KVALITETSRAPPORT 2008/09
Indhold 1. Indledning Kapitel 1 1.1 Baggrund og formål Kapitel 1.1 1.2 Fremgangsmåde Kapitel 1.2 1.3 Rapportens opbygning Kapitel 1.3 2. Overordnede rammer Kapitel 2 3. Resultater og faglighed Kapitel 3 4. Evaluering og elevplaner Kapitel 4 5. Ledelse og samarbejde Kapitel 5 6. Processer og ressourcer Kapitel 6 Bilag Dataoversigt Kapitel 7 2
1. Indledning I henhold til Folkeskoleloven og Vejle Kommunes samlede evalueringsplan, udarbejdes der årlige kvalitetsrapporter, der beskriver kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau samt de foranstaltninger, som kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau. Der udarbejdes dels en kvalitetsrapport for den enkelte skole samt en kvalitetsrapport for kommunens samlede skolevæsen. Denne rapport udgør kvalitetsrapporten for skoleåret 2008/2009 for. Skoleåret 2008/2009 er det fjerde år, hvor der udarbejdes kvalitetsrapporter i Vejle Kommune. Dette års kvalitetsrapport bygger på en fortsat videreudvikling af konceptet. Det betyder blandt andet, at dette års rapport er opbygget således, at der er sat særlig fokus på en række udvalgte parametre. Dette sikrer en endnu mere brugbar og overskuelig kvalitetsrapport for alle involverede parter. 1.1 Baggrund og formål Arbejdet med kvalitetsrapporter udspringer af et krav i Folkeskolelovens 40a. Undervisningsministeriets bekendtgørelse opstiller følgende formål med arbejdet med kvalitetsrapporter: At dokumentere udviklingen i kommunens skolevæsen og dermed skabe det nødvendige videngrundlag for kommunalbestyrelsen. At understøtte dialogen omkring kvalitetsudvikling og forbedringspotentialer mellem de involverede aktører. At sætte en effektiv ramme for det kommunale tilsyn med udviklingen i kommunens skolevæsen. At skabe åbenhed og synlighed omkring arbejdet med kvalitetsudvikling på skoleområdet. Kvalitetsrapporterne skal således give byrådet yderligere indsigt i Vejle Kommunes skolevæsen, samt give borgerne - herunder ikke mindst forældrene - bedre mulighed for at finde relevante oplysninger om de enkelte skoler. Endelig skal den være et centralt element i samarbejdet mellem skoleledelse og skolebestyrelser. 1.2 Fremgangsmåde Skolerne i Vejle Kommune har i forbindelse med udarbejdelsen af kvalitetsrapporten på skoleområdet besvaret et spørgeskema, der omhandler skolens rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater. De fleste spørgsmål er minimumsoplysninger, der ifølge ovennævnte bekendtgørelse skal fremgå af kvalitetsrapporten. I andre tilfælde afdækker spørgsmålene særlige fokusområder i Vejle Kommune. Udover en række faktuelle oplysninger om skolen, indeholder skolerapporten også skoleledelsens analyser og konklusioner vedrørende de enkelte temaer samt skolebestyrelsens kommentarer til rapporten. Alle skoler har givet seriøse besvarelser, der viser, at skolerne lægger et stort arbejde og engagement både i den daglige drift og i de indsatsområder, der er besluttet på landsplan og på kommunalt niveau. Skolernes har afsluttet deres besvarelse senest den 9. september 2009. Eventuelle ændringer eller opdateringer efter denne dato fremgår derfor ikke af rapporten. 1.3 Rapportens opbygning Rapporten indledes med afsnittet Overordnede rammer, der redegør for udvalgte rammebetingelser for skolen. Desuden indeholder afsnittet uddybende kommentarer fra skolen på temaerne undervisning samt arbejdsvilkår for elever og lærere. Herefter følger et afsnit omkring Resultater og faglighed, der bl.a. fokuserer på lærernes faglige kompetencer og elevernes prøveresultater. Afsnittet indeholder desuden en række uddybende kommentarer fra skolen på temaerne. Rapportens afsnit 4 behandler emnet Evaluering og elevplaner. Det gælder primært spørgsmålet om, hvor ofte der gennemføres forskellige former for evaluering, hvordan elevplanerne inddrages samt skolens uddybende kommentarer til dette. Afsnit 5 redegør for nogle få udvalgte parametre under temaet Ledelse og samarbejde, primært i forhold til forældresamarbejdet. Afsnit 6 behandler emnet Processer og ressourcer og indeholder skolens uddybende kommentarer til en ressourceanvendelse på udvalgte områder samt samarbejdet i heldagsskolen. Slutteligt præsenteres i bilag en egentlig dataoversigt, hvor samtlige elementer, som skolen har indberettet i forbindelse med kvalitetsrapporten, er afrapporteret. I de tilfælde, hvor der findes et relevant sammenligningsgrundlag for skoleåret 2007/2008, er dette medtaget i figurerne og tabellerne. Det kommunale gennemsnit er desuden medtaget til sammenligning, hvor dette er meningsfyldt. I den forbindelse bør det nævnes, at kommunens skoler har forskellige forudsætninger fx forskellig elevsammensætning hvorfor man ikke ukritisk bør anvende kommunens gennemsnit som sammenligningsgrundlag. På visse skoler vil et resultat under kommunegennemsnittet være tilfredsstillende, mens man på andre skoler kan forvente et resultat over gennemsnittet. 3
2. Overordnede rammer Dette hovedafsnit redegør for skolens overordnede rammebetingelser på en række udvalgte parametre. Det gælder primært en række nøgletal på normalundervisningsområdet. Desuden sættes fokus på investeringen i IT belyst ved antallet af nyere computere på skolen. Antal elever i normalundervisningen Hvor stor er skolens gennemsnitlige klassekvotient i normalundervisningen (normalklasse-kvotienten)? 4
Hvor mange kroner har skolen anvendt til undervisningsmidler i gennemsnit pr. elev? (Undervisningsmidler defineres således: Taskebøger, engangsmateriale, hæfter, interaktive tavler, kopipapir, tidsskrifter, software, copy-dan afgift, forbrugsstoffer i sløjd, håndarbejde, billedkunst, hjemkundskab, fysik / kemi, natur / teknik, idræts materialer, musikinstrumenter, indkøb af PC er (skolens udgift), AV-udstyr, biblioteksbøger samt andre midler relateret til aktiviteter under det brede undervisningsbegreb). Hvor stor en andel af lærernes samlede antal nettoarbejdstimer er planlagt anvendt til undervisning inden for rammerne af det udvidede undervisningsbegreb? (Det udvidede undervisningsbegreb defineres således: Klasseundervisning, holdundervisning, individuel undervisning, gruppearbejde, rådgivning/sparring/vejledning, løbende evaluering, målfastsættelse og evaluering, elevsamtaler, lejrskoler / ekskursioner, sociale og kulturelle arrangementer. I princippet finder undervisning sted i alle aktiviteter med eleven / eleverne. (Antallet af undervisningstimer x antal fuldtidsstillinger x 100 divideret med 1677 timer)) 5
Antal nyere pc er med internetadgang pr. elev? (Nyere PC er = 5 år gamle eller derunder) Uddybende kommentarer fra skolen på temaet undervisning Uddybende kommentarer fra skole på temaet arbejdsvilkår for elever og lærere Eleverne kan ikke gives fri, da de fleste elever er afhængige af skolebustransport. Vikardækningen vil derfor næsten altid være en voksen tilknyttet skolen, - en pædagog eller lærer/ skoleleder. Skolens tildelte vikartimer kan ikke dække ugeskemaet, og da alle lærere er fagfordelt til undervisning, betyder det, at skolens vikarudgifter altid for lærernes vedkommende bliver til overtid og derfor udgiftstung. Skolens geografiske beliggenhed gør, at et fast korps af "cykelvikarer" ikke kan etableres. Licenser og afgifter og ajourføringen af computerbestanden koster dyrt. Skolen har prioriteret benhårdt nye/ opdaterede undervisningsmidler til de tunge fag:dansk, matematik, engelsk, historie, hvilket betyder, at de praktisk musiske fag, hjemkundskab, natur/ teknik m.m. er under eksistensminimun. 6
3. Resultater og faglighed Dette hovedafsnit redegør for udvalgte forhold, der knytter sig til skolens resultater og faglighed. Det gælder bl.a. lærernes faglige kompetencer og elevernes prøveresultater. Desuden præsenteres udvalgte nøgletal, der belyser arbejdet med kompetenceudvikling og undervisningen i dansk som andetsprog. Endelig behandler afsnittet spørgsmålet om elevfravær. Andel af den planlagte undervisning, der varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer (Med kompetencer svarende til linjefag menes: Kompetencer svarende til linjefagsuddannelse generelt = a) min 4 års kontinuerlig undervisningserfaring kombineret med relevant efteruddannelse på minimum 15 ECTS point, hvilket svarer til ca. 420 timer, b) min. 10 års kontinuerlig undervisningserfaring, c) bachelorniveau på en relevant videregående uddannelse kombineret med min. 2 års undervisningserfaring og relevant efteruddannelse i de pædagogiske fag, d) min. halvt færdig med linjefagsuddannelse, e) min. halvt færdig med meritlæreruddannelse) 7
Midler anvendt til kompetenceudvikling af lærere (i 1.000 kr.)! (Med udgifter til kompetenceudvikling menes udgifter der dækker: Oplæg og / eller forløb, skolen køber af diverse udbydere og som tilpasses den enkelte skole. Det kan være studiekredse med eller uden ekstern instruktør / underviser, som omfatter alle lærere eller en gruppe af lærere, pædagogiske dage, temadage, inspirationsoplæg, kurser, honorarer til instruktør / undervisere, kursusafgift, undervisningsmaterialer, transport- og opholdsudgifter, anvendt timeforbrug omregnet til lønkroner). Andel af elever på skolen med andet modersmål end dansk 8
Ressourcer anvendt til undervisning i Dansk som andetsprog Elevfravær (Fraværstyperne er defineret således: "Sygdom": Fravær på grund af elevens sygdom eller lignende (hvor forældrene har meddelt, at eleven var syg eller til lægeundersøgelse). "Andet lovligt fravær": Fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed). "Ulovligt fravær": Fravær der ikke falder ind under de to øvrige kategorier). 9
Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve (udvalgte fag) 10
Hvordan stemmer resultaterne fra de lokale tests overens med de lokale indsatsområder, jf. Vejle Kommunes evalueringsplan? Uddybende kommentarer til det faglige niveau Uddybende kommentarer fra skolen på temaet lærernes faglige kompetencer Uddybende kommentarer fra skolen på temaet elev og forældreadfærd Resultatet er flot iflg. læsekonsulenten. Uddybende kommentarer fra skolen på Ingen kommentarer temaet arbejdsvilkår for elever og lærere Skolen fører ikke eleverne op til Folkeskolens Afgangsprøve Vejlederuddannelserne og bibliotekaruddannelse vil i de næste 4 år lægge beslag på en meget stor andel af skolens ressourcer. I anden række vil kurser til nyuddannede/ nyansatte, der på den lille skole vil skulle dække ikke liniefag, ligeledes lægge beslag på sin anddel. Skolen vil satse på småkurser/ -seminarer på pædagogiske dage at få den pædagogiske diskussion om f.eks. trinmålene i gang. Da der også er indført obligatorisk førstehjælpsundervisng, vil kursus i dette også finde sted. Med hensyn til det ulovlige fravær er dette koncentreret om nogle få elever, som skolen sammen med forældrene arbejder med. Skolen har i dette skoleår indført forældreintra, hvor forældrene har kunnet sygemelde/ raskmelde børnene. De manglende tilbagemeldinger fra nogle forældre/ manglende ajourføring af protokollen fra lærernes side kan også have betydning for talstørrelsen. 11
4. Evaluering og elevplaner I dette hovedafsnit behandles spørgsmålet om skolens arbejde med evaluering samt elevplaner. Det gælder primært, hvor ofte der gennemføres forskellige former for evaluering samt hvordan elevplanerne inddrages i arbejdet. I hvilken grad indgår elevplanen som en del af en årlig skole/hjem-samtale? 2007/08 I høj grad 2008/09 I høj grad I hvilken grad indgår elever i udarbejdelsen af elevplaner? 2007/08 I mindre grad 2008/09 I nogen grad Hvor ofte gennemføres der evalueringer af elevernes udbytte af undervisning? - Indskoling 2007/08 Oftere 2008/09 Hver måned Hvor ofte gennemføres der evalueringer af elevernes udbytte af undervisning? - Mellemtrin 2007/08 Oftere 2008/09 Hver måned Hvor ofte gennemføres der evalueringer af elevernes udbytte af undervisning? Udskoling 2007/08 Oftere 2008/09 Aldrig Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Hvordan sikres det, at der arbejdes med den løbende evaluering? Skolen skelner imellem den løbende evaluering, som er den evaluering den enkelte lærer/ lærerteam løbende foretager i sin klasse for at kunne justere sin undervisning. Den systematiske evaluering stør læseklinikken for se flg. link: http://www.elkjaerskolen.dk/infoweb/designskabelon8/rammeside.asp? Action=&Side=&Klasse=&Id=&Startside=&ForumID= Så, når der svares i spørgsmål 33, hver måned er dette et kompromissvar. Vi er en Evalueringskulturskole og evaluerer derfor konstant. Det er aftalt.se link: http://www.elkjaerskolen.dk/infoweb/designskabelon8/rammeside.asp? Action=&Side=&Klasse=&Id=&Startside=&ForumID= 12
5. Ledelse og samarbejde I dette hovedafsnit præsenteres enkelte elementer, der knytter sig til ledelse og samarbejde. I forhold til ledelse gælder fastsættelse af retningslinjer på udvalgte områder og i forhold til samarbejde, hvordan ledelsen følger op på skole/hjem-samarbejdet. Fælles retningslinjer på tværs af områder. Samt links til retningslinjerne på skolens hjemmeside Fælles retningslinjer for: Ja Link(hvis ja) Skole/hjemsamarbejdet gfedcb http://www.elkjaerskolen.dk/infoweb/designskabelon8/rammeside.asp? Action=&Side=&Klasse=&Id=&Startside=&ForumID= Konflikthåndtering med forældre gfedcb Det er altid ledelsens bord. Elevplanens form og indhold gfedcb Der anvendes en skabelon, som skolen selv har udviklet. Følger ledelsen op på skole/hjemsamarbejdet og i givet fald hvordan? Skolelederen deltager i samtlige forældremeøder i alle klasser. Skolelederen fører samtaler med deltagende lærere/ pædagoger umiddelbart efter afholdelse af skole/hjem samtalen. Skolelederen er i løbende kontakt/ ser de systematiske evalueringsresultater og GODSKOLEresultater med det enkelte klasseteam. 13
6. Processer og ressourcer I dette hovedafsnit redegøres uddybende for ressourceanvendelsen inden for den specialpædagogiske bistand og undervisningen i dansk som andetsprog. Desuden redegøres for samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Skolens uddybende kommentarer til arbejdet med 20 ud af 21 ugentlige lektioner bruges til faglig specialundervisning. Nogle af disse timer er i perioder brugt til støtteundervisning i klasserne. Dermed giver disse timer også en social afsmitning. I samarbejde med læsekonsulenten har læseklinikken/ ressourcecenteret i år haft fokus på ordblinde.kollegavejledningen generel er foregået gennem klassekonferencer efter hver systematisk evaluering, og i frikvarterer eller teammøder, hvor rådgivning om metoder og Specialpædagogisk bistand undervisningsmidler løbende finder sted.1 lektion ugentligt bruges direkte til AKT. Ressourcecenteret har ikke mulighed for at løse opgaven omkring udadreagerende børn. Der er en velbeskrevet arbejdsbeskrivelse for ressourcecenteret i skolens virksomhedsplan. I det kommende skoleår skal denne revideres, da skolen i løbet af 09/ 10 vil få uddannet en læsevejleder og pga. af pension, skal en ny lærer erfare sig/uddannes til opgaven. Dansk som andetsprog Skolen tilbyder ikke undervisning i dansk som andetsprog Teamet udarbejder afdelingens årsplan: undervisningens differentiering, den løbende evaluering (porte følje, logbog, elevplan, andet), samværsformer, sociale spilleregler, tværfaglige forløb. Teamet koordinerer de målsatte fag-faglige årsplaner. Teamet justerer Selvstyrende teams løbende gennem videndeling og erfaringsudveksling årsplanen. I helhedskolen forbereder, gennemfører og evaluerer teamet i samarbejde undervisningen. Lærere og pædagoger samarbejder om årsplaner og elevplaner. Skolens kommentarer til hvordan pædagoger og lærere i Helhedsskolen samarbejder mht.: Fælles planlægningen af dele af Med skyldig hensynstagen til faggruppernes ekspertiser og faglige ansvarsområder, er det er undervisningen aftalt, at helhedsskolens 27 timer planlægges i fællesskab. Fælles gennemførelse af dele af Ja. Pædagogen og læreren og indskolingen generelt har et udstrakt samarbejde, således kan undervisningen den ene i akutte situationer tage over for den anden og vise versa uden videre. Ja. Læreren og pædagogen arbejder sammen og evaluerer både elevens faglige udbytte, Fælles evaluering af dele af undervisningen elevens trivsel og sociale udviklng i fællesskab. Programmet GODSKOLE er et uundværligt værkøj for helhedsskolen. Pædagogen specielt arbejder videre i alenetimerne med overordnede problematikker, som mobning, venskaber, Elevens alsidige personlige udvikling regler, demokrati osv., og har hele tiden fingeren pulsen omkring klassens og den enkelte elevs sociale liv. Andet Helhedsskolen er en gevinst for skolen. Skolens kommentarer til arbejdet med indsatsområderne: Skolens ressourcecenter og den almindelige undervisning samarbejder om elevernes undervisning. Det pædagogiske personale og ressourcecenteret arbejder tæt sammen i tilrettelæggelsen den enkelte elevs udvikling. Skolen har en målrettet læseindsats, og der følges hurtigt op på identificering af elevernes behov. Skolen og SFO-en arbejder tæt sammen Faglighed og inklusion via daglige tilbagemeldinger. Skolen og SFO-en arbejder ud fra den anerkendende tilgang. Samarbejdet med PPR er konstruktivt og støttende for lærernes arbejde i undervisningen. Skolen arbejder i det daglige på at skabe et pædagogisk miljø og et socialt fællesskab, som hvert enkelt barn kan profitere af. Teamet arbejder med elevernes læring ud fra flg. trappe: Trinmål - Undervisningsmål - Læringsmål - Elevplan Den enkelte lærer målsætter sin fag-faglige årsplan. Ressourcecenteret gennemfører den systematiske evaluering 2 gange om året. Det enkelte team/ lærer gennemfører ofte den løbende evaluering og giver feedback til eleven. Personalet er bekendt med og bruger varierede evalueringsformer. Eleverne og forældrene er bekendte med målene Evalueringskultur for undervisningen og med den pædagogiske aktivitet. Eleverne bliver udfordret i undervisningen og både elever og forældre er bekendte med den forventede indsats fra elevens side. Eleverne og forældrene har generelt en positiv indstilling til skolen. Forældrene støtter generelt deres barns læring på baggrund af den viden, redskaber, de har om barnets resultater, indsats og læringsstil. Ledelsen er synlig og sætter rammer og følger op på, om målene nås. Ledelsen understøtter nye tiltag gennem involvering, accept og forståelse, der understøtter kvalitetsudviklingen af undervisningen. Skolen arbejder med Skolen som evalueringskulturskole. Ledelsen proaktivt og Ledelse strategisk på at omsætte eksterne krav og forventninger til praksis. Ledelsen har sikret, at der er en evalueringsplan på skolen. Ledelsen arbejder målrettet på at rammerne for et godt arbejdsmiljø og arbejdsklima er til stede. Ledelsen opstiller mål og udarbejder handleplaner på baggrund af APV, UVM og Trivselsundersøgelser. Skolens skolebibliotek har i indeværende år været bemandet af en ikkeuddannet bibliotekar. Skolebibliotek. Fra Pædagogiske Skolen har udpeget en bibliotekar, som i det kommende skoleår i samarbejde med Karsten Boll servicecenter til Læringscenter. vil træde sine børnesko. Fra skoleåret 10/ 11 vil vedkommende påbegynde sin bibliotekaruddannelse. Fortsat udvikling af Helhedsskolen. Fleksibel anvendelse af pædagogtimerne til f.eks. holddannelser. Forankring af Skolen som Evalueringskulturskole. Herunder fastlæggelse af Lokale indsatsområder endelig model for elevplanen. Læringsstile som pædagogisk grundlag. Næste skoleår vil 4 lærere og pædagoger deltage i læringsstilskursus. Fortsat arbejdes der med det selvstyrende team. Skolen har fokus på læring. De beslutninger og initiativer, der foretages på skoleniveau sker med udgangspunkt i at sikre elevernes læring. Der er opmærksomhed på de krav, der stilles både internt og eksternt. Der målsættes, evalueres og dokumenteres på alle niveauer. Pædagogiske processer og undervisningens Undervisningen tager udgangspunkti den ekelte elevs styrker og forudsætninger. Elever og 14
kvalitet Yderligere uddybende kommentarer: Skolens kommentarer til overholdelse af undervisningsmiljøloven Ledelsens analyser og konklusioner Skolebestyrelsens kommentarer forældres tanker og forventninger til skolen inddrages så vidt muligt i skolens hverdag. Ledelsen er synlig og opstiller mål og rammer. Skolen dokumentere systematisk evalueringerne. Alle medarbejderes efteruddannelse er en del af skolens strategiske udvikling. Skolen motto er: Trivsel og læring. Ingen bemærkninger Skolen fører ikke op til Folkeskolens Afgangsprøver Vi har haft en del lærerudskiftninger som følge af orlov og pension, og dette har medført, at vi har en mindre grad af linjefagslærerkompetencer end foregående år. Det bevirker også en nødvendig opprioritering af skolens kursusudgifter, som i forvejen er høje. Vi påpeger igen, at det er dyrere at drive den lille skole og opfordrer derfor til i ressourcetildelingsmodellen, forlods at tilgodese de små skoler. 15
Bilag Dataoversigt Nedenfor præsenteres et samlet billede af det indsamlede datamateriale i tabelform. Afsnittet følger rapportens opdeling i overordnede emner. I modsætning til de ovenstående afsnit indeholder denne dataoversigt ikke skolens uddybende kommentarer. Skoletype 2007/08 En folkeskole UDEN specialklasserække (A) 2008/09 En folkeskole UDEN specialklasserække (A) Overordnede rammer Kommunens gennemsnit 2007/08 2008/09 2007/08 2008/09 Antal klassetrin 7 7 14,6 8,6 Antal spor 1 1 3 2,5 Antal elever i normalundervisningen 127 135 348,5 355,5 Antal elever i specialundervisningen 29 40 Gennemsnitlig klassekvotient 18 19 20,4 20,7 Kroner anvendt til undervisningsmidler pr. elev 2449 1872 Gennemsnitlig udgift til normalundervisningen pr. elev 51293 2091 42572,4 36425,8 Gennemsnitlig udgift til specialundervisningen pr. elev 158747 Antal lærerstillinger i normalundervisningen 9 28 Antal lærerstillinger i specialundervisningen 16 Andel af nettoarbejdstimer planlagt til undervisning 37 43,2 40,3 41,6 Andel af nettoarbejdstimer anvendt til dansk som 3,5 3,6 andetsprog Andel af nettoarbejdstimer anvendt til specialundervisning 3 4,2 6,7 8,5 16
Overordnede rammer (fortsat) Gennemførsel af undervisning ved lærerfravær 2007/08 2008/09 En lærer, der underviser klassen/ holdet i andre fag Ofte Ofte En fast lærer, der ikke underviser klassen/holdet i Ofte Ofte øvrigt En ekstern vikar, dvs. en der ikke er fast ansat ved skolen Ofte Sjældent Eleverne arbejder selvstændigt med relevante opgaver Sjældent Sjældent Eleverne får fri Aldrig Aldrig Holdlæreren tager mere end sit eget hold Aldrig Specialundervisningselever, undervises sammen med normalklassen Sjældent Kommunens gennemsnit 2007/08 2008/09 2007/08 2008/09 Antal PC er i alt på skolen 52 88 Antal PC er pr. elev 0,4 0,4 0,3 0,3 Andel elever i SFO i 0-3. klasse 72% 78% 80% 82% Andel elever i SFO i 4-6. klasse 51% 40% 44% 45% Antal lektioner hvor pædagoger indgår i gennemsnit fra 0.-2. klasse 13 12 12 17
Resultater og faglighed Kommunens gennemsnit 2008/09 2008/09 Andel af planlagt undervisning, der varetages af lærere med linjefagsuddannelse Dansk 33% 73% Dansk som andetsprog 55% Kristendomskundskab 17% 22% Historie 44% Samfundsfag 64% Geografi 60% Biologi 76% Matematik 33% 67% N/T 33% 42% Fysik/kemi 83% Idræt 50% 68% Billedkunst 100% 65% Musik 100% 82% Sløjd 100% 79% Hjemkundskab 58% Håndarbejde 70% Engelsk 100% 80% Tysk 90% Fransk 25% Specialundervisning - Lærere med specialpædagogisk grunduddannelse 50% 57% 18
Resultater og faglighed (fortsat) Kommunens gennemsnit 2008/09 2008/09 Andel af planlagt undervisning, der varetages af lærere med kompetencer svarende til linjefag Dansk 67% 22% Dansk som andetsprog 33% Kristendomskundskab 83% 50% Historie 83% 28% Samfundsfag 18% Geografi 14% Biologi 12% Matematik 67% 22% N/T 67% 28% Fysik/kemi 14% Idræt 50% 19% Billedkunst 12% Musik 10% Sløjd 16% Hjemkundskab 100% 22% Håndarbejde 15% Engelsk 10% Tysk 3% Fransk 25% Specialundervisning - Lærere med kompetencer svarende til specialpædagogisk grunduddannelse 50% 26% 19
Resultater og faglighed (fortsat) Kommunens gennemsnit 2007/08 2008/09 2007/08 2008/09 Midler brugt til kompetenceudvikling af lærere (i 1.000 kr.) Antal elever med andet modersmål end dansk Andel af elever med andet modersmål end dansk Ressourcer anvendt til dansk som andetsprog Ressourcer anvendt til specialpædagogisk bistand Antal elever der har modtaget specialpædagogisk bistand Kr. 290 Kr. 137 Kr. 442 Kr. 466 5 0 32 33 4 0 8 8 Kr. 692191 Kr. 424710 Kr. 157600 Kr. 12915 Kr. 885928 Kr. 634446 18 9 41 46 Typer af fravær Sygdom 3% 2% 4,4% 3,7% Andet lovlig fravær 1% 1,6% 1,8% 1,6% Ulovligt fravær 0% 0,1% 0,7% 1% Fravær i alt 4% 3,7% 6,9% 6,3% Påbegyndelse af ungdomsuddannelse mv. Andel af afgangselever, der er påbegyndt en ungdomsuddannelse eller 10. klasse umiddelbart efter 9.(10.) kl. Andel der udskrives til alm. ungdomsuddannelse Andel der udskrives til særlig ungdomsuddannelse 0% 88% 64% 33% 14% 20
Resultater og faglighed (fortsat) Karakterer ved afgangsprøven* Kommunens gennemsnit 2007/08 2008/09 2007/08 2008/09 Dansk læsning 6,5 4,7 Dansk retstavning 5,6 5,1 Dansk skriftlig 6,2 5,6 Dansk orden 6,5 5 Dansk mundtligt 6,8 6,5 Matematik skriftlig problem 6,1 6,7 Matematik skriftlig 6,6 7,6 Matematik mundtligt 5,8 5,6 Engelsk skriftligt 6,8 5,8 Engelsk mundtligt 6,6 6,7 Tysk skriftlig 6 1,7 Tysk mundtlig 6 4,4 Fransk skriftlig 12 8,8 Fransk mundtlig 11,2 9,2 Biologi 6 7 Geografi 7 7 Historie 7 6,5 Fysik/kemi 5,6 5,5 Samfundsfag 6,3 7 Kristendom 7,4 6,6 * Blanke rækker betyder at skolen ikke udbyder faget. Resultater og faglighed (fortsat) Hvor mange elever har været til afgangsprøve i faget?* 2008/09 Dansk læsning Dansk retstavning Dansk skriftlig Dansk orden Dansk mundtligt Matematik skriftlig problem Matematik skriftlig Matematik mundtligt Engelsk skriftligt Engelsk mundtligt Tysk skriftlig Tysk mundtlig Fransk skriftlig Fransk mundtlig Biologi Geografi Historie Fysik/kemi Samfundsfag Kristendom * Blanke rækker betyder at skolen ikke udbyder faget. 21
Evaluering og elevplaner Kommunens gennemsnit 2007/08 2008/09 2007/08 2008/09 Andel af skolernes elever, der er udarbejdet elevplaner for 100% 100% 100% 100% I hvilken grad indgår elevplanen som en del af en årlig I høj grad I høj grad skole/hjem-samtale? Inddragelse af eleven i udarbejdelsen af elevplanen I mindre grad I nogen grad Hyppighed af evaluering af elevernes udbytte fordelt på afdelinger Indskoling Oftere Hver måned Mellemtrin Oftere Hver måned Udskoling Oftere Aldrig Ledelse og samarbejde 2007/08 2008/09 Fælles retningslinjer for skole/hjem-samarbejdet, konflikthåndtering med forældre og elevplanens form og indhold Skole/hjem-samarbejdet Ja Ja Konflikthåndtering med forældre Ja Ja Elevplanens form og indhold Ja Ja Elementer som indgår i skole/hjem-samarbejdet Årsplaner Nej Ja Skole/hjem-samtaler Nej Ja Forældre-møder Nej Ja Uge-/månedsbreve Nej Ja Forældre-intranet Nej Ja Andet Nej Nej 22
Processer og ressourcer Anvendes selvstyrende teams 2008/09 Ja 2007/08 Ja 2007/08 2008/09 Beføjelser, der er udlagt til de selvstyrende teams Skemalægning Nej Ja Vikardækning Nej Nej Økonomi Nej Nej Specialundervisning Nej Nej Timer til dansk som andetsprog Nej Nej Andet Nej Nej Kommunens gennemsnit 2008/09 2008/09 Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, der er integreret i undervisning i normalklasser 58 Arbejdet med undervisningsmiljø Udarbejdes jævnligt vurderinger af sikkerheds- og sundhedsforholdene samt forholdene vedrørende det psykiske og æstetiske miljø på skolerne? Revideres og tilpasses undervisningsmiljøvurderingerne, når der sker ændringer, der har betydning for undervisningsmiljøet, dog mindst hver 3. år? Er undervisningsmiljøvurderingen tilgængelig på internettet? Har eleverne mulighed for at benytte sig af deres ret til at vælge repræsentanter til at varetage deres interesser i relation til undervisningsmiljøloven? Inddrages undervisningsmiljørepræsentanter i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningsmiljøvurderingen? Er oplysninger om skolen tilgængelig på internettet? 2008/09 Ja Ja Ja Ja Ja Ja 23