Filosofi og udvikling af lederskab erfaringer fra Diplomuddannelsen i Ledelse

24. november 2008 PAPER Filosofi og udvikling af lederskab erfaringer fra Diplomuddannelsen i Ledelse Erfaringsbaseret paper til konferencen: Ledelse brudflader og paradokser i ledelsesudfordringen Thomas Ryan Jensen Konsulent Cand.mag i filosofi og kommunikation Auderød Byvej 20 3300 Frederiksværk Tlf: 28109300 E-mail: mail@thomasryanjensen.dk Lonni Hall Udviklingskonsulent Cand. mag i Filosofi, filosofisk rådgiver KLEO; Institut for ledelse og organisationsudvikling Professionshøjskolen København, UCC Titangade 11 2200 København N Tlf: 22307755 E-mail: lonni@kleo.dk Michael Højlund Larsen Studieleder Cand.polyt og M.Ed. CELF (Tidl. CEUS School of Business) Merkurs Plads 1 4800 Nykøbing Falster Tlf: 54888244 / 24405020 E-mail: mila@ceus.dk

1. Filosofi og udvikling af lederskab. Diplomuddannelsen i Ledelse har nu i ca. 5 år været udbudt af de nuværende Professionshøjskoler (tidligere Centre for Videregående Uddannelse) over hele Danmark. KLEO Professionshøjskolen København, Danmarks Forvaltningshøjskole og CELF (tidl. CEUS School of Business) har hver især gennemført flere hold på valgmodulet Filosofi og ledelse som en del af den samlede Diplomuddannelse i Ledelse. På dette modul arbejder lederne (de studerende) med at anvende forskellige filosofiske optikker, dialogformer, tankeeksperimenter og værktøjer til at forstå komplekse ledelsesmæssige problemstillinger og udvikle deres eget lederskab. Forfatterne til dette paper har igennem flere år udviklet og undervist på filosofimodulet på Diplomuddannelsen i ledelse. Erfaringerne fra undervisning og eksamen peger på, at de studerendes udbytte af denne form for ledelsesundervisning er væsensforskellig fra de mere traditionelle fag og moduler på ledelsesuddannelser og kurser. Formålet med dette paper er at undersøge effekten af den ledelsesfokuserede filosofiundervisning, der gennemføres som en integreret del af den kompetencegivende diplomlederuddannelse. Med udgangspunkt i forfatternes erfaringer med undervisning i filosofi og ledelse på de tre ovennævnte skoler gennemføres en kvalitativ undersøgelse i form af en sokratisk dialoggruppe med tidligere studerende (ledere) fra efterfulgt af personlige essays. På denne baggrund gennemføres en supplerende spørgeskemaundersøgelse blandt alle de studerende, der har gennemført filosofimodulet. Formålet med dette paper er således, at lave en filosofisk inspireret undersøgelse, der er i stand til at indfange og beskrive deltagernes udbytte af undervisningen herunder udbyttet af deres eget arbejde med at tilegne sig og anvende filosofi i forhold til deres egen udvikling som ledere. 2. Filosofi og ledelse et valgmodul på Diplomuddannelsen i Ledelse Valgmodulerne i filosofi og ledelse henvender sig til ledere, der har et ønske om at styrke deres personlige fundament og træne evnen til at bruge filosofisk tænkning og refleksion som ledelsesværktøj. Modulerne gennemføres lidt forskelligt på de tre skoler, men de indholdsmæssige elementer er stort set de samme. Indholdet i undervisningen kan overordnet opdeles i: Eksistentialisme o fx Kierkegaard, Sartre, Nietzsche, Yalom og Ole Fogh Kirkeby Etik o fx metaetik, dyds-, pligt- og konsekvensetik, etiske dilemmaer Sprog o fx sprogfilosofi, retorik, diskursanalyse, sokratisk dialoggruppe samt begrebsafklaring (fx frihed, retfærdighed, ansvar) Undervisningen, der består af ca. 40 lektioner fordelt over 5 til 8 dage, gennemføres som en kombination af forelæsning, dialog mellem undervisere og studerende samt forskellige filosofisk funderede øvelser som fx personlige essays, sokratiske dialoggrupper m.v. Som afslutning på undervisningen udarbejder de studerende en individuel skriftlig opgave på ca. 8 sider. Opgaven danner udgangspunkt for en dialogbaseret og individuel mundtlig eksamination. Lonni Hall Thomas Ryan Jensen Michael Højlund Larsen 2

Arbejdsform og fokus for modulet er fx på KLEO beskrevet på følgende måde i annonceringen af modulet: Den studerende vil kunne erhverve sig indsigt i forskellige filosofiske optikers bud på hvordan og på hvilket grundlag man kan handle som leder. Som en del af arbejdet relateres til den enkelte leders dagligdag. Udover indsigt i forskellige filosofiske optiker, får den studerende trænet sin evne til filosofisk tænkning som logisk værktøj. Undervisningen afsluttes med en mundtlig eksamen baseret på den studerendes personlige ledelses-essay. 3. Undersøgelsen af ledernes udbytte af filosofiundervisningen. Denne undersøgelse indeholder følgende 3 forskellige primære typer af empiri: En sokratisk dialoggruppe Personlige essays Spørgeskemaundersøgelse Ud fra et ønske om at anvende filosofisk baserede metoder til at undersøge effekten af filosofiundervisningen af ledere har vi valgt at indlede vores undersøgelse med en kombination af en sokratisk dialoggruppe efterfulgt af personlige og individuelle essays skrevet af deltagerne i den sokratiske dialoggruppe. På baggrund af de centrale temaer der kan udledes af udsagnene fra den sokratiske dialoggruppe og de personlige essays, har vi gennemført en spørgeskemaundersøgelse med henblik på at supplere vores empiri med kvantitative data fra en bredere kreds af ledere, der har deltaget i filosofiundervisningen, 4. Den sokratiske dialoggruppes optik og metode Den sokratiske dialoggruppe, der oprindeligt er udviklet af tyskeren Leonard Nelson (1882-1927), er ifølge Hansen (2002, s. 310) en metode til at fremme den filosofiske selvforståelse og værdiafklaring på gruppeniveau. Boele skriver om den sokratiske dialoggruppe: Thus it puts into practice two devices of philosophy: Know thyself and Dare to use your own brain (Boele, 1998). Når deltagerne i en sokratisk dialoggruppe filosoferer sammen, er det ud fra deres egne konkrete livserfaringer med henblik på at afklare de bagvedliggende antagelser og principper, som styrer vores erfaringer (Boele, 1998). Nelson kaldte selv denne form for filosofisk praksis for regressiv abstraktion. Den grundlæggende idé i den sokratiske dialoggruppe er således, at deltagerne ved at analysere et konkret eksempel, som er oplevet af en af deltagerne, kan blive klogere på et filosofisk spørgsmål. Den følgende beskrivelse af den sokratiske dialoggruppe er baseret på Hansen (2000 og 2002) samt Boele (1998). Hos begge forfattere er den sokratiske dialoggruppe skitseret som en fasemodel, der forklares og illustreres som et timeglas. Denne model gengives og forklares yderligere herunder. Lonni Hall Thomas Ryan Jensen Michael Højlund Larsen 3

FASER I DEN TRADITIONELLE MODEL: Det filosofiske spørgsmål Deltagernes eksempler Hovedeksemplet Generelle regler Almene principper Tilrettet efter: F.T.Hansen (2000), Den sokratiske Dialoggruppe Som det første skal gruppen vælge det filosofiske spørgsmål, som de vil arbejde med. Med udgangspunkt i det valgte spørgsmål skal deltagerne vælge hver et eksempel, der efterfølgende kan undersøges i gruppen. Det er vigtigt, at eksemplerne stammer fra deltagernes egne oplevelser, og at de omhandler en begivenhed, som er afsluttet. Deltagerne præsenterer på skift deres eksempler og vælger efterfølgende det eksempel, som de synes, der egner sig bedst til at blive undersøgt i fællesskab. Det valgte eksempel, der kaldes for hovedeksemplet, præsenteres af eksempelgiveren. De andre deltagere stiller efterfølgende opklarende og uddybende spørgsmål således, at alle deltagere forstår handlingen i eksemplet. Når eksemplet på denne måde er gjort fælles i gruppen, skal deltagerne formulere deres fælles hovedudsagn. Hovedudsagnet er gruppens første forsøg på at give et svar på det oprindelige filosofiske spørgsmål. Svaret skal i første omgang alene baseres på det konkrete eksempel, der er analyseret. Når hovedudsagnet er formuleret skal gruppen gennemføre, hvad der kan kaldes en filosofisk undersøgelse af deres hovedudsagn. Med udgangspunkt i både hovedudsagnet og eksemplet, skal gruppen forsøge at finde frem til de grundlæggende antagelser, værdier m.v., der ligger til grund for deres valg af netop dette hovedudsagn frem for et andet. I løbet af denne proces skal gruppen løbende tilrette deres hovedudsagn i takt med de erkendelser, som processen medfører. Når den filosofiske undersøgelse er foretaget og hovedudsagnet er rettet til, er det tid til at undersøge om hovedudsagnet også gælder for de andre eksempler, som deltagerne indledningsvist fremlagde for hinanden. Det er nu hensigten, at gruppen fortsætter med at tilrette hovedudsagnet, så det kan accepteres som et gyldigt svar i forhold til de andre deltageres eksempler. Afslutningsvist kan gruppen søge at gøre deres hovedudsagn endnu mere dækkende og dermed forsøge at svare så generelt som overhovedet muligt på det filosofiske spørgsmål. Den sokratiske dialoggruppe er som beskrevet ovenfor en temmelig veldefineret metode, med en faseinddeling, der gør, at selve metoden er let at forstå. Men dette er ikke det samme som, at den også er let at praktisere. For det er ikke lige gyldigt hvilken måde, der tales sammen på i en sokratisk dialoggruppe. Både Hansen og Boele har anvisninger på, Lonni Hall Thomas Ryan Jensen Michael Højlund Larsen 4

hvilken form for dialogisk samtale, der er med til at understøtte en filosofiske samtale. Hansen opstiller ligefrem en række sokratiske dyder og spørgeteknikker som en hjælp til at forklare hvordan deltagerne bedst fremmer den filosofiske samtale. Hansen samler sine sokratiske dyder eller spilleregler i følgende 7 regler: 1. Hver deltager må kun fremlægge sine egne overvejelser, at henvise til en autoritet gælder ikke. 2. Temaet skal hentes fra det konkrete liv og bliver derefter undersøgt ud fra et almenmenneskeligt abstraktionsniveau. Og det skal stamme fra deltagernes eget liv. 3. Den egentlige forståelse og dialog mellem deltagerne omkring sagen har større prioritet end at nå hurtigst muligt frem til et resultat. 4. Processen forløber skridt for skridt med deltagelse af så mange deltagere som muligt 5. Alle deltagere bestræber sig på begrundelser som alle kan være enige om. 6. Igennem dialogforløbet skal påstande, formodninger og spørgsmål altid afprøves 7. Har du tvivl så udtryk det! Det er brændstoffet for seriøs filosoferen. (Hansen, 2000, s. 106) Boele omtaler også sokratiske dyder og fremhæver blandt andet evnen til ikke at fælde hurtige domme, at tro på sin egen tvivl samt villigheden til at revidere egne opfattelser og forestillinger som centrale sokratiske dyder. Den Sokratiske Dialog kan tidsmæssigt spænde fra få timer til flere dage. Den dialogform vi bruger i denne undersøgelse og på filosofimodulet er en justeret form, som tager mellem to og tre timer. Det er en form som er tilpasset til at kunne fungere i en organisationssammenhæng (hvor tiden kan være knap). Den er tilpasset og udviklet af blandt andre Helge Svare og Henning Herrestad, begge filosofiske praktikere, som i Oslo har arbejdet med filosofi i organisationer i mere end ti år (se evt. www.nsfp.no). 5. Sokratisk Dialoggruppe for tidligere studerende Mandag den 29. September gennemførte vi en Sokratisk Dialoggruppe med syv tidligere studerende fra filosofimodulet i Diplomuddannelsen i Ledelse. Seks af deltagerne kom fra diplomlederuddannelsen på Danmarks Forvaltningshøjskole og havde gennemført valgmodulet Ledelse og styring i filosofisk optik. Den syvende var tidligere studerende fra KLEO. Deltagerne var rekrutteret med en mail sendt til alle tidligere deltagere på de to moduler (ca. 100). I mailen blev formålet med dialoggruppen, præsenteret således: Som undervisere i filosofi på diplomlederuddannelserne har vi længe været meget nysgerrige ift. den effekt, som filosofiundervisningen har på en leders praksis. Det har vi nu sat os for at undersøge og dokumentere i en artikel, som vi vil fremlægge på Det Danske Ledelsesakademis konference i december. ( ) Derfor vil vi spørge, om du har tid og lyst til at deltage i en sokratisk dialoggruppe, der handler om lederes udbytte af undervisningen i filosofi.( ) Lonni Hall Thomas Ryan Jensen Michael Højlund Larsen 5

De syv deltagere i dialoggruppen var alle ledere med personaleansvar inden for det offentlige, nærmere bestemt: Leder af institution for fysioterapi Leder af IT-afdeling på statslig uddannelsesinstitution Leder af administrativ enhed i kommune Leder af vejteknisk enhed i en kommune Afdelingsleder på plejehjem Leder af vuggestue Leder af afdeling på sygehus 5.1 Syv eksempler på filosofiundervisningens effekt for lederne Efter en velkomst og præsentation blev deltagerne bedt om hver at komme med et konkret eksempel på, hvordan filosofiundervisningen har haft en positiv betydning i deres daglige ledelse. Det affødte syv forskellige historier, som efter vores opfattelse er så oplysende for karakteren af udbyttet, at de kort skal gengives her. Begrebsafklaring: Jeg har fået et systematiseret tænkeapparat. Jeg tager et centralt begreb i ledelse, f.eks. tillid, og undersøger det i dybden. Dialoggruppe i ledelsesteam: Jeg har brugt Sokratisk Dialoggruppe som en måde til at etablere åbenhed og mod i en ledergruppe. Vi fik syn for hinandens kvaliteter. Dialoggruppe som italesættelsesmetode: Jeg står for at skulle bruge Sokratisk Dialog til at italesætte ledelse på i ledelsesteam. Samtalen med den fyringsangste: Jeg havde en medarbejder, som var meget bange for at blive fyret i en sparerunde. Normalt ville jeg have brugt min følelsesmæssige empati, men filosofien har givet mig noget andet at trække på. Samtalen blev anderledes, bedre, samtidig med at jeg havde en distance. Den døende og nattevagten: Jeg havde en kompliceret situation med en døende beboer, som ikke var tryg ved nattevagten. Der var mange følelser og hensyn involveret. Jeg tog en pause og tænkte over situationen, fandt en løsning. Jeg lagde den derude, væk fra mig. Det kan jeg, fordi jeg har fået et tænkeværktøj. Institutionen flytter: Jeg er leder af en institution, som fysisk er flyttet i løbet af det sidste år. Det skaber stor usikkerhed og ville normalt give opsigelser. Tidligere ville jeg have tacklet det følelsesmæssigt og med stress i maven. Nu kan jeg holde det ud i strakt arm og i ro. Der har i øvrigt ikke været nogen opsigelser. Forældrerepræsentantens mangelfulde arbejde: Jeg har en forælder, som leverer et utilstrækkeligt stykke arbejde. Alle ved det, og ingen siger noget. Det ville jeg også have gjort tidligere. Men det er uetisk at lade som om, det er OK, både over for den Lonni Hall Thomas Ryan Jensen Michael Højlund Larsen 6

pågældende og institutionen. Filosofien har for mig sat to ting i gang samtidig en rummelighed og en afklarethed. Gruppen valgte det sidste eksempel som det, der for dem bedst repræsenterede udbyttet af filosofiundervisningen set i forhold til ledelse. Når dette eksempel blev valgt skyldtes det især, at formuleringen om, at filosofien på én gang giver rummelighed og afklarethed, vakte en særlig genklang hos deltagerne. 5.2. Hovedeksemplet Herefter blev hovedeksemplet detaljeret beskrevet og deltagerne gik det igennem for at finde de elementer, hvor filosofien efter deres opfattelse i særlig grad er i spil og hvor lederen fremhævede, at hun tidligere ville have tænkt og handlet anderledes. De pågældende steder er markeret med kursiv. 1. Lederen kommer tilbage fra orlov. 2. Der er en ny forælder, som er valgt ind i bestyrelsen. 3. Lederen: Hvordan kan jeg arbejde med min egen tænkning om denne person? 4. Optik: Hendes intention er god at være et ansvarligt bestyrelsesmedlem. 5. Hun skal løse en skriveopgave på bestyrelsens vegne, men skriver upræcist og for langt. 6. Alle kan se det ingen gør noget. 7. Det er uetisk at lade hende sidde med dette. 8. Det går ikke for institutionen. 9. Lederen siger: Det her duer ikke. 10. Lederen og personalet overtager. 5.3 Hovedudsagn På baggrund af undersøgelsen af hovedeksemplet formulerede gruppen herefter et hovedudsagn. Det vil sige det principielle svar på dialoggruppens spørgsmål. Resultatet findes nedenfor. Første afsnit stammer fra hovedeksemplet, mens de to efterfølgende afsnit er tilføjet efter undersøgelse af de øvrige eksempler. Udsagnet lyder i fuld udgave: Filosofien gør en positiv forskel i ledelse ved, at man bliver bevidst om, og ansvarlig for sin egen tænkning, hvilket kan åbne for konstruktive fortolkninger. Den giver mod til at træde i karakter som leder, og en skærpet opmærksomhed på etiske dilemmaer. Den giver optikker, metoder og tankeværktøjer, som gør det muligt systematisk at undersøge væsentlige spørgsmål på en - på en gang distanceret og personlig måde. Man får en personlig afklarethed og et fokus på et almene. Man bliver mere robust. 5.4 Øvrige udsagn I dialoggruppens afsluttende del opstod der en løftet dialog, der på forskellig vis søgte at uddybe udbyttet yderligere. Vi spurgte blandt andet om, i hvilket omfang de studerendes udbytte kunne siges at stamme fra filosofiundervisningen eksplicit i forhold til det mere generelle udbytte af uddannelsen. Det ledte til en række udsagn, som forsøgte at indkredse det særlige ved filosofien i forhold til blandt andet de socialkonstruktionistiske elementer i Lonni Hall Thomas Ryan Jensen Michael Højlund Larsen 7

uddannelsen, som især de studerende ved Forvaltningshøjskolen er fortrolige med. De følgende udsagn blev noteret undervejs. Filosofien bliver en tænkning om egen tænkning. Man kommer dybere ind i rent faktisk at tænke anderledes i forhold til socialkonstruktivisme hvor man ser, hvordan man kan tænke rundt om tingene. I den socialkonstruktivistiske tilgang opstår spørgsmålet. Men hvordan finder jeg ud af hvilke beslutninger jeg skal træffe? Socialkonstruktivisme åbner. Filosofi åbner og så er der noget der samtidig snører ind. Man skal være opmærksom på, at hvis man ikke er skarp, så falder man ind i følelserne. Vi er mere pressede end nogensinde hvis vi ikke får en måde, vi kan være i vores lederskab på, så går det ikke. Det her er med til at gøre os i stand til at tænke forud at tænke efter på forhånd. Endelig var det interessant at iagttage, hvordan der opstod en spontan identifikation de studerende imellem. Studerende som ikke kendte hinanden i forvejen fordi de var fra forskellige hold og uddannelser genkendte hos hinanden oplevelsen af filosofiens effekt. 5.5 Refleksioner over metode og udbytte Det siger sig selv, at den Sokratiske Dialoggruppe på ingen måde er en videnskabelig metode. Allerede måden hvorpå deltagerne er valgt ved frivillig tilmelding indebærer en risiko for, at det er de mest positive som møder frem. Til gengæld kan man med god ret påstå, at den Sokratiske Dialoggruppes resultater i høj grad repræsenterer, hvad deltagerne oplever at have fået ud af filosofiundervisningen set i forhold til deres egen ledelse. Og vel at mærke ikke i umiddelbar forlængelse af undervisningsmodulet, men mellem 5 og 10 måneder senere. Vores arbejdshypotese var, at filosofiundervisningen havde haft en effekt (alt andet ville også være trist). Men vi havde ikke forventet, at den var så stærk som deltagerne i den sokratiske dialoggruppe 29. september gav udtryk for. Spørgsmålet blev nu i hvilket omfang deltagerne i dialoggruppen kunne siges at være repræsentative. Var det virkelig det udbytte, de fleste havde? Eller var det bare de på dagen fremmødte. Det besluttede vi at undersøge ved hjælp af et spørgeskema til alle tidligere studerende. Spørgeskemaet bygger meget direkte på dialoggruppens formulerede hovedudsagn, suppleret med pointer fra bl.a. de essays, som deltagerne skrev samme dag. Det gav et skema med en række positive udsagn om udbytte, som de tidligere studerende kunne erklære sig mere eller mindre enige. 6. Det personlige essay som metode - hvad er det? Det personlige essay, er en særlig måde at skrive på, der gør det muligt stort set uden forkundskaber at filosofere i praksis. Det personlige essay som stil eller genre tilskrives traditionelt Michel de Montaigne, der selv betegnede sine bøger for Essais (Pedersen, 1993). Lonni Hall Thomas Ryan Jensen Michael Højlund Larsen 8

Når en essayist som for eksempel Montaigne fortæller om sig selv, fortæller han om noget, som han kender til. Han kan på en gang være både sandfærdig og konkret. Han forsøger i mange af sine essays at belyse en sag fra flere sider for efterfølgende at lave en sammenfatning, hvor de forskellige synspunkter i en eller anden grad er fastholdt. Man kalder derfor ofte Montaignes tankeform for dialektisk (Pedersen, 1993, s. 21). I bogen The art of the personal essay giver Lopate (1994) en række præcise beskrivelser af, hvad der kan forstås ved et personligt essay. Da han beskriver det personlige essay som en litterær genre, har han et særligt fokus på forholdet mellem forfatteren og læseren. Dette forhold er selvfølgelig anderledes, når det personlige essay benyttes som en filosofisk selvpraksis. I dette tilfælde er forfatter og læser som udgangspunkt den samme. Som filosofisk praktiker skriver man til sig selv om sig selv for at blive klogere på sig selv. Det betyder dog ikke, at man ikke kan have glæde af at lade andre læse sine personlige essays eller for eksempel læse dem højt for andre med henblik på efterfølgende dialog og feedback. Når det personlige essay anvendes som en filosofisk selvpraksis vil det typisk tage udgangspunkt i et filosofisk spørgsmål altså i en undren over, hvad forfatteren ikke ved, hvad noget er, hvorfor noget er osv. Når man på skrift undersøger sådan et spørgsmål med sig selv som både forfatter og læser, bliver det tydeligt, hvor meget eller måske hvor lidt, man rent faktisk ved om et emne eller begreb. Essayisten er god til at undersøge og grundlæggende stille spørgsmål til sin egen uvidenhed. I et personligt essay fortæller forfatteren lige så ofte, hvad han ikke ved og hvorfor i stedet for kun at skrive noget om, hvad han ved. Montaigne tog for givet, at vi som mennesker på en særlig måde indeholder hele menneskeheden i os: Every man has within himself the entire human condition (Lopate, 1994). Det er dette forhold, der gør det personlige essay særligt interessant både at læse og at skrive. Bag det personlige essay som en filosofisk praksis gemmer sig en antagelse om, at vi individuelt på baggrund af vores egne erfaringer kan erkende noget generelt om menneskeheden. Denne antagelse svarer til Leonard Nelsons teori om regressiv abstraktion, der ligger til grund for den sokratiske dialoggruppe. Det personlige essay er ifølge Lopate karakteriseret ved en åben og nærmest formløs form, der driver det mod forfatterens selvafsløring. Essayet kendes på forfatterens stræben efter ærlighed og er i sin stil både dialogisk og dialektisk. I et essay skal man som forfatter kunne tænke dialektisk. Man skal med andre ord magte at tænke imod sig selv. Essayisten lever med det Lopate kalder for: the guilty knowledge that he is prejudiced. (Lopate 1994, s. XXXI). Evnen til selvmodsigelsen og derigennem afsløringen af vores egen fordomme ligger som et integreret udbytte af arbejdet med at skrive et essay. Men essayisten ved også, at det kun er få mennesker, der kan være ærlige i længere tid på grund af vores naturlige skepticisme. Men netop skepticismen er en væsentlig dialektisk kvalitet. Lopate skriver: Some vulnerability is essential to the personal essay. Unproblematically, self-assured, selfcontained, self-satisfied types will not make good essayists. (Lopate 1994, s. XXVI). Et personligt essay har en indbygget frihed til at bevæge sig et hvilket som helst sted hen. Når man begynder at skrive et essay, kan man ikke vide, hvor man ender. Lige som essayet formes af forfatterens tanker, bliver tankerne også formet og styret af essayet i takt med, at det skrives. Denne særlige form for selvstyrende afklaring er en af kernekvaliteterne i essayet. Når man begynder et essay ved man ikke, hvad man vil finde ud af, ja man ved faktisk dybest set ikke, om der er noget at finde ud af overhovedet. Det fordrer en særlig åben indstilling, der måske mere præcist kan beskrives som en filosofisk stemthed. Det personlige essays potentiale til at producere tvivl, er jo netop en del af kernen i en filosofisk praksis. Lonni Hall Thomas Ryan Jensen Michael Højlund Larsen 9

Hvad er da det personlige essay? Lopate skriver: But it is what it is: a mode of inquiry, another way of getting at the truth. (Lopate 1994, s. XLV). Dermed understreger Lopate det sandhedssøgende og dermed det filosofiske aspekt af det personlige essay. 7. Essays om ledelse og filosofi I forbindelse med afviklingen af den sokratiske dialoggruppe og essayskrivning den 29. september 2008 var forståelsen af, hvad et essay er og kan, tænkt som ovenfor. De studerende er fra filosofiundervisningen bekendt med denne form. Men efter den vellykkede sokratiske dialog var tiden imidlertid knap. Vi valgte derfor at fastholde benævnelsen essay, men bad deltagerne om specifikt at fokusere på pointer og overvejelser, som hver enkelt yderligere kunne supplere med i forhold til vores undersøgelse. Essayet var således tænkt som supplement til svaret fra den sokratiske dialoggruppe, og derfor tydeligt målrettet indsamling af kvalitativ empiri til denne undersøgelse. Det har de skrevne essays taget farve efter. De peger på styrkerne ved at møde filosofiske optiker og tilgange. De er således ikke så diskuterende og fabulerende, som et personligt essay normalt vil være. Deltagerne arbejdede koncentreret i en halv time, siddende samlet som under den sokratiske dialoggruppe. Rummet var fyldt med koncentration og stilhed. Ved gennemlæsning af de personlige essays træder der 2 primære former for udbytte frem. Vi har i forhold til de personlige essays valgt at gruppere deltagernes primære udbytter under følgende overskrifter: Klarhed omkring eget fundament og åbenhed overfor andre måder at tænke på At fokusere på tænkning 7.1 Klarhed omkring eget fundament og åbenhed overfor andre måder at tænke på I deres personlige essays peger flere af lederne på, at de, efter at have arbejdet med lederskab og filosofi, beslutter, taler og tænker med afsæt i en øget klarhed på eget fundament samtidig med en åbenhed overfor andre måder at tænke om verden på. Det bliver, som vi læser det, muligt for deltagerne at forholde sig åbent til situationen, uden at miste retning og handlekraft - uden at blive opslidt, som en leder skriver. Herunder har vi gengivet konkrete eksempler på, hvad lederne skriver i deres essays omkring en afklaring af deres eget fundament og en større åbenhed over for andre måder at tænke på. Jeg føler at jeg helt afgjort er blevet mere rummelig, både som menneske og som leder. Jeg har en større afklarethed i mig selv, om mig selv, og om de ting, som er vigtige eller uvigtige for mig....filosofien har også åbnet øjne for mig at der altid er flere muligheder Jeg tænker anderledes som menneske! Det betyder at jeg prøver at vurdere situationen anderledes ud fra det menneskesyn jeg har, og det menneskesyn jeg vurderer andre må besidde og som deres handlinger afspejler. --- Jeg læser avis på en anden måde, ser andre programmer i TV. Jeg har opnået indsigt i, at når afsættene er forskellige etikker, så kan/vil der opstå uoverensstemmelser. Hvilket er helt OK. Lonni Hall Thomas Ryan Jensen Michael Højlund Larsen 10

For mig er der i hvert fald ingen tvivl om, at jeg er blevet en mere bevidst leder, bevidst om mine egne værdier, og kan bruge mig selv på en mere involverende måde uden at blive opslidt. 7.2 At fokusere på tænkning Der er mange, der i deres essays understreger, at de nu i større grad er i stand til at adressere tanker frem for f.eks. følelser. Flere af deltagerne peger blandt andet på, at et større fokus på tænkning frem for følelser giver dem en række nye muligheder. Nogle peger endvidere på, at de nu kan forholde sig mere distanceret til en problemstilling samt, at filosofien har været medvirkende til at mindske stress. Herunder er gengivet nogle citater relateret til ovenstående. På en måde tænker jeg, at filosofien egentlig kan være med alle steder, fordi den jo gør noget ved vores tænkning. Tænkning er jo begyndelsen til mange ting, måske det hele. En handling uden tænkning? En organisation uden tænkning? Et liv uden tænkning? Filosofien har for mig været et fantastisk tankeværktøj som har gjort det muligt at forholde mig distanceret til følsomme emner og opgaver det gør, at jeg har mindsket stress og kan være mere til rådighed for mit personale ---. Jeg er blevet god til at holde livet ud i strakt arm. Tak for det. 8. Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaet som vi har anvendt er baseret på resultaterne af den sokratiske dialoggruppe og de personlige essays. Spørgeskemaet er således opdelt i følgende temaer: Det overordnede udbytte i relation til deltagernes o Tænkning o Udøvelsen af ledelse o Velbefindende o Øvrige udbytte Det faglige indhold fx o Udvikling af en personlig ledelsesfilosofi o Eksistentialisme o Etik o Sprogfilosofi o Sokratisk dialoggruppe Udbyttet af filosofiundervisningen ift. andre moduler o Her bliver respondenterne bedt om at beskrive det særlige udbytte, som de har haft af filosofiundervisningen samt forskellen i udbytte af dette og andre moduler på diplomlederuddannelsen Afsluttende budskab o Spørgeskemaet afsluttes med et åbent spørgsmål hvor respondenterne bliver bedt om at sammenfatte deres erfaringer og udbytte i et enkelt budskab. Spørgeskemaet er struktureret således, at spørgsmålene vedr. det overordnede udbytte og det faglige indhold vurderes på en 5 punkts-skala fra helt enig til helt uenig, mens vurderingen af udbyttet i forhold til andre moduler og det afsluttende budskab er formuleret som åbne spørgsmål, hvor respondenterne skal formulere deres eget svar. Der er endvidere givet mulighed for, at respondenterne som supplement til afkrydsningen kan skrive supplerende tekst ift. det overordnede udbytte og det faglige indhold. Lonni Hall Thomas Ryan Jensen Michael Højlund Larsen 11

Denne struktur er valgt da vi på samme tid ønsker at samle kvantitative data ift. de udbytter der kommer frem i den sokratiske dialoggruppe og de personlige essays. Endvidere ønsker vi at undersøge, om der i en bredere kreds af studerende end blandt deltagerne i den sokratiske dialoggruppe er andre generelle udbytter end dem, som er indfanget i den sokratiske dialoggruppe. Spørgeskemaet er udsendt som mail til ca. 100 tidligere studerende. Der er 33, der har svaret på spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på ca. 33%. I skemaerne herunder viser tallene, hvor mange af respondenterne, der har markeret de forskellige felter. 8.1 Udbytte i relation til min tænkning Jeg er blevet mere bevidst om min egen tænkning Jeg stiller i højere grad spørgsmål til mine egne overbevisninger Jeg er blevet mere bevidst om mine egne værdier Jeg tænker mere forud (at tænke efter på forhånd) Jeg har fået anvendelige tankeværktøjer Jeg har fået skærpet min opmærksomhed på etiske dilemmaer Jeg har fået et større fokus på det almene Helt enig Mest enig Både enig og uenig Mest uenig Helt uenig 25 7 1 24 7 2 22 10 1 12 2 3 16 22 8 3 23 8 1 1 8 16 5 3 1 Af svarene på ovenstående spørgsmål fremgår det, at der stort set blandt respondenterne er enighed ift. de forskellige former for udbytte, der er konstateret ifm. den sokratiske dialoggruppe og de personlige essays. Der er dog en lavere grad af enighed omkring de to former for udbytte, der handler om, at filosofien har hjulpet til at tænke mere forud, og at undervisningen har hjulpet til at få et større fokus på det almene. Sammenfattende peger spørgeskemaundersøgelsen på at respondenterne i udstrakt grad har fået et udbytte af filosofiundervisningen, der handler om at blive bevidst om egne tanker og værdier, i højere grad at stille spørgsmål til sine egne overbevisninger og er blevet mere opmærksomme på etiske dilemmaer. Endvidere er der udbredt enighed om, at filosofiundervisningen har givet respondenterne anvendelige tankeværktøjer. Af respondenternes supplerende bemærkninger til ovenstående spørgsmål fremgår det blandt andet, at de har fået et udbytte, der måske bedst kan beskrives som en kompetence til ikke alene at undre sig over men også at kunne genkende og forstå tankemåder hos andre mennesker. Det kan fx handle om hvilket etisk afsæt (fx pligt- eller nytteetisk) eller hvilken forståelse af centrale begrebet (fx retfærdighed eller frihed), der tales og tænkes ud fra i en given sammenhæng. Lonni Hall Thomas Ryan Jensen Michael Højlund Larsen 12

Der er fx en der skriver: Jeg er mere bevidst om at stille spørgsmål og være nysgerrig på andres tanker, og en anden skriver: Jeg er blevet bedre i stand til at møde mine medarbejdere, der hvor de er. Omkring egne tanker er der en, der skriver: Jeg går ofte i mine egne tanker og reflekterer over, hvad det er, der er grundlæggende antagelser/værdier, der danner fundamentet for det, jeg synes, der er rigtigt. 8.2 Udbytte i relation til min ledelse Jeg har fået mere mod til at træde i karakter som leder Jeg sætter i højere grad ord på de vanskelige beslutninger Jeg stiller i højere grad spørgsmål til andres overbevisninger Jeg er blevet mere klar over mit eget ansvar ift. at skabe den gode organisation Jeg kan bruge mig selv mere involverende uden at blive opslidt Helt enig Mest enig Både enig og uenig Mest uenig Helt uenig 17 9 1 3 13 12 4 1 13 13 1 1 2 16 11 2 1 5 13 11 1 Af de ovenstående svar fremgår det, at ca. 4/5 af respondenterne er helt eller mest enig i 4 af de 5 spørgsmål. På spørgsmålet om at kunne bruge hinanden mere involverende uden at blive opslidt er svarene mere spredt end i de andre spørgsmål. Dette kan tolkes dels som et mindre udbytte af denne karakter, således at filosofien har en mindre effekt ift. dette forhold end de andre, der er nævnt. 8.3 Udbytte i relation til mit velbefindende Helt enig Mest enig Både enig og uenig Mest uenig Jeg har fået mindre stress 3 11 12 3 1 Jeg er blevet mere rolig 7 13 9 1 Jeg er blevet mere afklaret ift. mig selv 12 15 3 Jeg er blevet mere entusiastisk 7 10 11 2 Jeg er blevet mere robust 8 11 9 2 Helt uenig I relation til respondenternes velbefindende er det tydeligt, at der er størst udbytte ift. at blive mere afklaret ift. sig selv. De andre effekter i form af mindre stress, mere rolig, mere entusiastisk og mere robust er mere spredt ift. respondenterne og således en klar effekt hos nogle og noget mindre hos andre. Flere af respondenterne bemærker at de ikke inden filosofiundervisningen har oplevet sig selv som stressede og derfor ikke har haft mulighed for at svare ja til, at de har fået mindre stress. En af kommentarerne til de ovenstående spørgsmål er: Jeg var også rolig, afklaret og entusiastisk før, men filosofien har givet mig en Lonni Hall Thomas Ryan Jensen Michael Højlund Larsen 13

nysgerrighed på en retning at gå, og det er rart for mit velbefindende at udforske noget nyt. Dette udsagn mener vi fint illustrerer den komplekse sammenhæng mellem de effekter som filosofiundervisningen kan give, hvilket også kan være med til at påpege denne type af undersøgelsers begrænsninger. 8.4 Udbytte i forhold til det faglige indhold i undervisningen. Der har været en vis forskel i indholdselementerne på de 3 skoler, som er medtaget i denne undersøgelse. Derfor har vi delt spørgsmålene mellem undervisningen på KLEO og CELF/Forvaltningshøjskolen. Der er 12 af respondenterne, der har svaret på begge skemaer, selvom ingen af de studerende har fulgt modulet på mere end en skole. Dette forhold kan måske skyldes, at KLEOs underviser gennemførte det første hold på CELF, således at det første hold på CELF svarede til KLEOs. I skemaerne herunder er de 12 dobbeltsvar medtaget i parentes. KLEO Følgende indholdselementer har gjort en forskel i min tilgang til lederskab: Høj grad Nogen grad Mindre grad Slet ikke Tanker omkring det gode liv, lykke, 6 (13) 0 (5) 0 (1) dyder og praktisk visdom Blikket på de forskellige tilgange til 2 (7) 4 (12) retfærdighed Rawls og utilitarisme Kants tænkning omkring vægt på 4 (8) 1 (9) 0 (1) intentionen og det kategoriske imperativ Den eksistentialistiske optik ved Sartre 5 (12) 1 (6) 0 (1) og Kirkegaard Erfaringen med Sokratisk Dialoggruppe 2 (4) 2 (7) 2 (8) Undervisningen omkring dilemmahåndtering 1 (2) 2 (10) 2 (4) CEUS/FORVALTNINGSHØJSKOLEN Følgende indholdselementer har gjort en forskel i min tilgang til lederskab: Høj grad Nogen grad Mindre grad Slet ikke Udvikling af personlig ledelsesfilosofi 10 (18) 1 (4) 1 (3) Eksistentialisme 5 (9) 6 (14) 0 (1) Etikkerne 12 (18) 0 (6) 0 (1) Sprogfilosofi, retorik m.m. 4 (7) 4 (11) 4 (7) Dialogfilosofi og Sokratisk Dialoggruppe 6 (8) 4 (9) 2 (8) Hexis (personlig læringsstrategi) 5 (9) 4 (6) 2 (8) 1 (2) De områder, hvor der er flest respondenter, der peger på at have fået en mindre grad af udbytte, er den sokratiske dialoggruppe, dilemmahåndtering og hexis (personlig læringsstrategi). Flere af respondenterne peger dog i deres supplerende bemærkninger på, at dilemmahåndteringen har gjort en forskel for dem. Der hvor respondenterne i højest grad har haft udbytte af filosofiundervisningen er omkring udvikling af en personlig ledelsesfilosofi, eksistentialisme og etik herunder dyder. Lonni Hall Thomas Ryan Jensen Michael Højlund Larsen 14

I forhold til vores erfaringer som facilitatorer af sokratisk dialoggruppe i undervisningen er vi overraskede over respondenternes svar på deres begrænsede udbytte af denne metode. Vores erfaring er, at det for mange har været en væsentlig nyopdagelse, at man kan tænke sammen på denne måde - at det har været en AHA-oplevelse, at man har oplevet selv at fungere på anden måde end i andre samtalesituation, og at man er stolte af produktet; hovedudsagnet. Et bud på denne diskrepans kan være, at den Sokratiske Dialoggruppe primært er en metode. Den er ikke, som fx etikkerne en egentlig filosofisk optik, der kan have en mere varig effekt på egen forståelse og ledelse. Dens metodiske karakter indebærer, at den har en stærk effekt i den konkrete anvendelse, men i mindre grad er overførbar til daglig praksis. Endvidere er det vigtigt at bemærke, at lederne på filosofimodulet deltager i en sokratisk dialoggruppe, men bliver ikke trænet i selv at være facilitator. 8.5 Udbytte af filosofiundervisningen i forhold til udbytte af andre moduler. Der er kun enkelte af deltagerne på filosofimodulerne, der har taget dette som en enkeltstående modul. For langt de fleste deltagere, indgår undervisningen i filosofi på diplomuddannelsen i ledelse som et valgfag efter de 3 grundmoduler på uddannelsen. Vi har således fundet det vigtigt at spørge til hvilke effekter, der kan tilskrives filosofiundervisningen ift. de effekter, der mere kan tilskrives hele lederuddannelsen eller andre moduler. Når respondenterne bliver spurgt om, hvad der har været deres særlige udbytte af filosofiundervisningen peger på flere centrale forhold, som kan illustreres gennem følgende udsagn, som deltagerne selv har formuleret i spørgeskemaerne. Også her kan vi genfinde udbytte i form af en personlig afklaring, og et øget fokus på tænkning både i forhold til fx følelser men også som en kritisk tænkning i forhold til egne og andres tanker. Men enkelte udsagn peger også på andre former for udbytte som fx filosofi som en genvej til selvtillid og en sammenhæng mellem tanke og handling. Herunder er en række udvalgte udsagn grupperet til illustration af det primære udbytte, som de relaterer sig til. 8.5.1. Personlig afklaring Med filosofimodulet har jeg fået mange gode forklaringer på, hvorfor jeg har valgt at blive leder. For mig var modulet en stor rejse til at finde mig selv. Både som leder og menneske. Det var en hård tur, men jeg er kommet helskindet igennem. 8.5.2. Et øget fokus på tænkning i forhold til fx følelser. De som kender mig vil sige, at jeg har prøvet at tænke før jeg føler, det er nyt At der bliver åbnet mulighed for at bruge tanker uden at psykologien hele tiden er ind over tankerne. 8.5.3 En øget udfordring af egne og andres tanker. Jeg oplevede at få udvidet/åbnet mit tankesæt og det har været det mest givende og opløftende for mig. At det åbnede min øjne for nogen overvejelser, jeg slet ikke vidste, hvordan jeg skulle håndtere førhen. Smukt med gamle teknikker, der kan anvendes i en moderne dagligdag. Lonni Hall Thomas Ryan Jensen Michael Højlund Larsen 15

Evnen til at reflektere og kommunikere er blevet styrket. At jeg lærte at søge forklaringer, dybere begrundelser og stille spørgsmål ved centrale begreber. Det har udfordret min vante måde at tænke på og har lært mig at se tingene i et større perspektiv. Jeg udfordrer mig selv og mine valg, handlinger og værdier. Det havde jeg aldrig gjort uden dette modul. Det har givet nye redskaber, og det har gjort meget tænkning mere velorganiseret og reflekterende. Etiske dilemmaer er ikke farlige længere, men spændende. 8.5.4. Filosofi som en genvej til selvtillid: Her efterfølgende, altså det mere langsigtede udbytte går mere på at føle mig tilstede i mit lederskab og vide, at jeg udfører det efter bedste evne og bedste intention. Det giver en ro, som er nødvendig, fordi resultatet af ledelse aldrig afhænger af mig alene. Det er lidt ligesom om filosofi er en genvej til selvtillid i ledelse. 8.5.5. Sammenhæng mellem tanke og handling. Det socialkonstruktionistiske åbner op, det gør filosofien også (endog på et mere overordnet niveau) men det særlige ved filosofien er, at den også kan hjælpe en til at træffe de nødvendige hurtige beslutninger, og have det godt med dem! Fordelen ved den filosofiske tilgang er, at den på en og samme tid initierer refleksion og handlekraft. 8.6 Afsluttende budskab Som afslutning på spørgeskemaet er respondenterne blevet bedt om at sammenfatte deres erfaringer med og udbytte af filosofimodulet i et enkelte budskab. De afsluttende budskaber er meget lig de svar, der er givet på de andre spørgsmål i spørgeskemaet. Det lader til, at en del af respondenterne har valgt at gentage nogle af deres tidligere pointer under dette spørgsmål. Vi vil dog herunder fremhæve et par enkelte af de udsagn, der adskiller sig fra de tidligere. Jeg er blevet mere sikker, men mindre skråsikker Modulet har åbnet mine øjne for overvejelser og antagelser, jeg før ikke anede at jeg kunne stille spørgsmål ved. Den filosofiske tænkning kan hjælpe med at anskue problemstillinger fra et bredere syn og se problemstillinger i et andet perspektiv end andre videnskabsteoretiske ståsteder. Ved at tænke over de store begreber, får vi mulighed for at forstå de små ting. 9. Analyse I den sokratiske dialoggruppe kom deltagerne frem til følgende hovedudsagn: Filosofien gør en positiv forskel i ledelse ved, at man bliver bevidst om, og ansvarlig for, sin egen tænkning, hvilket kan åbne for konstruktive fortolkninger. Den giver mod til at træde i karakter som leder, og en skærpet opmærksomhed på etiske dilemmaer. Lonni Hall Thomas Ryan Jensen Michael Højlund Larsen 16

Den giver optikker, metoder og tankeværktøjer, som gør det muligt systematisk at undersøge væsentlige spørgsmål på en - på en gang distanceret og personlig måde. Man får en personlig afklarethed og et fokus på et almene. Man bliver mere robust. De enkelte delelementer fra hovedudsagnet vil blive nærmere analyseret herunder ved hjælp af de data, der er samlet ind i de personlige essays og gennem spørgeskemaerne. Herefter vil vi forsøge at supplere elementerne fra hovedudsagnet med centrale former for udbytte, der har vist sig i vores arbejde med de personlige essays og gennem spørgeskemaerne. 9.1. At blive bevidst om og ansvarlig for sin egen tænkning. Der er mange eksempler i vores datamateriale der peger på at undervisningen i filosofi medfører at deltagerne bliver mere bevidste om deres egen tænkning. De personlige essays viser, at fokus på tænkning er et centralt udbytte, hvilket bl.a. understreges af følgende udsagn: Filosofien har for mig været et fantastisk tankeværktøj. En anden leder skriver i spørgeskemaet følgende: Jeg oplevede at få udvidet/åbnet mit tankesæt, og det har været det mest givende og opløftende for mig. 32 ud af 33 respondenter svarer, helt enig eller mest enig på spørgsmålet: Jeg er blevet mere bevidst om min egen tænkning, hvilket svarer til fordelingen af svarende på spørgsmålene: Jeg er blevet mere bevidst om mine egne værdier og Jeg har fået anvendelige tankeværktøjer. Det kan således konkluderes ud fra denne undersøgelse, at et øget fokus på egen tænkning og værdier samt at have fået anvendelige tankeværktøjer, er et generelt udbytte af undervisningen i filosofi. Men der er i høj grad også data der peger på et udbytte, der handler om at bliver mere bevidst om andres tænkning. Forstået som en erkendelse af, at andres anderledes tænkning ikke nødvendigvis skyldes mangel på konsistens, men kan være en anden fuldt logisk sammenhængende begrundelse med afsæt i andre grundantagelser. Dette kommer blandt andet frem ved udsagn som fx Jeg er mere bevidst om at stille spørgsmål og være nysgerrig på andres tanker og Jeg er blevet bedre i stand til at møde mine medarbejdere. I svarene fra spørgeskemaerne er der endvidere 26 ud af 30 respondenter, der svarer helt enig eller mest enig på spørgsmålet: Jeg stiller i højere grad spørgsmål til andres overbevisninger. Vi har ikke i vores spørgeskema spurgt direkte til ansvarligheden for egen tænkning, men vi antager, at der er en vis sammenhæng mellem en øget bevidsthed og et øget ansvar for egne tanker. 9.2. Give mod til at træde i karakter som leder 26 ud af 33 respondenter svarer helt enig eller mest enig på spørgsmålet Jeg har fået mere mod til at træde i karakter som leder. 3 af respondenter har svaret mest uenig til dette spørgsmål. Vi vil på dette grundlag tillade os at antage, at undervisningen i filosofi for en større del af deltagerne har en effekt ift. at øge modet til at træde i karakter som leder. En leder skriver følgende i spørgeskemaet: Her efterfølgende, altså det mere langtsigtede udbytte går mere på at føle mig tilstede i mit lederskab og vide, at jeg udfører det efter bedste evne og bedste intention. Det giver en ro, som er nødvendig, fordi resultatet af ledelse aldrig afhænger af mig alene. Det er lidt ligesom om, at filosofi er en genvej til selvtillid i ledelse Lonni Hall Thomas Ryan Jensen Michael Højlund Larsen 17

En anden leder skriver. Det har givet nye perspektiver og tankeværktøjer og mod til at træde i karakter som leder. Den filosofiske tankegang initierer på en og samme gang refleksion og handlekraft. 9.3. Skærpet opmærksomhed på etiske dilemmaer På dette punkt viser spørgeskemaerne, at der er tale om et generelt udbytte. 31 ud af 33 respondenter svare helt enig eller mest enig på spørgsmålet Jeg har fået skærpet min opmærksomhed på etiske dilemmaer. En deltager skriver ligefrem: Det har givet nye redskaber, og det har gjort meget tænkning mere velorganiseret og reflekterende. Etiske dilemmaer er ikke farlige længere, men spændende. 9.4. Tankeværktøjer, der gør det muligt systematisk at undersøge væsentlige spørgsmål på en måde, der på en gang er distanceret og personlig. Udbyttet i form af tankeværktøjer, mener vi hænger tæt sammen med udbyttet, der handler om at blive mere bevidst om sin egen tænkning. Tankeværktøjer er samtidig en måde at etablere kvalitative fælles undersøgelser på, om begreber, væsentlige spørgsmål og værdier. Det er en måde at mestre en dialog på, en måde at håndtere en fælles udfordring på ved at kunne skabe dette sprogspil, der hjælper til at se et felt fra en anden vinkel til glæde for fællesskabets tænkning og handling. Denne erfaring omkring, at man i fællesskab og alene så at sige kan holde begreber, spørgsmål og værdier ud i strakt arm, giver mulighed for den distance og afstand, som kan være nødvendig, når lederbeslutninger skal træffes, og når fællesskabet skal finde retning. Men der er her en præcisering ift., at deltagerne peger på evnen til på en gang at være både distanceret og personlig. Vi har ikke spurgt direkte til dette forhold i vores spørgeskema, men der er flere af respondenterne, der nævner det i de svar, som de selv formulerer. Det kommer blandt andet til udtryk på følgende måde: Filosofien har for mig været et fantastisk tankeværktøj, som har gjort det muligt at forholde mig distanceret til følsomme emner og opgaver det gør, at jeg har mindsket stress og kan være mere til rådighed for mit personale. 9.5. En personlig afklarethed Der er mange af vores data fra både den sokratiske dialoggruppe, de personlige essays og spørgeskemaer, der bekræfter, at deltagerne oplever at undervisningen i filosofi har hjulpet dem til en personlige afklarethed. 27 ud af 30 respondenter svarer i spørgeskemaet, at de er helt enig eller mest enig på spørgsmålet Jeg er blevet mere afklaret ift. mig selv. En leder svarer endvidere: For mig var modulet en stor rejse til at finde mig selv. Både som leder og som menneske. Det var en hård tur, men jeg er kommet helskindet igennem. Denne afklarethed bekræftes også i de personlige essays, hvor en leder fx skriver Jeg har en større afklarethed i mig selv, om mig selv og om de ting, som er vigtige eller uvigtige for mig. På spørgsmålene Jeg er blevet mere bevidst om egen tænkning og Jeg er blevet mere bevidst om mine egne værdier svarer 32 ud af 33 respondenter, at de er Helt enig eller Mest enig. Disse svar peger ligeledes på en personlig afklaring både i forhold til tanker og værdier. 9.6. Et fokus på det almene I den sokratiske dialoggruppe peger svaret på, at deltagerne i filosofiundervisningen har et udbytte i form af et øget fokus på det almene. I spørgeskemaet svarer 24 ud af 33 Helt enig eller Mest enig. Det betyder, at dette udbytte er det, der har den svageste tilslutning af de spørgsmål, der handler om deltagerne udbytte ift. deres tænkning. Lonni Hall Thomas Ryan Jensen Michael Højlund Larsen 18

9.7. At blive mere robust. På spørgsmålet om at være blevet mere robust svarer 19 ud af 30 respondenter, at de er Helt enig eller Mest enig i, at de som følge af filosofiundervisningen er blevet mere robuste. 11 ud af de 30 svarer, at de er både enige og uenige eller mest uenige i dette spørgsmål. Der er således ikke en entydig tilkendegivelse af, at dette er et generelt udbytte. Det bør endvidere bemærkes, at respondenterne generelt scorer lavere på spørgsmålene der har med deres velbefindende at gøre sammenlignet med deres udbytte i relation til deres ledelse og deres tænkning. 9.8 Generelle bemærkninger Men filosofien ser også ud til at kunne hjælpe ledere til at træffe beslutninger og handle. En leder skriver følgende i spørgeskemaet: det særlige ved filosofien er, at den også kan hjælpe en til at træffe de nødvendige hurtige beslutninger og have det godt med dem! Fordelen ved den filosofiske tilgang er, at den på en og samme tid initierer refleksion og handlekraft. Vi har dog ikke i spørgeskemaet spurgt til beslutninger og handlekraft, da disse forhold ikke er nævnt i den sokratiske dialoggruppe. Vi har derfor ikke belæg for at konkludere hvor udbredt denne form for udbytte er blandt lederne. Men vi har en antagelse om, at filosofiundervisningen medfører en øget klarhed over deltagernes eget fundament, og at den nye tænkning giver mod til at handle i tillid til deres egen tænkning. 10. Konklusion Når vi ser på tværs af de data, som vi har indsamlet gennem den sokratiske dialoggruppe, de personlige essays og spørgeskemaer, tegner der sig et tydeligt billede af en række forskellige former for udbytte for deltagerne i filosofiundervisningen. Vi har på baggrund af vores analyse valgt at sammenfatte konklusionen ved at dele de forskellige udbytter af undervisningen op i følgende tre kategorier. Udbytte som ledere i særlig høj grad får ud af undervisning i filosofi: En personlig udfordring og afklaring af egne tanker og værdier En øget undren, genkendelse og forståelse ift. andres tanker og idéer En skærpet opmærksomhed på etiske dilemmaer Anvendelige tankeværktøjer Udbytte som ledere i nogen grad får ud af undervisning i filosofi: Mod til at træde i karakter som leder Udbytte som ledere i mindre grad får ud af undervisning i filosofi: At have fokus på det almene At blive mere robust Hvis vi kort skal sammenfatte lederes udbytte af at blive undervist i filosofi på diplomuddannelsen i ledelse, vil vi inspireret af ledernes egne ord gøre det på følgende måde: Undervisningen i filosofi bidrager til en undren, genkendelse og forståelse i forhold til både egne og andres tanker og værdier samt til en personlig afklaring. Den giver en skærpet opmærksomhed på etiske dilemmaer, anvendelige tankeværktøjer og mod til at træde i karakter som leder. Lonni Hall Thomas Ryan Jensen Michael Højlund Larsen 19

Vi vil afslutte konklusionen med et par af ledernes egne bud på et sammenfattende udsagn, der beskriver deres udbytte af filosofiundervisningen. 3 forskellige ledere skriver følgende: Den filosofiske tænkning kan hjælpe med at anskue problemstillinger fra et bredere syn og se problemstillinger i et andet perspektiv end andre videnskabsteoretiske ståsteder. Ved at tænke over de store begreber får vi mulighed for at forstå de små ting. Modulet har åbnet mine øjne for overvejelser og antagelser, jeg før ikke anede at jeg kunne stille spørgsmål ved. Jeg er blevet mere sikker, men mindre skråsikker 11. Perspektivering Er de også blevet bedre ledere? Vi mener i øvrigt også, at vores undersøgelse peger på, at filosofiundervisningen giver deltagerne et styrket fundament for lederhandlinger og beslutninger samtidig med en øget evne til at forholde sig åbent til en situation, til at se nye kombinationer og dermed tænke kreativt. Det vi ikke umiddelbart kan se er, om de deltagende ledere er blevet bedre ledere er de i stand til at tage afsæt i deres eget fundament og forholde sig åbent til situationen, på en kvalitativ 1 bedre måde? Er retningen for deres beslutninger og handlinger bedre? Vores hypotese er et ja - tingene følges ad, sådan at viden om eget fundament har en direkte og positiv indflydelse på evnen til at lede. Vores hypotese er, at de pågældende ledere i forskelligt omfang i praksis er blevet bedre ledere og at det vil kunne registreres i oplevelsen af deres lederskab blandt medarbejdere, kollegaer, chefer m.fl. i ledernes respektive organisationer. Men det står tilbage at undersøge. Vi ser frem til at fortsætte vores arbejde og løbende udvikle nye tilgange til undervisning i filosofi og anvendelse af filosofisk funderede metoder og værktøjer, samt at undersøge effekten af filosofi i ledelse. Litteraturliste Boele, D. (1998): The Benefits of a Socratic Dialogue Or: Which Results Can We Promise?. INQUIRY: Critical Thinking Across the Disciplines. Vol. 17, No. 3. Gide, A. (1964): Montaigne. Martins Forlag. Hansen, Christian (2003): Filosofien i hverdagen. Forlaget Klim Hansen, F.T. (2000): Den sokratiske dialoggruppe et værktøj til værdiafklaring. Gyldendal Uddannelse. Hansen, F.T. (2002): Det filosofiske liv et dannelsesideal for eksistenspædagogikken. Hans Reitzels forlag. Lopate, P. (red.) (1995): The Art of the personal Essay. Anchor Books. Pedersen, E.H. (oversættelse), (1993): Michel de Montaigne, Essays. Gyldendal.< 1 Kvalitativt forstået som, at ikke alle beslutninger og handlinger er lige gode. Lonni Hall Thomas Ryan Jensen Michael Højlund Larsen 20