslinjer for samarbejde, drøftelser eller videndeling i forbindelse med pædagogiske forhold. Under besø- 28 Danmarks Evalueringsinstitut