Ungestrategi 2017 1
Forord Når man er ung, er der mange forventninger og udfordringer at håndtere. Der er de nationale krav om, at flere unge skal hurtigere igennem uddannelsessystemet, der er de unges egne krav til, hvordan man skal se ud og opføre sig, og så er der alt det andet. Der er mange valg og krav og derfor meget at forholde sig til. De unge er forskellige og har individuelle udfordringer og ønsker, der afhænger af deres personlighed, baggrund, og hvor de er i deres liv. Langt de fleste klarer sig selv uden hjælp og støtte fra det offentlige. Nogle har dog brug for lettere rådgivning og vejledning. Andre igen kan have brug for en særlig indsats for at blive klædt på til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse og efterfølgende få et arbejde. Uddannelse er på mange måder afgørende for, hvordan man klarer sig senere i livet. Det handler om de jobmuligheder, der byder sig, og mere bredt om at uddannelse er en væsentlig kilde til identitet og tilhørsforhold. Ingen ung skal lave ingenting. Derfor er der særligt fokus på de unge, som har brug for en ekstra indsats for at gennemføre en kompetencegivende uddannelse og etablere en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. For at lede de unge godt på vej er det vigtigt, at vi samarbejder. I Ungestrategien fokuserer vi på en række forskellige faktorer og aktører, som kan have afgørende betydning for, i hvilken grad de unge er i stand til at mestre eget liv. Det er vigtigt, at vi har de rigtige indsatser, så vi kan imødekomme den unges individuelle behov, og at vi handler så tidligt som muligt. Vi vil hjælpe de unge med at håndtere de udfordringer og barrierer, de står overfor. Fra grundskolen til de har gennemført en uddannelse og er kommet i arbejde. Derfor ønsker vi at forpligtige os til i fællesskab at tage hånd om alle unge i kommunen, uanset den unges forudsætninger og aktuelle situation. Vi ønsker at styrke det helhedsorienterede og tværfaglige arbejde og princippet om, at de unge kun skal have én indgang til kommunen. Med ungestrategien ønsker vi at hjælpe og støtte de unge ud fra deres individuelle behov, samtidig med at de unge ansvarliggøres i eget liv. Ungestrategien er derfor baseret på den grundlæggende antagelse, at uddannelse, både på kort og langt sigt, er den sikreste måde at vinde fodfæste i voksenlivet. Derfor tager strategien afsæt i uddannelse og beskæftigelse. Den samlede Ungestrategi skal være pejlemærke for ungeindsatsen i de kommende år. Ved at have en nedskrevet og vedtaget Ungestrategi er det vores overbevisning, at vi bedst muligt vil være i stand til at fastholde og udvikle rammerne for et konkret kommunalt samarbejde om - og ikke mindst - sammen med de unge. Vi glæder os til at realisere ungestrategien. 2
Indhold Mål 4 Målsætninger 4 Målgruppen 5 Ungestrategiens temaer 6 Tema 1: Inddragelse af og samarbejde med den unge 7 For at dette skal lykkes 8 har vi én indgang for den unge til Mariagerfjord Kommune 8 møder vi den unge, hvor den unge er 8 Tema 2: En koordineret, tværgående og helhedsorienteret indsats 9 For at dette skal lykkes 10 tager vi afsæt i det individuelle menneskes forudsætninger, ønsker og ressourcer 10 vil vi arbejde efter fælles mål på tværs af fagenheder, sektorer og afdelinger 10 sikre vi en fokuseret og fleksibel støtte 10 sørger vi for, at den unge oplever gode overgange 10 vil den unge blive mødt af én ansvarlig tværgående ungekoordinator 11 sikre vi - via koordinering - videndeling om de unge 11 etableres der en tværfaglig platform Konferencen 11 3
Mål Det overordnede mål med Ungestrategien er at gøre den unge selvforsørgende - ved en koordineret tværgående indsats, som skal styrke den unge fagligt, socialt, psykisk og fysisk til at kunne gennemføre en almen uddannelse eller opnå beskæftigelse på almindelige vilkår. Med Ungestrategien ønsker vi at danne rammen om en koordineret, tværgående og helhedsorienteret ungeindsats. Strategien skal fremme betingelserne for, at så stor en del af ungegruppen som muligt gennemfører en ungdomsuddannelse, der skaber grundlag for at blive økonomisk selvforsørgende. Udgangspunktet er, at der er potentiale for at skabe bedre resultater i ungeindsatsen via et styrket tværgående samarbejde på tværs af alle involverede aktører. Det overordnede mål i ungestrategien går i rød tråd med Strategier og indsatser på ungeområdet jf. Beskæftigelsesplan 2016-2018: Der vil i de kommende år være enormt fokus på, at der udvikles en tværfaglig platform, som giver mulighed for at skabe en sammenhængende indsats med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer. Indsatsen skal være gennemskuelig og forståelig for den enkelte unge. Målet er, at kunne lave én plan for den unge, én plan som man kan arbejde videre med i alle forvaltninger, som den unge er tilknyttet. Der er fremadrettet fokus på at benytte de relevante dele af redskabsviften, som kan hjælpe den unge til at gennemføre en uddannelse. For denne målgruppe sker det fortrinsvis gennem uddannelsesforberedende aktiviteter og brobyggende indsatser. Målsætninger Afsættet for det overordnede mål i ungeindsatsen og Ungestrategien er, hvordan de unge kan mestre eget liv og udfolde deres potentiale. Effekterne af ungeindsatsen vil løbende blive evalueret. Hvortil der er sat en række succeskriterier, der er valgt for at give det mest reelle billede af, om ungeindsatsen virker. 80 % af de unge er uddannelsesparate i december i 8. klasse 87 % af de unge er uddannelsesparate ved udgangen af 8. klasse 93 % af de unge er uddannelsesparate i december i 9. klasse 95 % af de unge er uddannelsesparate ved udgangen af 9. klasse 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse og antallet af unge, der gennemfører en erhvervsuddannelse, skal være stigende år for år, ligesom frafaldet fra ungdomsuddannelserne skal være faldende år for år. 50 % af de unge på uddannelseshjælp er i uddannelse eller i beskæftigelse - målt fra 1. jan. 2016 og frem til 31. dec. 2019 Løbende etablering af kommunale EGU-pladser: Fem kommunale pladser oprettes i 2016 og 10 nye kommunale pladser oprettes i 2017. De 15 pladser udskiftes ende løbende, når de to år er gået for den enkelte elev. 4
Målgruppen Alle unge, uanset sociale vilkår, skal have lige muligheder for at udnytte deres potentiale fuldt ud, hvorfor strategien rummer alle unge i alderen 15-29 år. Realiteten er dog, at størstedelen af de unge aldrig kommer i kontakt med kommunen som myndighed, da de mestrer eget liv uden det store behov for hjælp. Ungestrategiens målgrupper afgrænset efter alder og støttebehov Imidlertid oplever en gruppe af unge udfordringer ved at skulle gennemføre en uddannelse eller finde fodfæste på arbejdsmarkedet, da de slås med forskellige problemstillinger. Det er besluttet, at det er denne gruppe af unge, de unge med risiko for ikke at få en uddannelse og med risiko for at komme på varig overførselsindkomst, som Ungestrategien målrettes mod. I aldersgruppen 18-30 år indgår: Unge som er aktivitetsparate Unge som er uddannelsesparate indenfor et år Unge flygtninge Unge på produktionsskole Unge i uddannelse med behov for en fastholdelsesindsats Ifølge rapporten Målgruppen statistisk set er der i Mariagerfjord Kommune ca.15 % af borgere i ungegruppen, som vurderes at være den egentlige målgruppe for Ungeindsatsen. Det er dem, der har brug for ekstra støtte, hjælp og vejledning til at kunne komme i uddannelse eller i arbejde. I aldersgruppen 15-17 år indgår: Unge i specialklasser Unge på specialefterskole eller produktionsskole Unge med særliget behov inkluderet i folkeskolen Unge flygtninge i udvidede modtagerforhold (14-19) Unge med behov for en fastholdelsesindsats Unge der ikke uddannelsesparate Det betyder, at målgruppen ikke omfatter de unge mennesker, der lidt firkantet sagt kan klare sig selv, samt de unge hvor det ikke umiddelbart er realistisk, at de med støtte, hjælp og vejledning kan komme i uddannelse eller i arbejde. Det betyder ikke, at Mariagerfjord Kommune ikke skal gøre en indsats for disse mennesker. Vi skal bestemt forsøge, efter bedste evne, at give denne gruppe mennesker et så normalt liv som muligt. Men det vil bare ikke ske i regi af ungestrategien. 5
Ungestrategiens temaer Ungestrategien tager udgangspunkt i to temaer, der vil være rammesættende for ungeindsatsen i de kommende år. Gennemgående for de to temaer er, at den tidlige koordinerende indsats skal styrkes både internt og eksternt og med inddragelse af den unge. Inddragelse af og samarbejde med den unge En koordineret, tværgående og helhedsorienteret i ndsats Det handler om at møde de unge, der hvor de er, og anerkende at en mindre gruppe af unge har andre udfordringer, end at de mangler en uddannelse. Med Ungestrategien vil Mariagerfjord Kommune sikre et operationelt samarbejde om og med den enkelte unge, som er præget af videndeling og effektiv koordination. Tanken er, at det overordnede mål, temaerne og indsatserne skal være retningsgivende for arbejdet med og om de unge. 6
Tema 1 Inddragelse af - og samarbejde med den unge Der er brug for at bryde med vanetænkning og de traditionelle faglige skel. Der er brug for at lægge ekspertrollen på hylden og inddrage den unge i, hvordan vi kan lykkes med målet om uddannelse og beskæftigelse. er der for, at det lykkes. Men for at lykkes helt er det vigtigt, at vi ikke kun samarbejder om den unge, men også med den unge for at de kan tage ansvar for eget liv. Vi skal endvidere sørge for, at der er nogen, der med det samme er klar til at tage over ved de overgange, den unge oplever. Eksempelvis når de forlader grundskolen, når de dropper ud af en uddannelse, eller når de som 18-årige overgår til et nyt sæt regler. Begrebet inddragelse bliver flittigt brugt og dækker over forståelsen af, at borgerne kan have mere eller mindre indflydelse på de beslutninger, der træffes. Det nuværende samarbejde kan ofte være rettet mod kommunernes interne arbejdsdeling og har derfor i nogle tilfælde ikke tilstrækkelig fokus på inddragelse af den unge. I Mariagerfjord Kommune vil vi møde den unge i øjenhøjde. Deres erfaringer, meninger og løsninger skal tages alvorligt og inddrages. De unge skal bidrage aktivt og deres ressourcer skal sættes i spil. Det er vigtigt, at den unge bliver så selvhjulpen som muligt. Det betyder, at når samarbejdet tilrettelægges, så skal der tages udgangspunkt i den unges muligheder, ressourcer, udfordringer, drømme og konkrete situation. Den unge skal støttes i at kunne selv, dér hvor det er muligt. Og den unge skal have støtte dér, hvor det er nødvendigt. I vores møde med de unge er udgangspunktet altid, at vi ønsker at inddrage de unge, deres konkrete livssituation og deres netværk i vurderingen af, hvordan de unges ressourcer udnyttes bedst muligt. En del af de unge, der har brug for en særlig indsats i forhold til at påbegynde og eller gennemføre en uddannelse, kan ofte spottes allerede i grundskolen. Allerede her skal en tværfaglig indsats påbegyndes. Jo tidligere og oftere koordineret indsats, jo større chance Det kræver, at vi, med afsæt i den enkelte unges mestring og udfoldelse, arbejder efter de samme mål, de samme metoder, og efter det vi ved virker. Målet er, at den enkelte unge oplever, at vi tager udgangspunkt i den unge, og at der er en sammenhæng i vores indsatser, samtidig med at den unge selv skal tage ansvar. 7
For at det skal lykkes... har vi én indgang for den unge til kommunen I dag kan en ung opleve at skulle henvende sig til flere afdelinger og fagenheder og genfortælle sin historie om familiemæssige udfordringer, misbrug, psykiske og sociale problemstillinger til forskellige medarbejdere. Med ønsket om at styrke det helhedsorienterede og tværfaglige arbejde samt princippet om, at de unge kun skal have én indgang til kommunen, vil det nyetablerede møder vi den unge, hvor den unge er Med Ungecenteret behøver den unge kun at henvende sig ét sted. Her vil den unge møde en ansvarlig tværgående ungekoordinator, som sørger for, at der på tværs af enheder, fagligheder og lovgivningsområder etableres en koordineringsindsats. Ungecenter, som består af jobcenterets socialrådgivere i ungeteamet samt Ungdommens Uddannelsesvejledning i jobcenter Mariagerfjord, fungerer som én indgang for de unge, der hvor det er muligt og meningsfuldt. Møder afholdes med og om den unge i Ungecenteret, eller der hvor den unge færdes. Det kan eksempelvis være på den unges skole, uddannelsesinstitution, Misbrugscenteret eller hvor den unge ellers har en tilknytning. Den unge mødes med fagenheder, fagpersoner og andre aktører, der hvor det giver bedst mening. Ved at samle alle gode kræfter et sted skaber vi bedre muligheder for at hjælpe hurtigere, mere smidigt og mere træfsikkert. Via en fælles indgang sikres der en helhedsbetragtning i forhold til den unges muligheder og kommunens indsatser, og den tværfaglige vidensdeling og fleksibilitet i indsatserne kan styrkes og koordineres således, at de unge ikke skal løbe spidsrod i systemet. Ungecenteret vil ligeledes være indgangen, som fagprofessionelle, skoler, uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører kan rette henvendelse til, hvis de står med en ung, der har brug for en tværfaglig indsats. Med en tværgående kommunal ungeindsats, der samler de funktioner, kompetencer og indsatser, der knytter sig til de unge på tværs af lovgivning, bliver ekspertiser samlet, så de kan samarbejde om et fælles mål for den enkelte unge. 8
Tema 2 En koordineret, tværgående og helhedsorienteret indsats Vi ønsker at gøre det bedre, når det kommer til at fastholde den unge i uddannelse, komme i beskæftigelse og klare sig godt i voksenlivet. Derfor er der behov for fokus på koordination og samarbejde. Udgangspunktet er, at de unge der har brug for en sammenhængende støtte, hvilket, afhængigt af den unges forudsætninger og udviklingspotentiale, ofte kræver en kombination af mange indsatser. Fagpersoner fra børne- og ungeforvaltningen, voksenforvaltningen, uddannelsesvejledere, kontaktpersoner, anbringelsessteder, jobcenterkonsulenter med flere, gør allerede en stor indsats for at hjælpe de unge i dag. Fælles er, at de involverede aktører, både fagenheder og den enkelte fagperson, skal evne at tænke på tværs af både andres og egen faglighed og være fleksibel i forhold til indsatsen. Erfaring viser dog, at med mange fagpersoner kan det være vanskeligt at få koordineret gode forløb og indsatser med de unge. Med Ungestrategien ønsker vi at bevæge os mod mere koordineret, tværgående og helhedsorienterede løsninger, som vi er fælles om at bidrage til sammen med den unge. Uddannelsesvejledning og beskæftigelsesaktiviteter vil for mange af de unge ikke være tilstrækkeligt, hvorfor det eksempelvis skal kombineres med en social indsats - eksempelvis psykologhjælp, misbrugsbehandling, psykiatrisk behandling eller andet. Det er igen afhængigt af den unges problemstillinger. Derfor er samarbejdet og koordineringen af indsatser på tværs af de involverede fagpersoner vigtigt. 9
For at det skal lykkes tager vi afsæt i det individuelle menneskes forudsætninger, ønsker og ressourcer Vi tager altid udgangspunkt i den unges individuelle situation hvilket betyder, at vi først fokuserer på den unges problemstillinger, fremfor hvilken lovgivningsbestemt målgruppe vedkommende tilhører. Vi forholder os til de delelementer, der skal til for, at den unge lykkes med sin plan, hvad enten det har med bolig, netværk, uddannelse, kompetencer, misbrug eller forsørgelsesforhold at gøre. Den unge får en højere grad af medbestemmelse, og der sættes konkrete og tilpassede mål, hvor der tages udgangspunkt i de unges kompetencer og ressourcer. vil vi arbejde efter fælles mål på tværs af fagenheder, sektorer og afdelinger For at sikre de unge de rigtige samskabende indsatser på det rigtige tidspunkt, er det afgørende, at der arbejdes ud fra en plan på tværs af fagenheder, sektorer og afdelinger. Ligeledes ønskes der, at de sociale, sundhedsmæssige og kulturelle tilbud til de unge er med til at understøtte det overordnede mål om selvforsørgelse. Indsatsen skal i højere grad koordineres, både mellem fagpersonerne i kommunen og mellem fagpersoner, den unges netværk og den unge selv. Vi vil opnå en kontinuerlig udveksling af viden, så der kan ageres samstemmigt, og de fagpersoner, der er i berøring med de unge, vil få et fælles ansvar og en fælles forpligtigelse. Videre vil indsatsen i højere grad få fokus på uddannelse og beskæftigelse, og vil i højere grad inddrage den unge. Dermed vil det blive en indsats for og med den unge. sikrer vi en fokuseret og fleksibel støtte Hvis det givne fokus på uddannelse og beskæftigelse skal give mening for den unge, så følger det, at støtten også skal være fleksibel i forhold til de unge, for hvem uddannelse og beskæftigelse aktuelt forekommer uoverkommeligt og urealistisk. Der kan være andre ressourcer at bygge på hos den unge, som måske ikke danner grundlag for en ungdomsuddannelse nu og her, men som stadig kan være byggesten på vejen. Fleksibilitet og intensitet i et forløb omkring den unge kan varieres undervejs, så den unge eksempelvis kan deltage i et behandlingsforløb samtidig med aktivering. Der kan skrues op for den beskæftigelsesrettede indsats i nogle perioder og op for behandlingsdelen i andre perioder, uden at den unge vil opleve store skift og risiko for at blive tabt mellem to stole. Med det uddannelsespolitiske fokus in mente, er det vigtigt, at indsatsen altid er motiveret mod uddannelse, men vejen dertil går ikke altid lige ud....sørger vi for, at den unge oplever gode overgange Sammenhængende forløb er med til at skabe gode resultater for den enkelte unge, ligesom stabilitet og kontinuitet er afgørende for, at unge med problemer kan komme succesfuld gennem et uddannelsesforløb. Et skift fra eksempelvis grundskole til ungdomsuddannelse betyder, at den unge skal forholde sig til nye krav, forventninger og mennesker, hvilket kan være en stor omvæltning, og derfor har vi fokus på at overlevere den unge professionelt. Den unge skal ikke opleve unødvendige sceneskift, men derimod møde koordinerede indsatser og hjælpes gennem overgangene fra én livssituation til den næste. 10
vil den unge blive mødt af én ansvarlig tværgående ungekoordinator Den unges liv går på tværs af afdelinger og sektorer, hvorfor de fleste opgaver vil være tværgående, og løsningerne kræve at flere forskellige aktører arbejder sammen. Når den unge henvender sig i Ungecenteret, vil den unge møde en ansvarlig tværgående ungekoordinator, hvis funktion er at være bindeled mellem den unge og de relevante fagperson, som skal inddrages i den unges sag. En ansvarlig tværgående koordinator er ikke nødvendigvis udfører af handlinger i sagen, men koordinerer mellem forløbets parter. Ved at der er en ansvarlig tværgående ungekoordinator, sikres der en mere fornuftig overgang mellem forskellige indsatser, og det reducerer ventetider mellem indsatserne. Den ansvarlige koordinator har ansvaret for den interne/eksterne koordinering, så det ikke er den unge selv, som skal rende spidsrod mellem de forskellige aktører og forvaltninger. sikre vi - via koordinering - videndeling om de unge For at sikre den mest hensigtsmæssige indsats med den unge i centrum og et solidt tværprofessionelt samarbejde, koordineres der for at videndele om hinandens lovgrundlag, kompetencer og opgavefelter. Ved at videndele opnås en afklaring af, hvad hver enkelt afdeling kan byde ind med, i forhold til hvilken indsatser Mariagerfjord Kommune kan tilbyde den unge. Hensigten er at afdække muligheder, at være hinandens sparring, at forventningsafstemme samt sikre koordinering af forslag til indsatser. Der træffes ikke beslutninger i forhold til den unge, men der afstemmes indbyrdes og tænkes eventuelt helt nye og alternative veje at gå. Beslutninger træffes altid sammen med den unge. etableres der en tværfaglig platform Konferencen På tværs af faggrupper og fagenheder sætter vi et hold rundt om den unge, som sammen med den unge arbejder på at nå målene. Den unge får tilknyttet et tværfagligt team med relevante fagpersoner, som hjælper den unge med de forskellige udfordringer og støtter den unge i at komme i gang med uddannelse og beskæftigelse. Andre aktører kan også inddrages, hvis det er relevant for at sikre et godt forløb. Det kan være lærere fra den unges uddannelsesinstitution, en repræsentant fra praktikpladsen, mentor eller lignende. Den unge og det tværfaglige team indgår forpligtende aftaler om tiltag for at nå den unges mål om uddannelse og beskæftigelse. Det tværfaglige team aftaler med den unge, hvad der skal gøres for at nå målene, og hvem der er ansvarlige for hvad. Det aftales også, hvornår og hvordan der følges op. De opstillede fælles aftaler, indsatser og mål indføres i en plan. Planen bliver dermed bygget op omkring den unge og støtter de involverede fagpersoner på tværs af fagenheder i at koordinere mål og indsatser i et struktureret og kontraktbaseret forløb med den unge. Ved at repræsentanterne i det tværfaglige team har beslutnings- og bevillingskompetence, kan der sættes handling bag planen med det samme. Den ansvarlige for den unges videre forløb, varetages ikke nødvendigvis af samme person under hele forløbet, men kan skifte alt efter hvor den unge er. Der overleveres efter stafetprincippet, hvilket vil sige at den unge ikke slippes mellem forskellige aktører og forløb, før en anden ansvarlig har taget over. 11
12